Ursula Haverbeck, en tysk kvinde med rygrad

Redaktionelt

O-D-I-N.org, Redaktionelt, 2016-09-27.

 

Ursula Haverbeck [87 år] er endnu engang blevet idømt en fængselsstraf i Tyskland
Kilde: Carolyn Yeager, 2016-09-02.


Klik (senere) på billedet og lyt til sandhedens retfærdige stemme.
(Videoen er med engelske undertekster.)

Ursula Haverbeck rager langt op over de regerende politiske kræfter i Tyskland – og med den sikkerhed der kendetegner en person, som øser af sandhedens ellers uberørte kildevæld.

Carolyn Yeager:

Præcist som med alt andet ved den u-historiske beretning om Holocaust besværliggør mainstream-medierne formidlingen af et nøjagtigt billede af anklagerne mod Ursula Haverbeck.

Deutsche Welle, Tysklands statslige nyhedstjeneste, bragte i september deres 2. artikel (hurtigt fjernet fra siden med “Tophistorier” – men jeg fangede den lige i tide!), hvori de rapporterede, at den 87-årige “Nazi Bedstemor” var blevet idømt 8 måneders fængsel på grundlag af et brev, hun havde sendt til [den jødiske] borgmester i Detmond, Rainer Heller, med en klage over processen i samme by mod Reinhold Hanning. (Dommen på 8 måneders fængsel er ny i forhold til straffen på 10-måneders fængsel, som Ursula Haverbeck blev idømt sidste år efter et Tv-interview.)

Som nogen vil huske (jeg har skrevet udførligt om det), var Hanning, der nu er 94 år, vagt i Auschwitz under krigen. Han blev i juni idømt 5 års fængsel – udelukkende for at have været til stede i Auschwitz (man bekymrede sig ikke om eventuel kriminel adfærd i den forbindelse, og der eksisterer intet om noget sådant). Processen i byen Detmold blev refereret i medierne over hele verden gennem 4-5 måneder tidligere på året.

I sit brev, udtalte Haverbeck, at ifølge DW-artiklen var vidnerne under processen blevet guidet til at bevidne eksistensen af en udryddelseslejr. Hun skrev også, at det var “indlysende klart”, at Auschwitz udelukkende var en arbejdslejr og ikke en såkaldt udryddelseslejr. Denne holdning betragtes under [nuværende] tysk lov som en alvorlig “holocaust-benægtelse”, en indstilling, der baserer sig på den konstitution, der blev pålagt det tyske folk af Allied Control Council efter krigen (denne konstitution var aldrig til afstemning).
Det forventes at Ursula Haverbeck vil appellere dommen.

Åbenbart blev den 10-måneders fængselsdom, som Ursula Haverbeck modtog i november 2015, senere annulleret, selv om dette faktum aldrig blev rapporteret i noget medie, som jeg har set, og jeg har flittigt søgt efter nyt om sagen lige siden. I artiklen i dag opregner DW: “… hendes (tidligere) straffe, herunder to bøder og en annulleret dom for at have tilskyndet til uro. Sidste år blev Ursula Haverbeck anklaget for at have sagt, at Holocaust var ‘den største og mest vedholdende løgn i historien.'”

Dengang var det min opfattelse, at tyske myndigheder aldrig ville anbringe Ursula Haverbeck i en fængselscelle, og det er endnu ikke sket. Nu gør DW sit bedste for at fremstille Ursula Haverbreck så usympatisk som muligt ved at kalde hende “nazist”, en kriminel oprører og højreekstremist – nyttigt, hvis staten skulle føle behov for at effektuere strafudmålingen.

Men staten mister terræn. Ursula Haverbeck har et verdensomspændende ry for at have været en vidunderlig, retskaffen tilhænger af sandheden gennem mange år – Hvis hun virkelig sættes i fængsel denne gang, vil der blive en global opstand imod bevarelses-lovgivningen omkring “Holocaust”, og det vil medføre yderligere læsning og spredning af fru Haverbecks sandhed.

Hvilket dilemma for Den Federale Republik. Det er en fornøjelse at bevidne.

