Psykopaters syn på løgn

Sand Historie

O-D-I-N.org, Redaktionen, 5. oktober 2017.

 

Frit efter
“Eleison Comments” af den katolske biskop Richard Williamson – DXXXIII (533)

Intet under, at de fleste almindelige mennesker er mere eller mindre konfuse, når så mange af os accepterer at virkeligheden undertrykkes?

[Må vi nævne TV-mediets falske virkelighed for Inge og Knud i sofahjørnet (?)]

Illustration baseret på Internettet.

Den forfærdelige straf for vedholdende løgnagtighed er, at enhver fornemmelse af virkeligheden går tabt. Denne straf er ved at sænke sig over vores vestlige “civilisation”. Folk evner ikke længere at skelne mellem løgn og sandhed, mellem fantasi og virkelighed. Jovist – fantasien kan føles tillokkende, men til sidst vil virkeligheden manifestere sig, og mere ubarmhjertigt jo stædigere man har klynget sig til fantasien. De to verdenskrige i sidste århundrede var voldsomme manifestationer af virkelighed.
Vi har kurs direkte mod en tredje verdenskrig, fordi driften mod at foretrække fantasien frem for virkeligheden har udviklet sig til en ideologi. Det følgende eksempel viser krystalklart, hvordan løgn kan ophøjes til ideologi. Det kommer fra et website, der stræber efter at værne om sandheden [vi gætter på, at det er det vi har linket til]:

I 2009 skrev den polskfødte amerikanske jøde Herman A. Rosenblat sine rørende Holocaust-memoirer, for hvilke filmrettighederne – endnu før memoirerne blev udgivet som bog – blev solgt for 25.000 dollars. “Englen ved hegnet” (Angel At The Fence) fortæller, hvordan Rosenblat i løbet af sin fængsling under Anden Verdenskrig i “koncentrationslejren” Buchenwald – på tværs af lejrens ydre hegn mødtes med en ni år gammel pige, der kastede æbler og brød over hegnet til ham. Da krigen sluttede, havde de mistet kontakten med hinanden, og han emigrerede til De Forenede Stater. År senere i New York benyttede han et ægteskabsbureau for at finde en partner. Og hvem dukkede op til et anonymt stævnemøde andre end den selv samme pige! Hun var nu voksen, men han genkendte hende øjeblikkeligt og friede til hende, fik ja – og de har levet lykkeligt sammen lige siden [Herman A. Rosenblat døde i februar 2015].

Historien er særdeles rørende. Rosenblat lod alle forstå, at det hele var sket i virkeligheden, og det lader til, at ingen troede andet. Men folk, der undersøgte historien nærmere, beviste på grundlag af virkelige forhold under krigen, fx det umulige i, at indsatte i Buchenwald kunne nærme sig det ydre hegn, at historien var et produkt af Rosenblats fantasi [og Rosenblat indrømmede senere, at historien var ren fantasi, men at han selv havde troet på den!]. Indtil da havde den imidlertid verseret som endnu en Holocaust-historie med krav på en plads i virkeligheden [indtil kritikerne begyndte at skrive om virkeligheden].
En tilbagevendende besøgende på det samme website, Seymour Zak [jøde naturligvis], protesterede heftigt, idet han gjorde gældende, at “falske Holocaust-historier” ikke findes. Hans begrundelse er skræmmende:

. . . Anti-semitter insisterer fortsat på eksistensen af “falske Holocaust-historier”, der nødvendigvis må anskues i et mere positivt lys – som en “fantasiens virkelighed”, for at citere den berømte poet John Keats. Hvis noget af forstanden opfattes som værende sandt, selv om det måske strengt taget ikke har fundet sted, og hvis denne begivenhed derefter anses for en virkelig sandhed af andre millioner af gode mennesker, der har været berørt af denne samme ophøjede version af virkeligheden, så må det ikke under nogen omstændigheder afvises som en “løgn” (…) Alle sådanne historier er sande i en højere metafysisk forstand og at benægte dem er helligbrøde (…) Vi er helligt forpligtet over for de seks millioner, der døde under diktatoren Adolf Hitlers onde nazi-tyranni, vi må ikke glemme de døde, og vi må afvise ethvert forsøg på at benægte Holocaust med henvisninger til “falske Holocaust-historier”. Jeg gentager: Falske Holocaust-historier findes ikke. Alle Holocaust-historier er sande, 100 procent sande, uanset om de er virkelige eller ikke. (…) Med de sublime ord af Elie Wiesel: “I litteratur er visse ting sande, selv om de ikke fandt sted, mens andre er usande, selv om de fandt sted.”

I Seymour Zaks ræsonnement er det uden betydning, hvorvidt de seks millioner virkelig døde “under diktatorens … tyranni” eller de ikke døde! Det har derimod betydning, hvorvidt de seks millioner repræsenterer en “ophøjet version af virkeligheden … i form af en levende sandhed i bevidstheden hos millioner af gode mennesker,” osv. Hvis det er tilfældet, så er dette at hævde, at de seks millioner døde, når de i virkeligheden ikke døde – ikke længere en løgn, men en højere sandhed! Sandheden defineres ikke længere som en del af virkeligheden, især ikke, hvis den højere sandhed er troslignende og rummer en “hellig forpligtelse” og er helligbrøde at benægte, en slags Holocaust-religion. Med andre ord, der findes en historisk virkelighed og en ikke-historisk virkelighed, og kun den sidste fortjener betegnelsen “virkelighed”!

Dette er grænseløst sindssygt, men denne sindssyge findes i samfundet overalt omkring os, og i større og større omfang, og da vi mennesker er sociale dyr, er vi konstant påvirket af livet omkring os. Katolikker – såvel som ikke-katolikker – Hvis I ønsker at holde hovedet over denne stigende flod af vanvid, så bed til jeres gud. [her et indforstået katolsk forslag til bøn]. Kun troen på en højere retfærdighed kan bevare vores sunde fornuft.

Williamson: Kyrie eleison

(Kyrie eleison, græsk: Må Herren se i nåde til os.)

Redaktionel kommentar

Tusinder af falske Holocaust historier er blevet trævlet op, uden at den internationale klike af kriminelle jøder har gjort andet end at gøre “Holocaust-benægtelse” til en kriminel handling i foreløbigt 17 europæiske lande.

Man skal tænke på, at disse historier har været fortalt til højre og venstre i millioner af tilfælde som led i en planlagt efterkrigspropaganda, der har som formål at hjernevaske den vestlige verden, så vi aldrig kritiserer jøder – men tværtimod stiltiende tillader dem at besætte og overtage vores lande, overdænge os med fremmede lav-IK mennesker og ernære sig på vores rigdomme som de parasitter jøderne er.

Vågn op derhjemme i TV-hjørnet! Send zombie-kassen ad helvede til og tag jeres børns undervisning i egne hænder. Placer en bogreol, hvor TV’et hang eller stod og begynd at læse – ja læse! Læs de sande bøger om jeres virkelighed (de er ikke skrevet af jøder) og begynd at fjerne forureningen af familiens kollektive viden, der gør jer til slaver. Gør det mens virkeligheden endnu kan skelnes fra fiktionen.