Project Apollo: Fototekniske forhold

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org, PROJECT APOLLO fortsat

 

Vi under­sø­ger og kom­men­te­rer pri­mært bil­le­der som NASA har auto­ri­se­ret og lagt på Inter­net­tet.

Her er det offi­ci­el­le NASA-bil­le­d­ar­kiv: Klik på “Apol­lo 11” i den lil­le menu og få vist alle bil­le­der­ne i en tabel. Mod slut­nin­gen af tabel­len fin­des fx linj­en
Apol­lo 11 Has­sel­blad Film Maga­zi­ne 40/S Una­brid­ged — First Lunar EVA (digi­tal­ly scan­ned by JSC in 2004 from ori­gi­nal film roll).
I det maga­sin fin­der vi nog­le af de kend­te­ste Has­sel­blad-bil­le­der fra det påstå­e­de lan­dings­sted på Månen. EVA står for extra vehi­cu­lar acti­vi­ty, der bety­der: en astro­nauts eller kos­mo­nauts akti­vi­tet i rum­met uden for det beskyt­ten­de mil­jø i en rum­sta­tion eller et rum­mo­dul. Alle bil­le­der i alle maga­si­ner har enty­di­ge, fort­lø­ben­de num­re. Alle “ori­gi­na­le” (ana­lo­ge) film­rul­ler blev i 2004 skan­net til digi­talt for­mat af JSC (John­son Spa­ce Cen­ter). Der­ef­ter blev det hund­re­de gan­ge let­te­re at redi­ge­re bil­le­der­ne (nu digi­talt), fx ved hjælp af Pho­tos­hop. Vi vur­de­rer, at bil­le­der­ne fra det­te arkiv er redi­ge­re­de hvad angår lys og kon­trast, og vi har spurgt NASA, om det er til­fæl­det. Hvis vi mod­ta­ger et svar, kom­mer det her. Den­ne vur­de­ring byg­ger på en sam­men­lig­ning med bil­le­der­ne i det føl­gen­de arkiv.

Inden digi­ta­le skan­ne­re og Pho­tos­hop var hver­dagskost, kun­ne ana­lo­ge nega­ti­ver eller dias kun påvir­kes mht. lys og/eller kon­trast under kopi­e­rin­gen til papir­bil­le­der, pri­mært sort-hvi­de kopi­er. Det var ikke muligt i væsent­ligt omfang at retou­che­re på det bag­ved­lig­gen­de ana­lo­ge film­ma­te­ri­a­le, uden at efter­la­de spor. I dag er det muligt at skan­ne ana­lo­ge film til et digi­talt for­mat, redi­ge­re på livet løs og der­ef­ter kopi­e­re bil­le­der­ne til­ba­ge på en ny ana­log film­ba­se. Under alle omstæn­dig­he­der er det et vil­kår for vores under­sø­gel­se, at offent­lig­he­den for­ven­tes at tage de offi­ci­el­le bil­le­der for påly­den­de, uan­set hvad slut­pro­duk­tet repræ­sen­te­rer af dok­to­re­ring.

Et andet arkiv er fra USRA (Lunar and Pla­ne­tary Insti­tu­te, 2015): Vælg “Apol­lo 11” og der­ef­ter fx “Maga­zi­ne S” – med bil­le­der­ne “AS11-40–5844 to AS11-40–5970” (sam­me num­me­re­ring i beg­ge arki­ver). 
I mod­sæt­ning til NASA-arki­vet synes dis­se kopi­er at være ure­di­ge­re­de (selv om de natur­lig­vis også er skan­ne­de med alle de der­af føl­gen­de mulig­he­der som for­kla­ret oven­for). Klik på et bil­le­de og få det vist lidt stør­re med iden­ti­fi­ce­ren­de infor­ma­tio­ner under. Nederst i infor­ma­tio­ner­ne fin­des et Hi Reso­lu­tion Image(s)-link “Print Reso­lu­tion JPG (x MB)”. Klik på lin­ket og få bil­le­det vist i et for­mat, der til­pas­ser sig skær­men. Hvis cursoren viser en lup med et +, kan du klik­ke på bil­le­det igen og få det vist i stør­ste udga­ve, ret stort og detal­je­ret. 

