Project Apollo: Fototekniske forhold, 2. eksempel

Sand Historie

O-D-I-N.org, PROJECT APOLLO fortsat

 

Fra Magasin 40/S findes billederne AS11-40-5923 og AS11-40-5924, og fra Magasin 44/V billederne AS11-44-6635, AS11-44-6547 og AS11-44-6564. Alle billeder viser Jorden fotograferet “fra Månen eller fra kredsløb om Månen”.

Klik på billederne for at se det største format fra NASA. Hvis curseren tager form som en lup med et +, så klik igen. Tryk derefter på musens hjul, hvis den har et, og bevæg musen til siderne, så billedfeltet panorerer over billedet.

Det følgende bygger i uddrag på Aulis Online, november 2014.

1. OBSERVATION: Billeder uden fotograf

Der er ikke sket meget [siden en tidligere artikel fra Phil Kouts] i forhold til ejerskabet af billederne AS11-40-5923 og AS11-40-5924, landingsmodulet med Jorden i baggrunden, efter påstanden taget fra Månens overflade. NASA-arkivet oplyser i sin seneste revision af 22. august 2014 vedrørende Magasin 40/S: “efter af have fået kameraet fra enten MESA [Modularized Equipment Stowage Assembly] eller Neil, optog Buzz den næste sekvens af fotografier: 5904 til 5926.”


AS11-40-5923
[Åbner som 3900 x 3900 px.]

 


AS11-40-5924
[Åbner som 3900 x 3900 px.]

 

Men nærmere på tidspunktet for oprindelsen af disse billeder af Jorden, siger dokumentet: “Buzz optager yderligere 12 LM inspektionsfotos.” (fremhævet som vist). Tilsyneladende var disse enestående billeder af Jorden, optaget fra Månen, bare en tilfældig registrering under inspektionen af landingsmodulet.

Kommentaren, der følger AS11-40-5923, konstaterer uændret: “der hersker nogen usikkerhed om, hvem der optog disse billeder af Jorden”. Altså, fotografen er stadig ukendt.

Buzz Aldrins “ærgrebilleder”

Omtalen af gådefulde optagelser i Buzz Aldrins bog fra 1973, nævnt som et mislykket forsøg på at fotografere landingsmodulet og Jorden i samme billede, er fortsat helt upåagtet af NASA. Det ville være oplagt at spørge Aldrin, hvilke billeder, han henviser til, men det har NASA undgået. Hvis Buzz Aldrins tekst står til troende, må de forskellige fotoarkiver enten mangle billeder eller have udeladt billeder. Uanset hvad, er efterspørgslen af billederne ikke så ligegyldigt et problem, som NASA vil gøre det til.

Spørgsmålet om ejerskab er uløst i NASA’s kommentarer, og dette kombineret med Aldrins skriveri om, at det ikke lykkedes ham at fotografere landingsmodulet og Jorden i samme billede, viser, at NASA’s udredning af, hvem der skulle være ansvarlig for disse “historiske billeder fra Månens overflade” er endt i et uklædeligt dødvande.

2. OBSERVATION: Billeder hæftet på forkert omløb om Månen

Gennem mange år var serien AS11-44-6547 til AS11-44-6564 i arkivet kun perifert nævnt i forbindelse med “enten omløb 12 eller 13”. Se uddraget fra Apollo 11 Image Library nedenfor [bemærk, at det er fra 2008], hvor den indrammede tekst siger: “Udsigt til Jorden fra kommandomodulet Columbia, muligvis ved AOS* enten under omløb 12 eller 13.” I den tidligere artikel [på Phil Kouts’ site] blev det påvist, at disse 18 fotografier kun kan være optaget under – eller tæt på – omløb 6.

*) [AOS betyder her Acquisition Of Signal, ved signalets modtagelse, efter fremkomsten fra Månens bagside; men kan også betyde Acquisition Of Site, dvs. ved stedets tilsynekomst.]


