Project Apollo: Jøderne danser på bordene

Overtagelsen

O-D-I-N.org, Hugo Ravn, 10. februar 2016.

 

Jøderne danser på bordene på danskernes universiteter og naturligvis i det ministerium, der skal føre tilsyn med universiteterne.

Universiteterne i Danmark er besat af jøder, der lukrerer på statens midler samtidig med, at resultater af betydning forbeholdes den internationale jødedom. Ulykken forstærkes ved, at oprindelige danskere udelukkes fra højere uddannelser, fordi adgangen i stigende grad kontrolleres af jøder, og fordi vores børn fordummes i skolerne, når de planmæssigt guides uden om viden af betydning og sættes til at bruge kræfter på nonsens.


TILLAD JØDER I JERES REGERING, OG MORAL OG JUSTITS VIL OPHØRE
Ill.: Internettet

 

Da vi skrev artikelserien om Project Apollo, henvendte en af forfatterne sig til Danmarks Tekniske Universitets rumspecialister i DTU Space med to spørgsmål.

Dels spurgte han til trykket i rumdragterne, der ifølge medierne benyttes af astronauterne i rummet omkring den internationale rumstation, dels til hvordan astronauternes handsker er konstrueret, idet selv et lille overtryk i en handske vil gøre den stiv og hindre fingerbevægelser.

Det indledende svar kom fra en jødisk ansat, som vi udmærket kender. Hun er en af “sælgerne” på DTU Space, som den internationale ledelse på universitetet har kaldt afdelingen, der slet og ret skulle hedde “Afdeling for rumforskning”. Afdelingen giver sig bl.a. af med at markedsføre “Danmarks første astronaut“, der ikke tilfældigt også er jøde. Den jødiske ansatte, der er opvokset i det britiske område, råder over et rimeligt dansk:

Kære (spørger)
Tusind tak for dit spørgsmål. Jeg kunne ikke få noget kvalificeret svar direkte om handskernes konstruktion, men Andreas Mogensen [den såkaldt danske astronaut] har fortalt om sin rumvandringstræning med dragt på, at det hele er faktisk så stivt at man må kæmpe mod dragten således at man begynde at svede efter et stykke tid. Disse træningsseancer var 6-7 timer i en stor svømmebassin udstyret med en replikamodel af rumstationen – og man er godt nok træt bagefter. Man skal opbygge meget udholdenhed for at kunne gå på rumvandring, og Andreas siges at være en af de meste lovende kandidater til rumvandring. Desværre varer hans mission kun 10 dage (og kun 8 dage med den lange dokingprocedure) der er alt for kort til en tur udenfor rumstationen idet sådan noget kræver en uges planlægning.
Med venlig hilsen,
(DTU Space)

Forinden havde vi på egen hånd fundet frem til, at overtrykket i rumdragterne er ca. 0,3 atmosfære. Vi havde også fundet dette dokument, der beskriver udviklingen af rumdragterne til Apollo-projektet gennem 60’erne og først i 70’erne. Intet sted er handskens konstruktion og virkemåde forklaret eller vist i detaljer.

Svaret indeholdt intet om handskerne og dermed heller ingen illustration af konstruktionen, som vi havde efterspurgt. DTU’s sælger havde vel forventet at eventyret om den jødiske astronauts fremskridt ville passivisere spørgeren i begejstring.

Men spørgeren henvendte sig til den pågældende DTU-medarbejder på ny og bad hende præcisere sit svar; og da hun derefter ikke svarede, skrev han til DTU’s officielle e-mail postkasse for at få oplyst klagevejen i dette tilfælde for at klage over elendig information fra universitetet til borgerne.

Han blev henvist til Uddannelses og Forskningsministeriet og Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Svaret fra styrelsen mundede ud i følgende returnering af problemet til DTU:

På det grundlag vil vi foreslå, at du retter henvendelse til rektoratet ved DTU, som ansvarlig for universitetets samlede opgavevaretagelse. Rektoratet må kunne undersøge, om din henvendelse er behandlet på korrekt vis af instituttet.

Spørgeren henvendte sig derefter til “den ansvarlige” rektor for DTU, Anders Overgaard Bjarklev (af interesse i denne sammenhæng – også jøde), der straks sendte problemet nedad til direktøren for DTU Space, Kristian Pedersen.
Spørgeren bad nu venligst om, at hans klage blev returneret til den ministerielt udråbte ansvarlige – nemlig rektor.

Efter en længere akademisk udredning om DTU’s virke sluttede svaret fra rektor med følgende:

DTU har en central kommunikationsenhed (redaktion(a)dtuavisen.dk), som dagligt modtager henvendelser fra især pressen og landets borgere. Kommunikationsenheden sender efter den første visitation, hvor spørgsmålene søges præciseret, henvendelserne videre til den rette ekspert på universitetet, for at sikre at spørgeren får adgang til den nyeste viden på området.

Det lød besnærende (“at sikre spørgeren … nyeste viden på området”), så spørgeren i dette tilfælde sendte straks efter følgende repetition af sine spørgsmål til rektor og DTU Avisen:

“Tak til Rektor.
Idet jeg dermed går ud fra, at nogle af de 2000 forskeres “brede emnefelt” med lethed favner de tekniske svar (m. nødvendige illustrationer) på mine to simple spørgsmål, genfremsætter jeg dem (vedhæftet) til redaktion og rektoratet i håb om at få dem besvaret videnskabeligt – og ikke med snik-snak, som det skete i første forsøg.
Vedhæftet findes også kopi af det første svar.
Med venlig hilsen
(spørger)”

Kort efter modtog han dette interessante svar fra en anden jødisk medarbejder på DTU, “Head of Corporate Communications”:

Kære (spørger)
DTU’s kommunikationskontor har i dag modtaget dine spørgsmål vedrørende astronaut Andreas Mogensens dragt og handsker. Jeg har videresendt dit spørgsmål til DTU Space / Institut for Rumforskning og -teknologi.  Hvorvidt de kan svare på spørgsmålet eller om det i stedet burdes stilles til ESA, er jeg ikke den rette til at vurdere, men det er jeg sikker på at de kan.
Vh (DTU’s kommunikationskontor)

Hermed var aben ved at foretage en cirkulær anflyvning af DTU Space igen. Gennem fiffig bureaukratisk tæft var problemet blevet sendt i ring og returnerede nu til udgangspunktet.

