Sådan overtager jøderne kontrollen med
Højesteret i USA

Overtagelsen

O-D-I-N.org praes. balder.org, november 2013 (opdateret nov 2016).

 

Det jødiske stammefællesskabs netværk er omfattende. I tilgift til en enorm udbredelse har den digitale udvikling gjort det eksponentielt mere effektivt, end det har været gennem århundreder. Men udviklingen af medierne og Internettet har samtidig gjort brugen af netværket mere synlig, og dermed kan konspirationer mod værtssamfundene bedre anfægtes af sundt kritiske mennesker, der vægrer sig ved at indtage rollen som undermennesker i jødernes drømmeverden.

En dygtig fortaler for det europæiske Amerika, og samtidig en fremstående kritiker af jødernes forsøg på at kontrollere alt i de vestlige værtssamfund, er den amerikanske professor i psykologi fra California State University – Kevin B. MacDonald (f. 1944).
Her følger Nathanel Kapners interview med Kevin MacDonald om den jødiske Elena Kagans kandidatur til embedet som meddommer i USA’s Højesteret.

Interviewet foregik i maj 2010 – se hvad der skete oktober samme år.


Jødisk kandidat til dommerembede i USA’s Højesteret, Elena Kagan.

 

Nathanael Kapner: Hvad var din umiddelbare reaktion på Elena Kagans kandidatur til Højesteret?

Kevin MacDonald: De jødisk ejede medier begyndte at publicere en masse artikler som roste Kagans kandidatur. Det stod klart for mig at temaet i alt dette hedder etniske netværk. Hvordan kan man ellers forklare det faktum, at en person med en helt igennem uimponerende akademisk karriere ikke kun blev fastansat på University of Chicago, men også blev udnævnt til rektor på Harvard Law School?

Nathanael Kapner: Hvad var historien om Kagan, og hvad var det, som pegede på etnisk netværkeri?

Kevin MacDonald: Savage skrev, at Kagan har gode forbindelser til topfolkene i Obama-regeringen (bl.a. Larry Summers, der er jøde). To juridiske sværvægtere, Laurence Tribe og Charles Fried, begge fra Harvard og begge jøder, roste hende overstrømmende. Der fulgte mere fra Huffinton Post: “Elena Kagan dukker op som den fremmeste kandidat til Højesteret.”
Igen blev Kagan fremstillet som værende helt fantastisk højt begavet. Charles Fried gav skruen en ekstra omgang ved at gentage: “Elena Kagan er fantastisk intelligent, en af de mest intelligente mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg mener virkelig, at hun er en meget, meget intelligent person.”
Det etniske netværkeri i sagen begynder med, at Kagan blev udnævnt som rektor på Harvard Law School af Larry Summers, der er udrustet med en stærk jødisk selvbevidsthed. Summers og Kagan bakkede op om Laurence Tribe, da han plagierede en passage fra en anden forfatters bog, uden at kreditere ham for det. Det etniske netværk er naturligvis intet værd, hvis det ikke er gensidigt.

Nathanael Kapner: Er der en “jødisk” sag involveret hvis Kagan bliver udnævnt?

Kevin MacDonald: Ikke ifølge artiklen i Huffington Post, der nedtoner det jødiske aspekt: “Der har været nogle overfladiske bekymringer angående Kagans religion – ikke fordi hun er jødisk, men fordi der uden John Paul Stevens (det afgående medlem) ikke vil være flere protestanter i Højesteret.”
Kagan ville også være den første kvindelige homoseksuelle i Højesteret.

Nathanael Kapner: Virkelig? Er Kagan lesbisk?

Kevin MacDonald: Artiklen i Huffington Post lægger op til det. Andre har også skrevet at Kagan er “bekendende lesbisk”. Andre har skrevet at “hun endnu ikke er trådt ud af skabet”, men at hun har en kvindelig partner. Det siges at dette er en offentlig hemmelighed blandt studerende og professorer på Harvard Law School. I hvert fald er hendes engagement omkring homo-rettigheder kendt.

Nathanael Kapner: Tilbage til det jødiske. Er det en berettiget bekymring, at der, hvis Kagan udnævnes, ikke vil være nogen hvide protestanter tilbage i Højesteret?

