Politidirektørerne — et jødebesat organ

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org, Redaktionen, 2017-02-15.

 

Nuvel, i de moder­ne sam­fund har jøder­ne af klog sel­vop­hol­del­ses­drift taget plads i kir­t­ler­ne. Sam­fun­dets kir­t­ler: Bør­ser, ban­ker, mini­ste­ri­er, dag­bla­de, for­lag, vold­gifts­dom­sto­le, assu­ran­ce­sel­ska­ber, hospi­ta­ler, freds­palæ­er og andre bak­te­ri­o­lo­gi­ske insti­tu­tio­ner har hver for sig sine jøder.
— Lou­is Levy: Jøden som Freds­stif­ter, Køben­havn 1918.

Den­ne vis­ning af et jøde­be­sat organ i dan­sker­nes sam­fund er et øje­bliks­bil­le­de.

Jøde­r­nes infek­tion af vores stats­li­ge orga­ner fort­sæt­ter og ændrer grad­vis Danmark til et zio­ni­stisk pro­tek­to­rat.

Poli­ti­et er et oplagt eksem­pel på en tid­li­ge­re etnisk dansk og nogen­lun­de til­lidsvæk­ken­de orga­ni­sa­tion, der nu på alle niveau­er er under hastig for­vand­ling til et sam­men­rend af kul­tur­frem­me­de. Den igang­væ­ren­de afvik­ling af Danmark vil trans­for­me­re dan­sker­nes poli­ti til at være et beskyt­tel­ses­kor­ps for jøder­ne. Jøder­nes para­si­tæ­re vir­ke i Danmark for­ud­sæt­ter en “loy­al” ordens­magt, der sty­res af fætre og kusi­ner, som bold­værk imod kri­tik og muli­ge over­le­vel­ses-ini­ti­a­ti­ver fra dan­sker­nes side.


Dansk poli­ti — en jødisk golem!
Foto: Inter­net­tet

 

Neden­for præ­sen­te­rer vi poli­ti­di­rek­tø­rer­ne i Danmark pr. 15. febru­ar 2017 (de sva­rer til de tid­li­ge­re “poli­ti­me­stre”).

Ud af samt­li­ge 12 direk­tø­rer — er de 10 jøder!
Med andre ord, jøder­ne, der udgør min­dre end 3 pro­cent af befolk­nin­gen, besæt­ter godt 83 pro­cent af dis­se poli­ti­di­rek­tørstil­lin­ger, der kon­trol­le­rer det sam­le­de ikke mili­tæ­re ordens- og bered­skabsansvar i Danmark.

Er det mon en sand­syn­lig eller blot til­fæl­dig for­de­ling?

Abso­lut ikke; for­hol­det er direk­te udtryk for mag­tens øje­blik­ke­li­ge for­de­ling mel­lem den jødi­ske besæt­tel­ses­magt og dan­sker­ne i Danmark.

Læs efter over­sig­ten (kil­den er poli​ti​.dk), hvad den­ne over­re­præ­sen­ta­tion af “dan­ske jøder” bety­der for dan­sker­nes poli­ti og dan­sker­nes poli­ti­ske sik­ker­hed.

(Jøde­stjer­ner­ne bety­der “etnisk jøde”, i et enkelt til­fæl­de “ind­gif­tet til jøde­dom­men”. Men i beg­ge til­fæl­de er bære­ren agent for den dan­ske del af det inter­na­tio­na­le zio­ni­sti­ske spind af sam­funds­for­dær­ven­de jøder. Ude­luk­kel­sen af dan­sker­ne fra leden­de stil­lin­ger i dansk poli­ti er et skridt på vej­en til et fuld­byr­det jødisk fol­ke­mord på hvi­de euro­pæ­e­re.)


Køben­havns Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Thor­kild Fog­de


Køben­havns Ves­tegns Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Kim Chri­sti­an­sen


Nord­s­jæl­lands Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Jens-Chri­sti­an Bülow


Midt- og Vestsjæl­lands Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Anne Bar­ba­ra Side­ni­us Tøn­nes


Sydsjæl­lands og Lol­land-Falsters Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Lene Frank


Fyns Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Kit Clau­di Grøn-Iver­sen


Syd- og Søn­derjyl­lands Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Jør­gen Mar­tin Mey­er


Sydø­stjyl­lands Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Jør­gen Abra­ham­sen


Østjyl­lands Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Hel­le Kyn­de­sen


Midt- og Vestjyl­lands Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Jens Kaas­gaard


Nord­jyl­lands Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Else­met­te Cas­søe


Born­holms Poli­ti
Poli­ti­di­rek­tør Peter Møl­ler Niel­sen

Hvad betyder det, at statsapparatet overtages af jøder?