Uddrag fra Apollo 11 Image Library (hentet april 2008).

 

Efter artiklens cirkulation på Internettet, blev beskrivelsen af fotoserien ændret i Apollo 11 Image Library. I en opdateret version fra marts 2012 henviser kommentaren til AS11-44-6549 ikke længere til omløb 12 eller 13. Derimod foreslår en kommentator, at serien af fotos “overvejende sandsynligt er optaget under omløb 6”.

[Den præcise kommentar pr. 25. august 2015 er denne: View of the Earth from the Command Module Columbia. at AOS. The sequence of images indicate that 6549 has to have been taken before separation from the LM, which happened on Rev 12. Journal Contributor Scott Cruickshank notes that, using Celestia, the position of Australia indicates that 6549 was taken soon after AOS on Rev 6, which occurred at about 04:03 UTC on 20 July 1969. A Celestia view of Earth from the Moon at that time provides confirmation. As seen from the Moon, the angular diameter of Earth is about 1.9 degrees. Between the times that 6547 and 6549 are taken, the Earth rises about 0.37 diameters or about 0.7 degrees and, with an orbital period of two hours, the interval between 6547 and 6549 can be estimated as 14 seconds. 20 July 1969. Scan by NASA Johnson.]


AS11-44-6549
[Åbner som 3900 x 3900 px.]
Først omløb 12 eller 13; nu 6.

 

Der er ikke givet nogen forklaring på, hvorfor disse optagelser i lang tid fejlagtigt blev forbundet med omløb 12 eller 13, og heller ingen opklaring af, hvem fotografen kunne være, eller under hvilke omstændigheder billederne blev optaget.
Hvorfor ikke? Højst sandsynligt fordi NASA’s specialister med ansvar for at koordinere billeder og begivenheder indså, at det frie udsyn fra navigationsruden i retning mod “jordopgangen” kunne være blokeret af landingsmodulet, inden separationen mellem fartøjerne havde fundet sted. Så i årevis var det nemmere antydningsvis at koble disse billeder til et tidspunkt efter separationen mellem modulerne frem for at skulle analysere det virkelige scenarium og påvise, hvornår billederne måtte været optaget.

Der er endnu ingen oplysninger fra Apollo Image Libray om, hvem fotografen var, eller under hvilke omstændigheder de 18 fotografier skulle have været optaget. Hvis disse mange billeder skal forestille at være fotograferet gennem kommandomodulets navigationsrude, måtte dele af elementer fra modulet rage ind i billedfeltet, endnu mere udpræget end vi ser i AS11-44-6635 og AS11-44-6636. Billederne i serien AS11-44-6547 til AS11-44-6564 er perfekte – som om kontrastdæmpende og reflekterende ruder ikke fandtes. Hvor befandt kameraet sig egentlig? Det kunne ikke have været uden for fartøjet – kunne det?


AS11-44-6635
[Åbner som 2340 x 2327 px.]

 


AS11-44-6547
[Åbner som roterbar PDF.]

 

[Klik på billedet; dette og det næste billede åbner som PDF-fil: Vælg “Funktioner »” øverst til højre. Vælg derefter “Roter med uret”, så perspektivet ses “normalt”. Bemærk at Australien er det eneste synlige kontinent.]
Billederne i denne serie er fotografisk perfekte! – der ses ingen reflekser eller “støj”, selv om der ifølge drejebogen fotograferes gennem en navigationsrude med 2 lag glas, indbygget sigteskala og sandsynlige refleksioner fra modulets indre.


AS11-44-6564
[Åbner som roterbar PDF.]