I det føl­gen­de viser vi det mest tro­vær­di­ge bil­le­de fra enten NASA’s Apol­lo Ima­ge Gal­le­ry eller USRA. Man­ge af de påstå­e­de ori­gi­na­le bil­le­der i præ­sen­ta­tio­nen fra USRA ser ud til at være de mest jom­fru­e­li­ge (en egen­skab der ellers ikke lader sig kvan­ti­fi­ce­re), men fin­des bil­le­det ikke i stort for­mat hos USRA eller det viser en utro­vær­dig finish, væl­ger vi mod­styk­ket fra Apol­lo Ima­ge Gal­le­ry.

Den nævn­te film­rul­le fra USRA er vist med præ­fiks AS11-40 i 26 ræk­ker med 5 mini­bil­le­der i hver. Den sid­ste ræk­ke har kun 4 bil­le­der, så det bli­ver i alt 129 bil­le­der på rul­len. Sitet siger “125 fra over­fla­den, 3 fra kredslø­bet og 0 bil­le­der af andet”. Hvis regn­ska­bet skal stem­me, må det sid­ste fejl­skud alli­ge­vel til­hø­re “andet”. Inter­val­let 844 til 970 anty­der, at der kun er 127 bil­le­der. For­kla­rin­gen på de to ekstra bil­le­der er to dob­bel­te num­me­re­rin­ger 882—882A og 966—966A .
Til­sy­ne­la­den­de har det offi­ci­el­le NASA-arkiv, der taler om “una­brid­ged” (ufor­kor­tet) film­rul­le 40/S, alli­ge­vel ude­ladt bil­le­der­ne 882A og 966A. Gan­ske vist er de 2 bil­le­der ikke noget at skri­ve hjem om, men åben­bart hører de hjem­me på fil­men, så USRA har taget dem med, men har der­med fået et pro­blem med num­me­re­rin­gen.
NASA (eller skul­le vi sige NASA’s tje­ner­skab af “bidrag­y­de­re”) er alt­så ikke kede af at for­tæl­le os, at sekven­sen er ufor­kor­tet, mens der reelt er ude­ladt to bil­le­der. Frem­gangs­må­den anty­der en vis ela­sti­ci­tet i præ­ci­se­rin­ger, der synes at være de offi­ci­el­le infor­ma­tio­ner fra NASA. I øvrigt inde­hol­der “maga­zi­ne 40/S” i Apol­lo Ima­ge Gal­le­ry kun bil­le­der­ne fra num­mer 5850 til 5970, mens de 6 bil­le­der 5844 til 5849, der vises hos USRA og skal fore­stil­le ver­dens­rum­met og Månen foto­gra­fe­ret fra lan­dings­mo­du­let, er sepa­re­ret fra den “ufor­kor­te­de” film­rul­le. Der synes at være man­ge uaf­slut­te­de brik­ker i NASA’s bil­led-pus­le­spil. Hvil­ke opta­gel­ser hører til på hvil­ken film­rul­le? Pas­ser de ind i kro­no­lo­gi­en, spe­ci­elt den, der er log­get i Apol­lo 11 Flight Jour­nal? Pro­ces­sen synes at være uen­de­ligt ite­ra­tiv.

Der­med har vi adgang til alle film­ma­ga­si­ner (lader vi os for­tæl­le) fra den påstå­e­de Apol­lo 11-rum­færd.

Falsifisering

For at imø­de­gå de sæd­van­li­ge ind­ven­din­ger fra sand­he­dens fjen­der og deres betal­te bon­de­fan­ge­re på Inter­net­tet oply­ser vi med det sam­me, at ingen her på redak­tio­nen har dok­tor­gra­der i oprin­de­li­ge sprog eller andre ophø­je­de stu­di­er. Vi er almin­de­ligt tæn­ken­de væse­ner med en sund logisk sans. Som den gode rus­ser Dimi­tri Kha­lesov har for­mu­le­ret det: Logik kan være insi­ste­ren­de.

