To jøder myrdet –
hykleriet og “terrorbekæmpelsen” kan optrappes

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org, Hugo Ravn, 16. februar 2015 (opdateret oktober 2017).

 

Det måt­te ske før eller sene­re, at nogen hono­re­re­de jøder­nes krav om “ter­ror” i Danmark. Nu i 2017 kan vi se, at det var jøder­ne selv, der arran­ge­re­de ter­r­oren.

Danmark var for bare et halvt århund­re­de siden et fre­de­ligt land. Nu udsæt­tes vi dag­ligt for en pro­pa­gan­da­krig mel­lem den jødi­ske besæt­tel­ses­magt og de natio­na­li­te­ter, som jøder­ne ter­r­o­ri­se­rer rundt om i ver­den.

Det er jøder­ne i vores skif­ten­de rege­rin­ger, der impor­te­rer de kul­tur­frem­me­de til Danmark. Hen­sig­ten er at under­gra­ve dansk iden­ti­tet og ska­be inter­ne kon­flik­ter mel­lem de frem­me­de og os. Hvis en isla­misk per­son iso­le­ret skul­le ram­me jøder­ne efter at være inspi­re­ret af jødisk TV-pro­pa­gan­da, vil­le de så være så mær­ke­ligt? I den zio­ni­sti­ske plan­læg­ning af ter­r­or­be­gi­ven­he­der er det en kal­ku­le­ret del af pla­nen, at et antal jøder må dø for at opnå dan­sker­nes sym­pa­ti for Isra­els over­greb i Mellem­østen. Sådan tæn­ker psy­ko­pa­ter, og vi skal præ­ci­se­re, at kal­ku­len ikke er vores men Mos­sads.

Det er kom­plet udansk, når nogen gri­ber til våben og myr­der andre. Men i den­ne sag er det vig­tigt at være opmærk­som på, at de fle­ste jøder gen­nem deres til­hørs­for­hold har præ­desti­ne­ret sig selv til at dø ved en ter­r­or­hand­ling. Det er en kendt sag, at jøder gør fæl­les sag. Der­for tager ingen jøde i Danmark nogen sin­de offent­ligt og effek­tivt afstand fra zio­ni­ster­nes ter­ror rundt om i Ver­den, og de accep­te­rer der­med mas­se­mor­det i Palæstina og de lik­vi­de­rin­ger, der udfø­res overalt i ver­den af den poli­ti­ske, mili­tæ­re og infil­tre­ren­de efter­ret­nings og mor­dor­ga­ni­sa­tion Mos­sad, som på ver­dens­plan myr­der løs på sage­s­lø­se men­ne­sker i sam­ar­bej­de med CIA. De over­ord­ne­de mål er at desta­bi­li­se­re ver­den og/eller rage nyt ter­ri­to­ri­um til sig. Det gæl­der for såvel Israel som for zio-USA.


Jøder fra Israel har bl.a. bom­bet en moske i Gaza-stri­ben. Jøder­ne har ingen respekt for andre kul­tu­rer og deres hel­lig­dom­me. Det­te hen­syn er for­be­holdt jøder. Foto: Inter­net­tet

 

Fore­stil dig seri­er af til­fæl­di­ge angreb på Køben­havn fra kamp­he­li­kop­te­re, udsty­ret med fos­for-klyn­ge­bom­ber og mis­si­ler, de sid­ste kraf­ti­ge nok til at læg­ge enhver stør­re byg­ning i rui­ner. Fos­for­bom­ber­ne affy­res i vif­ter mod til­fæl­di­ge bolig­om­rå­der, så alt sæt­tes i brand. Mis­si­ler­ne mål­ret­tes mod infra­struk­tu­ren som bane­går­de, vej­net, bro­er og kul­tur­bæ­ren­de byg­nin­ger: Bør­sen, Run­detårn, Natio­nal­mu­se­et, Ama­li­en­borg, Chri­sti­ans­borg, Mar­mor­kir­ken, Vor Frel­sers Kir­ke, Vor Frue Kir­ke, Glyp­to­te­ket, Det kon­ge­li­ge bibli­o­tek, o.m.a. er alle­re­de for­vand­let til ruin­dyn­ger. For­må­let er at til­in­tet­gø­re dan­sker­ne som folk og kul­tur og svæk­ke vores mod­stands­vil­je, så vi til sidst for­la­der Køben­havn og Danmark.
Der­med har du et bil­le­de af, hvad der regel­mæs­sigt udspil­ler sig i Gaza-områ­det og på Vest­bred­den i Palæstina — uden at nogen pres­se skri­ver eller for­tæl­ler et ord om det, og uden at nogen inter­na­tio­nal orga­ni­sa­tion kan gøre andet end at udsen­de betyd­nings­lø­se for­døm­mel­ser af over­gre­be­ne.