Når vi taler om poli­ti­et, taler vi om en del af det sam­le­de regu­le­rings- og ordens­sy­stem, der lov­gi­ver, efter­for­sker lov­brud og pådøm­mer lov­brud i Danmark.
Tra­di­tio­nelt har vi hyl­det prin­cip­pet om, at der kon­stant skal her­ske en orga­ni­sa­to­risk og inter­es­se­mæs­sig adskil­lel­se mel­lem de tre stats­mag­ter, den lov­gi­ven­de, den udø­ven­de og den døm­men­de magt. Den­ne ord­ning styr­ker det ind­ly­sen­de rig­ti­ge prin­cip, at den sam­me inter­es­se­grup­pe, pri­mært den sid­den­de magt­ha­ver og den­nes støt­ter, ikke selv­stæn­digt skal kun­ne både lov­gi­ve, efter­for­ske og døm­me en bor­ger med det for­mål at fast­hol­de mag­ten ved at sæt­te poli­ti­ske kri­ti­ke­re ud af spil­let. 

Tre­de­lin­gen med vandtæt­te skot­ter imel­lem fun­ge­rer til alles til­freds­hed, så læn­ge lan­dets befolk­ning er homo­gen og ude­luk­ken­de består af dan­ske­re og andre hvi­de euro­pæ­e­re. Tra­di­tio­nelt har bor­ger­ne i dan­sker­nes Danmark haft en fæl­les inter­es­se i, at enhver anden bor­ger nyder sam­me ret­fær­dig­hed i for­hold til lan­dets love, som enhver selv kun­ne ønske sig. Der­for vil en homo­gen dansk befolk­ning stræ­be efter at over­vå­ge og ved­li­ge­hol­de prin­cip­pet om adskil­lel­sen af de tre mag­ter. Den­ne vel­ud­vik­le­de kol­lek­ti­ve rets­be­vidst­hed er pro­duk­tet af en lang kul­tu­rel udvik­ling i Euro­pa.
Uhel­dig­vis deles den ikke af jøder­ne.

Det skyl­des fle­re omstæn­dig­he­der.

Den før­ste er, at jøder­ne tra­di­tio­nel ikke har formået/ønsket at udvik­le et sofi­sti­ke­ret rets­sy­stem. Det ser vi i Israel i dag. Og i før­ste halv­del af det fore­gå­en­de århund­re­de for­tæl­ler mang­fol­digt doku­men­te­ret histo­rie om den hidtil mest påtræn­gen­de mani­fe­sta­tion af jødisk rets­be­vidst­hed, da sov­jet­sty­ret myr­de­de 60 mil­li­o­ner hvi­de men­ne­sker på grund­lag af direk­ti­ver direk­te fra top­pen af det poli­ti­ske system, dvs. direk­te fra kom­bi­na­tio­nen af en lov­gi­ven­de og døm­men­de magt — til den udø­ven­de magt.
Adskil­lel­sen mel­lem den lov­gi­ven­de og døm­men­de magt eksi­ste­re­de måske for­melt, men ikke i prak­sis, efter­som det var de sam­me sam­funds­for­dær­ve­re, der fun­ge­re­de som lov­gi­ve­re, dom­me­re og poli­ti­magt — nem­lig de kom­mu­ni­sti­ske jøder, der totalt domi­ne­re­de stats­ap­pa­ra­tet.

En anden omstæn­dig­hed er, at den jødi­ske besæt­tel­ses­magt i Danmark føler sig gene­ret af adskil­lel­sen af de tre sam­funds­mag­ter. Prin­cip­pet er i vej­en for deres umid­del­ba­re fjer­nel­se af enhver kri­ti­ker og mod­stan­der, der kun­ne fin­de deres over­ta­gel­se af Danmark far­lig og kri­mi­nel. Der­for har jøder­ne siden Anden Ver­denskrig, gen­nem 70 år, infil­tre­ret og kor­rum­pe­ret de fle­ste funk­tio­ner i de tid­li­ge­re suveræ­ne natio­nal­sta­ter i Euro­pa, her­un­der Danmark.