Det er nød­ven­digt at illu­stre­re, hvor­for ingen oplys­nin­ger fra NASA behø­ver at repræ­sen­te­re sand­he­den:

Hvis der fin­des en oprin­de­lig master­film­rul­le fra et Has­sel­blad-mel­lem­for­mat-kame­ra med Apol­lo 11 lan­dings­mo­du­let og dets besæt­ning på Månen (og det er jo den ver­se­ren­de påstand end­nu i 2015), kan film­rul­len hypo­te­tisk være opstå­et på fle­re for­skel­li­ge måder:

  1. Fil­men blev foto­gra­fe­ret af en Apol­lo-11-astro­naut ved hjælp af et Has­sel­blad-måne-data-kame­ra på Månen, og astro­nau­ter og bil­le­der vend­te uskad­te til­ba­ge til Jor­den, 
    eller …
  2. fil­men blev foto­gra­fe­ret af en foto­graf ved hjælp af et Has­sel­blad-kame­ra i et måne­lig­nen­de mil­jø på Jor­den efter en suc­ces­fuld beman­det månelan­ding, hvor­fra man ikke har bil­le­der, eller
  3. fil­men blev foto­gra­fe­ret af en foto­graf ved hjælp af et Has­sel­blad-kame­ra i et måne­lig­nen­de mil­jø på Jor­den efter en isce­ne­sat beman­det måne­færd fore­stil­len­de en land­sæt­ning af to mand på månen og besæt­nin­gens sik­re til­ba­ge­ven­den til Jor­den – mens det vir­ke­li­ge Apol­lo 11 kom­man­do­mo­dul med de tre astro­nau­ter aldrig for­lod kredslø­bet om Jor­den.

Hvis 1 gæl­der, kan vi glæ­de os over, at det lyk­ke­des NASA at land­sæt­te en mand på Månen og brin­ge astro­nau­ter­ne og bil­le­der­ne sik­kert til­ba­ge inden udlø­bet af 60’erne. I det til­fæl­de er der rin­ge grund til at betviv­le bil­le­der­nes auten­ti­ci­tet. Evt. dok­to­re­ring på bil­le­der­ne eller deres ræk­ke­føl­ge kun­ne ske af kos­me­ti­ske grun­de, og det vil­le åbent kun­ne indrøm­mes.
Hvis 2 eller 3 gæl­der, fin­des der en falsk master­film­rul­le, og vort ærin­de er at påvi­se, at dens bil­le­der af beman­de­de modu­ler og astro­nau­ter på Månen ikke er fra Månen. I beg­ge til­fæl­de er det klart, at bil­le­der­ne og ræk­ke­føl­gen må være dok­to­re­ret. Fx kan bil­le­der af Jor­den foto­gra­fe­ret fra den hal­ve afstand til Månen midt i en film­rul­le udmær­ket hid­rø­re fra en tid­li­ge­re ube­man­det opsen­del­se, eller fra en geo­sta­tio­nær satel­lit, og kro­no­lo­gi­en er der­med falsk.

Føl­gen­de skul­le have været givet, men har vist sig ikke at være det*:
Fra det tids­punkt da NASA offent­lig­gjor­de en bestemt ræk­ke­føl­ge af num­me­re­re­de bil­le­der, fan­ge­de bor­det så at sige, og ræk­ke­føl­gen vil­le prin­ci­pi­elt ikke kun­net ændres. Hvis bil­le­der­ne på nogen måde var dok­to­re­ret inden offent­lig­gø­rel­sen, har det i det mind­ste været yderst risi­ka­belt er gøre det sene­re. (Fors­køn­nen­de bil­le­dud­snit og kom­po­si­tio­ner til­gi­ves.)
*) Der er eksemp­ler på, at nytil­kom­ne bil­le­der, der hæv­des at være opta­get på et bestemt tids­punkt, er ble­vet flyt­tet i log­gen (Flight Jour­nal) efter kri­tik ude­fra, se 2. foto­ek­sem­pel, men uden nogen for­kla­ring på, hvor­dan den før­ste num­me­re­ring kun­ne være ude af sekvens. Bil­le­der­ne hid­rø­rer jo efter påstan­den fra en ana­log film­rul­le.

Vores under­sø­gel­se er kon­cen­tre­ret om til­fæl­de 3, og arbejds­hy­po­te­sen er den, at ana­lo­ge master­film­rul­ler blev frem­stil­let på grund­lag af fle­re film­rul­ler foto­gra­fe­ret på Jor­den eller i kredsløb om Jor­den eller under tid­li­ge­re ube­man­de­de tog­ter, hvor­ved der blev skabt en falsk kro­no­lo­gi (ver­dens­hi­sto­rie).
Alle sene­re auto­ri­se­re­de NASA-kopi­er, frem­stil­let ud fra den unik­ke master­film­rul­le – eller master­film­ba­ner, som der sik­kert er tale om – er frem­stil­let ved kopi­e­ring til en til­sva­ren­de film­ty­pe. Dis­se kopi­er af master­fil­men kun­ne fak­tisk tid­li­ge­re rekvi­re­res fra NASA af cer­ti­fi­ce­re­de medi­e­e­je­re eller medi­e­bru­ge­re, et kli­en­tel, der ikke vil­le anfæg­te spo­re­ne af en for­falsk­ning.
Alle master­film og -video­er fra Apol­lo-kampag­nen bli­ver – efter, hvad vi kan læse – opbe­va­ret under lås og slå og sik­ker­heds­ni­veau “Top Secret” på John­son Spa­ce Cen­ter lidt sydøst for Hou­ston, Texas.

