Himlen er dyb sort set fra Månen”

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org, PROJECT APOLLO fortsat

 

Himlen er dyb sort set fra Månen”

Måske føl­te den bri­ti­ske jour­na­list, Patri­ck Moo­re, fra BBC, at han hav­de bragt mis­sio­nens tro­vær­dig­hed i fare med sit yderst rele­van­te spørgs­mål under pres­se­kon­fe­ren­cen, for i 1970 invi­te­re­de han Neil Arm­strong til en sam­ta­le i stu­di­et og gen­tog en vari­ant af sit tid­li­ge­re spørgs­mål, desvær­re så upræ­cist, at Neil Arm­strong kun­ne gli­de af.
Spørgs­må­let om måne­him­len lød: “Kun­ne De for­tæl­le os lidt om, hvor­dan him­len fak­tisk ser ud, solski­ven, stjer­ner­ne (de ikke fund­ne) osv.?” (“de ikke fund­ne” blev udtrykt med det enkel­te ord: “agai­ni­on”, dvs. ret flyg­tigt og paren­te­tisk) – og sva­ret lød: “Him­len er eh-e dyb sort eeh når den ses fra Månen …”

Så har man ikke sagt for meget. Men hvad med stjer­ner­ne — er de også sor­te?

Neil Arm­strong fort­sat­te med at for­kla­re om rum­met mel­lem Jor­den og Månen, der, iføl­ge hans iagt­ta­gel­ser, hel­ler ikke hav­de syn­li­ge stjer­ner; der­ef­ter vide­re om solen og pla­ne­ter­ne. IKKE EN ENESTE STJERNE på den­ne even­tyr­ag­ti­ge sor­te him­mel­hvæl­ving blev nævnt; og desvær­re blev han ikke spurgt om, hvor­for han men­te, at stjer­ner­ne ikke kun­ne ses (efter­som de må være syn­li­ge for enhver, der ophol­der sig på Månens over­fla­de).
I resten af inter­viewet ser vi den glat­te, vel­træ­ne­de auto­ri­tet, der yder­li­ge­re har ind­lært sce­na­ri­er­ne fra dre­je­bo­gen og i øvrigt kan udbre­de sig om andre detal­jer langt ud over, hvad han spør­ges om, enten på grund­lag af kendt viden eller beskri­vel­ser af per­spek­ti­ver, som enhver med lidt fan­ta­si kun­ne udvik­le. Bil­le­det oven­for viser det glimt fra video­en, hvor ordet BLACK udta­les og får Neil Arm­strong til at lig­ne Pinoc­chio, der kun lige har lært at lyve.

Retur til Astro­nau­ter­nes adfærd