Tag magten fra EU-domstolen
- Danmark kan sige NEJ som første land

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org praes. Den Korte Avis, 27. november 2013.

 

Medlem af Euro­pa­par­la­men­tet Mor­ten Mes­ser­s­ch­midt har net­op udgi­vet en bog, som er både en ana­ly­se og kri­tik af EU-dom­sto­len i Luxem­bourg. Tit­len er Intet over og intet ved siden af …, og i den paro­le er de natio­na­le højeste­ret­ter og par­la­men­ter under­for­stå­et. Under­tit­len er EU-Dom­sto­len og dens akti­vis­me.

 

Mor­ten Mes­ser­s­ch­midt beskri­ver i sin bog, hvor­dan de ano­ny­me dom­me­re i Luxem­bourg bru­ger deres magt til at øge cen­tra­lis­men i EU og til at fra­ta­ge lan­de­nes par­la­men­ter og rege­rin­ger deres suveræ­ni­tet. Den Kor­te Avis har talt med Mor­ten Mes­ser­s­ch­midt:

Margaret Thatcher kaldte EU-parlamentet for et “Mickey Mouse-parlament”, fordi hun mente, at det var opstyltet og magtesløst. Men det samme kan man vel ikke sige om EU-domstolen?

Nej, desvær­re. Siden Mar­ga­ret That­cher er EU ble­vet mere magt­fuldt. Det gæl­der især EU-dom­sto­len, som gen­nem åre­ne har til­ta­get sig befø­jel­ser på meget føl­som­me poli­ti­k­om­rå­der som udlæn­din­gepo­li­tik, soci­al­po­li­tik og meget andet. Lan­de­nes rege­rin­ger har sta­dig mulig­hed for at sæt­te EU-par­la­men­tet sto­len for døren, for­di man betrag­ter det som en poli­tisk kamp­plads. Men når EU-dom­sto­len afsi­ger poli­ti­ske dom­me, så bli­ver rege­rin­ger­ne spag­fær­di­ge og resig­ne­rer. De kapi­tu­le­rer.

Så EU-domstolen er altså ikke bare magtfuld. Du kalder den også for “aktivistisk”. Er det et skældsord?

Ja, efter den lov­giv­nings­mæs­si­ge tra­di­tion, vi har taget til os i Danmark, så er det meget betæn­ke­ligt, at en dom­stol føler sig kal­det til at være den dri­ven­de kraft i at gen­nemtvin­ge for­an­drin­ger i en bestemt poli­tisk ret­ning. I eksem­pel­vis Danmark og Sverige er det ind­ly­sen­de, at dom­sto­lene højst skal for­tol­ke loven: “Dom­mer­ne har i deres kald ale­ne at ret­te sig efter loven”, som Grund­lovens § 64 siger.

Dom­mer­ne skal alt­så for­tol­ke loven, når vir­ke­lig­he­den byder på nye udfor­drin­ger, ud fra lov­gi­ve­rens oprin­de­li­ge hen­sig­ter. Men mag­ten udgår fra fol­ket, og der­for skal en ikke-fol­ke­valgt dom­stol ikke ændre på lov­gi­vers inten­tion. Dom­me­re bør afhol­de sig fra at ska­be ret, det skal kun de fol­ke­valg­te have befø­jel­se til. Det siger i øvrigt de fle­ste euro­pæ­i­ske for­fat­nin­ger, men i Den euro­pæ­i­ske Uni­on udgår mag­ten fra insti­tu­tio­ner­ne.

Men hvis traktaterne er uklare, så har EU-domstolen vel ikke andet valg end at fortolke – og gøre det ud fra den forudsætning, at formålet med EU er en stadig tættere union?

Jo, det er pro­ble­mets ker­ne. Men det er ingen lov­mæs­sig­hed, at EU-dom­sto­len hand­ler akti­vi­stisk. Tvær­ti­mod til­si­ger en enhed som EU, hvor man­ge for­skel­li­ge inter­es­ser skal fin­de sam­men i deli­ka­te kom­pro­mis­ser, at Dom­sto­len i høje­re grad skul­le for­tol­ke ind­skræn­ken­de, alt­så læg­ge bånd på sig selv. Ved sin nuvæ­ren­de udvi­den­de for­tolk­nings­stil træ­der Dom­sto­len gang på gang ind på poli­ti­ker­nes domæ­ne og træ­der de deli­ka­te kom­pro­mis­ser under fode, og det er demo­kra­tisk set uac­cep­ta­belt.