Jøder fra den zio­ni­sti­ske enkla­ve “Israel” i Palæstina har på nuvæ­ren­de tids­punkt myr­det 700.000 men­ne­sker i et områ­de, der ude­luk­ken­de bekri­ges for at udvi­de jødisk ter­ri­to­ri­um. Lan­d­om­rå­der frarø­ves hver dag de ret­mæs­si­ge eje­re, som lang­somt udsu­l­tes, for­dri­ves eller dræ­bes. Det er for­stå­e­ligt, at isla­mi­ske men­ne­sker af og til får lyst til at hæv­ne sig. I vir­ke­lig­he­den er det bemær­kel­ses­vær­digt, hvor sjæl­dent det sker i vir­ke­lig­he­den, selv om jøder­ne ter­r­o­ri­se­rer dem dag­ligt og øde­læg­ger deres liv.
Jøder­ne har efter 3000 års fra­vær ingen legi­tim ret til at til­eg­ne sig land i Mellem­østen. Den nuvæ­ren­de såkald­te isra­el­ske stat er der­for resul­ta­tet af gen­tag­ne røve­ri­er af palæsti­nen­sisk jord, moti­ve­ret i fjer­ne myter om et “hel­ligt land”.
Men se lige, hvor hel­ligt det blev!
De fle­ste nuti­di­ge jøders oprin­del­ses­land lig­ger øst for Tyrkiet; de er græn­sea­si­a­ter og kun ide­o­lo­gi­ske jøder, uden en drå­be oprin­de­ligt jødisk blod i årer­ne. Men en volds­for­her­li­gen­de troslæ­re kom­bi­ne­ret med århund­re­ders indavl har gjort deres fana­tis­me og had græn­se­løst — ja, for at sige det ligeud — sinds­sygt. Den obliga­to­ri­ske og i man­ge til­fæl­de trau­ma­ti­se­ren­de omskæ­ring gav­ner ikke den men­tale sund­hed hos dis­se men­ne­sker.

Blomsternedlæggelsen – en forstemmende opvisning af dumhed

Danmark er i dag en vild­ledt nation. Når et eller andet dra­ma­tisk ind­træf­fer fra jøder­nes medi­er, haster den mest idi­o­ti­se­re­de del af vores lands­mænd ind på de soci­a­le medi­er, hvor bon­de­fan­ger­ne alle­re­de har for­be­redt pøbe­lens næste reak­tion. I det­te til­fæl­de kun­ne opfor­drin­gen lyde: “Skal vi dan­ske­re ikke vise soli­da­ri­tet med de ter­r­or­ram­te jøder ved at læg­ge blom­ster langs syna­go­gen i Krystal­ga­de?”. Jo da, god idé, tæn­ker Bri­an og Sonja, og haster hen til blom­ster­hand­le­ren for at spen­de­re en for­mue på den­n­ne jødi­ske “græ­demur” i Køben­havn (læs: en af de mest mas­si­ve stål- og beton­bar­ri­e­rer omkring nogen køben­havnsk insti­tu­tion). Den kol­lek­ti­ve ned­synk­ning til eks­hi­bi­tio­ni­stisk følel­ses­por­no kan der­ef­ter begyn­de og bli­ver vist i medi­er­ne for­fra og bag­fra. En mas­siv opvis­ning i dum­hed, og jøder­ne elsker resul­ta­tet, et af bevi­ser­ne for, at det dan­ske under­vis­nings­sy­stem ikke læn­ge­re fun­ge­rer.


Poli­tisk prosti­tu­tion, når den er vær­st.
Her udført af en af jøder­nes “skab­nin­ger­ne” fra vores skif­ten­de rege­rin­ger. En af for­ræ­der­ne, der har solgt sin sjæl til jøder­ne — som har valgt at for­gyl­de sit eget liv imod at for­rå­de sit folk og sit land. Foto: Inter­net­tet

En mario­net bøjer sig i ære­fuld for­plig­ti­gel­se over for sine jødi­ske vej­le­de­re. Uden det jødi­ske net­værk under hen­des poli­ti­ske kar­ri­e­re var hun intet andet end en dansk udse­en­de kvin­de; men det var også hen­des pri­mæ­re funk­tion i den davæ­ren­de jødi­ske rege­ring på Chri­sti­ans­borg – at se dansk ud.