 

Disse billeder er i Apollo 11 Image Library associeret med en AOS, 86 timer og 29 min GET**, der antages at ligge tæt på tidspunket for tilblivelsen. [Pr. 25. august 2015 oplyser Apollo 11 Image Library AOS-tidspunktet til 20. juli 1969 kl. 04.03 UTC; hvis vi beregner tiden, der er forløbet siden starttidspunktet for Apollo 11 missionen, den 16. juli 1969 kl. 13.32 UTC, får vi en GET på 86 timer og 31 min.] I artiklen fra 2008 blev AOS anslået at indtræffe tilnærmet 86 timer og 40 min GET, mens den bedste match med Australiens position på AS11-44-6547 til 6564 oprindeligt blev forbundet med tilnærmet 86 timer og 00 min GET. Med billederne i høj opløsning fra Apollo Magasin 44/V, der er til rådighed fra Lunar Planetary Institute (USRA), er det fair at konkludere, at den bedste match må være omkring 86 timer og 30 min.

**)  [GET: Ground Elapsed Time, tidsrummet siden sidste sekund på Jorden, stort set det samme som MET, Mission Elapsed Time, tidsrummet siden frigørelsen fra Jorden.]

Baseret på transskriptionen af samtalen ombord (Apollo 11 Onboard Voice Transcription (U), august 1969. dag 4, side 139), er det rimeligt at antage, at det var Buzz Aldrin, der stadig holdt kameraet. Men på 86 timer og 30 min GET siger han til nogen mystificering: “… dette søgebillede, det er mest bare blåt – jeg bliver ved at få overvejende sort og blåt.” Disse ord er de mest foto-relaterede på tidspunktet og sætningen den mest sammenhængende. Der er ikke en eneste oplysning om, hvad astronauterne faktisk kunne se, ingen reaktion på indtrykket af den igangværende jordopgang eller diskussion af synlige kontinenter. Så hvad talte Buzz Aldrin egentlig om? Ingen svarede på hans bemærkning, idet Neil Armstrong simpelthen skiftede emne. Ingen af dem vendte tilbage til emnet “det sorte og blå søgebillede”.

[Det er påfaldende, at ingen fra besætningen, der endnu var fuldtalligt til stede i kommandomodulet, fandt anledning til at kommentere jordopgangen, som vi ser i serien 6547 til 6564, hvis det altså var det panorama, der i nogen tænkelig virkelighed gled forbi uden for modulet, så storslået og perfekt synligt gennem manøvreruden, at det måtte smelte enhver fotografs hjerte. Hvis fotograferingen af en sådan sekvens af imponerende billeder ikke afføder en eller flere kommentarer, må fotografen være komplet lidenskabsløs og hans medrejsende optaget af noget andet mere interessant. Kun få gådefulde ord kommer over læberne på den ene af disse uimponerede opdagelsesrejsende. Mærkværdigt – og meget lidt sandsynligt; for det er meget lidt sandsynligt, at billederne hører hjemme på dette sted af rejsen — det er de bare nødt til på grund af Jordens stilling!]

3. OBSERVATION: Jorden vender forkert

Billedserien AS11-44-6632 to 6643 må nødvendigvis være optaget af Mike Collins, der var alene i kommandomodulet, hvis vi skal tage den officielle historie for pålydende. Billederne er fra tidsrummet mellem startmodulets formelle start fra måneoverfladen og indtil kort før dokningen med det kredsende kommando- og servicemodul. I denne serie, hvor startmodulet langsomt nærmer sig kommandomodulet, bliver Jorden synlig i baggrunden. Billederne har været fremhævet som det definitive bevis for, at begivenheden har fundet sted. Men ved en nærmere undersøgelse viser det sig, at det offentliggjorte tidspunkt for optagelsen af billedserien ikke harmonerer med, hvad vi kan se af Jorden. De syd- og nordamerikanske kontinenter skulle vende mod Månen, men mangler helt i billederne.


AS11-44-6632
[Åbner som 2340 x 2327 px.]

 


AS11-44-6643
[Åbner som 2340 x 2327 px.]

 


Jorden fra AS11-44-6643 i udsnit.
Hvor er Amerika?

