Ursula Haverbeck, en tysk kvinde med rygrad

Redaktionelt

O​-​D​-​I​-​N​.org, Redaktionelt, 27. september 2016.

 

Ursu­la Haver­beck [87 år] er end­nu engang ble­vet idømt en fængsels­straf i Tyskland
Kil­de: Caro­lyn Yea­ger, 2016-09-02.


Klik (sene­re) på bil­le­det og lyt til sand­he­dens ret­fær­di­ge stem­me.
(Video­en er med engel­ske under­tek­ster.)

 

Ursu­la Haver­beck rager langt op over de rege­ren­de poli­ti­ske kræf­ter i Tyskland — og med den sik­ker­hed der ken­de­teg­ner en per­son, som øser af sand­he­dens ellers ube­rør­te kil­de­væld.

Carolyn Yeager:

Præ­cist som med alt andet ved den u-histo­ri­ske beret­ning om Holo­caust besvær­lig­gør main­stream-medi­er­ne for­mid­lin­gen af et nøj­ag­tigt bil­le­de af ankla­ger­ne mod Ursu­la Haver­beck.

Deut­sche Wel­le, Tys­klands stats­li­ge nyhed­s­tje­ne­ste, brag­te i sep­tem­ber deres 2. arti­kel (hur­tigt fjer­net fra siden med “Top­hi­sto­ri­er” — men jeg fan­ge­de den lige i tide!), hvori de rap­por­te­re­de, at den 87-åri­ge “Nazi Bed­ste­mor” var ble­vet idømt 8 måne­ders fængsel på grund­lag af et brev, hun hav­de sendt til [den jødi­ske] borg­me­ster i Det­mond, Rai­ner Hel­ler, med en kla­ge over pro­ces­sen i sam­me by mod Rein­hold Han­ning. (Dom­men på 8 måne­ders fængsel er ny i for­hold til straf­fen på 10-måne­ders fængsel, som Ursu­la Haver­beck blev idømt sid­ste år efter et Tv-inter­view.)

Som nogen vil huske (jeg har skre­vet udfør­ligt om det), var Han­ning, der nu er 94 år, vagt i Aus­chwitz under kri­gen. Han blev i juni idømt 5 års fængsel — ude­luk­ken­de for at have været til ste­de i Aus­chwitz (man bekym­re­de sig ikke om even­tu­el kri­mi­nel adfærd i den for­bin­del­se, og der eksi­ste­rer intet om noget sådant). Pro­ces­sen i byen Det­mold blev refe­re­ret i medi­er­ne over hele ver­den gen­nem 4–5 måne­der tid­li­ge­re på året.

I sit brev, udtal­te Haver­beck, at iføl­ge DW-artik­len var vid­ner­ne under pro­ces­sen ble­vet gui­det til at bevid­ne eksi­sten­sen af en udryd­del­ses­lejr. Hun skrev også, at det var “ind­ly­sen­de klart”, at Aus­chwitz ude­luk­ken­de var en arbejds­lejr og ikke en såkaldt udryd­del­ses­lejr. Den­ne hold­ning betrag­tes under [nuvæ­ren­de] tysk lov som en alvor­lig “holo­caust-benæg­tel­se”, en indstil­ling, der base­rer sig på den kon­sti­tu­tion, der blev pålagt det tyske folk af Allied Con­trol Coun­cil efter kri­gen (den­ne kon­sti­tu­tion var aldrig til afstem­ning).
Det for­ven­tes at Ursu­la Haver­beck vil appel­le­re dom­men.

Åben­bart blev den 10-måne­ders fængsels­dom, som Ursu­la Haver­beck modt­og i novem­ber 2015, sene­re annul­le­ret, selv om det­te fak­tum aldrig blev rap­por­te­ret i noget medie, som jeg har set, og jeg har flit­tigt søgt efter nyt om sagen lige siden. I artik­len i dag opreg­ner DW: “… hen­des (tid­li­ge­re) straf­fe, her­un­der to bøder og en annul­le­ret dom for at have til­skyn­det til uro. Sid­ste år blev Ursu­la Haver­beck ankla­get for at have sagt, at Holo­caust var ‘den stør­ste og mest ved­hol­den­de løgn i histo­ri­en.’”

