Project Apollo: Fototekniske forhold, 2. eksempel

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org, PROJECT APOLLO fortsat

 

Fra Maga­sin 40/S fin­des bil­le­der­ne AS11-40–5923 og AS11-40–5924, og fra Maga­sin 44/V bil­le­der­ne AS11-44–6635, AS11-44–6547 og AS11-44–6564. Alle bil­le­der viser Jor­den foto­gra­fe­ret “fra Månen eller fra kredsløb om Månen”.

Klik på bil­le­der­ne for at se det stør­ste for­mat fra NASA. Hvis cur­se­ren tager form som en lup med et +, så klik igen. Tryk der­ef­ter på musens hjul, hvis den har et, og bevæg musen til sider­ne, så bil­led­fel­tet pano­re­rer over bil­le­det.

Det føl­gen­de byg­ger i uddrag på Aulis Onli­ne, novem­ber 2014.

1. OBSERVATION: Billeder uden fotograf

Der er ikke sket meget [siden en tid­li­ge­re arti­kel fra Phil Kouts] i for­hold til ejer­ska­bet af bil­le­der­ne AS11-40–5923 og AS11-40–5924, lan­dings­mo­du­let med Jor­den i bag­grun­den, efter påstan­den taget fra Månens over­fla­de. NASA-arki­vet oply­ser i sin sene­ste revi­sion af 22. august 2014 ved­rø­ren­de Maga­sin 40/S: “efter af have fået kame­ra­et fra enten MESA [Modu­la­rized Equip­ment Stowa­ge Assem­bly] eller Neil, optog Buzz den næste sekvens af foto­gra­fi­er: 5904 til 5926.”


AS11-40–5923
[Åbner som 3900 x 3900 px.]

 


AS11-40–5924
[Åbner som 3900 x 3900 px.]

 

Men nær­me­re på tids­punk­tet for oprin­del­sen af dis­se bil­le­der af Jor­den, siger doku­men­tet: “Buzz opta­ger yder­li­ge­re 12 LM inspek­tions­fo­tos.” (frem­hæ­vet som vist). Til­sy­ne­la­den­de var dis­se ene­stå­en­de bil­le­der af Jor­den, opta­get fra Månen, bare en til­fæl­dig regi­stre­ring under inspek­tio­nen af lan­dings­mo­du­let.

Kom­men­ta­ren, der føl­ger AS11-40–5923, kon­sta­te­rer uæn­dret: “der her­sker nogen usik­ker­hed om, hvem der optog dis­se bil­le­der af Jor­den”. Alt­så, foto­gra­fen er sta­dig ukendt.

Buzz Aldrins “ærgrebilleder”

Omta­len af gåde­ful­de opta­gel­ser i Buzz Aldrins bog fra 1973, nævnt som et mis­lyk­ket for­søg på at foto­gra­fe­re lan­dings­mo­du­let og Jor­den i sam­me bil­le­de, er fort­sat helt upå­ag­tet af NASA. Det vil­le være oplagt at spør­ge Aldrin, hvil­ke bil­le­der, han hen­vi­ser til, men det har NASA und­gå­et. Hvis Buzz Aldrins tekst står til tro­en­de, må de for­skel­li­ge foto­ar­ki­ver enten mang­le bil­le­der eller have ude­ladt bil­le­der. Uan­set hvad, er efter­spørgs­len af bil­le­der­ne ikke så lige­gyl­digt et pro­blem, som NASA vil gøre det til.

Spørgs­må­let om ejer­skab er uløst i NASA’s kom­men­ta­rer, og det­te kom­bi­ne­ret med Aldrins skri­ve­ri om, at det ikke lyk­ke­des ham at foto­gra­fe­re lan­dings­mo­du­let og Jor­den i sam­me bil­le­de, viser, at NASA’s udred­ning af, hvem der skul­le være ansvar­lig for dis­se “histo­ri­ske bil­le­der fra Månens over­fla­de” er endt i et uklæ­de­ligt død­van­de.

2. OBSERVATION: Billeder hæftet på forkert omløb om Månen

Gen­nem man­ge år var seri­en AS11-44–6547 til AS11-44–6564 i arki­vet kun peri­fert nævnt i for­bin­del­se med “enten omløb 12 eller 13”. Se uddra­get fra Apol­lo 11 Ima­ge Library neden­for [bemærk, at det er fra 2008], hvor den indram­me­de tekst siger: “Udsigt til Jor­den fra kom­man­do­mo­du­let Colum­bia, mulig­vis ved AOS* enten under omløb 12 eller 13.” I den tid­li­ge­re arti­kel [på Phil Kouts’ site] blev det påvist, at dis­se 18 foto­gra­fi­er kun kan være opta­get under – eller tæt på – omløb 6.

