“Vi var kun passagerer … “

Sand Historie

O-D-I-N.org, PROJECT APOLLO fortsat

 

“Vi var kun passagerer – hvorfor spørger du ikke NASA’s administration?”

I den følgende video aflægger Bart Sibrel besøg hos Edwin Aldrin privat for at vise ham indholdet af en fortrolig filmrulle, der indeholder sekvensen fra “A funny thing happened on the way to the Moon”, hvor Apollo 11 mandskabet forsøger at fremstille et formindsket billede af Jorden til verdenspressen for at vise, at de er halvvejs til Månen, mens de tilsyneladende stadig er i lavt omløb om Jorden. Efter samtalen at dømme foregik den i 1999. Edwin Aldrin er født i 1930.
Aldrins kropssprog vidner om uro; han ved ikke, hvad der venter og bryder sig ikke om usikkerheden. Han begynder at diskutere hypotetisk, hvad Bart Sibrels formål mon kan være med at vise ham en “meget unik video fra for 30 år siden” (som Bart Sibrel indskyder). Edwin Aldrin gør gældende, at Sibrel vil forsøge at fange ham i en forkert reaktion eller udtalelse, og man kan overveje, hvordan han skulle kunne det.
Hvordan kan dette overhovedet indebære en risiko for Edwin Aldrin? Allerede med denne vægring giver Aldrin indtryk af, at der kunne være noget muggent ved sagen. Han ville næppe have betænkt sig et sekund på at lade sig filme sammen med en hvilken som helst kritiker af Apollo 11-programmet, hvis projektet havde forløbet som påstået.
Hvad ville du gøre i hans sted, hvis du havde betrådt Månen. Ville du ikke uden større falbelader kunne overbevise videoens seere om, at du virkelig havde gået på Månen? Ville du ikke være venligt imødekommende, måske endda lidt overbærende: Sæt dig nu ned, min ven; kan jeg byde dig og dit filmhold på noget; fortæl hvad jeg kan hjælpe med? Og når Bart Sibrel provokerer ved at påstå, at du aldrig har sat dine ben på Månen, ville du så ikke le en sund latter og sige: Rolig, hr Sibrel. Hvor har De dog det fra? De må virkelig lade mig forklare, hvorfor De er på galt spor. Fortæl mig nu stille og roligt, hvad argumenterne er, så jeg kan hjælpe Dem ud af vildfarelsen. — De vil have mig til at sværge på Bibelen? Det er en mulighed, jeg vil overveje, men først må De lytte til alle de sammenhængende detaljer, der knytter sig til at ankomme til Månen, lande på Månen og gå på Månen? Hvis jeg skal sværge ved min frelse på Bibelen (som jeg i øvrigt kun opfatter som et historisk dokument), må De love mig at lytte og stille spørgsmål til det, jeg har at fortælle Dem. (Osv., osv.)
Det ville have været let at afvæbne Bart Sibrel og andre tvivlere. Men så havde den afslørende optagelse fra kommandomodulet heller ikke eksisteret.
Aldrin havde ingen mulighed for at afvæbne Sibrel. Tværtimod giver Aldrin små indrømmelser: “Vi var kun passagerer …” (ikke de ansvarlige) … “Det er uetisk, det du er i gang med,” (underforstået, jeg er bundet af et løfte, som du ikke burde angribe, selv hvis du havde ret i din påstand).
Selv om Edwin Aldrin generelt virker som en venlig mand, tog nervøsiteten efterhånden overhånd og førte til et par uoverlagte udfald mod Bart Sibrel. Det psykologiske slag var tabt, da han smed filmholdet ud af ren og skær frygt.

 

Retur til Astronauternes adfærd