Måske ville borgeren blive træt af at spørge og problemet gå væk …

Men ikke denne borger. Han gentog sine spørgsmål med diverse henvisninger til DTU Space og fik følgende afvisende/henvisende svar (“kan du ikke afvise, skal du altid henvise”, er den mest yndede modus operandi i det statslige system):

Kære (spørger)
Der er ikke nogen på DTU Space, som kan svare præcist på dine specifikke spørgsmål, så jeg henviser dig venligst til ESA, hvor Andreas Mogensen er ansat.
Rosita Suenson hos ESA er Andreas Mogensens personlige assistent, så jeg forventer, at hun kan svare på dine spørgsmål eller finde svar hos den rette ekspert hos ESA.
Hendes e-mail adresse er: Rosita.Suenson@esa.int.
Det er mit bedste bud på at finde svar på dine spørgsmål, og jeg håber naturligvis, at det bærer frugt.
Mvh.
Kristian Pedersen
Direktør, DTU Space

De to spørgsmål blev sendt videre til ESA og jøden Rosita Suenson med den flamboyante titel under European Space Agency: Communication Programme Officer for Human Spaceflight. Det skete med følgende svar til DTU’s direktør og CC til Rosita Suenson:

“Dermed videresender jeg mine oprindelige spørgsmål til ESA som anbefalet af DTU Space. Bemærk, at mine spørgsmål er generelle, og at jeg ikke har spurgt til “Andreas Mogensen” overhovedet. Jeg har nævnt NASA, men jeg kender til NASA’s overfladiske svar, og har sparet en skuffelse der. Derfor var mit håb, at den nødvendige indsigt ville findes på DTU, idet betegnelsen “Space” da må borge for en vis “rummelighed”:
Her er spørgsmålene for 3. gang:
(trykket i rumdragten)
(hvordan er handskerne bygget op)
Jeg ved, at jeg kunne spørge NASA, men nu har vi et rumcenter lige i nærheden, og jeg er sikker på, at I må vide det.
Med venlig hilsen
(spørger)”

Svaret fra Rosita Suenson overraskede selv vores spørger:

God morgon (spørger)
se nedan svar från Christer Fuglesang beträffande din fråga
mvh
Rosita

Trycket I EMUn (NASAs EVA-dräkt) är ca 0.3 atm. Handskarna är klumpiga, men specialanpassade efter varje astronauts hand.
Genom att googla bilder på EMU gloves layers kan man få upp mycke bra info
 
Vore kul med en öl. Kanske sen e.m. 3/12?
Christer

Desværre var forslaget om en øl rettet til Rosita Suenson, som givetvis i uendelig travlhed havde overset det.

Vi kan konstatere, at Arne Christer Fuglesang er en anden jødisk astronaut, i dette tilfælde svensk – men ikke svensker og ikke astronaut for svenskerne.

Resultat: Vi blev henvist til den samme kilde, Internettet, som vi anstændigvis havde undersøgt, inden vi overhovedet henvendte os til DTU.
Vi var ikke nået længere, end da vi begyndte at spørge.

Hr. Fuglesang henviste til et site, der ikke bragte os mere viden om handskerne, end vi i forvejen havde kunnet opnå fra Internettet.

Spørgeren skrev en formel klage til Styrelsen for Videregående Uddannelser og dokumenterede den eksisterende inkompetence ved at vedlægge den samlede ordveksling som bilag.

En jødisk kontorfuldmægtig svarede, at styrelsen – begrundet med en interessant skelnen mellem kriminel og ikke kriminel undladelse – ikke havde mulighed for at gribe ind.

Spørgeren gjorde opmærksom på, dels at det retslige princip om uvildighed ikke var tilgodeset, når en klage over jøders indifferens blev behandlet og afvist af en jøde, dels at en styrelses opgave måtte være at styre og vejlede, når et universitet ignorerer borgerens ret til at modtage kvalificeret information.

Derefter intervenerede kontorchefen samme sted, Bente Olsen, ved arrogant at bekræfte det tidligere (jødiske) ikke-svar.

Og dermed sluttede vores henvendelse til den ypperste fagkompetence på området (skulle man tro), DTU Space – med – i forsøget på at øge vores viden om et konkret fænomen i tiden – at vi blev bekræftet i vores viden om det jødiske slaraffenland på vores læreanstalter, universiteter og offentlige administration.

Vi opfordrer læseren til at udpege jøderne i hans eget nærområde og nævne dem ved navn. Skulle nogen have problemer med at skelne jøder fra hvide europæere, har vi skrevet følgende vejledning: Sådan identificerer du en jøde
Det er nødvendigt, at den dødsensfarlige jødiske parasit fjernes fuldstændigt fra vores europæiske samfund, inden vi kommer til at genopleve RØD TERROR, som nogle af os kender fra den jødisk tyranniserede Sovjetunion, hvor jøderne havde ubegrænset magt fra 1917 til omkring 1950.

Hermed slutter vi med Project Apollo, indtil der foreligger ny interessant viden om emnet.