*) [AOS bety­der her Acqui­si­tion Of Sig­nal, ved sig­na­lets mod­ta­gel­se, efter frem­kom­sten fra Månens bag­si­de; men kan også bety­de Acqui­si­tion Of Site, dvs. ved ste­dets til­sy­ne­komst.]


Uddrag fra Apol­lo 11 Ima­ge Library (hen­tet april 2008).

 

Efter artik­lens cir­ku­la­tion på Inter­net­tet, blev beskri­vel­sen af foto­se­ri­en ændret i Apol­lo 11 Ima­ge Library. I en opda­te­ret ver­sion fra marts 2012 hen­vi­ser kom­men­ta­ren til AS11-44–6549 ikke læn­ge­re til omløb 12 eller 13. Der­i­mod fore­slår en kom­men­ta­tor, at seri­en af fotos “over­ve­jen­de sand­syn­ligt er opta­get under omløb 6”.

[Den præ­ci­se kom­men­tar pr. 25. august 2015 er den­ne: View of the Earth from the Com­mand Modu­le Colum­bia. at AOS. The sequen­ce of ima­ges indi­ca­te that 6549 has to have been taken befo­re sepa­ra­tion from the LM, which hap­pe­ned on Rev 12. Jour­nal Con­tri­bu­tor Scott Cru­i­cks­hank notes that, using Celestia, the posi­tion of Austra­lia indi­ca­tes that 6549 was taken soon after AOS on Rev 6, which occur­red at about 04:03 UTC on 20 July 1969. A Celestia view of Earth from the Moon at that time provi­des con­fir­ma­tion. As seen from the Moon, the angu­lar dia­me­ter of Earth is about 1.9 degre­es. Betwe­en the times that 6547 and 6549 are taken, the Earth rises about 0.37 dia­me­ters or about 0.7 degre­es and, with an orbi­tal peri­od of two hours, the inter­val betwe­en 6547 and 6549 can be esti­ma­ted as 14 seconds. 20 July 1969. Scan by NASA John­son.]


AS11-44–6549
[Åbner som 3900 x 3900 px.]
Først omløb 12 eller 13; nu 6.

 

Der er ikke givet nogen for­kla­ring på, hvor­for dis­se opta­gel­ser i lang tid fejl­ag­tigt blev for­bun­det med omløb 12 eller 13, og hel­ler ingen opkla­ring af, hvem foto­gra­fen kun­ne være, eller under hvil­ke omstæn­dig­he­der bil­le­der­ne blev opta­get.
Hvor­for ikke? Højst sand­syn­ligt for­di NASA’s spe­ci­a­li­ster med ansvar for at koor­di­ne­re bil­le­der og begi­ven­he­der indså, at det frie udsyn fra navi­ga­tions­ru­den i ret­ning mod “jordop­gan­gen” kun­ne være blo­ke­ret af lan­dings­mo­du­let, inden sepa­ra­tio­nen mel­lem far­tø­jer­ne hav­de fun­det sted. Så i åre­vis var det nem­me­re antyd­nings­vis at kob­le dis­se bil­le­der til et tids­punkt efter sepa­ra­tio­nen mel­lem modu­ler­ne frem for at skul­le ana­ly­se­re det vir­ke­li­ge sce­na­ri­um og påvi­se, hvor­når bil­le­der­ne måt­te været opta­get.

Der er end­nu ingen oplys­nin­ger fra Apol­lo Ima­ge Libray om, hvem foto­gra­fen var, eller under hvil­ke omstæn­dig­he­der de 18 foto­gra­fi­er skul­le have været opta­get. Hvis dis­se man­ge bil­le­der skal fore­stil­le at være foto­gra­fe­ret gen­nem kom­man­do­mo­du­lets navi­ga­tions­ru­de, måt­te dele af ele­men­ter fra modu­let rage ind i bil­led­fel­tet, end­nu mere udpræ­get end vi ser i AS11-44–6635 og AS11-44–6636. Bil­le­der­ne i seri­en AS11-44–6547 til AS11-44–6564 er per­fek­te – som om kon­trast­dæm­pen­de og reflek­te­ren­de ruder ikke fand­tes. Hvor befandt kame­ra­et sig egent­lig? Det kun­ne ikke have været uden for far­tø­jet – kun­ne det?


AS11-44–6635
[Åbner som 2340 x 2327 px.]

 


AS11-44–6547
[Åbner som roter­bar PDF.]