 

Lige for tiden [december 2014] er tidspunktet i Apollo 11 Image Library for optagelsen af disse billeder angivet i en kommentar som 127 timer og 54 min, dvs. meget tæt på 128 timer og 00 min (og dokningen skulle have foregået på tidspunktet 128 timer og 03 min). En stor del af det syd- og nordamerikanske kontinent skulle have været synlige i billederne (som vist i det computer-genererede eksempel nedenfor).


Jorden set fra Månen 128 timer og 00 min GET, tæt på det tidspunkt, da startmodulet dokkede med kommandomodulet den 21. juli 1969 kl. 21.32.

 

De hvide prikker er stjerner, som må have været synlige for astronauterne, uanset om de stod på Månen eller var ombord på kommandomodulet [der er ingen atmosfære og blå lysspredning på Månen til at viske dem ud]. Vi husker astronauternes første pressekonference, hvorunder de bl.a. forklarede, at de kun kunne se stjerner fra Månens overflade gennem “optikken”:
Neil Armstrong:
“Vi var aldrig i stand til at se stjerner fra måneoverfladen eller på dagsiden af Månen med det blotte øje uden at kigge igennem optikken.” (uddrag fra Apollo Zero documentary af Jarrah White (episoden ses omkring 3 min 50 sek inde).

Diskussionen om synlige eller usynlige stjerner er ret kedsommelig, hvis man bortser fra en eklatant selvmodsigelse, der blev præsenteret længe efter Apollo-æraen. Formodningen om, at astronauterne skulle have været i stand til at se stjerner blev bekræftet i en artikel, der introducerede en auktion i 2009 over “Apollo rariteter”:

“En umiddelbar opgave for Armstrong og Aldrin efter menneskets første landing på Månen var at finde ud af, hvor de befandt sig på Månen. Til den opgave var de udrustet med et stjernekort på størrelse med en lille tallerken. Stjernekortet, som endnu har drys af månestøv på sig, blev betragtet som en vigtig del af Apollo astronauternes udstyr og forventes at komme til at indbringe mere end 70.000 dollars. “Dette stjernekort var det vigtigste navigationsmiddel vi brugte under opholdet på Månen” – lyder det i et vedlagt brev fra Buzz Aldrin.”

Buzz Aldrins kvalificering af stjernekortet som “det vigtigste navigationsmiddel vi brugte — på Månen”, modsiger hvad astronauterne i 1969 forklarede den godtroende verden, at de ikke kunne se stjerner fra Månen.

I billedudsnittet ovenfor af AS11-44-6643 er der intet amerikansk kontinent at se, kun hav, og det er formodentlig Stillehavet. Man kan kun gætte på, hvorfor det forholder sig sådan, når det formelle tidspunkt for skabelsen af disse billeder er præcist defineret. Hvor er Amerika?

En anden vigtig observation: under anflyvningen forud for sammenkoblingen, et forløb fra tilnærmet 127 timer og 40 min GET og frem til det faktiske dokningstidspunkt, må Mike Collins i den beskrevne virkelighed have været ekstremt optaget af processen med at kommunikere og sandsynligvis med at yde teknisk assistance. Det tidligere nævnte Onboard Voice Transcription dokument (dag 6, siderne 203 til 207) viser klart, hvor travlt astronauterne var beskæftiget i begge fartøjer under anduvningen. Denne manøvre ville i enhver tænkelig virkelighed udgøre en meget intens fase og kræve alle deltageres fulde koncentration.

Så hvad skal vi tro om det tidspunkt, der ifølge Apollo 11 Image Library knyttes til skabelsen af denne billedserie? Transskriptionen fra kommandomodulet fortæller, at Mike Collins virkelig var hængt op.

Apollo 11 Flight Journal, 127 timer, 54 min og 59 sek
Mike Collins (til besætningen i startmodulet):
Behøver lidt mere. Det er rigtigt; fortsæt sådan. Behøver lidt mere … (utydeligt). Det er rigtigt; fortsæt bare – kør en smule længere – kom bare – kom bare – okay, stop. Okay, jeg har den nu.