NASA benyt­te­de bl.a. føl­gen­de film­ma­te­ri­a­ler til still-bil­le­der på Apol­lo 11 (ref. Chap­ter VII — Pho­to­grap­hic Films):
Til sort-hvid foto­gra­fe­ring 70 mm per­fo­re­ret Kodak Pana­to­mic-X fin­kor­net film med en hastig­hed på 80 ASA (= 80 ISO) eller en super lys­føl­som (i vir­ke­lig­he­den tra­fi­ko­ver­våg­nings­film) Kodak 2485 med en hastig­hed på 16.000 ISO.
Til farve(dias)fotografering var det Kodak Ekta­chro­me SO–168 (160 ISO) eller Kodak Ekta­chro­me SO–121 (50 ISO).

Film­ma­ga­si­net 40/S for eksem­pel var iføl­ge NASA ladet med en 70 mm Kodak Ekta­chro­me SO-168 film (160 ASA). Fil­men var per­fo­re­ret, som vi husker det fra 35 mm fil­me­ne. Tænk på dias i for­ma­tet 6×6 cm, et frem­ra­gen­de film­grund­lag for hver opta­gel­se.
Enhver, der har haft for­nø­jel­sen af at foto­gra­fe­re med Kodaks Ekta­chro­me film ved, at spil­le­rum­met for kor­rekt eks­po­ne­ring er min­dre i for­hold til sort-hvid film, typisk 2 blæn­de­trin imod 4. Ekta­chro­me-fil­men er alt­så ikke den mest “til­gi­ven­de”, NASA kun­ne væl­ge til for­må­let, hvis gode bil­le­der fra et ukendt mil­jø stod højt på ønske­sed­len. Men hol­des eks­po­ne­rin­gen inden for det til­lad­te spil­le­rum, er beløn­nin­gen frem­ra­gen­de far­ve­bil­le­der.

Facts om Hasselblad-Måne-data-kameraet

 

 

Model­len, som de fle­ste nok har set, var et Has­sel­blad 500 EL medi­um­for­mat kame­ra med udskif­te­ligt film­ma­ga­sin. “EL” står for auto­ma­tisk frem­fø­ring af fil­men. Den sor­te kva­dra­ti­ske pla­de for­an på motor­de­len er udlø­ser­k­nap­pen, der kan betje­nes med en “uføl­som” fin­ger i en stiv hand­ske. Når knap­pen tryk­kes ind, udlø­ses luk­ke­ren, den aktu­el­le bil­led­r­u­de eks­po­ne­res efter indstil­lin­gen, og næste film­r­u­de føres auto­ma­tisk frem. Klar til næste opta­gel­se.
Iføl­ge NASA var Has­sel­blad-Måne-kame­ra­et en stan­dard­mo­del med enkel­te modi­fi­ka­tio­ner:

  1. En reseau-pla­de var pla­ce­ret mel­lem objek­ti­vet og fil­men, så hvert nega­tiv blev afskyg­get med en matriks bestå­en­de af 5 x 5 hår­fi­ne kors­mær­ker. Det cen­tra­le kors var lidt stør­re end de øvri­ge. Dis­se kors­mær­ker skul­le angi­ve­ligt under­støt­te per­spek­ti­vi­ske ana­ly­ser (måske var de bare et pseu­d­ovi­den­ska­be­ligt vir­ke­mid­del, der skul­le give bil­le­der­ne et tek­nisk til­snit).
  2. Objek­ti­vet var en Zei­ss-Biog­on vid­vin­kel, spe­ci­elt udvik­let til NASA. Brænd­vid­den var 60 mm og stør­ste blæn­de­åb­ning 5.6. Objek­ti­vet var for­sy­net med et afta­ge­ligt pola­ri­sa­tions­fil­ter.
  3. Den ene­ste beskyt­tel­se mod var­men for både kame­ra og maga­sin var en reflek­te­ren­de sølv­ag­tig finish på over­fla­den. Der var ingen anden beskyt­tel­se imod tem­pe­ra­tu­rer­ne på Månen, der kan over­sti­ge 100 °C på solsi­den og fal­de dra­ma­tisk i skyg­gen, eller imod bom­bar­de­men­tet af lade­de par­tik­ler fra Solen. Bil­le­der­ne fra Månen er opta­get på solsi­den i løbet af “måneda­gen”, hvor ind­strå­lin­gen fra Solen er kon­stant og usvæk­ket. Efter det oply­ste skul­le rum­drag­ten og lan­dings­mo­du­let have været kli­ma­re­gu­le­ret, men alt­så ikke kame­ra­et.
  4. Data-kame­ra­et var beskyt­tet mod sta­tisk elek­tri­ci­tet, der især kun­ne byg­ges op mel­lem fil­men og reseau-pla­den.
  5. Nor­ma­le smø­re­mid­ler var fjer­net, så de ikke skul­le for­dam­pe og sæt­te sig på optik­ken eller fil­men.


AS11-40–5904
Her ses reseau-pla­dens matriks af trå­d­kors tyde­ligt på en uskarp opta­gel­se.

 

For­u­den det sølv­far­ve­de kame­ra, “data­ka­me­ra­et”, der angi­ve­ligt fun­ge­re­de på Månens over­fla­de uden for lan­dings­mo­du­let, med­brag­te mis­sio­nen et til­sva­ren­de Has­sel­blad-kame­ra med sort over­fla­de­fi­nish og en lidt anden optik til foto­gra­fe­ring “inden­dørs” i lan­dings­mo­du­let. Et tre­die Has­sel­blad-kame­ra, også sort, fand­tes i kom­man­do­mo­du­let.

Betjeningen af Hasselblad-Måne-kameraet:

  1. Betje­nin­gen var manu­el og søg­nin­gen besvær­lig­gjort af den “hånd­fri” mon­te­ring på bryst­de­len af rum­drag­ten. Astro­nau­ten kun­ne ikke benyt­te kame­ra­ets opti­ske søger. De klod­se­de hand­sker med støb­te, halv­kug­le­for­me­de fin­ger­spid­ser har været en yder­li­ge­re hin­dring.
    (Vi har spurgt “DTU Spa­ce” om opbyg­nin­gen af dis­se hand­sker og om det nød­ven­di­ge tryk for at hol­de et men­ne­ske i live i drag­ten. Spørgs­må­le­ne er sendt vide­re inter­nt på DTU**.)
    Efter­som Månen ingen atmos­fæ­re har, er der vaku­um på over­fla­den, og rum­drag­ten skal ved­li­ge­hol­de et vist mini­malt tryk for at for­hin­dre astro­nau­ten i at for­dam­pe. Hvis tryk­ket er for lavt, vil der dan­nes bob­ler i blod­ba­nen (som ved dyk­ker­sy­ge), og astro­nau­ten dør, når blodtil­førs­len til hjer­nen blo­ke­res. Hvis det nød­ven­di­ge tryk er blot 1/3 Atm., og det for­ud­sæt­tes, at over­fla­den af en hand­ske (på inder­si­den) er ca. 700 cm2 (en lil­le model), vil kraf­ten, der pres­ser hand­sken udad være ca. 233 kg, mens kraf­ten ude­fra vil være nul. Det med­fø­rer en meget stiv hand­ske omkring fin­ger­led­dene.
  2. Valg af blæn­de:
    Blæn­den skul­le indstil­les manu­elt på objek­ti­vet. Vej­led­nin­gen var trykt på top­pen af film­ma­ga­si­net. Bl. 5.6 blev anbe­fa­let for objek­ter i skyg­ge og bl. 11 for objek­ter i sol. Vej­led­nin­gen var udar­bej­det ud fra for­ven­te­li­ge lys­for­hold.
  3. Valg af eks­po­ne­rings­tid:
    Den gen­nem­gå­en­de anbe­fa­le­de luk­ker­tid var 1/250 sek.
  4. Afstand­s­indstil­ling:
    Val­get af afstand­s­indstil­ling kun­ne være et af de min­dre pro­ble­mer. Med en 60 mm vid­vin­kel og bl. 5.6 med afstan­den indstil­let på 9 m stræk­ker det skar­pe områ­de sig fra 3,6 m til 17 m. Solens ind­strå­ling på Månen er direk­te og intens og til­la­der små blæn­de­åb­nin­ger = sto­re blæn­de­tal (bl. 11 bety­der, at blæn­de­åb­nin­gens dia­me­ter er 1/11 af brænd­vid­den, i det­te til­fæl­de er brænd­vid­den 60 mm, så blæn­de­åb­nin­gen er 5,5 mm. Min­dre åbnin­ger giver stør­re dyb­de, hvor alting ser skar­pt ud i bil­le­det). Hvis afstan­den med et 60 mm lin­se­sy­stem indstil­les på 5 meter (sta­dig med bl. 11), stræk­ker det skar­pe områ­de sig fra 2 til 13 meter. Det vil­le der­med dæk­ke alt væsent­ligt inden for den kend­te lan­dings­ce­ne. Men de fysi­ske omstæn­dig­he­der til­lod næp­pe astro­nau­ter­ne at finindstil­le på 9 eller 5 meters afstand, så i ste­det var afstands­rin­gen på objek­ti­vet ind­delt i 3 områ­der: nær, mel­lem og fjern. Blæn­de 11, luk­ker­ha­stig­he­den 1/250 sek. og film­følsom­he­den 160 ISO mod­sva­rer en eks­po­ne­rings­vær­di på 15. EV 15 er som den reflek­te­re­de lys­styr­ke fra sand eller sne, der bely­ses af kraf­tigt sol­lys på Jor­den. Den vil­le på Månen sva­re til lys­styr­ken fra lan­dings­mo­du­lets eller rum­drag­ter­nes lyse over­fla­der.
  5. Søge­fel­tet:
    Rum­drag­tens hjelm vil­le for­hin­dre astro­nau­ter­ne i at se gen­nem en optisk søger, men på objek­ti­vet fand­tes efter for­ly­den­der en sig­te­ram­me eller et sig­te­korn, men vi har ikke set dem i bil­le­der­ne af kame­ra­et. Det vil­le under alle omstæn­dig­he­der være en upræ­cis søger, så histo­ri­en vil vide, at den nød­ven­di­ge ruti­ne med at pege og lære objek­ti­vets “syns­felt” blev grun­digt indø­vet på Jor­den.
  6. Påvirk­nin­gen af film­ma­te­ri­a­let:
    Det er van­ske­ligt at afgø­re, om film­ma­te­ri­a­let kun­ne over­le­ve betin­gel­ser­ne i Has­sel­blad-måne-kame­ra­et, som i læn­ge­re peri­o­der blev opvar­met af det usvæk­ke­de sol­lys på Månen og i prin­cip­pet udsat for bom­bar­de­men­tet af sol­par­tik­ler. Vi har ikke hørt om eks­pe­ri­men­ter, der kun­ne simu­le­re, hvor­dan et Has­sel­blad-kame­ra med film­rul­le i vaku­um vil­le fun­ge­re under Solens usvæk­ke­de ind­strå­ling (over 100 °C). Fil­men måt­te ikke bli­ve så varm, at per­fo­re­rin­gen gik i styk­ker under den auto­ma­ti­ske frem­rul­ning, og emulsio­nen måt­te ikke smel­te eller krak­ke­le­re. Det før­ste vil­le have blo­ke­ret for yder­li­ge­re brug af maga­si­net, og det sid­ste vil­le have øde­lagt alle opta­gel­ser. Iføl­ge Kodak begyn­der emulsio­nen på den aktu­el­le Ekta­chro­me-film at tage ska­de i tem­pe­ra­turin­ter­val­let 130 – 150 °C. Ved et bom­bar­de­ment med lade­de par­tik­ler fra Solen (det er pri­mært elek­tro­ner og pro­to­ner med et højt ener­gi­ni­veau) redu­ce­res kon­tra­sten i fil­men. Effek­ten ken­des fra oprin­de­ligt film­ma­te­ri­a­le, når det hav­de været udsat for rønt­gen­kon­trol i luft­hav­nen.