 

[Klik på bil­le­det; det­te og det næste bil­le­de åbner som PDF-fil: Vælg “Funk­tio­ner »” øverst til høj­re. Vælg der­ef­ter “Roter med uret”, så per­spek­ti­vet ses “nor­malt”. Bemærk at Austra­li­en er det ene­ste syn­li­ge kon­ti­nent.]
Bil­le­der­ne i den­ne serie er foto­gra­fisk per­fek­te! – der ses ingen reflek­ser eller “støj”, selv om der iføl­ge dre­je­bo­gen foto­gra­fe­res gen­nem en navi­ga­tions­ru­de med 2 lag glas, ind­byg­get sig­teska­la og sand­syn­li­ge reflek­sio­ner fra modu­lets indre.


AS11-44–6564
[Åbner som roter­bar PDF.]

 

Dis­se bil­le­der er i Apol­lo 11 Ima­ge Library asso­ci­e­ret med en AOS, 86 timer og 29 min GET**, der anta­ges at lig­ge tæt på tids­pun­ket for til­bli­vel­sen. [Pr. 25. august 2015 oply­ser Apol­lo 11 Ima­ge Library AOS-tids­punk­tet til 20. juli 1969 kl. 04.03 UTC; hvis vi bereg­ner tiden, der er for­lø­bet siden start­tids­punk­tet for Apol­lo 11 mis­sio­nen, den 16. juli 1969 kl. 13.32 UTC, får vi en GET på 86 timer og 31 min.] I artik­len fra 2008 blev AOS anslå­et at ind­træf­fe til­nær­met 86 timer og 40 min GET, mens den bed­ste match med Austra­li­ens posi­tion på AS11-44–6547 til 6564 oprin­de­ligt blev for­bun­det med til­nær­met 86 timer og 00 min GET. Med bil­le­der­ne i høj opløs­ning fra Apol­lo Maga­sin 44/V, der er til rådig­hed fra Lunar Pla­ne­tary Insti­tu­te (USRA), er det fair at kon­klu­de­re, at den bed­ste match må være omkring 86 timer og 30 min.

**)  [GET: Gro­und Elap­sed Time, tids­rum­met siden sid­ste sekund på Jor­den, stort set det sam­me som MET, Mis­sion Elap­sed Time, tids­rum­met siden fri­gø­rel­sen fra Jor­den.]

Base­ret på trans­skrip­tio­nen af sam­ta­len ombord (Apol­lo 11 Onbo­ard Voi­ce Transcrip­tion (U), august 1969. dag 4, side 139), er det rime­ligt at anta­ge, at det var Buzz Aldrin, der sta­dig holdt kame­ra­et. Men på 86 timer og 30 min GET siger han til nogen mysti­fi­ce­ring: “… det­te søge­bil­le­de, det er mest bare blåt – jeg bli­ver ved at få over­ve­jen­de sort og blåt.” Dis­se ord er de mest foto-rela­te­re­de på tids­punk­tet og sæt­nin­gen den mest sam­men­hæn­gen­de. Der er ikke en ene­ste oplys­ning om, hvad astro­nau­ter­ne fak­tisk kun­ne se, ingen reak­tion på ind­tryk­ket af den igang­væ­ren­de jordop­gang eller dis­kus­sion af syn­li­ge kon­ti­nen­ter. Så hvad tal­te Buzz Aldrin egent­lig om? Ingen sva­re­de på hans bemærk­ning, idet Neil Arm­strong sim­pelt­hen skif­te­de emne. Ingen af dem vend­te til­ba­ge til emnet “det sor­te og blå søge­bil­le­de”.

[Det er påfal­den­de, at ingen fra besæt­nin­gen, der end­nu var fuld­tal­ligt til ste­de i kom­man­do­mo­du­let, fandt anled­ning til at kom­men­te­re jordop­gan­gen, som vi ser i seri­en 6547 til 6564, hvis det alt­så var det panora­ma, der i nogen tæn­ke­lig vir­ke­lig­hed gled for­bi uden for modu­let, så stor­slå­et og per­fekt syn­ligt gen­nem manøv­rer­u­den, at det måt­te smel­te enhver foto­gr­afs hjer­te. Hvis foto­gra­fe­rin­gen af en sådan sekvens af impo­ne­ren­de bil­le­der ikke affø­der en eller fle­re kom­men­ta­rer, må foto­gra­fen være kom­plet liden­skabs­løs og hans med­rej­sen­de opta­get af noget andet mere inter­es­sant. Kun få gåde­ful­de ord kom­mer over læber­ne på den ene af dis­se uim­po­ne­re­de opda­gel­ses­rej­sen­de. Mærk­vær­digt – og meget lidt sand­syn­ligt; for det er meget lidt sand­syn­ligt, at bil­le­der­ne hører hjem­me på det­te sted af rej­sen — det er de bare nødt til på grund af Jor­dens stil­ling!]