Oven­for ser vi et eksem­pel på det fore­lø­bi­ge resul­tat af den­ne infil­tre­ring og jødi­fi­se­ring af den “neder­ste” af de tre sam­funds­mag­ter, den udø­ven­de. De to over­ord­ne­de, hhv. den lov­gi­ven­de og den døm­men­de magt er yder­li­ge­re infil­tre­ret. Det bety­der, at dan­sker­ne snart er belem­ret med en poli­ti­stat, der meget lig­ner den, der til­stræb­te at myr­de så man­ge hvi­de men­ne­sker i Sov­je­tu­ni­o­nen som det var muligt.

Hvor­dan skal det for­stås? — På den måde, at lov­giv­ning af poli­tisk betyd­ning ikke læn­ge­re afta­les mel­lem etnisk dan­ske poli­ti­ke­re og imple­men­te­res af dan­ske­re.

Jøder­ne sid­der på fler­tal­let af plad­ser såvel i de poli­ti­ske par­ti­er (som vi har påvist i andre artik­ler) som i de udvalg, der skal desig­ne love­ne; til­sva­ren­de for de mini­ste­ri­el­le admi­ni­stra­tio­ner, der skal præ­ci­se­re dem.
Dis­se vil­kår har belem­ret dan­sker­ne med gum­mi­pa­ra­graf­fer som Straf­fe­lovens § 266 b med stk. 2, den såkald­te “racis­me­pa­ra­graf”:

§ 266 b.
Den, der offent­ligt eller med for­sæt til udbre­del­se i en vide­re kreds frem­sæt­ter udta­lel­se eller anden med­del­el­se, ved hvil­ken en grup­pe af per­so­ner tru­es, for­hå­nes eller ned­vær­di­ges på grund af sin race, hud­far­ve, natio­na­le eller etni­ske oprin­del­se, tro eller seksu­el­le ori­en­te­ring, straf­fes med bøde eller fængsel ind­til 2 år.
Stk. 2.
Ved straf­fens udmå­ling skal det betrag­tes som en sær­ligt skær­pen­de omstæn­dig­hed, at for­hol­det har karak­ter af pro­pa­gan­davirk­som­hed.

Vi har frem­hæ­vet de vig­tig­ste pas­sa­ger, der er vel­eg­net i under­tryk­kel­sen af en vok­sen­de mod­stand mod jøder­nes over­ta­gel­se af Danmark.

Lad os bru­ge offent­lig­gø­rel­sen af nær­væ­ren­de og andre artik­ler fra O-D-I-N som et eksem­pel:

Vil jøder­ne føle sig tru­et af en arti­kel som den­ne?
— Det vil de ger­ne, af poli­ti­ske grun­de, men des­u­den er deres kol­lek­ti­ve samvit­tig­hed sort som en rab­bi­ners kap­pe. Der­med opfyl­der O-D-I-N alle­re­de én betin­gel­se for at bli­ve rets­for­fulgt.

Vil jøder­ne føle, at O-D-I-N udfol­der racis­me ved at pege på dem som para­sit­ter og mor­de­ri­ske kri­mi­nel­le?
— Det gør jøder­ne reflek­to­risk ved altid at udnæv­ne deres kri­ti­ke­re til “anti­se­mit­ter” og “raci­ster”. Der­med har O-D-I-N nu opfyldt hele to betin­gel­ser (efter jøder­nes vur­de­ring).

Vil jøder­ne væl­ge at opfat­te vores gen­tag­ne opfor­drin­ger til at sæt­te dem uden for ind­fly­del­se som “pro­pa­gan­da”?
— Abso­lut — her en dug­frisk for­kla­ring på “Pro­pa­gan­da” fra Den Dan­ske Ord­bog:
Infor­ma­tion, ofte usand eller ensi­dig, som udspre­des for at påvir­ke andre til at tæn­ke, mene, føle eller gøre noget bestemt.
Så selv om vi kal­der vores infor­ma­tions­virk­som­hed for “et for­søg på at væk­ke dan­sker­ne til for­stå­el­se af jøde­pro­ble­met i Danmark”, vil jøder­ne påstå, at vi både taler usandt og ensi­digt — at vi udspre­der dis­se oplys­nin­ger vil i jøder­nes for­stå­el­se have opfyldt den sid­ste betin­gel­se for at pro­pa­gan­de­re, hvor­ef­ter O-D-I-N fortje­ner en sær­ligt hård straf — en jødisk straf.