**) Vi modt­og svar fra en af de bekend­te jødi­ske ansat­te på DTU Spa­ce. Sva­re­ne var ikke på vores spørgs­mål, men en læn­ge­re slud­der om ISS-træ­nin­gen og den “dan­ske” astro­naut. Vi præ­ci­se­re­de spørgs­må­le­ne og send­te dem igen, men har ikke siden hørt fra DTU Spa­ce. I mel­lem­ti­den fandt vi den­ne udgi­vel­se om Spa­ce Suit Evo­lu­tion, der bl.a. oply­ser, at tryk­ket i drag­ten tid­li­ge­re var 4,3 lbs per squa­re inch (pund pr. kva­drat­tom­me), eller ca. 0,3 Bar (for­ment­lig, når der er tale om abso­lut vaku­um). Sene­re, til brug omkring rum­sta­tio­nen, blev tryk­ket angi­ve­ligt sat op til 8,3 lbs per squa­re inch, eller ca. 0,57 Bar. Hvis vi for Apol­lo-mis­sio­nen bru­ger de 0,3 Bar, bety­der det, at der i en hand­ske med en ind­ven­dig over­fla­de på ca. 700 cm2 vir­ker et sam­let kraft på 210 kp, som ikke mod­sva­res af en kraft ude­fra. Det med­fø­rer en meget stiv hand­ske, der næp­pe vil kun­ne bevæ­ges i fin­ger­led­dene. Med den høje­re angi­vel­se for brug omkring ISS, vil kraf­ten, der vir­ker i hand­sken være næsten det dob­bel­te, 399 kp.

Eksponeringsvejledningen:

 

 

Man skal fore­stil­le sig astro­nau­ten i pile­nes skæ­rings­punkt med solen kom­men­de fra sol­sym­bo­let. Når han foto­gra­fe­rer i pile­nes ret­ning inden for et af inter­val­ler­ne, skal han benyt­te den viste blæn­de. Når dia­gram­met viser bl. 5.6 i ret­ning mod solen, gæl­der det som anført nederst i “fuld skyg­ge” eller “lan­dings­mo­du­let fra skyg­ge­si­den”. Hvis han med solen i ryg­gen foto­gra­fe­rer lyse fla­der som astro­nau­ter eller lan­dings­mo­du­let, anbe­fa­les bl. 11, er det måne­over­fla­den i sam­me lys, da bl. 8. Luk­ke­ren er kon­stant indstil­let på 1/250 sek.

Det var nor­malt ved øvrig foto­gra­fe­ring med 120-film på det tids­punkt, at kame­ra­et eks­po­ne­re­de et fort­lø­ben­de bil­led­num­mer ind i kan­ten af fil­men ud for hver ram­me. En yder­li­ge­re fea­tu­re på et kame­ra til det­te for­mål kun­ne have været, at tid og blæn­de også var ble­vet ind­fo­to­gra­fe­ret. Vi taler om ana­log film, og exif-data var næp­pe til rådig­hed. Har nogen set kan­ter­ne fra en ori­gi­nal master­film, 40/S for eksem­pel, så hører vi ger­ne om det?

Vores analyser af et udvalg af billederne

1. eksem­pel er fra Maga­sin 37/R, bil­led­se­kven­sen fra AS11-37–5443 til 5448, der viser et ulo­gisk for­løb kort efter sepa­ra­tio­nen mel­lem lan­dings­mo­du­let og kom­man­do­mo­du­let.

2. eksem­pel er fra Maga­sin 40/S, bil­le­der­ne AS11-40–5923 og AS11-40–5924, og Maga­sin 44/V, bil­le­der­ne AS11-44–6642, AS11-44–6551 og AS11-44–6553. Jor­den ind­går som ele­ment i alle dis­se bil­le­der, der er opta­get “fra Månen eller fra kredsløb om Månen”, men alle bil­le­der viser sam­me side af Jor­den, så de for­skel­li­ge seri­er er (til­fæl­dig­vis ?) opta­get med omkring 24 timers og 55 minut­ters mel­lem­rum.

3. eksem­pel Fra Maga­sin 40/S, bil­le­der­ne AS11-40–5862 til 5869, der bort­set fra 2 bil­le­der viser Buzz Aldrins nedstig­ning fra lan­dings­mo­du­let til “Månen”, men ikke i den skyg­ge, der måt­te for­ven­tes på skyg­ge­si­den et lan­dings­mo­dul i direk­te sol og vaku­um på Månen.

Fle­re eksemp­ler kan kom­me til.

Retur til før­ste side  Næste afsnit: Astro­nau­ter­nes adfærd