3. OBSERVATION: Jorden vender forkert

Bil­led­se­ri­en AS11-44–6632 to 6643 må nød­ven­dig­vis være opta­get af Mike Coll­ins, der var ale­ne i kom­man­do­mo­du­let, hvis vi skal tage den offi­ci­el­le histo­rie for påly­den­de. Bil­le­der­ne er fra tids­rum­met mel­lem start­mo­du­lets for­mel­le start fra måne­over­fla­den og ind­til kort før dok­nin­gen med det kred­sen­de kom­man­do- og ser­vi­ce­mo­dul. I den­ne serie, hvor start­mo­du­let lang­somt nær­mer sig kom­man­do­mo­du­let, bli­ver Jor­den syn­lig i bag­grun­den. Bil­le­der­ne har været frem­hæ­vet som det defi­ni­ti­ve bevis for, at begi­ven­he­den har fun­det sted. Men ved en nær­me­re under­sø­gel­se viser det sig, at det offent­lig­gjor­te tids­punkt for opta­gel­sen af bil­led­se­ri­en ikke har­mone­rer med, hvad vi kan se af Jor­den. De syd- og nor­da­me­ri­kan­ske kon­ti­nen­ter skul­le ven­de mod Månen, men mang­ler helt i bil­le­der­ne.


AS11-44–6632
[Åbner som 2340 x 2327 px.]

 


AS11-44–6643
[Åbner som 2340 x 2327 px.]

 


Jor­den fra AS11-44–6643 i udsnit.
Hvor er Ame­ri­ka?

 

Lige for tiden [decem­ber 2014] er tids­punk­tet i Apol­lo 11 Ima­ge Library for opta­gel­sen af dis­se bil­le­der angi­vet i en kom­men­tar som 127 timer og 54 min, dvs. meget tæt på 128 timer og 00 min (og dok­nin­gen skul­le have fore­gå­et på tids­punk­tet 128 timer og 03 min). En stor del af det syd- og nor­da­me­ri­kan­ske kon­ti­nent skul­le have været syn­li­ge i bil­le­der­ne (som vist i det com­pu­ter-gene­re­re­de eksem­pel neden­for).


Jor­den set fra Månen 128 timer og 00 min GET, tæt på det tids­punkt, da start­mo­du­let dok­ke­de med kom­man­do­mo­du­let den 21. juli 1969 kl. 21.32.

 

De hvi­de prik­ker er stjer­ner, som må have været syn­li­ge for astro­nau­ter­ne, uan­set om de stod på Månen eller var ombord på kom­man­do­mo­du­let [der er ingen atmos­fæ­re og blå lys­spred­ning på Månen til at viske dem ud]. Vi husker astro­nau­ter­nes før­ste pres­se­kon­fe­ren­ce, hvorun­der de bl.a. for­kla­re­de, at de kun kun­ne se stjer­ner fra Månens over­fla­de gen­nem “optik­ken”:
Neil Arm­strong:
“Vi var aldrig i stand til at se stjer­ner fra måne­over­fla­den eller på dag­si­den af Månen med det blot­te øje uden at kig­ge igen­nem optik­ken.” (uddrag fra Apol­lo Zero docu­men­tary af Jar­rah Whi­te (epi­so­den ses omkring 3 min 50 sek inde).

Dis­kus­sio­nen om syn­li­ge eller usyn­li­ge stjer­ner er ret ked­som­me­lig, hvis man bort­ser fra en ekla­ta­nt selv­mod­si­gel­se, der blev præ­sen­te­ret læn­ge efter Apol­lo-æra­en. For­mod­nin­gen om, at astro­nau­ter­ne skul­le have været i stand til at se stjer­ner blev bekræf­tet i en arti­kel, der intro­du­ce­re­de en auk­tion i 2009 over “Apol­lo rari­te­ter”:

En umid­del­bar opga­ve for Arm­strong og Aldrin efter men­ne­skets før­ste lan­ding på Månen var at fin­de ud af, hvor de befandt sig på Månen. Til den opga­ve var de udru­stet med et stjer­ne­kort på stør­rel­se med en lil­le tal­ler­ken. Stjer­ne­kor­tet, som end­nu har drys af måne­støv på sig, blev betrag­tet som en vig­tig del af Apol­lo astro­nau­ter­nes udstyr og for­ven­tes at kom­me til at ind­brin­ge mere end 70.000 dol­lars. “Det­te stjer­ne­kort var det vig­tig­ste navi­ga­tions­mid­del vi brug­te under ophol­det på Månen” – lyder det i et ved­lagt brev fra Buzz Aldrin.”