Det er ikke menneskeligt muligt for Mike Collins at være engageret i en så yderst præcis operation ved kontrolpanelerne i kommandomodulet og samtidig tage fejlfri billeder ud ad navigationsruden. Det hænger heller ikke sammen, at det kritiske tidsrum fra 127 timer, 59 min og 40 sek til 129 timer, 04 min og 08 sek, der skulle indeholde selve dokningen, specielt mangler i transskriptionen.

Et andet dokument, Technical-Air-to-Ground Voice Transcription [åbnes som PDF-her – kolonnen t.v. viser: Døgn Time Min Sek, så kig efter 05 07 57 40 (“Page 481”)], dækker selve dokningsforløbet, men er skuffende kort omkring de afgørende 32 sekunder. Den fulde ordlyd af dokningen er “Okay. You … Okay. Okay. We are all yours. Roger” fordelt på følgende replikker:

127 timer, 57 min og 40 sek — Mike: Okay.
128 timer, 00 min og 50 sek — Neil: You …
128 timer, 00 min og 56 sek — Mike: Okay.
128 timer, 03 min og 12 sek — Neil: Okay. We are all yours. Roger.

Der er intet, der relaterer sig til omhyggelig fotografering af Jorden i disse sporadiske replikker.

Det er værd at notere, at Mike Collins, til trods for at han efter planen skulle have opholdt sig alene i kommandomodulet i mere end 24 timer (mens hans kollegaer angiveligt befandt sig på Månen), ikke har fotograferet Jorden yderligere fra et eneste af disse kredsløb. Betingelserne havde ellers været langt bedre end under omløb 6. Der var ingen elementer fra landingsmodulet til at dække udsynet, og han var formodentlig mindre travl end sine kollegaer. Han forspildte yderligere 12 unikke jordopgange.
Det er slående, at astronauterne aldrig diskuterede kontinenternes skiften på jordskiven, hverken ombord på kommandomodulet eller på Månen, og aldrig Jordens tilstedeværelse i det fælles storslåede – må vi gå ud fra – panorama.

4. OBSERVATION: Australien, Australien, Australien

Nærværende forfatter [Phil Kouts] fandt nye billeder i august 2014-udgaven af Apollo Image Library. I 2008 fandtes kun indeksbillederne til denne serie fra Magasin 44/V. Det drejer sig om endnu en serie fra kredsløbet om Månen, nemlig AS11-44-6647 til 6652. Se et typisk eksempel nedenfor.


AS11-44-6651
[Åbner som 2340 x 2327 px.]

 

Arkivet oplyser ikke et tidspunkt for seriens tilblivelse, men Australien ses ude til venstre. Dermed kan tidspunktet fastsættes til omkring 135 timer og 35 min GET. Det er interessant, at kun 12 minutter tidligere, 135 timer og 23 min GET, havde mandskabet angiveligt udført den kritiske manøvre, der ville bringe kommandomodulet ud af Månens tyngdefelt. Overraskende hvis disse billeder er taget så kort efter, at besætningen var optaget af tekniske spørgsmål og kommunikationen med Houston – Neil Armstrong spørger til motorstatus efter afslutningen af motorfasen (den varede kun 2 min og 30 sek). Det var Buzz Aldrin, der mindede de øvrige om AOS og fotografering af Jorden. Faktisk er astronauterne ifølge Onboard Voice Transcript, dag 6, side 247, så afslappede og tillidsfulde som altid, især Buzz Aldrin, der opfordrer til at “få taget billederne af Jorden, der er på vej op”. Det kunne være oplægget til denne billedserie af jordopgangen.

