Vi var kun passagerer … ”

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org, PROJECT APOLLO fortsat

 

Vi var kun passagerer – hvorfor spørger du ikke NASA’s administration?”

I den føl­gen­de video aflæg­ger Bart Sib­rel besøg hos Edwin Aldrin pri­vat for at vise ham ind­hol­det af den for­tro­li­ge film­rul­le oven­for. Efter sam­ta­len at døm­me fore­gik den i 1999. Edwin Aldrin er født i 1930.
Læg mær­ke til hans kro­p­s­sprog. Det vid­ner om uro; han var mere nervøs end vred. Han begynd­te hypo­te­tisk at dis­ku­te­re, hvad Bart Sib­rels for­mål mon kun­ne være med at vise ham en “meget unik video fra for 30 år siden” (som Bart Sib­rel får ind­skudt), mens Edwin Aldrin sam­ti­dig fil­mes; under­for­stå­et: De vil for­sø­ge at fan­ge mig i en for­kert reak­tion eller udta­lel­se.
Men hvor­dan kan det­te over­ho­ve­det inde­bæ­re en risi­ko for Edwin Aldrin? Alle­re­de med den dis­kus­sion gav Edwin Aldrin os ind­tryk af, at der var noget mug­gent ved sagen. Han vil­le næp­pe have betænkt sig et sekund på at lade sig fil­me sam­men med en hvil­ken som helst kri­ti­ker af Apol­lo 11-pro­gram­met, hvis pro­jek­tet hav­de haft rent mel i posen.
Hvad vil­le du gøre i hans sted, hvis du hav­de bet­rå­dt Månen. Vil­le du ikke uden stør­re fal­be­la­der kun­ne over­be­vi­se video­ens sene­re bru­ge­re (os) om, at du vir­ke­lig hav­de gået på Månen? Vil­le du ikke være ven­ligt imø­de­kom­men­de, måske end­da lidt over­bæ­ren­de: Sæt dig nu ned, min ven; kan jeg byde dig og dit film­hold på noget; for­tæl hvad jeg kan hjæl­pe med? Og når Bart Sib­rel pro­vo­ke­re­de med at påstå, at du aldrig hav­de sat dine ben på Månen, vil­le du le en sund og natur­lig lat­ter og sige: Rolig, hr Sib­rel. Hvor har De dog det fra? De må vir­ke­lig lade mig for­kla­re Dem, hvor­for De er på galt spor. For­tæl mig nu stil­le og roligt, hvad argu­men­ter­ne er, så jeg kan hjæl­pe Dem ud af vild­fa­rel­sen. — De vil have mig til at svær­ge på Bibe­len? Det er en mulig­hed, jeg vil over­ve­je, men først må De lyt­te til alle de sam­men­hæn­gen­de detal­jer, der knyt­ter sig til at ankom­me til Månen, lan­de på Månen og gå på Månen? Hvis jeg skal svær­ge ved min frel­se på Bibe­len (som jeg i øvrigt kun opfat­ter som et histo­risk doku­ment), må De love mig at lyt­te og stil­le spørgs­mål til det, jeg har at for­tæl­le Dem. (Osv., osv.)
Det skul­le være til­stræk­ke­ligt til at afvæb­ne Bart Sib­rel og andre tviv­le­re. – Men det sker ikke. Tvær­ti­mod opnår han indrøm­mel­ser: “Vi var kun pas­sa­ge­rer …” (ikke de ansvar­li­ge) … “Det er uet­isk, det du er i gang med,” (under­for­stå­et, jeg er et natio­nalt kleno­die, som du ikke bur­de angri­be, selv hvis du hav­de ret). Selv om Edwin Aldrin lader til at være et ven­ligt gemyt, tog nervø­si­te­ten efter­hån­den over­hånd og før­te til et par uover­lag­te udfald mod Bart Sib­rel. Det psy­ko­lo­gi­ske slag var tabt, da han smed film­hol­det ud af ren og skær frygt.

Retur til Astro­nau­ter­nes adfærd