Buzz Aldrins kva­li­fi­ce­ring af stjer­ne­kor­tet som “det vig­tig­ste navi­ga­tions­mid­del vi brug­te — på Månen”, mod­si­ger hvad astro­nau­ter­ne i 1969 for­kla­re­de den god­tro­en­de ver­den, at de ikke kun­ne se stjer­ner fra Månen.

I bil­le­dud­snit­tet oven­for af AS11-44–6643 er der intet ame­ri­kansk kon­ti­nent at se, kun hav, og det er for­modent­lig Stil­le­ha­vet. Man kan kun gæt­te på, hvor­for det for­hol­der sig sådan, når det for­mel­le tids­punkt for ska­bel­sen af dis­se bil­le­der er præ­cist defi­ne­ret. Hvor er Ame­ri­ka?

En anden vig­tig obser­va­tion: under anflyv­nin­gen for­ud for sam­men­kob­lin­gen, et for­løb fra til­nær­met 127 timer og 40 min GET og frem til det fak­ti­ske dok­nings­tids­punkt, må Mike Coll­ins i den beskrev­ne vir­ke­lig­hed have været ekstremt opta­get af pro­ces­sen med at kom­mu­ni­ke­re og sand­syn­lig­vis med at yde tek­nisk assi­stan­ce. Det tid­li­ge­re nævn­te Onbo­ard Voi­ce Transcrip­tion doku­ment (dag 6, sider­ne 203 til 207) viser klart, hvor travlt astro­nau­ter­ne var beskæf­ti­get i beg­ge far­tø­jer under and­u­v­nin­gen. Den­ne manøv­re vil­le i enhver tæn­ke­lig vir­ke­lig­hed udgø­re en meget intens fase og kræ­ve alle del­ta­ge­res ful­de kon­cen­tra­tion.

Så hvad skal vi tro om det tids­punkt, der iføl­ge Apol­lo 11 Ima­ge Library knyt­tes til ska­bel­sen af den­ne bil­led­se­rie? Trans­skrip­tio­nen fra kom­man­do­mo­du­let for­tæl­ler, at Mike Coll­ins vir­ke­lig var hængt op.

Apol­lo 11 Flight Jour­nal, 127 timer, 54 min og 59 sek
Mike Coll­ins (til besæt­nin­gen i start­mo­du­let):
Behø­ver lidt mere. Det er rig­tigt; fort­sæt sådan. Behø­ver lidt mere … (uty­de­ligt). Det er rig­tigt; fort­sæt bare – kør en smu­le læn­ge­re – kom bare – kom bare – okay, stop. Okay, jeg har den nu.

Det er ikke men­ne­ske­ligt muligt for Mike Coll­ins at være enga­ge­ret i en så yderst præ­cis ope­ra­tion ved kon­trol­pa­ne­ler­ne i kom­man­do­mo­du­let og sam­ti­dig tage fejl­fri bil­le­der ud ad navi­ga­tions­ru­den. Det hæn­ger hel­ler ikke sam­men, at det kri­ti­ske tids­rum fra 127 timer, 59 min og 40 sek til 129 timer, 04 min og 08 sek, der skul­le inde­hol­de sel­ve dok­nin­gen, spe­ci­elt mang­ler i trans­skrip­tio­nen.

Et andet doku­ment, Tech­ni­cal-Air-to-Gro­und Voi­ce Transcrip­tion [åbnes som PDF-her – kolon­nen t.v. viser: Døgn Time Min Sek, så kig efter 05 07 57 40 (“Page 481”)], dæk­ker sel­ve dok­nings­for­lø­bet, men er skuf­fen­de kort omkring de afgø­ren­de 32 sekun­der. Den ful­de ord­lyd af dok­nin­gen er “Okay. You … Okay. Okay. We are all yours. Roger” for­delt på føl­gen­de replik­ker:

127 timer, 57 min og 40 sek — Mike: Okay.
128 timer, 00 min og 50 sek — Neil: You …
128 timer, 00 min og 56 sek — Mike: Okay.
128 timer, 03 min og 12 sek — Neil: Okay. We are all yours. Roger.

Der er intet, der rela­te­rer sig til omhyg­ge­lig foto­gra­fe­ring af Jor­den i dis­se spora­di­ske replik­ker.

