Tag magten fra EU-domstolen
– Danmark kan sige NEJ som første land

Overtagelsen

O-D-I-N.org praes. Den Korte Avis, 27. november 2013.

 

Medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt har netop udgivet en bog, som er både en analyse og kritik af EU-domstolen i Luxembourg. Titlen er Intet over og intet ved siden af …, og i den parole er de nationale højesteretter og parlamenter underforstået. Undertitlen er EU-Domstolen og dens aktivisme.

 

Morten Messerschmidt beskriver i sin bog, hvordan de anonyme dommere i Luxembourg bruger deres magt til at øge centralismen i EU og til at fratage landenes parlamenter og regeringer deres suverænitet. Den Korte Avis har talt med Morten Messerschmidt:

Margaret Thatcher kaldte EU-parlamentet for et “Mickey Mouse-parlament”, fordi hun mente, at det var opstyltet og magtesløst. Men det samme kan man vel ikke sige om EU-domstolen?

Nej, desværre. Siden Margaret Thatcher er EU blevet mere magtfuldt. Det gælder især EU-domstolen, som gennem årene har tiltaget sig beføjelser på meget følsomme politikområder som udlændingepolitik, socialpolitik og meget andet. Landenes regeringer har stadig mulighed for at sætte EU-parlamentet stolen for døren, fordi man betragter det som en politisk kampplads. Men når EU-domstolen afsiger politiske domme, så bliver regeringerne spagfærdige og resignerer. De kapitulerer.

Så EU-domstolen er altså ikke bare magtfuld. Du kalder den også for “aktivistisk”. Er det et skældsord?

Ja, efter den lovgivningsmæssige tradition, vi har taget til os i Danmark, så er det meget betænkeligt, at en domstol føler sig kaldet til at være den drivende kraft i at gennemtvinge forandringer i en bestemt politisk retning. I eksempelvis Danmark og Sverige er det indlysende, at domstolene højst skal fortolke loven: “Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven”, som Grundlovens § 64 siger.

Dommerne skal altså fortolke loven, når virkeligheden byder på nye udfordringer, ud fra lovgiverens oprindelige hensigter. Men magten udgår fra folket, og derfor skal en ikke-folkevalgt domstol ikke ændre på lovgivers intention. Dommere bør afholde sig fra at skabe ret, det skal kun de folkevalgte have beføjelse til. Det siger i øvrigt de fleste europæiske forfatninger, men i Den europæiske Union udgår magten fra institutionerne.

Men hvis traktaterne er uklare, så har EU-domstolen vel ikke andet valg end at fortolke – og gøre det ud fra den forudsætning, at formålet med EU er en stadig tættere union?

Jo, det er problemets kerne. Men det er ingen lovmæssighed, at EU-domstolen handler aktivistisk. Tværtimod tilsiger en enhed som EU, hvor mange forskellige interesser skal finde sammen i delikate kompromisser, at Domstolen i højere grad skulle fortolke indskrænkende, altså lægge bånd på sig selv. Ved sin nuværende udvidende fortolkningsstil træder Domstolen gang på gang ind på politikernes domæne og træder de delikate kompromisser under fode, og det er demokratisk set uacceptabelt.

Ude i medlemslandene hører vi ikke bare betænkeligheder, men regulære protester, og ikke bare fra Storbritannien. Alligevel ser vi en domstol, som på få år har blandet sig i medicintilskud, pensionsfradrag, hestevæddeløb, bopælspligt, produktansvar, overenskomster, udbudsregler, uddannelsesstøtte, børnepenge og meget mere. Forhold, som er politisk meget centrale. Tænk på, hvor meget udlændingepolitikken fylder i danske valgkampe. Hvor er så rimeligheden i, at det er dommere – og ikke vælgerne – der bestemmer? Eller tænk på de mange protester, hver gang der ændres på SU-reglerne. Hvor er da rimeligheden i, at EU-dommerne med et pennestrøg – som i sommers – kan udskrive en ekstra SU-regning på 200 mio. kroner? Den slags bør kun ske med et demokratisk mandat.

Skal EU da slet ikke have nogen domstol?

Jo – naturligvis. Langt de fleste borgere ved godt, at hvis vi skal have et frit og liberalt marked i Europa, så er der også brug for en domstol til at afgøre tvister som unfair konkurrence og den slags. Men EU-domstolen provokerer systematisk ved at tilrane sig områder, som de fleste borgere helst ser deres – folkevalgte – politikere tage sig af.

Men der kan jo være domme, som falder ud til en side, som svarer til din politiske indstilling.

Selvfølgelig, men så må jeg alligevel takke nej. Det er da muligt, at EU’s institutioner, også EU-domstolen, fra tid til anden opfører sig “klogere” end medlemslandene? Måske vil landene træffe afgørelser, som er snævertsynede og kortsigtede, og som i sidste ende skader dem selv?

Men det skal de have lov til. Det er altså prisen for at leve i et demokrati. Hvis man tror på en absolut sandhed, er det jo en slags Vogternes Råd, vi skal have. Og det vil jeg meget betakke mig for! Det er menneskeligt at tage fejl – og som jeg påviser i bogen, har også EU’s dommere flere gange skiftet kurs i diverse sager.