Jøder­ne har kon­stant grund til at fryg­te en ret­fær­dig gen­gæl­del­se, så syna­go­gen er skær­met af et mas­sivt stå­l­hegn mel­lem sten­støt­ter i et par meters høj­de. Og natur­lig­vis er områ­det altid video-over­vå­get og har adgangs­kon­trol og en slu­se til det aller­hel­lig­ste. For det før­ste bru­ges byg­nin­gen kun af et eks­klu­sivt forum, der ækles ved tan­ken om, at goyim skul­le del­ta­ge i deres cere­mo­ni­er, for det andet her­sker der en ned­ar­vet frygt for, at århund­re­ders for­bry­del­ser mod men­ne­ske­he­den hvert øje­blik kan bli­ve hæv­net. Vi ser frem til, at en høje­re­stå­en­de magt snart udlø­ser en ret­fær­dig hævn over den­ne bær­me af para­sit­ter i Danmark.

Men selv­føl­ge­lig er hjer­ne­va­ske­de dan­ske­re nødt til at erklæ­re deres soli­da­ri­tet med den­ne ver­dens mest raci­sti­ske og mor­de­ri­ske fol­keslag og ide­o­lo­gi. Hvad andet kan I gøre, Bri­an og Lin­da? Måske for­sø­ge at udvik­le en selv­stæn­dig tan­ke­virk­som­hed …? Det vil­le være en stor for­del for et frit Danmark og vores børns frem­tid — men lader til at være alt, alt for besvær­ligt for gen­nem­snits­dan­ske­ren i dag.

Hvorfor skal danske politifolk stå vagt om jødiske templer?

Hvor­for skal dansk poli­ti (og pr. 2017 — dansk mili­tær) udsæt­tes for at miste livet for at beskyt­te den­ne ver­dens mest aggres­si­ve og mor­de­ri­ske fol­ke­færd? Står der poli­ti­vagt ved moske­er­ne? Står der poli­ti­vagt ved de krist­ne kir­ker? Nej, for ingen at ste­der­ne er menig­he­den så bes­ud­let af blod og skyld, at deres beskyt­tel­se kræ­ver en sær­lig ind­sats fra stats­mag­ten.

Poli­ti­et står såmænd ved syna­go­gen, for­di poli­ti­le­del­sen (og nu ledel­sen af for­sva­ret) er jøder­nes hånd­gang­ne mænd og har udkom­man­de­ret dem. Den­ne dis­po­si­tion bli­ver, som vi vil se mere af i den nær­me­ste frem­tid, begrun­det med “faren for isla­misk ter­ror”. Jødi­ske medi­er hjer­ne­va­sker os med den­ne pro­pa­gan­da hver ene­ste dag.

Isla­mi­ske per­so­ner bli­ver natur­lig­vis også påvir­ket af jøder­nes medi­er, der dag­ligt viser et frem­stormen­de ISIS (en poli­tisk opfin­del­se, som ingen end­nu har set i en isla­misk fysisk fremto­ning). Er det så under­ligt, at den­ne pro­pa­gan­da tæn­der hadet hos en isla­misk per­son? — at et af jøder­nes fru­stre­re­de ofre kun­ne nå et punkt, hvor han beslut­ter at ram­me ver­dens pla­ge­ånd num­mer et dér, hvor han kan nås? 
I så fald er det gam­mel­te­sta­ment­lig ret­fær­dig­hed, øje for øje — tand for tand, som især jøder­ne prak­ti­se­rer. Vi slø­ve dan­ske­re skul­le gøre mod­stand, i det mind­ste i form af civil uly­dig­hed, inden vi mister Danmark til jøder­ne. Det er fuldt beret­ti­get af for­sva­re sin ret­mæs­si­ge arv, om nød­ven­digt med magt. 
I mel­lem­ti­den må jøder­ne lig­ge, som de har redt, både i Palæstina og i Danmark, så hvis de har behov for beskyt­tel­se, så lad dem løse pro­ble­met selv.

Men “ved Jehova” — hvor vil­le en død dansk poli­ti­mand eller sol­dat være guld værd i en ny medi­ebå­ret soli­da­ri­se­rings­kampag­ne. Ingen vil­le kun­ne kom­me uden om “skæb­ne­fæl­les­ska­bet” – ikke med den nuvæ­ren­de grad af mang­len­de ind­sigt og poli­tisk og histo­risk over­blik hos dan­sker­ne. Hel­dig­vis er det end­nu ikke sket.