Det er værd at note­re, at Mike Coll­ins, til trods for at han efter pla­nen skul­le have opholdt sig ale­ne i kom­man­do­mo­du­let i mere end 24 timer (mens hans kol­le­ga­er angi­ve­ligt befandt sig på Månen), ikke har foto­gra­fe­ret Jor­den yder­li­ge­re fra et ene­ste af dis­se kredsløb. Betin­gel­ser­ne hav­de ellers været langt bed­re end under omløb 6. Der var ingen ele­men­ter fra lan­dings­mo­du­let til at dæk­ke udsy­net, og han var for­modent­lig min­dre travl end sine kol­le­ga­er. Han for­spild­te yder­li­ge­re 12 unik­ke jordop­gan­ge.
Det er slå­en­de, at astro­nau­ter­ne aldrig dis­ku­te­re­de kon­ti­nen­ter­nes skif­ten på jord­s­ki­ven, hver­ken ombord på kom­man­do­mo­du­let eller på Månen, og aldrig Jor­dens til­ste­de­væ­rel­se i det fæl­les stor­slå­e­de – må vi gå ud fra – panora­ma.

4. OBSERVATION: Australien, Australien, Australien

Nær­væ­ren­de for­fat­ter [Phil Kouts] fandt nye bil­le­der i august 2014-udga­ven af Apol­lo Ima­ge Library. I 2008 fand­tes kun indeks­bil­le­der­ne til den­ne serie fra Maga­sin 44/V. Det dre­jer sig om end­nu en serie fra kredslø­bet om Månen, nem­lig AS11-44–6647 til 6652. Se et typisk eksem­pel neden­for.


AS11-44–6651
[Åbner som 2340 x 2327 px.]

 

Arki­vet oply­ser ikke et tids­punkt for seri­ens til­bli­vel­se, men Austra­li­en ses ude til ven­stre. Der­med kan tids­punk­tet fast­sæt­tes til omkring 135 timer og 35 min GET. Det er inter­es­sant, at kun 12 minut­ter tid­li­ge­re, 135 timer og 23 min GET, hav­de mand­ska­bet angi­ve­ligt udført den kri­ti­ske manøv­re, der vil­le brin­ge kom­man­do­mo­du­let ud af Månens tyng­de­felt. Over­ra­sken­de hvis dis­se bil­le­der er taget så kort efter, at besæt­nin­gen var opta­get af tek­ni­ske spørgs­mål og kom­mu­ni­ka­tio­nen med Hou­ston – Neil Arm­strong spør­ger til motor­sta­tus efter afslut­nin­gen af motor­fa­sen (den vare­de kun 2 min og 30 sek). Det var Buzz Aldrin, der min­de­de de øvri­ge om AOS og foto­gra­fe­ring af Jor­den. Fak­tisk er astro­nau­ter­ne iføl­ge Onbo­ard Voi­ce Transcript, dag 6, side 247, så afslap­pe­de og til­lids­ful­de som altid, især Buzz Aldrin, der opfor­drer til at “få taget bil­le­der­ne af Jor­den, der er på vej op”. Det kun­ne være oplæg­get til den­ne bil­led­se­rie af jordop­gan­gen.

Pro­ce­du­ren føl­ger af tek­sten, men var det også en vir­ke­lig hæn­del­se? Med hen­syn til den aktu­el­le foto­gra­fe­ring af Jor­den slut­ter Onbo­ard Voi­ce Transcript brat på 135 timer, 34 min og 57 sek uden var­sel om, at bån­det ender. Et andet doku­ment, Tech­ni­cal Air-To-Gro­und Transcript, side 505, har en afbry­del­se i opta­gel­sen, da det er lige før AOS. Da den fort­sæt­ter kun 17 sekun­der sene­re, 135 timer, 35 min og 14 sek, tyder intet på, at nogen har taget bil­le­der af Jor­den.

Så igen, hver­ken tids­punk­tet for foto­gra­fe­rin­gen eller foto­gra­fen til den­ne serie af bil­le­der af jordop­gan­gen kan umid­del­bart fin­des. Det­te er karak­te­ri­stisk for samt­li­ge bil­le­der med Jor­den foto­gra­fe­ret af Apol­lo 11’s besæt­ning, uan­set om bil­le­det er opta­get fra et far­tøj eller fra Månens over­fla­de.