Ude i med­lem­slan­de­ne hører vi ikke bare betæn­ke­lig­he­der, men regu­læ­re pro­te­ster, og ikke bare fra Stor­bri­tan­ni­en. Alli­ge­vel ser vi en dom­stol, som på få år har blan­det sig i medi­cin­tilskud, pen­sions­fradrag, heste­væd­de­løb, bopæls­pligt, pro­duktansvar, overenskom­ster, udbud­s­reg­ler, uddan­nel­ses­støt­te, bør­ne­pen­ge og meget mere. For­hold, som er poli­tisk meget cen­tra­le. Tænk på, hvor meget udlæn­din­gepo­li­tik­ken fyl­der i dan­ske valg­kam­pe. Hvor er så rime­lig­he­den i, at det er dom­me­re – og ikke væl­ger­ne – der bestem­mer? Eller tænk på de man­ge pro­te­ster, hver gang der ændres på SU-reg­ler­ne. Hvor er da rime­lig­he­den i, at EU-dom­mer­ne med et pen­ne­strøg – som i som­mers – kan udskri­ve en ekstra SU-reg­ning på 200 mio. kro­ner? Den slags bør kun ske med et demo­kra­tisk man­dat.

Skal EU da slet ikke have nogen domstol?

Jo – natur­lig­vis. Langt de fle­ste bor­ge­re ved godt, at hvis vi skal have et frit og libe­ralt mar­ked i Euro­pa, så er der også brug for en dom­stol til at afgø­re tvi­ster som unfair kon­kur­ren­ce og den slags. Men EU-dom­sto­len pro­vo­ke­rer syste­ma­tisk ved at til­ra­ne sig områ­der, som de fle­ste bor­ge­re helst ser deres – fol­ke­valg­te – poli­ti­ke­re tage sig af.

Men der kan jo være domme, som falder ud til en side, som svarer til din politiske indstilling.

Selv­føl­ge­lig, men så må jeg alli­ge­vel tak­ke nej. Det er da muligt, at EU’s insti­tu­tio­ner, også EU-dom­sto­len, fra tid til anden opfø­rer sig “klo­ge­re” end med­lem­slan­de­ne? Måske vil lan­de­ne træf­fe afgø­rel­ser, som er snæ­vert­sy­ne­de og kort­sig­te­de, og som i sid­ste ende ska­der dem selv?

Men det skal de have lov til. Det er alt­så pri­sen for at leve i et demo­kra­ti. Hvis man tror på en abso­lut sand­hed, er det jo en slags Vog­ter­nes Råd, vi skal have. Og det vil jeg meget betak­ke mig for! Det er men­ne­ske­ligt at tage fejl – og som jeg påvi­ser i bogen, har også EU’s dom­me­re fle­re gan­ge skif­tet kurs i diver­se sager.

Pro­ble­met er ikke de beslut­nin­ger, de træf­fer, men at de bur­de træf­fes af folk, man kan stem­me på. Så læn­ge vi har natio­nal­sta­ter, skal vi ikke have over­na­tio­na­le dom­sto­le, som på sta­dig fle­re natio­na­le poli­ti­k­om­rå­der “ved bed­re” end lan­de­nes egne par­la­men­ter. Ker­nen i dét pro­blem er hver­ken høj­re- eller ven­stre­o­ri­en­te­ret, bor­ger­ligt eller soci­a­li­stisk, blåt eller rødt: Ker­nen er, at vi har frie natio­ner med egne fol­ke­valg­te og med klart defi­ne­re­de geo­gra­fi­ske græn­ser, som EU bare har at respek­te­re.

Hvilke domme mener du er de mest skelsættende – eller kontroversielle – i nyere tid?

Ja, vi skal jo kun få måne­der til­ba­ge for at læse dom­me, som afgør, at vores Sta­tens Uddan­nel­ses­støt­te skal udbe­ta­les til stu­de­ren­de, som aldrig har stu­de­ret i Danmark! Af end­nu stør­re betyd­ning er dom­me som Meto­ck-dom­men fra 2008. Efter den kan intet EU-land kræ­ve, at per­so­ner fra lan­de uden for EU, skal have haft lov­ligt ophold i EU for at bli­ve sam­men­ført med deres fami­lie­med­lem­mer.

Det er en juri­disk åben ladeport, bereg­net på at frem­me den ind­van­dring, som det sto­re fler­tal i alle lan­de ger­ne selv vil kun­ne kon­trol­le­re. Den slags områ­der – udlæn­din­ge- og soci­al­po­li­tik – bør ikke afgø­res af dom­sto­le, men af fol­ke­valg­te.

Kan du forestille dig politik-områder, som med tiden bliver så følsomme, at de fører til en principiel konfrontation mellem et medlemsland og EU-domstolen?
Et land, der siger nej?

Net­op EU-bor­ger­nes ret til at slå sig ned, hvor de vil, og deres ret til stort set alle soci­a­le ydel­ser, vil efter min mening føre til en eller fle­re kon­flik­ter, som kom­mer til at ryste hele “det euro­pæ­i­ske pro­jekt”.

