Psykopaters syn på løgn

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org, Redaktionen, 5. oktober 2017.

 

Frit efter
“Elei­son Com­men­ts” af den katol­ske biskop Richard Wil­li­am­son — DXXXIII (533)

Intet under, at de fle­ste almin­de­li­ge men­ne­sker er mere eller min­dre kon­fu­se, når så man­ge af os accep­te­rer at vir­ke­lig­he­den under­tryk­kes?

[Må vi næv­ne TV-medi­ets fal­ske vir­ke­lig­hed for Inge og Knud i sofa­hjør­net (?)]

Illu­stra­tion base­ret på Inter­net­tet.

Den for­fær­de­li­ge straf for ved­hol­den­de løg­n­ag­tig­hed er, at enhver for­nem­mel­se af vir­ke­lig­he­den går tabt. Den­ne straf er ved at sæn­ke sig over vores vest­li­ge “civi­li­sa­tion”. Folk evner ikke læn­ge­re at skel­ne mel­lem løgn og sand­hed, mel­lem fan­ta­si og vir­ke­lig­hed. Jovist — fan­ta­si­en kan føles til­lok­ken­de, men til sidst vil vir­ke­lig­he­den mani­feste­re sig, og mere ubarm­hjer­tigt jo stæ­di­ge­re man har klyn­get sig til fan­ta­si­en. De to ver­denskri­ge i sid­ste århund­re­de var vold­som­me mani­fe­sta­tio­ner af vir­ke­lig­hed.
Vi har kurs direk­te mod en tred­je ver­denskrig, for­di drif­ten mod at fore­træk­ke fan­ta­si­en frem for vir­ke­lig­he­den har udvik­let sig til en ide­o­lo­gi. Det føl­gen­de eksem­pel viser krystal­klart, hvor­dan løgn kan ophø­jes til ide­o­lo­gi:

I 2009 skrev den polsk­fød­te ame­ri­kan­ske jøde Her­man A. Rosen­b­lat sine røren­de Holo­caust-memoi­rer, for hvil­ke film­ret­tig­he­der­ne — end­nu før memoi­rer­ne blev udgi­vet som bog — blev solgt for 25.000 dol­lars. “Eng­len ved heg­net” (Angel At The Fen­ce) for­tæl­ler, hvor­dan Rosen­b­lat i løbet af sin fængs­ling under Anden Ver­denskrig i “kon­cen­tra­tions­lej­ren” Buchenwald — på tværs af lej­re­ns ydre hegn mød­tes med en ni år gam­mel pige, der kaste­de æbler og brød over heg­net til ham. Da kri­gen slut­te­de, hav­de de mistet kon­tak­ten med hin­an­den, og han emi­gre­re­de til De For­e­ne­de Sta­ter. År sene­re i New York benyt­te­de han et ægte­skabs­bu­reau for at fin­de en part­ner. Og hvem duk­ke­de op til et ano­nymt stæv­ne­mø­de andre end den selv sam­me pige! Hun var nu vok­sen, men han gen­kend­te hen­de øje­blik­ke­ligt og fri­e­de til hen­de, fik ja — og de har levet lyk­ke­ligt sam­men lige siden [Her­man A. Rosen­b­lat døde i febru­ar 2015].

Histo­ri­en er sær­de­les røren­de. Rosen­b­lat lod alle for­stå, at det hele var sket i vir­ke­lig­he­den, og det lader til, at ingen tro­e­de andet. Men folk, der under­søg­te histo­ri­en nær­me­re, bevi­ste på grund­lag af vir­ke­li­ge for­hold under kri­gen, fx det umu­li­ge i, at ind­sat­te i Buchenwald kun­ne nær­me sig det ydre hegn, at histo­ri­en var et pro­dukt af Rosen­b­lats fan­ta­si [og Rosen­b­lat indrøm­me­de sene­re, at histo­ri­en var ren fan­ta­si, men at han selv hav­de tro­et på den!]. Ind­til da hav­de den imid­ler­tid ver­se­ret som end­nu en Holo­caust-histo­rie med krav på en plads i vir­ke­lig­he­den [ind­til kri­ti­ker­ne begynd­te at skri­ve om vir­ke­lig­he­den].
En til­ba­ge­ven­den­de besø­gen­de på det sam­me web­s­i­te, Sey­mour Zak [jøde natur­lig­vis], pro­teste­re­de hef­tigt, idet han gjor­de gæl­den­de, at “fal­ske Holo­caust-histo­ri­er” ikke fin­des. Hans begrun­del­se er skræm­men­de:

… Anti-semit­ter insi­ste­rer fort­sat på eksi­sten­sen af “fal­ske Holo­caust-histo­ri­er”, der nød­ven­dig­vis må ansku­es i et mere posi­tivt lys — som en “fan­ta­si­ens vir­ke­lig­hed”, for at cite­re den berøm­te poet John Keats. Hvis noget i sin­det opfat­tes som væren­de sandt, selv om det måske strengt taget ikke har fun­det sted, og hvis den­ne begi­ven­hed der­ef­ter anses for en vir­ke­lig sand­hed af andre mil­li­o­ner af gode men­ne­sker, der har været berørt af den­ne sam­me ophø­je­de ver­sion af vir­ke­lig­he­den, så må det ikke under nogen omstæn­dig­he­der afvi­ses som en “løgn” (…) Alle sådan­ne histo­ri­er er san­de i en høje­re meta­fy­sisk for­stand og at benæg­te dem er hel­lig­brø­de (…) Vi er hel­ligt for­plig­tet over for de seks mil­li­o­ner, der døde under dik­ta­to­ren Adolf Hit­lers onde nazi-tyran­ni, vi må ikke glem­me de døde, og vi må afvi­se ethvert for­søg på at benæg­te Holo­caust med hen­vis­nin­ger til “fal­ske Holo­caust-histo­ri­er”. Jeg gen­ta­ger: Fal­ske Holo­caust-histo­ri­er fin­des ikke. Alle Holo­caust-histo­ri­er er san­de, 100 pro­cent san­de, uan­set om de er vir­ke­li­ge eller ikke. (…) Med de subli­me ord af Elie Wie­sel: “I lit­te­ra­tur er vis­se ting san­de, selv om de ikke fandt sted, mens andre er usan­de, selv om de fandt sted.”

I Sey­mour Zaks ræson­ne­ment er det uden betyd­ning, hvor­vidt de seks mil­li­o­ner vir­ke­lig døde “under dik­ta­to­rens … tyran­ni” eller de ikke døde! Det har der­i­mod betyd­ning, hvor­vidt de seks mil­li­o­ner repræ­sen­te­rer en “ophø­jet ver­sion af vir­ke­lig­he­den … i form af en leven­de sand­hed i bevidst­he­den hos mil­li­o­ner af gode men­ne­sker,” osv. Hvis det er til­fæl­det, så er det­te at hæv­de, at de seks mil­li­o­ner døde, når de i vir­ke­lig­he­den ikke døde — ikke læn­ge­re en løgn, men en høje­re sand­hed! Sand­he­den defi­ne­res ikke læn­ge­re som en del af vir­ke­lig­he­den, især ikke, hvis den høje­re sand­hed er tros­lig­nen­de og rum­mer en “hel­lig for­plig­tel­se” og er hel­lig­brø­de at benæg­te, en slags Holo­caust-reli­gion. Med andre ord, der fin­des en histo­risk vir­ke­lig­hed og en ikke-histo­risk vir­ke­lig­hed, og kun den sid­ste fortje­ner beteg­nel­sen “vir­ke­lig­hed”!

Det­te er græn­se­løst sinds­sygt, men den­ne sinds­sy­ge fin­des i sam­fun­det overalt omkring os, og i stør­re og stør­re omfang, og da vi men­ne­sker er soci­a­le dyr, er vi kon­stant påvir­ket af livet omkring os. Kato­lik­ker — såvel som ikke-kato­lik­ker — Hvis I ønsker at hol­de hove­d­et over den­ne sti­gen­de flod af van­vid, så bed til jeres gud. [her et ind­for­stå­et katolsk for­slag til bøn]. Kun tro­en på en høje­re ret­fær­dig­hed kan beva­re vores sun­de for­nuft.

Wil­li­am­son: Kyrie elei­son

(Kyrie elei­son, græsk: Må Her­ren se i nåde til os.)

Redaktionel kommentar

Tusin­der af fal­ske Holo­caust histo­ri­er er ble­vet træv­let op, uden at den inter­na­tio­na­le kli­ke af kri­mi­nel­le jøder har gjort andet end at gøre “Holo­caust-benæg­tel­se” til en kri­mi­nel hand­ling i fore­lø­bigt 17 euro­pæ­i­ske lan­de.

Man skal tæn­ke på, at dis­se histo­ri­er har været for­talt til høj­re og ven­stre i mil­li­o­ner af til­fæl­de som led i en plan­lagt efter­krigs­pro­pa­gan­da, der har som for­mål at hjer­ne­va­ske den vest­li­ge ver­den, så vi aldrig kri­ti­se­rer jøder — men tvær­ti­mod stil­tien­de til­la­der dem at besæt­te og over­ta­ge vores lan­de, over­dæn­ge os med frem­me­de lav-IK men­ne­sker og ernæ­re sig på vores rig­dom­me som de para­sit­ter jøde­r­ne er.

Vågn op der­hjem­me i TV-hjør­net! Send zom­bie-kas­sen ad hel­ve­de til og tag jeres børns under­vis­ning i egne hæn­der. Pla­cer en bog­re­ol, hvor TV’et hang eller stod og begynd at læse — ja læse! Læs de san­de bøger om jeres vir­ke­lig­hed (de er ikke skre­vet af jøder) og begynd at fjer­ne foru­re­nin­gen af fami­li­ens kol­lek­ti­ve viden, der gør jer til sla­ver. Gør det mens vir­ke­lig­he­den end­nu kan skel­nes fra fik­tio­nen.