Neden­for vises tre udsnit af bil­le­der fra Apol­lo Ima­ge Library med Jor­den som en del af bil­le­det, men med for­skel­li­ge tids­punk­ter for opta­gel­sen. Udsnit­te­ne er fra: a) omløb 6, b) Månens over­fla­de og c) kom­man­do­mo­du­let efter retur-manøv­ren mod Jor­den [trans-Earth injection]. Sam­men­lign med de com­pu­ter-gene­re­re­de bil­le­der af Jor­den for de sam­me tids­punk­ter: Jor­den ind­ta­ger sam­me rela­ti­ve stil­ling i alle bil­le­der­ne. Det anty­der en bevidst for­enkling, og mistan­ken om dok­to­re­ring styr­kes. Det er utro­ligt nemt at kopi­e­re et selv­stæn­digt bil­le­de af Jor­den ind i bil­le­der­ne fra Månen, men det desti­ne­rer sam­ti­dig bil­le­der­ne til at være opta­get på et bestemt tids­punkt, og hvis man kun råder over bil­le­der af Jor­den i én bestemt vin­kel, kan bil­le­der­ne fra Månen kun “opta­ges” med til­nær­mel­ses­vis 24 timers og 55 minut­ters mel­lem­rum. Hvis man laver kun­sti­ge bil­le­der fra Månen på den måde, kan det bund­ne tids­punkt for opta­gel­sen kom­me i kon­flikt med det ved­tag­ne hæn­del­ses­for­løb, som i for­vej­en frem­går af log­gen.
[Det skal med i bil­le­det, at et kame­ra ikke behø­ver at være læn­ge­re væk fra jor­den end 36.000 km for at tage dis­se bil­le­der.] NASA’s bil­le­der af Jor­den er sand­syn­lig­vis opta­get fra sta­tio­næ­re posi­tio­ner i rum­met omkring Jor­den. Det­te per­spek­tiv kun­ne være fra en geo­sta­tio­nær satel­lit over Stil­le­ha­vet lodret over ækva­tor på ca. 165° vest­lig læng­de og ca. 2000 km syd for Hawaii.


Tv.: Fra omløb 6: AS11-44–6553, 86 timer og 30 min GET.
Mf.: Fra Månens over­fla­de: AS11-40–5923, 110 timer og 50 min GET.
Th.: Efter retur-manøv­ren: AS11-44–6651, 135 timer og 35 min GET.
Apol­lo Ima­ge Library

 

De tre illu­stra­tio­ner neden­for er com­pu­ter-gene­re­re­de (CGI) ved hjælp af pro­gram­met Star­ry­Night fra Imag­i­nova. Sky­for­ma­tio­ner­ne gene­re­res ikke på grund­lag af fak­ti­ske mete­o­r­o­lo­gi­ske for­hold og er mere eller min­dre den sam­me. Bemærk stjer­ner­nes bevæ­gel­ser over bag­grun­den.


Ad.: AS11-44–6553 + 24 t 55 min -> Ad.: AS11-40–5923 + 24 t 55 min -> Ad.: AS11-44–6651

 

Måske over­flø­digt at gen­ta­ge, men der fin­des intet om ejer­ska­bet til bil­le­der­ne i øver­ste ræk­ke og ikke en ene­ste kom­men­tar i Apol­lo Ima­ge Library om til­bli­vel­sen.

[Satellitter i geostationært kredsløb

Kom­mu­ni­ka­tions­sa­tel­lit­ter anbrin­ges i geo­sta­tio­nært omløb. Høj­den over Jor­den er typisk 36.000 km.


Klik på bil­le­det. Ill.: ESA

 

Goog­le Earth viser her, hvor­dan Jor­den tager sig ud fra 36.000 km ude i rum­met (i ca. 3 jord­di­a­metres afstand). Vink­ler­ne i per­spek­ti­vet ændrer sig ikke mærk­bart for det blot­te øje, selv om Jor­den betrag­tes fra Månen (ca. 11 gan­ge læn­ge­re væk).

 

Der­med kan et bil­le­de af Jor­den, der er opta­get fra en geo­sta­tio­nær satel­lit, udmær­ket kom­bi­ne­res med bil­le­der, der udgi­ver sig for at være taget fra Månen. Opløs­nin­gen er ret god og under prak­tisk digi­tal dok­to­re­ring vil­le det være nød­ven­digt at slø­re bil­le­der­ne for at give ind­tryk af den stør­re afstand.
Der fand­tes sik­kert også et par kom­mu­ni­ka­tions-satel­lit­ter sidst i 60’erne (eller på tids­punk­tet, da bil­le­der­ne før­ste gang blev offent­lig­gjort). Så teo­re­tisk kun­ne andre geo­sta­tio­næ­re satel­lit­ter have bidra­get med deres per­spek­tiv af Jor­den. Åben­bart har NASA holdt sig til satel­lit­ten, der viser Austra­li­en. Tre bil­le­der med det rig­ti­ge sky­dæk­ke for de for­skel­li­ge tids­punk­ter ser plau­si­belt ud. Den sam­me vin­kel pas­ser, så læn­ge de til­sva­ren­de foto­ses­sio­ner fra Månen fore­går med godt et døgns mel­lem­rum (som vi har set). Eller måske er bil­le­der­ne ind­pas­set i tids­pla­nen, så inter­val­ler­ne er ble­vet på 24 timer og 55 minut­ter? Det kun­ne det påfal­den­de uhar­moni­ske for­hold mel­lem tids­punk­ter­ne for bil­le­der­nes til­bli­vel­se og de log­ge­de akti­vi­te­ter tyde på. Udtrykt lidt mere ink­vi­si­to­risk: Hvor stor er sand­syn­lig­he­den for, at der på sam­me mis­sion fore­kom­mer tre foto­ses­sio­ner med bil­le­der af Jor­den, og at dis­se tre ses­sio­ner lig­ger med til­mær­mel­ses­vis 24 timers og 55 minut­ters inter­val­ler?

