Udryddet og genopstået — 500.000 sigøjnere

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org, Santiago Alvarez, The Barnes Review, 2012, 10. juni 2013.

 

Bille­det neden­for blev publi­ce­ret sam­men med en Reu­ters nyheds­med­del­el­se med føl­gen­de over­skrift:

Ufat­te­lig gru­som­hed: Stand­s­per­so­ner sam­let ved et nyt min­des­mær­ke over de 500.000 roma­er, eller sigø­j­ne­re, dræbt i Holo­caust (Get­ty Ima­ges)

 

Base­ret på en nyheds­in­for­ma­tion fra det bri­ti­ske agen­tur Reu­ters brag­te det jødi­ske tids­skrift Forward føl­gen­de over­skrift den 25. okto­ber 2012:

Min­des­mær­ke for ”glemt” Holo­caust åbner i Tyskland
500,000 sigø­j­ne­re også slag­tet af nazi­ster*

Artik­len blev præ­sen­te­ret med bil­le­det vist oven­for.

Alle­re­de seks dage tid­li­ge­re hav­de det tyske dag­blad Ber­li­ner Mor­gen­post skre­vet, at det nye min­des­mær­ke skul­le åbnes den 24. okto­ber af såvel den tyske kans­ler, Angela Mer­kel, som lan­dets for­mel­le før­ste­le­der, for­bund­s­præ­si­den­ten Joa­chim Gauck. Det sker sjæl­dent, at beg­ge statsover­ho­ve­der optræ­der ved en sådan begi­ven­hed, omend den offent­li­ge bevå­gen­hed var til­sva­ren­de stor.

Men hvad med påstan­den om 500.000 sigø­j­ne­re, der angi­ve­ligt skul­le være myr­det af Nazi-tyskland?

Cif­re er vig­ti­ge våben i den­ne psy­ko­lo­gi­ske krig der føres, ikke blot mod det tyske folk, men mod enhver, som ikke føjer sig for den poli­ti­ske kor­rek­t­hed, der føl­ger med lob­byi­ster­nes for­søg på at frem­me egne agen­da­er, uan­set ind­hold. Det er en kends­ger­ning, at der ikke er basis for det erklæ­re­de antal på 500.000 ofre­de sigø­j­ne­re, og det­te er ikke blot et histo­ri­e­re­vi­sio­ni­stisk stand­punkt:

1. I et skrift med tit­len “Imod to myter om Holo­caust” skrev den tyske main­stream­hi­sto­ri­ker pro­fes­sor og dok­tor Eber­hard Jäck­el (en bræn­den­de mod­stan­der af histo­ri­e­til­pas­ning) for omkring tolv år siden føl­gen­de i Tys­klands mest pre­sti­ge­fyld­te dag­blad: [1]

Kon­klu­sio­nen er, at den histo­ri­ske opfat­tel­se som hæv­des af Det cen­tra­le råd for tyske sin­ti­er og sigø­j­ne­re [de to stør­ste sigø­j­ner­stam­mer] er i mod­sæt­ning til opfat­tel­sen i den inter­na­tio­na­le viden­skab. Det­te gæl­der også tal­le­ne. […] Det kan med sik­ker­hed hæv­des, at alle­re­de så tid­ligt som i 1972 var det høje­ste esti­mat [af dødstal­let for sigø­j­ne­re under natio­nalso­ci­a­lis­men] langt min­dre end de tal, der igen og igen påstås af Det cen­tra­le råd for tyske sin­ti­er og sigø­j­ne­re [nem­lig 500.000]. For­hå­bent­lig vil Det cen­tra­le råd for tyske sin­ti­er og sigø­j­ne­re opgi­ve den­ne kamp mod viden­ska­ben og de histo­ri­ske rea­li­te­ter.”

2. Guen­ter Levy, pro­fes­sor eme­ri­tus i poli­tisk viden­skab ved Mas­sa­chu­setts Uni­ver­si­tet, Amherst, skri­ver i sin bog Nazi­ster­nes for­føl­gel­se af sigø­j­ner­ne (Oxford Uni­ver­si­ty Press, 2000) på side 222:

Der eksi­ste­rer ingen kil­der eller spe­ci­fi­ka­tio­ner fra noget land, der kan begrun­de det­te esti­mat [500.000 sigø­j­nerof­re], hvil­ket gør det dis­kuta­belt.”

På side 225 fast­slår han:

Først og frem­mest blev der aldrig for­mu­le­ret en over­ord­net plan for udryd­del­se af sigø­j­ner­ne som folk, og der­næst fast­slår det tid­li­ge­re omtal­te bevis­ma­te­ri­a­le, at en sådan plan hel­ler ikke blev imple­men­te­ret.”

På side 227 argu­men­te­rer han yder­li­ge­re:

Påstan­den om, at en halv mil­li­on sigø­j­ne­re døde under nazisty­ret frem­sæt­tes regel­mæs­sigt uden noget sub­stan­ti­elt grund­lag …”

Og slut­te­lig, på side 228, siger pro­fes­sor Levy føl­gen­de:

For­enk­le­de sam­men­tæl­lin­ger efter hvil­ke sigø­j­ne­re […] blev for­fulgt og udryd­det ale­ne på grund af deres bio­lo­gi­ske til­ste­de­væ­rel­se er ikke blot en for­drej­ning af histo­ri­ske opteg­nel­ser, men hin­drer også en posi­tiv udvik­ling i for­hol­det mel­lem sigø­j­ne­re og ikke-sigø­j­ne­re.”