Der skal natur­lig­vis ikke være nogen begræns­ning for dan­sker­nes ytrings­fri­hed i Danmark over­ho­ve­det. Der­med hel­ler ingen græn­se for, hvad dan­sker­ne må ytre om poli­ti­ske mod­stan­de­re. Der fin­des i for­vej­en en injurie-lov­giv­ning, som er alt rige­ligt.

At vi kal­der § 266 b med stk. 2 for en “gum­mi­pa­ra­graf” skyl­des det fak­tum, at for­mu­le­rin­ger­ne i para­graf­fer­ne nemt kan under­ka­stes en for­tolk­ning, der tje­ner jøder­nes for­mål — at ryd­de kri­ti­ke­re, der adva­rer om den jødi­ske besæt­tel­ses­magt i Danmark, af vej­en.

Når jøder­ne har opnå­et total kon­trol med de tre sam­funds­mag­ter, vil ordren om at skaf­fe os dis­si­den­ter af vej­en ikke læn­ge­re føl­ge den for­mel­le kom­man­d­ovej. Ordren vil bli­ve aftalt og givet via det jødi­ske net­værk, der lokalt udfol­des i syna­go­gi­ske for­sam­lin­ger, her­un­der loka­le loger. Desvær­re — som situ­a­tio­nen er i øje­blik­ket vil ingen mors sjæl — bort­set fra os der bli­ver straf­fet — for­stå, hvor­for syste­met er ble­vet hund­re­de pro­cent fjendt­ligt.

Tvær­ti­mod, ude­fra — for dem der hol­der sig på måt­ten og føl­ger dagens nyhe­der fra sofa­hjør­net — vil bort­døm­mel­sen af O-D-I-N bli­ve opfat­tet som syste­mets ret­mæs­si­ge og hen­sigts­mæs­si­ge til­ta­le, dom og straf af viru­len­te raci­ster, og de vil bli­ve hjul­pet på vej til den­ne for­stå­el­se af jøder­nes medi­er.
“Der var tale om en nyna­zi­stisk orga­ni­sa­tion”, vil det for­ly­de, og der­med vil ingen være i tvivl om skyldspørgs­må­let.

Hvis sofa-dan­sker­ne nogen­sin­de opnår en ind­sigt med, hvad der fore­går i Danmark i dag (2017), skal det nød­ven­dig­vis være FØR jøder­nes ræd­sels­re­gi­me viser dets san­de fjæs uden pyn­te­lig til­slø­ring (i form af 5 kvin­de­li­ge ud af 10 jødi­ske poli­ti­di­rek­tø­rer, fx).
Ellers kan vi kys­se en frem­tid i fri­hed god­nat.

En beskyttende kødrand af danskere og ikke-jødiske indvandrere

I poli­tiets orga­ni­sa­tion eksi­ste­rer der nød­ven­dig­vis et antal fysi­ske — mand til mand — kon­takt­fla­der ud mod bor­ger­ne. Det kan være kon­tak­ten via civilt beman­de­de kon­to­rer, i et vist omfang ankla­ge­myn­dig­he­den, men pri­mært er det ordens­po­li­ti­et og kri­mi­nal­po­li­ti­et. Blandt dis­se berø­rings­fla­der er det for­trins­vis det uni­for­me­re­de ordens­po­li­ti, der kon­fron­te­rer bor­ger­ne.
Der­for er der meget få jøder i det neder­ste lag af patrul­je­ren­de og regu­le­ren­de poli­ti­folk. Der er lidt fle­re jøder i kri­mi­nal­po­li­ti­et, men alle­re­de laget over den uni­for­me­re­de poli­ti­mand på gaden, “den vagt­ha­ven­de”, ham der er vagt­le­der på den sted­li­ge poli­ti­sta­tion, er for det meste rek­rut­te­ret fra jøder­nes net­værk. Udnæv­nel­sen til vagt­ha­ven­de sker altid i for­bin­del­se med ændring af tje­ne­ste­sted. På den måde kan den ansæt­ten­de grup­pe væl­ge en jøde fra andre poli­tik­red­se, hvis han ikke fin­des i den loka­le. Prin­cip­pet for­sva­res med, at det er uhen­sigts­mæs­sigt at have tid­li­ge­re ens ran­ge­ren­de poli­ti­folk i rol­ler­ne som hhv. for­an- og efter­stå­en­de.
I resten af pyra­mi­den opad er poli­ti­et i dag med stor sik­ker­hed beman­det med 80 pro­cent jøder og alle top­stil­lin­ger er besat af jøder eller per­so­ner under jødisk kon­trol (den sid­ste kate­go­ri er de egent­li­ge lands­for­ræ­de­re, der vil mod­ta­ge en ret­fær­digt dom i et kom­men­de dansk juri­disk system).