Proceduren følger af teksten, men var det også en virkelig hændelse? Med hensyn til den aktuelle fotografering af Jorden slutter Onboard Voice Transcript brat på 135 timer, 34 min og 57 sek uden varsel om, at båndet ender. Et andet dokument, Technical Air-To-Ground Transcript, side 505, har en afbrydelse i optagelsen, da det er lige før AOS. Da den fortsætter kun 17 sekunder senere, 135 timer, 35 min og 14 sek, tyder intet på, at nogen har taget billeder af Jorden.

Så igen, hverken tidspunktet for fotograferingen eller fotografen til denne serie af billeder af jordopgangen kan umiddelbart findes. Dette er karakteristisk for samtlige billeder med Jorden fotograferet af Apollo 11’s besætning, uanset om billedet er optaget fra et fartøj eller fra Månens overflade.

Nedenfor vises tre udsnit af billeder fra Apollo Image Library med Jorden som en del af billedet, men med forskellige tidspunkter for optagelsen. Udsnittene er fra: a) omløb 6, b) Månens overflade og c) kommandomodulet efter retur-manøvren mod Jorden [trans-Earth injection]. Sammenlign med de computer-genererede billeder af Jorden for de samme tidspunkter: Jorden indtager samme relative stilling i alle billederne. Det antyder en bevidst forenkling, og mistanken om doktorering styrkes. Det er utroligt nemt at kopiere et selvstændigt billede af Jorden ind i billederne fra Månen, men det destinerer samtidig billederne til at være optaget på et bestemt tidspunkt, og hvis man kun råder over billeder af Jorden i én bestemt vinkel, kan billederne fra Månen kun “optages” med tilnærmelsesvis 24 timers og 55 minutters mellemrum. Hvis man laver kunstige billeder fra Månen på den måde, kan det bundne tidspunkt for optagelsen komme i konflikt med det vedtagne hændelsesforløb, som i forvejen fremgår af loggen.
[Det skal med i billedet, at et kamera ikke behøver at være længere væk fra jorden end 36.000 km for at tage disse billeder.] NASA’s billeder af Jorden er sandsynligvis optaget fra stationære positioner i rummet omkring Jorden. Dette perspektiv kunne være fra en geostationær satellit over Stillehavet lodret over ækvator på ca. 165° vestlig længde og ca. 2000 km syd for Hawaii.


Tv.: Fra omløb 6: AS11-44-6553, 86 timer og 30 min GET.
Mf.: Fra Månens overflade: AS11-40-5923, 110 timer og 50 min GET.
Th.: Efter retur-manøvren: AS11-44-6651, 135 timer og 35 min GET.
Apollo Image Library

 

De tre illustrationer nedenfor er computer-genererede (CGI) ved hjælp af programmet StarryNight fra Imaginova. Skyformationerne genereres ikke på grundlag af faktiske meteorologiske forhold og er mere eller mindre den samme. Bemærk stjernernes bevægelser over baggrunden.


Ad.: AS11-44-6553 + 24 t 55 min -> Ad.: AS11-40-5923 + 24 t 55 min -> Ad.: AS11-44-6651

 

Måske overflødigt at gentage, men der findes intet om ejerskabet til billederne i øverste række og ikke en eneste kommentar i Apollo Image Library om tilblivelsen.

[Satellitter i geostationært kredsløb

Kommunikationssatellitter anbringes i geostationært omløb. Højden over Jorden er typisk 36.000 km.


Klik på billedet. Ill.: ESA

 

Google Earth viser her, hvordan Jorden tager sig ud fra 36.000 km ude i rummet (i ca. 3 jorddiametres afstand). Vinklerne i perspektivet ændrer sig ikke mærkbart for det blotte øje, selv om Jorden betragtes fra Månen (ca. 11 gange længere væk).