Kevin MacDonald: I et land som så længe vi kan huske tilbage har opfattet sig som hvidt, anglosaksisk og protestantisk [forkortes i USA som WASP: White Anglo-Saxon Protestant; akronymet siger: “hveps”], er det selvfølgelig helt sikker et problem. Uden Souter, og med Stevens afgang, vil der med Kagan være tre jøder men ingen hvide protestanter i Højesteret.
I artiklen fra Huffington Post skriver de om Kagans seksuelle orientering: “Strateger spår, at dette kun er et mindre bump på vejen, ikke en hindring”. Men hvem er nu disse “strateger”, og hvad er målet for deres strategi?

Nathanael Kapner: Hvad er lige præcis strategien bag den jødiske opbakning til Kagan?

Kevin MacDonald: Hvis Kagan bliver nomineret og godkendt, vil der komme tre jødiske dommere i Højesteret – alle sammen på venstrefløjen (de andre to er Stephen G. Breyer og Ruth Bader Ginsberg).

[Redaktionel kommentar:


Allerede jødisk dommer i USA’s Højesteret, Stephen G. Breyer, kombineret med …

 


… 2. jødiske dommer i USA’s Højesteret, Ruth Bader Ginsberg, kombineret med … ?]

 

Jøder er overrepræsenteret i alle ledende topposter – specielt på venstrefløjen. Men ligefrem en tredjedel jøder [33%] i Højesteret er voldsomt i betragtning af, at de kun udgør 2% af den amerikanske befolkning. Dette er langt over den i forvejen uforholdmæssige jødiske repræsentation i Senatet (13%) og i Repræsentanternes Hus (7%).

Tre jøder i Højesteret vil give panderynker hos folk som mig selv, der mener at jødisk identitet ofte er ensbetydende med en himmelvid forskel i indstilling og opførsel. Og hvis der er ét område, hvor mainstream-jødisk politisk sindelag har haft en stor virkning, er det på lovgivningen i forhold til multikulturalisme. Dette gælder for den jødiske mainstream over hele spektret, fra det yderste venstre til det neokonservative højre.

Nathanael Kapner: Hvor står Kagan i forhold til multikultur. Er hun ikke konservativ?

Kevin MacDonald: Det utrolige er at Kagan lanceres som konservativ. Men inden for de emner, som virkelig tæller – emner der har at gøre med multikultur og ytringsfrihed – har Kagan klart venstreorienterede synspunkter og promoverer de generelle jødiske ideer på det felt. Kagans tidligere indsats lægger op til, at hun vil bestræbe sig på at forme sin juridiske argumentation, så hun opnår de jødiske mål.

I en artikel afslører Kagan sin dagsorden

Af artiklen fra Chicago Law School, “Regulering af hadefuld tale og pornografi” kan vi se, at der er tale om en person, som søger efter måder til at begrænse ytringsfriheden i de multikulturelle idealers navn. Hun skriver: “Vi lever i et samfund plaget af ulighed mellem race og køn. Visse ytringer forlænger og befordrer denne ulighed. Hvis den slags udtalelser forstummede, ville det være meget glædeligt.”

Nathanael Kapner: Ville Kagan faktisk dømme imod forfatningens regel om ytringsfrihed (first amendment)?

Kevin MacDonald: I den samme artikel skrev Kagan, at “selv om Højesteret i den nærmeste fremtid ikke vil fravige det standpunkt, at regeringens arbejde med at regulere sådanne ytringer skal være i samklang med forfatningen, kunne et nyt flertal (i Højesteret) bestemme, at disse bestræbelser ville være i samklang med forfatningen.”
Er det nødvendigt at sige mere?

Nathanael Kapner: Passer Kagans synspunkter ind i billedet af det organiserede jødiske samfund?

Kevin MacDonald: Det organiserede jødiske samfund har en lang historie for at være imod ytringsfrihed i relation til multikulturelle sager. Kagans synspunkter passer fint ind i det billede. Hun skriver videre: “Vi skal gøre os enhver anstrengelse for at begrænse hadefuld tale indenfor den eksisterende juridiske ramme og gøre det, der er muligt for at ændre denne ramme, så den slags tale kriminaliseres.”

[Redaktionel kommentar: Dette kan betyde, at såkaldt “holocaust-benægtelse” kan blive strafbart i USA, som det længe har været i Tyskland, hvor retssystemet i dag er fuldstændig korrumperet af jøder.]

Der trænger sig et billede på af en person, som ikke ville tøve med at gøre en ende på den ytringsfrihed, som forfatningens første tillæg giver os, og hun vil dermed kunne kvæle ethvert håb om, at en hvid racebevist bevægelse kunne opnå virkelig magt.
Kagans vision for USA er helt og holdent indenfor den jødiske mainstreams rammer, og lykkes det den organiserede jødedom at få udnævnt Kagan til dommer, vil jødisk fortrinsret styre uindskrænket i USA’s Højesteret.