I alle for­hold udfol­der jøden sin magt usyn­ligt fra et sted i net­vær­ket, der for­to­ner sig for offent­lig­he­den. Han er sjæl­dent i med­før af sin magt­po­si­tion i fysisk kon­takt med befolk­nin­gen, i så fald for­sø­ger han at dæk­ke sig bag en kryp­to­jø­des frem­træ­den.
Den afgø­ren­de for­del for jøder­ne ved den­ne for­de­ling er føl­gen­de:
Det neder­ste kon­fron­te­ren­de niveau består næsten ude­luk­ken­de af dan­ske­re og i sti­gen­de omfang ind­van­dre­re af andre racer end hvid, de sidst­nævn­te ofte med mus­lim­sk bag­grund. Det bety­der, at i en ikke så fjern frem­tid, hvor du har fået nok af poli­ti­sta­ten, og du uover­lagt kon­fron­te­rer dig med orden­mag­ten, befin­der du dig straks i det dilem­ma (idet vi går ud fra, at du er er i stand til at opfat­te dilem­ma­et), at du enten skal lade din fru­stra­tion gå ud over en anden hvid lands­mand eller hans ind­van­drer-kol­le­ga. I enhver kon­fron­ta­tion fun­ge­rer de to kate­go­ri­er som buf­fer mel­lem fru­stre­re­de bor­ge­re og des­po­ti­ske jøder. Igen vil anstif­te­ren, den inter­na­tio­na­le jøde, jub­le i syna­go­ger­ne, mens hvi­de bekæm­per hvi­de, eller hvis det lyk­kes ham at sæt­te dan­ske­re og ind­van­dre­re op mod hin­an­den.

Mis­for­stå os ikke. Alle andre racer end den hvi­de og øvri­ge kul­tur­frem­me­de ind­van­dre­re, der har bosat sig i Danmark siden 1960, skal repa­tri­e­res, men det lader sig ikke gøre, før vi ende­ligt har løst jøde­pro­ble­met i Danmark.

Hel­dig­vis, kære lands­mænd, er de jødi­ske para­sit­ter kun usyn­li­ge og uden­for ræk­ke­vid­de, ind­til vi udstil­ler dem. Jo fle­re vi er, der ken­der de ansvar­li­ge (mar­ke­ret med gule stjer­ner), jo van­ske­li­ge­re bli­ver det for dem at vin­de over os — de ret­mæs­si­ge arv­ta­ge­re til det­te land og de ret­mæs­si­ge regen­ter.

Hjælp os med med at løse jøde­pro­ble­met i Danmark ved at slut­te dig til dan­sker­nes net­værk gen­nem O-D-I-N.

PS:

For at ful­den­de din dag, kan vi lige til­fø­je, at den såkald­te fjer­de stats­magt, pres­sen (medi­e­e­je­re, redak­tø­rer og jour­na­li­ster), der for­ven­tes at føre til­syn med de tre pri­mæ­re mag­ters kon­stan­te adskil­lel­se — for længst er hund­re­de pro­cent kon­trol­le­ret af den jødi­ske besæt­tel­ses­magt.

Læs om og lyt til en beret­ning om situ­a­tio­nen i Tyskland lige nu.

Kilder:

Artik­len er til­ve­je­bragt på grund­lag af kil­der med kend­skab til dansk poli­ti inde­fra.