 

Dermed kan et billede af Jorden, der er optaget fra en geostationær satellit, udmærket kombineres med billeder, der udgiver sig for at være taget fra Månen. Opløsningen er ret god og under praktisk digital doktorering ville det være nødvendigt at sløre billederne for at give indtryk af den større afstand.
Der fandtes sikkert også et par kommunikations-satellitter sidst i 60’erne (eller på tidspunktet, da billederne første gang blev offentliggjort). Så teoretisk kunne andre geostationære satellitter have bidraget med deres perspektiv af Jorden. Åbenbart har NASA holdt sig til satellitten, der viser Australien. Tre billeder med det rigtige skydække for de forskellige tidspunkter ser plausibelt ud. Den samme vinkel passer, så længe de tilsvarende fotosessioner fra Månen foregår med godt et døgns mellemrum (som vi har set). Eller måske er billederne indpasset i tidsplanen, så intervallerne er blevet på 24 timer og 55 minutter? Det kunne det påfaldende uharmoniske forhold mellem tidspunkterne for billedernes tilblivelse og de loggede aktiviteter tyde på. Udtrykt lidt mere inkvisitorisk: Hvor stor er sandsynligheden for, at der på samme mission forekommer tre fotosessioner med billeder af Jorden, og at disse tre sessioner ligger med tilmærmelsesvis 24 timers og 55 minutters intervaller?

Med dette kan vi samtidig konstatere, at det ikke er nødvendigt at fotografere Jorden fra Månen for at få billeder af Jorden, der synes at være fotograferet fra Månen.]

Konkluderende

De unikke data, der tilsammen dækker fotograferingen under Apollo 11-færden, skulle passe sammen som brikkerne i et puslespil; jo mere udredning desto færre manglende brikker, der kan give anledning til tvivl. Imidlertid er situationen præcis den modsatte; jo mere man undersøger desto dårligere passer detaljerne sammen, og jo mere tvivlsomt bliver det overordnede billede.
Det er som kommer brikkerne fra forskellige æsker.

Et eksempel er Jordens stilling på tidspunktet for dokningen mellem landingsmodulet og kommandomodulet [vist med billedet AS11-44-6643]. Fokus for den oprindelige artikel fra 2008 var på billederne af Jorden optaget fra Månens overflade. Et antal yderligere billeder (efter påstanden fotograferet af Apollo 11-besætningen fra kredsløbene omkring Månen) bidrager nu med flere huller i puslespillet. Heldigvis har Jordens rotation foran “astronauternes” kameraer gives os en uvurderlig referenceramme.

Det lader til, at NASA betjener sig af et ydersts begrænset antal kombinationer mellem Jordens stilling – og billeder fra Månen, hvor Jorden indgår som element. Begrænsningen er illustreret med eksemplerne a), b) og c). Til trods for, at Apollo 11’s besætning oplevede adskillige faser med jordopgange, er det den samme side af Jorden, der optræder i alle de foreliggende serier.
Disse få billeder af Jorden – under samme vinkel, men med forskelligt skydække – er formodentlig fotograferet fra en geostationær satellit over Stillehavet lodret over ækvator på ca. 165° vestlig længde og ca. 2000 km syd for Hawaii. Den ene vinkel på Jorden dækker alle Apollo 11 missionens billeder, hvor Jorden indgår som komponent. Ingen andre vinkler har været i brug. Risikoen for at ramme mere end én side af Jorden ud af uendeligt mange bliver her afbødet af en unikt statistisk held.

Denne begrænsning af variable forklarer også, hvorfor NASA’s specialister er tilbageholdende med at bekræfte detaljer vedrørende specifikke situationer, men overlader den tynde is til et særligt tjenerskab. NASA godkender i ny og næ en fremmed opfattelse, men opdaterer ikke selv sin information. Skiftende hjælpere medbringer egne brikker til puslespillet, og for en tid kan de nye brikker synes at udfylde et hul. Men hovedindtrykket er, at de vigtigste brikker holdes ude af spillet. Det færdige puslespil, hvor alle brikker passer naturligt sammen, er ikke nødvendigvis den mest attraktive udgave for NASA.

Retur til Fototekniske forhold eller Retur til 1. eksempel eller Videre til 3. eksempel