Kilde: Balder.org

OKTOBER 2010

WASHINGTON (Jewish Telegraph Agency):

For første gang i historien trådte Amerikas Højesteret i denne uge sammen med tre jødiske dommere [ud af 9].

[…]

Mens der for første gang vil stå tre jødiske dommere på protokollen, vil der også være tre kvinder, alle sammen udpeget af demokrater.
To af de tre jødiske dommere er kvindelige: Ruth Bader Ginsburg og Elena Kagan, den sidste nomineret af præsident Obama og godkendt i sommers. Den tredje jødiske dommer er Stephen Breyer; tredje kvinde er Sonia Sotomayor.

[Redaktionel kommentar:


… 3. jødiske dommer i USA’s Højesteret, Elena Kagan, kombineret med …

 


… 4. (jødiske?) dommer i USA’s Højesteret, Sonia Maria Sotomayor.

 

I almindelig optik er Sonia M. Sotomayor måske af sydamerikansk oprindelse, men tydeligvis ikke udelukkende. Dertil kommer navnet, der antyder jødisk slægt eller ægteskab. Meget tyder på, at hun er efterkommer af indvandrede sefardiske jøder fra Spanien eller Portugal. Det betyder i givet fald en ekstra (uofficiel) jødisk stemme oven i de 33% jødiske dommere, der nu i forvejen besætter USA’s Højesteret. Sotomayor kan have opnået embedet som filosemit eller kryptojøde, og dermed er fordelingen reelt 4 jødiske dommere ud af 9, eller 44% med jødisk sindelag. En enkelt fordækt filosemit mere, og jøderne sidder på majoriteten i dommerpanelet i USA’s Højesteret.

Dette er naturligvis ren spekulation.]

[…]

Kilde: Balder.org

Formodentlig bekymrer de færreste sig om Sonia Maria Sotomayors etnicitet. Det er bredt accepteret, at hun er “puertoricaner”, og det er så det. Men det er ikke bare det …
Sotomayors offentlige fremtræden placerer hende ikke som fortaler for noget spansk. Hun har tilsyneladende end ikke været i Puerto Rico; hun blev født i Bronx i New York city. En del af hendes rejsevirksomhed, som medierne i nogen grad har rost, er hendes dyrt sponsorerede rejser til Israel. […]

—David Yeagley, 2009.

Ron Kampeas skrev i Jewish Telegraphic Agency:
“Det skader ikke at Sotomayor, 54, repræsenterer de stærke jødisk-latinamerikanske relationer. I 1986, mens hun var privat juridisk praktiserende, meldte hun sig til en af de første ture til Israel for unge ledere sponsoreret af Project Interchange, som er forbundet med American Jewish Committee.
Sotomayor nød landet så meget – dets immigrant-kultur, dets populære musik, der er stærkt påvirket af jødiske immigranter fra Argentina og Brasilien – at hun aflagde et nyt besøg i 1996, da hun var blevet føderal dommer og forinden havde sluttet sig til et udvekslingsprojekt “U.S.-Israel forum on immigration”. I dette forløb har hun udviklet et venskab for livet med udvekslingsprojektets grundlægger Debbie Berger og hendes mand, Paul, som overværede hendes edsaflæggelse, da hun tiltrådte som dommer i Manhattan Appeals Court i 1998.”


Sonia Maria Sotomayor viser typiske etniske træk for en sefardisk jøde.

 

Så skete det – mindst 4 ud af 9 medlemmer af Højesteret i USA er jøder

 

 

Her er medlemmerne af Højesteret i USA pr. 2016, og vi kan igen spørge: Hvordan kan en minoritet på officielt 2% af befolkningen tillades at besætte 44% af pladserne i en så vigtig forsamling for alle i USA, herunder ikke mindst det hvide flertal på omkring 65%, som jøderne ønsker at udrydde.

Svaret er: betalingsevne, korruption og pression.
Det næste oplagte spørgsmål er: Hvem bliver det 5. jødiske medlem – eller måske: hvem er kryptojøden blandt de øvrige fem? – således at jøderne i USA måske allerede er i stand til at ændre grundlovssikrede rettigheder som ytringsfrihed og friheden til at forsvare sig selv med et våben, hhv. 1. og 2. tilføjelse i Konstitutionen.