Et kort redaktionelt resumé af myndighedernes angreb på Ursula Haverbeck

I juni 2004 idømte distriktsretten for Bad Oeynhausen fru Haverbeck en bøde på 5.400 euro (180 dagbøder, hver på 30 euro) for “anstiftelse til uro”. I magasinet, Samvittighedens Stemme (Stimme des Gewissens), der er husavis for Collegium Humanum, havde hun udtrykt en form for Holocaust-benægtelse sammen med magasinets redaktør, Ernst-Otto Cohrs. De to implicerede publikationer blev derefter konfiskeret af myndighederne. I en senere udgivelse af Samvittighedens Stemme blev det igen udtalt, at masseudryddelsen af jøderne er “en myte”. Udtalelsen blev citeret af den russiske avis Russkiy Vestnik (Russisk Budbringer), der i Rusland havde publiceret en revisionistisk analyse baseret på Jürgen Grafs arbejde. Senere blev citatet bragt af Pravda i Moskva ved Valentin Prussakov, der tilkendegav, at det jødiske antal ofre for nationalsocialismen ikke var 6 millioner, men omkring 500,000 [i alt! – fortrinsvis på grund af sygdom og død forårsaget af allieret bombning mod krigens slutning]. Den 10. marts 2005, iværksatte retten en ny sag mod Haverbeck og Cohrs. Men efter anbefaling fra Bielefelds offentlige anklagemyndighed blev sagen opgivet, idet den fandtes “ubetydelig i sammenligning med andet”.

I en anden artikel i Samvittigheden Stemme (november/december 2005) af fru Haverbeck udtalte hun, at Adolf Hitler “var blevet dæmoniseret gennem påstanden om et Holocaust, og at anklagerne om krigslyst var ukorrekte, idet Adolf Hitlers mål i virkeligheden var forbilledlige i et verdenshistorisk perspektiv.” Dette udløste en ny proces for “anstiftelse til uro” og medførte i juni 2007 en ny bøde, 40 dagbøder hver på 30 euro, besluttet af distriktsretten i Dortmund. Alt i alt kom bøderne til at andrage 6.000 euro (200 dagbøder, hver på 30 euro).

I juni 2009 fandt distriktsretten for Bad Oeynhausen fru Haverbeck skyldig i at fornærme Charlotte Knobloch, præsidenten for Det centrale råd af jøder i Tyskland. Knobloch havde tidligere offentligt advokeret for en censurering af Collegium Humanum “og deres Holocaust-benægtelses metoder”. I en udgave af Mindener Tageblatt fra 1. juli 2009 skrev fru Haverbeck et åbent brev henvendt til Knobloch. Hun skrev, at Knoblock “burde undlade at blande sig i interne tyske anliggender.” Hvis Knobloch ikke syntes om at opholde sig i Tyskland, kunne hun “vende tilbage til det sted, hun oprindeligt kommer fra, det indre Asien” (idet fru Haverbeck ikke henviste til et specifikt område, som fx Israel, men til et ikke nærmere bestemt område i Mellemasien [sikkert det oprindelige udspring for østjøder, dvs. konverterede asiater] – Og videre: “De behøver ikke at leve i Tyskland – dette onde land, hvor – som De siger – seks millioner jøder skulle være blevet gasset til døde.” Fru Haverbecks åbne brev opfattedes som yderligere “fjendtligt” på grund af følgende udtalelse: “I jøder bør forberede jer på, at sandhedens time vil komme. Den er nær, og sandheden lader sig ikke standse.” Fru Haverbeck skrev videre: “Hvis I fortsætter som hidtil, kan et nyt pogrom blive følgerne og med et resultat, som ville blive forfærdeligt.” Knobloch indgav derefter en anmeldelse for anstiftelse til kriminalitet, og Fru Haverbeck blev idømt en bøde på 2.700 euro.

I november 2014 indgav fru Haverbeck en klage til politiet over Det centrale råd for jøder i Tyskland. Hun anklagede rådet for at forfølge uskyldige mennesker. Undersøgelsen blev opgivet i december 2014. Derefter undersøgte den offentlige anklager i Bielefeld muligheden for at rejse tiltale mod fru Haverbeck for “falsk anklage”.

I en ARD Tv-udsendelse i serien Panorama (Tyskland) produceret af NDR i marts 2015 (efter forsøg på at få udsendelsen forbudt) afviste fru Haverbeck igen nogen form for masseudryddelse af jøder, og hendes argumenter blev lagt frem og diskuteret. Hun beskrev “dette Holocaust” som “den største og mest vedholdende løgn i historien”, og hun henviste til Robert Faurisson, en af de første, der satte sig for at undersøge de påståede gaskamre i de såkaldte udryddelseslejre.

Fru Haverbeck er siden blevet underkastet en ny undersøgelse, der blev iværksat i juni 2015 af den offentlige anklager i Bielefeld. Det var i anledning af en artikel i bladet Rigets Stemme (Die Stimme des Reiches), hvor det nævnes, at Fru Haverbecks hjem, såvel som tre andre mistænkte personers hjem, var blevet ransaget for beviser af delstats-kriminalpolitiet i Nedre Sachsen (Landeskriminalamt Niedersachsen).
I november, efter at være blevet fundet skyldig, blev fru Ursula Haverbeck idømt ti måneders fængsel.

Denne kvinde er 87 år gammel. Er det ikke på tide, at yngre mennesker vågner op og påtager sig deres del af opgaven med at tilbagevise jødernes løgne og få dem fjernet fra indflydelse i Europa.