To jøder

Vi har ikke hørt meget om den før­ste jøde, der skul­le være dræbt, Finn Nør­gaard (måske var han ikke jødisk nok).

Dansk fil­min­sti­tut skri­ver om ham:
[Også den­ne arti­kel fra 15. febru­ar 2015.]

Fil­min­struk­tør og pro­du­cent. Født 1959, død 14/2 2015.

Uddan­net cand.phil. fra Film- og Medi­e­vi­den­skab, Køben­havns Uni­ver­si­tet, i 1991. Debu­te­re­de i 1985 som med­for­fat­ter på Vibe­ke Vogels værk­steds­film “Hoo­k­ed” og udfyld­te en bred vif­te af funk­tio­ner på en ræk­ke doku­men­tar­film. 1989–2001 ansat i DR. Siden 2001 mede­jer af Film­sel­ska­bet. Instru­e­re­de og pro­du­ce­re­de til tv og lave­de virk­som­heds­film.
Finn Nør­gaard blev dræbt i en ter­r­orak­tion mod kul­tur­hu­set Krudt­tøn­den på Øster­bro under afhol­del­se af et deba­ta­r­rang­ment med tit­len “Kunst, Blas­fe­mi og Ytrings­fri­hed”, hvor den sven­ske kunst­ner og muham­med­teg­ner Lars Vil­ks var invi­te­ret.

Selv om Finn Nør­gaard var den før­ste, der efter påstan­den blev skudt, kom han ikke til at ind­gå i dra­ma­ets hoved­s­ce­ne, der af medi­er­ne straks blev for­lagt til syna­go­gen i Krystal­ga­de, hvor iføl­ge Ekstrabla­det en “ung jøde” (Dan Uzan, 37 år) “for­sva­re­de syna­go­gen” (og blev skudt (?) som num­mer to).

Finn Nør­gaard opt­rå­d­te i andre jødi­ske grup­pe­rin­ger, hvor man ikke skil­ter med at være mere jødi­ske end sven­ske eller dan­ske, nem­lig Lars Vil­ks Komi­te­en og det såkald­te Tryk­ke­fri­heds­sel­ska­bet. Først­nævn­te grup­pe­ring hav­de som det næv­nes oven­for plan­lagt et kul­tur­frem­stød, hvor den sven­ske muham­med­teg­ner Lars Vil­ks efter pla­nen skul­le være til ste­de.

Det er nær­lig­gen­de at fore­stil­le sig, at det var fatwa­en mod leve­brød­spro­vo­ka­tø­ren Lars Vil­ks, der hav­de truk­ket “ger­nings­man­den” til ste­det, og at Finn Nør­gaard uhel­dig­vis kom i vej­en. Iføl­ge den offi­ci­el­le ver­sion blev han dræbt af en Isla­misk ter­r­o­rist — men blev han myr­det i vir­ke­lig­he­den, er det sik­kert, at mor­det blev udført af Mos­sad. Hel­dig­vis for arran­gø­rer­ne blev “den mus­lim­ske ger­nings­mand” igen dræbt i for­lø­bet, som det sker under man­ge “fal­se flag”-operationer).

Lars Vil­ks Komi­te­en skri­ver: 

Ter­r­or­an­gre­bet 14. febru­ar 2015: Lars Vil­ks Komi­te­en mar­ke­re­de – eller vil­le have mar­ke­ret – års­da­gen for fatwa­en mod Sal­man Rus­h­die om efter­mid­da­gen i Krudt­tøn­den på Øster­bro med debat­mø­det Kunst, blas­fe­mi og ytrings­fri­hed. Leder af Femen, Inna Shev­chen­ko, kunst­ku­ra­tor for Pas­sion for Fre­edom Art Festi­val Agnieszka Kolek og teg­ner og kunst­hi­sto­ri­ker Lars Vil­ks delt­og sam­men med den fran­ske ambas­sa­dør i Danmark Fran­cois Zime­ray. Debat­mø­det blev ramt af et ter­r­or­an­greb. Medi­er ver­den rundt dæk­ke­de begi­ven­he­den.

Bemærk, at Lars Vil­ks elen­di­ge og infan­ti­le teg­ning, der skal fore­stil­le Muham­med som en hund, bru­ges som logo på komi­te­ens hjem­mesi­de. Det siger ikke så lidt om det kul­tu­rel­le niveau i den­ne jødi­ske grup­pe­ring.

Læs også vores arti­kel om Muham­med-pro­vo­ka­tio­nen i Danmark.