Den­gang var det min opfat­tel­se, at tyske myn­dig­he­der aldrig vil­le anbrin­ge Ursu­la Haver­beck i en fængsels­cel­le, og det er end­nu ikke sket. Nu gør DW sit bed­ste for at frem­stil­le Ursu­la Haver­breck så usym­pa­tisk som muligt ved at kal­de hen­de “nazist”, en kri­mi­nel oprø­rer og høj­re­ek­stre­mist — nyt­tigt, hvis sta­ten skul­le føle behov for at effek­tu­e­re stra­fud­må­lin­gen.

Men sta­ten mister ter­ræn. Ursu­la Haver­beck har et ver­den­s­oms­pæn­den­de ry for at have været en vidun­der­lig, retskaf­fen til­hæn­ger af sand­he­den gen­nem man­ge år – Hvis hun vir­ke­lig sæt­tes i fængsel den­ne gang, vil der bli­ve en glo­bal opstand imod beva­rel­ses-lov­giv­nin­gen omkring “Holo­caust”, og det vil med­fø­re yder­li­ge­re læs­ning og spred­ning af fru Haver­becks sand­hed.

Hvil­ket dilem­ma for Den Fede­ra­le Repu­blik. Det er en for­nø­jel­se at bevid­ne.

Et kort redaktionelt resumé af myndighedernes angreb på Ursula Haverbeck

I juni 2004 idøm­te distrikt­s­ret­ten for Bad Oeyn­hau­sen fru Haver­beck en bøde på 5.400 euro (180 dag­bø­der, hver på 30 euro) for “anstif­tel­se til uro”. I maga­si­net, Samvit­tig­he­dens Stem­me (Stim­me des Gewis­sens), der er hus­a­vis for Col­le­gi­um Huma­num, hav­de hun udtrykt en form for Holo­caust-benæg­tel­se sam­men med maga­si­nets redak­tør, Ernst-Otto Cohrs. De to impli­ce­re­de publi­ka­tio­ner blev der­ef­ter kon­fi­ske­ret af myn­dig­he­der­ne. I en sene­re udgi­vel­se af Samvit­tig­he­dens Stem­me blev det igen udtalt, at mas­seud­ryd­del­sen af jøder­ne er “en myte”. Udta­lel­sen blev cite­ret af den rus­si­ske avis Rus­skiy Vest­nik (Rus­sisk Bud­brin­ger), der i Rusland hav­de publi­ce­ret en revi­sio­ni­stisk ana­ly­se base­ret på Jür­gen Grafs arbej­de. Sene­re blev cita­tet bragt af Prav­da i Moskva ved Valen­tin Prus­sakov, der til­ken­de­gav, at det jødi­ske antal ofre for natio­nalso­ci­a­lis­men ikke var 6 mil­li­o­ner, men omkring 500,000 [i alt! — for­trins­vis på grund af syg­dom og død for­år­sa­get af alli­e­ret bomb­ning mod kri­gens slut­ning]. Den 10. marts 2005, iværk­sat­te ret­ten en ny sag mod Haver­beck og Cohrs. Men efter anbe­fa­ling fra Bie­le­felds offent­li­ge ankla­ge­myn­dig­hed blev sagen opgi­vet, idet den fand­tes “ube­ty­de­lig i sam­men­lig­ning med andet”.

I en anden arti­kel i Samvit­tig­he­den Stem­me (november/december 2005) af fru Haver­beck udtal­te hun, at Adolf Hit­ler “var ble­vet dæmo­ni­se­ret gen­nem påstan­den om et Holo­caust, og at ankla­ger­ne om krigs­lyst var ukor­rek­te, idet Adolf Hit­lers mål i vir­ke­lig­he­den var for­bil­led­li­ge i et ver­dens­hi­sto­risk per­spek­tiv.” Det­te udlø­ste en ny pro­ces for “anstif­tel­se til uro” og med­før­te i juni 2007 en ny bøde, 40 dag­bø­der hver på 30 euro, beslut­tet af distrikt­s­ret­ten i Dort­mund. Alt i alt kom bøde­r­ne til at andra­ge 6.000 euro (200 dag­bø­der, hver på 30 euro).