Problemet er ikke de beslutninger, de træffer, men at de burde træffes af folk, man kan stemme på. Så længe vi har nationalstater, skal vi ikke have overnationale domstole, som på stadig flere nationale politikområder “ved bedre” end landenes egne parlamenter. Kernen i dét problem er hverken højre- eller venstreorienteret, borgerligt eller socialistisk, blåt eller rødt: Kernen er, at vi har frie nationer med egne folkevalgte og med klart definerede geografiske grænser, som EU bare har at respektere.

Hvilke domme mener du er de mest skelsættende – eller kontroversielle – i nyere tid?

Ja, vi skal jo kun få måneder tilbage for at læse domme, som afgør, at vores Statens Uddannelsesstøtte skal udbetales til studerende, som aldrig har studeret i Danmark! Af endnu større betydning er domme som Metock-dommen fra 2008. Efter den kan intet EU-land kræve, at personer fra lande uden for EU, skal have haft lovligt ophold i EU for at blive sammenført med deres familiemedlemmer.

Det er en juridisk åben ladeport, beregnet på at fremme den indvandring, som det store flertal i alle lande gerne selv vil kunne kontrollere. Den slags områder – udlændinge- og socialpolitik – bør ikke afgøres af domstole, men af folkevalgte.

Kan du forestille dig politik-områder, som med tiden bliver så følsomme, at de fører til en principiel konfrontation mellem et medlemsland og EU-domstolen?
Et land, der siger nej?

Netop EU-borgernes ret til at slå sig ned, hvor de vil, og deres ret til stort set alle sociale ydelser, vil efter min mening føre til en eller flere konflikter, som kommer til at ryste hele “det europæiske projekt”.

Ingen kan sige, hvor og hvornår, men på et tidspunkt vil borgerne i et land have valgt en regering, som med et stærkt folkeligt mandat siger: Vore vælgeres vilje betyder mere for os end 28 dommere i Luxembourg. Og jeg vil være stolt, hvis Danmark bliver det første land, som siger fra over for EU-domstolen.

Kilde: Den korte avis
 

Redaktionel kommentar

Som velbjærget medlem af EU-parlamentet er det naturligvis smertefuldt at skulle gøre betingelsesløst op med et system, som man oprindeligt var sat til at se efter i sømmene med henblik på at afskaffe det, men som nu er blevet et levebrød. Gangen på de bonede gulve hyller vores politikere i olympiske tåger, der med tiden truer med at fratage dem overblikket, og på nuværende tidspunkt er Morten Messerschmidts perspektiv så kort, at han håber på, at Danmark kan nøjes med at være en lille smule medlem på de gode gamle betingelser: frie nationer i et frit samarbejde til gavn for alle – og slippe godt fra det. Det er i bedste fald naivt. I værste fald går han jødernes ærinde ved at skrive imod EU-retten på skrømt.

Selvstændige, suveræne nationer vil aldrig kunne harmoneres med jødernes drømme om et føderalt, centralstyret Europa. Det gør de oven i købet ingen hemmelighed af. Derfor er der kun én effektiv måde at stoppe deres igangværende overtagelse af medlemsstaternes selvbestemmelse på, og det er ved at forlade det nuværende EU-system – snarest! Det kan kun gå for langsomt. Kunne det senere blive interessant at indgå i et sandt europæisk samarbejde, måtte vi som udgangspunkt sikre os, at jødiske personer og formuer ikke var involveret ud over, hvad jødernes antal i Europa berettiger, samt at et nyt system ville være i stand til at forhindre deres infiltrering og uforholdsmæssige magt-tilkøb overalt i Europa. Jødernes formål med det nuværende EU-system er ganske åbenbart at underlægge sig Europa politisk og økonomisk. Det er ikke for tidligt, at ikke-jødiske politikere begynder at sige dette ligeud?

Her er en oversigt over medlemmerne af EU-domstolen. (“Den Europæiske Unions Domstol” kalder sig CURIA, opr. cvria, der i det tidlige romerrige kunne betyde både “stamme” og “tingsted”). Der er 38 medlemmer. Forsøg selv at identificere de medlemmer, der ikke er jøder. Vi kan med sikkerhed identificere 28 jødiske medlemmer. Det er mere end 73% af EU-domstolens medlemmer, der er jøder eller af jødisk herkomst, hvilket er ensbetydende med, at de beklæder stillingen som en konsekvens af stammefællesskabets netværk og fællesskabets overordnede agenda. Jødernes i Europa udgør højst 5% af det totale befolkningstal, så spørg dig selv, hvorfor de er mere end 14 gange overrepræsenteret i denne forsamling? I samme spørgsmål er Spinelli-gruppen tilsvarende interessant. Ligesom DIIS. Og DR.

Et interessant PS til EU-domstolens virke: Slår vi op i domstolens oversigt over sager, har en af sagerne følgende kryptiske indhold:

Sag: C-302/12
Dokument: Dom
Dato: 21/11/2013
Sagens parter: X
Emne: Unionsborgerskab – ret til indrejse og ophold

Hvad betyder “X”? Betyder det “alle” eller “autonomt”? Måske kan du fornemme, i hvilken retning vindene blæser?