Ingen kan sige, hvor og hvor­når, men på et tids­punkt vil bor­ger­ne i et land have valgt en rege­ring, som med et stærkt fol­ke­ligt man­dat siger: Vore væl­ge­res vil­je bety­der mere for os end 28 dom­me­re i Luxem­bourg. Og jeg vil være stolt, hvis Danmark bli­ver det før­ste land, som siger fra over for EU-dom­sto­len.

Kil­de: Den kor­te avis
 

Redaktionel kommentar

Som vel­b­jær­get med­lem af EU-par­la­men­tet er det natur­lig­vis smer­te­fuldt at skul­le gøre betin­gel­ses­løst op med et system, som man oprin­de­ligt var sat til at se efter i søm­me­ne med hen­blik på at afskaf­fe det, men som nu er ble­vet et leve­brød. Gan­gen på de bone­de gul­ve hyl­ler vores poli­ti­ke­re i olym­pi­ske tåger, der med tiden tru­er med at fra­ta­ge dem over­blik­ket, og på nuvæ­ren­de tids­punkt er Mor­ten Mes­ser­s­ch­midts per­spek­tiv så kort, at han håber på, at Danmark kan nøjes med at være en lil­le smu­le med­lem på de gode gam­le betin­gel­ser: frie natio­ner i et frit sam­ar­bej­de til gavn for alle – og slip­pe godt fra det. Det er i bed­ste fald naivt. I vær­ste fald går han jøder­nes ærin­de ved at skri­ve imod EU-ret­ten på skrømt.

Selv­stæn­di­ge, suveræ­ne natio­ner vil aldrig kun­ne har­mone­res med jøder­nes drøm­me om et føde­ralt, cen­tralsty­ret Euro­pa. Det gør de oven i købet ingen hem­me­lig­hed af. Der­for er der kun én effek­tiv måde at stop­pe deres igang­væ­ren­de over­ta­gel­se af med­lem­s­sta­ter­nes selv­be­stem­mel­se på, og det er ved at for­la­de det nuvæ­ren­de EU-system – sna­rest! Det kan kun gå for lang­somt. Kun­ne det sene­re bli­ve inter­es­sant at ind­gå i et sandt euro­pæ­isk sam­ar­bej­de, måt­te vi som udgangs­punkt sik­re os, at jødi­ske per­so­ner og for­mu­er ikke var invol­ve­ret ud over, hvad jøder­nes antal i Euro­pa beret­ti­ger, samt at et nyt system vil­le være i stand til at for­hin­dre deres infil­tre­ring og ufor­holds­mæs­si­ge magt-til­køb overalt i Euro­pa. Jøder­nes for­mål med det nuvæ­ren­de EU-system er gan­ske åben­bart at under­læg­ge sig Euro­pa poli­tisk og øko­no­misk. Det er ikke for tid­ligt, at ikke-jødi­ske poli­ti­ke­re begyn­der at sige det­te ligeud?

Her er en over­sigt over med­lem­mer­ne af EU-dom­sto­len. (“Den Euro­pæ­i­ske Uni­ons Dom­stol” kal­der sig CURIA, opr. cvria, der i det tid­li­ge romer­ri­ge kun­ne bety­de både “stam­me” og “ting­s­ted”). Der er 38 med­lem­mer. For­søg selv at iden­ti­fi­ce­re de med­lem­mer, der ikke er jøder. Vi kan med sik­ker­hed iden­ti­fi­ce­re 28 jødi­ske med­lem­mer. Det er mere end 73% af EU-dom­sto­lens med­lem­mer, der er jøder eller af jødisk her­komst, hvil­ket er ens­be­ty­den­de med, at de beklæ­der stil­lin­gen som en kon­se­kvens af stam­me­fæl­les­ska­bets net­værk og fæl­les­ska­bets over­ord­ne­de agen­da. Jøder­nes i Euro­pa udgør højst 5% af det tota­le befolk­nings­tal, så spørg dig selv, hvor­for de er mere end 14 gan­ge over­re­præ­sen­te­ret i den­ne for­sam­ling? I sam­me spørgs­mål er Spi­nel­li-grup­pen til­sva­ren­de inter­es­sant. Lige­som DIIS. Og DR.

Et inter­es­sant PS til EU-dom­sto­lens vir­ke: Slår vi op i dom­sto­lens over­sigt over sager, har en af sager­ne føl­gen­de kryp­ti­ske ind­hold:

Sag: C-302/12
Doku­ment: Dom
Dato: 21/11/2013
Sagens par­ter: X
Emne: Uni­ons­bor­ger­skab – ret til indrej­se og ophold

Hvad bety­der “X”? Bety­der det “alle” eller “auto­nomt”? Måske kan du for­nem­me, i hvil­ken ret­ning vin­de­ne blæ­ser?