Med det­te kan vi sam­ti­dig kon­sta­te­re, at det ikke er nød­ven­digt at foto­gra­fe­re Jor­den fra Månen for at få bil­le­der af Jor­den, der synes at være foto­gra­fe­ret fra Månen.]

Konkluderende

De unik­ke data, der til­sam­men dæk­ker foto­gra­fe­rin­gen under Apol­lo 11-fær­den, skul­le pas­se sam­men som brik­ker­ne i et pus­le­spil; jo mere udred­ning desto fær­re mang­len­de brik­ker, der kan give anled­ning til tvivl. Imid­ler­tid er situ­a­tio­nen præ­cis den mod­sat­te; jo mere man under­sø­ger desto dår­li­ge­re pas­ser detal­jer­ne sam­men, og jo mere tvivl­s­omt bli­ver det over­ord­ne­de bil­le­de.
Det er som kom­mer brik­ker­ne fra for­skel­li­ge æsker.

Et eksem­pel er Jor­dens stil­ling på tids­punk­tet for dok­nin­gen mel­lem lan­dings­mo­du­let og kom­man­do­mo­du­let [vist med bil­le­det AS11-44–6643]. Fokus for den oprin­de­li­ge arti­kel fra 2008 var på bil­le­der­ne af Jor­den opta­get fra Månens over­fla­de. Et antal yder­li­ge­re bil­le­der (efter påstan­den foto­gra­fe­ret af Apol­lo 11-besæt­nin­gen fra kredslø­be­ne omkring Månen) bidra­ger nu med fle­re hul­ler i pus­le­spil­let. Hel­dig­vis har Jor­dens rota­tion for­an “astro­nau­ter­nes” kame­ra­er gives os en uvur­der­lig refe­ren­ce­ram­me.

Det lader til, at NASA betje­ner sig af et yder­sts begræn­set antal kom­bi­na­tio­ner mel­lem Jor­dens stil­ling – og bil­le­der fra Månen, hvor Jor­den ind­går som ele­ment. Begræns­nin­gen er illu­stre­ret med eksemp­ler­ne a), b) og c). Til trods for, at Apol­lo 11’s besæt­ning ople­ve­de adskil­li­ge faser med jordop­gan­ge, er det den sam­me side af Jor­den, der optræ­der i alle de fore­lig­gen­de seri­er.
Dis­se få bil­le­der af Jor­den – under sam­me vin­kel, men med for­skel­ligt sky­dæk­ke – er for­modent­lig foto­gra­fe­ret fra en geo­sta­tio­nær satel­lit over Stil­le­ha­vet lodret over ækva­tor på ca. 165° vest­lig læng­de og ca. 2000 km syd for Hawaii. Den ene vin­kel på Jor­den dæk­ker alle Apol­lo 11 mis­sio­nens bil­le­der, hvor Jor­den ind­går som kom­po­nent. Ingen andre vink­ler har været i brug. Risi­ko­en for at ram­me mere end én side af Jor­den ud af uen­de­ligt man­ge bli­ver her afbø­det af en unikt sta­ti­stisk held.

Den­ne begræns­ning af vari­ab­le for­kla­rer også, hvor­for NASA’s spe­ci­a­li­ster er til­ba­ge­hol­den­de med at bekræf­te detal­jer ved­rø­ren­de spe­ci­fik­ke situ­a­tio­ner, men over­la­der den tyn­de is til et sær­ligt tje­ner­skab. NASA god­ken­der i ny og næ en frem­med opfat­tel­se, men opda­te­rer ikke selv sin infor­ma­tion. Skif­ten­de hjæl­pe­re med­brin­ger egne brik­ker til pus­le­spil­let, og for en tid kan de nye brik­ker synes at udfyl­de et hul. Men hove­d­ind­tryk­ket er, at de vig­tig­ste brik­ker hol­des ude af spil­let. Det fær­di­ge pus­le­spil, hvor alle brik­ker pas­ser natur­ligt sam­men, er ikke nød­ven­dig­vis den mest attrak­ti­ve udga­ve for NASA.

Retur til Foto­tek­ni­ske for­hold eller Retur til 1. eksem­pel eller Vide­re til 3. eksem­pel