3. I 1989 publi­ce­re­de den tyske main­stream histo­ri­ker Micha­el Zim­mer­mann det hidtil grun­dig­ste stu­di­um af sigø­j­ner­nes skæb­ne. [2] Mens han arbej­de­de med det, blev Zim­mer­manns efter­forsk­ning kom­men­te­ret af den tyske ven­stre­o­ri­en­te­re­de avis Frank­fur­ter Runds­chau som føl­ger: [3]

Kun gen­nem omfat­ten­de gen­nem­læs­ning af doku­men­ter var det muligt at opda­ge, at antal­let af myr­de­de sin­ti­er og roma­er åben­bart lig­ger vel under det offi­ci­elt hæv­de­de antal, nem­lig 50.000 myr­de­de i ste­det for 500.000.

Og det er kun begyn­del­sen. Lad os kaste et blik på nog­le vir­ke­ligt kri­ti­ske efter­for­ske­re, som ikke har en bestemt agen­da som Jächel og hans lige, der ikke selv er vide­re inter­es­se­re­de i sand­he­den, men lig­ger under for en agen­da om at det at opnå offer­sta­tus gen­nem fol­ked­rab kun til­kom­mer jøder.

1. Dok­tor Otward Mül­ler skri­ver i sin popu­la­tion “Sin­ti and Roma – Yarns, Legends, and Facts” på grund­lag af befolk­nings­sta­ti­stik for sigø­j­ne­re i Euro­pa, at deres antal ikke kan være redu­ce­ret af betyd­ning over­ho­ve­det under Anden Ver­denskrig.

2. Og slut­te­lig har den uaf­hæn­gi­ge ita­li­en­ske efter­for­sker Car­lo Mat­tog­no gen­nem sin meget grun­di­ge rap­port “The ‘Gas­sing’ of Gypsies in Aus­chwitz on August 2, 1944” demon­stre­ret, at påstan­den om, at sigø­j­ne­re blev depor­te­ret til Aus­chwitz lej­ren, og myr­det dér, også er uden hol­de­punk­ter i vir­ke­lig­he­den.

Det må være rime­ligt til­ladt at kon­klu­de­re, at ikke blot mani­p­u­le­rer Det cen­tra­le råd for tyske sin­ti­er og sigø­j­ne­re ver­den med løg­n­ag­tig pro­pa­gan­da, men også Tys­klands leden­de poli­ti­ke­re del­ta­ger i sam­ar­bej­de med domi­ne­ren­de medi­er.
Og det er der jo egent­lig intet nyt i – vel?

Noter

Jeg tak­ker her­med for Dok­tor Otward Müller’s vig­ti­ge bidrag til den­ne arti­kel.

1. “Wie­der zwei Leg­en­den über den Holo­caust”, Frank­fur­ter All­ge­me­i­ne Zei­tung, 30. juni 2000, nr. 149, s. 57.

2. “Die Fors­chung fängt erst an”, Frank­fur­ter Runds­chau, 13. febru­ar 1997, s. 7.

3. Micha­el Zim­mer­mann, Ver­folgt, ver­tri­e­ben, ver­ni­ch­tet. Die natio­nalsozi­a­li­sti­s­che Ver­ni­ch­tungs­po­li­tik gegen Sin­ti und Roma, Klar­te­xt-Verl., Essen 1989.

Redaktionel kommentar

*) Bemærk ord­val­get i dis­se over­skrif­ter; og tænk på, at de ikke under nogen omstæn­dig­he­der kan være skre­vet i god tro. Dis­se min­des­mær­ker (et andet eksem­pel er de mon­strø­se blok­ke af pole­ret mar­mor, der skal illu­de­re min­dekir­ke­går­de for jødi­ske ofre) bevid­ner kun ét: JØDERNES VILJE TIL HISTORIEFORFALSKNING. Sam­ti­dig hol­der dis­se pro­jek­ter gang i den kre­a­ti­ve holo­caust-indu­stri. “Anstæn­dig­vis” må der ydes bety­de­li­ge offent­li­ge bidrag til min­des­mær­ker­nes plan­læg­ning og opfø­rel­se, og man­ge af jøder­nes søn­ner og døtre, fætre og kusi­ner har været invol­ve­ret i pro­jek­ter­ne og har opnå­et en bid af kagen.

Hvor­for bli­ver Tyskland ved at accep­te­re den­ne kul­tur­ter­ror?

For­di ikke mindst det tyske embeds­værk i dag er infil­tre­ret af jøder i et sådant omfang, så der er tale om, at det­te tid­li­ge­re selv­stæn­di­ge euro­pæ­i­ske land, Tyskland, i dag er for­vand­let til øko­no­misk og ide­o­lo­gisk loko­mo­tiv i den ny jødi­ske sov­je­tu­ni­on: EU.

Dis­se fal­ske min­des­mær­ker har deres øje­blik nu. Det vil bli­ve fjer­net, så snart Euro­pa igen er frit.