I juni 2009 fandt distrikt­s­ret­ten for Bad Oeyn­hau­sen fru Haver­beck skyl­dig i at for­nær­me Char­lot­te Knobloch, præ­si­den­ten for Det cen­tra­le råd af jøder i Tyskland. Knobloch hav­de tid­li­ge­re offent­ligt advo­ke­ret for en cen­su­re­ring af Col­le­gi­um Huma­num “og deres Holo­caust-benæg­tel­ses meto­der”. I en udga­ve af Min­de­ner Tage­b­latt fra 1. juli 2009 skrev fru Haver­beck et åbent brev hen­vendt til Knobloch. Hun skrev, at Knoblo­ck “bur­de und­la­de at blan­de sig i inter­ne tyske anlig­gen­der.” Hvis Knobloch ikke syn­tes om at ophol­de sig i Tyskland, kun­ne hun “ven­de til­ba­ge til det sted, hun oprin­de­ligt kom­mer fra, det indre Asi­en” (idet fru Haver­beck ikke hen­vi­ste til et spe­ci­fikt områ­de, som fx Israel, men til et ikke nær­me­re bestemt områ­de i Mel­le­ma­si­en [sik­kert det oprin­de­li­ge udspring for østjø­der, dvs. kon­ver­te­re­de asi­a­ter] — Og vide­re: “De behø­ver ikke at leve i Tyskland — det­te onde land, hvor — som De siger — seks mil­li­o­ner jøder skul­le være ble­vet gas­set til døde.” Fru Haver­becks åbne brev opfat­te­des som yder­li­ge­re “fjendt­ligt” på grund af føl­gen­de udta­lel­se: “I jøder bør for­be­re­de jer på, at sand­he­dens time vil kom­me. Den er nær, og sand­he­den lader sig ikke stand­se.” Fru Haver­beck skrev vide­re: “Hvis I fort­sæt­ter som hidtil, kan et nyt pogrom bli­ve føl­ger­ne og med et resul­tat, som vil­le bli­ve for­fær­de­ligt.” Knobloch ind­gav der­ef­ter en anmel­del­se for anstif­tel­se til kri­mi­na­li­tet, og Fru Haver­beck blev idømt en bøde på 2.700 euro.

I novem­ber 2014 ind­gav fru Haver­beck en kla­ge til poli­ti­et over Det cen­tra­le råd for jøder i Tyskland. Hun ankla­ge­de rådet for at for­føl­ge uskyl­di­ge men­ne­sker. Under­sø­gel­sen blev opgi­vet i decem­ber 2014. Der­ef­ter under­søg­te den offent­li­ge ankla­ger i Bie­le­feld mulig­he­den for at rej­se til­ta­le mod fru Haver­beck for “falsk ankla­ge”.

I en ARD Tv-udsen­del­se i seri­en Panora­ma (Tyskland) pro­du­ce­ret af NDR i marts 2015 (efter for­søg på at få udsen­del­sen for­budt) afvi­ste fru Haver­beck igen nogen form for mas­seud­ryd­del­se af jøder, og hen­des argu­men­ter blev lagt frem og dis­ku­te­ret. Hun beskrev “det­te Holo­caust” som “den stør­ste og mest ved­hol­den­de løgn i histo­ri­en”, og hun hen­vi­ste til Robert Fauris­son, en af de før­ste, der sat­te sig for at under­sø­ge de påstå­e­de gaskam­re i de såkald­te udryd­del­ses­lej­re.

Fru Haver­beck er siden ble­vet under­ka­stet en ny under­sø­gel­se, der blev iværk­sat i juni 2015 af den offent­li­ge ankla­ger i Bie­le­feld. Det var i anled­ning af en arti­kel i bla­det Rigets Stem­me (Die Stim­me des Rei­ches), hvor det næv­nes, at Fru Haver­becks hjem, såvel som tre andre mistænk­te per­so­ners hjem, var ble­vet ransa­get for bevi­ser af del­stats-kri­mi­nal­po­li­ti­et i Ned­re Sach­sen (Lan­de­skri­mi­na­lamt Nie­der­sa­ch­sen).
I novem­ber, efter at være ble­vet fun­det skyl­dig, blev fru Ursu­la Haver­beck idømt ti måne­ders fængsel.

Den­ne kvin­de er 87 år gam­mel. Er det ikke på tide, at yngre men­ne­sker våg­ner op og påta­ger sig deres del af opga­ven med at til­ba­ge­vi­se jøder­nes løg­ne og få dem fjer­net fra ind­fly­del­se i Euro­pa.