Politidirektørerne – et jødebesat organ

Overtagelsen

O-D-I-N.org, Redaktionen, 2017-02-15.

 

Nuvel, i de moderne samfund har jøderne af klog selvopholdelsesdrift taget plads i kirtlerne. Samfundets kirtler: Børser, banker, ministerier, dagblade, forlag, voldgiftsdomstole, assuranceselskaber, hospitaler, fredspalæer og andre bakteriologiske institutioner har hver for sig sine jøder.
— Louis Levy: Jøden som Fredsstifter, København 1918.

Denne oversigt over politidirektører i Danmark er et øjebliksbillede.

Jødernes infektion af vores statslige organer fortsætter og ændrer gradvis Danmark til et zionistisk protektorat.

Politiet er et oplagt eksempel på en tidligere etnisk dansk og nogenlunde tillidsvækkende organisation, der nu på alle niveauer er under hastig forvandling til et sammenrend af kulturfremmede. Den igangværende afvikling af Danmark vil transformere danskernes politi til at være et beskyttelseskorps for jøderne. Jødernes parasitære virke i Danmark forudsætter en “loyal” ordensmagt, der styres af fætre og kusiner, som boldværk imod kritik og mulige overlevelses-initiativer fra danskernes side.


Dansk politi – en jødisk golem!
Foto: Internettet

 

Nedenfor præsenterer vi politidirektørerne i Danmark pr. 15. februar 2017 (de svarer til de tidligere “politimestre”).

Ud af samtlige 12 direktører – er de 10 jøder!
Med andre ord, jøderne, der udgør mindre end 3 procent af befolkningen, besætter godt 83 procent af disse politidirektørstillinger, der kontrollerer det samlede ikke militære ordens- og beredskabsansvar i Danmark.

Er det mon en sandsynlig eller blot tilfældig fordeling?

Absolut ikke; forholdet er direkte udtryk for magtens øjeblikkelige fordeling mellem den jødiske besættelsesmagt og danskerne i Danmark.

Læs efter oversigten (kilden er politi.dk), hvad denne overrepræsentation af “danske jøder” betyder for danskernes politi og danskernes politiske sikkerhed.

(Jødestjernerne betyder “etnisk jøde”, i et enkelt tilfælde “indgiftet til jødedommen”. Men i begge tilfælde er bæreren agent for den danske del af det internationale zionistiske spind af samfundsfordærvende jøder. Udelukkelsen af danskerne fra ledende stillinger i dansk politi er et skridt på vejen til et fuldbyrdet jødisk folkemord på hvide europæere.)


Københavns Politi
Politidirektør Thorkild Fogde


Københavns Vestegns Politi
Politidirektør Kim Christiansen


Nordsjællands Politi
Politidirektør Jens-Christian Bülow


Midt- og Vestsjællands Politi
Politidirektør Anne Barbara Sidenius Tønnes


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Politidirektør Lene Frank


Fyns Politi
Politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen


Syd- og Sønderjyllands Politi
Politidirektør Jørgen Martin Meyer


Sydøstjyllands Politi
Politidirektør Jørgen Abrahamsen


Østjyllands Politi
Politidirektør Helle Kyndesen


Midt- og Vestjyllands Politi
Politidirektør Jens Kaasgaard


Nordjyllands Politi
Politidirektør Elsemette Cassøe


Bornholms Politi
Politidirektør Peter Møller Nielsen

Hvad betyder det, at statsapparatet overtages af jøder?

Når vi taler om politiet, taler vi om en del af det samlede regulerings- og ordenssystem, der lovgiver, efterforsker lovbrud og pådømmer lovbrud i Danmark.
Traditionelt har vi hyldet princippet om, at der konstant skal herske en organisatorisk og interessemæssig adskillelse mellem de tre statsmagter, den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Denne ordning styrker det indlysende rigtige princip, at den samme interessegruppe, primært den siddende magthaver og dennes støtter, ikke selvstændigt skal kunne både lovgive, efterforske og dømme en borger med det formål at fastholde magten ved at sætte politiske kritikere ud af spillet. 

Tredelingen med vandtætte skotter imellem fungerer til alles tilfredshed, så længe landets befolkning er homogen og udelukkende består af danskere og andre hvide europæere. Traditionelt har borgerne i danskernes Danmark haft en fælles interesse i, at enhver anden borger nyder samme retfærdighed i forhold til landets love, som enhver selv kunne ønske sig. Derfor vil en homogen dansk befolkning stræbe efter at overvåge og vedligeholde princippet om adskillelsen af de tre magter. Denne veludviklede kollektive retsbevidsthed er produktet af en lang kulturel udvikling i Europa.
Uheldigvis deles den ikke af jøderne.

Det skyldes flere omstændigheder.

Den første er, at jøderne traditionel ikke har formået/ønsket at udvikle et sofistikeret retssystem. Det ser vi i Israel i dag. Og i første halvdel af det foregående århundrede fortæller mangfoldigt dokumenteret historie om den hidtil mest påtrængende manifestation af jødisk retsbevidsthed, da sovjetstyret myrdede 60 millioner hvide mennesker på grundlag af direktiver direkte fra toppen af det politiske system, dvs. direkte fra kombinationen af en lovgivende og dømmende magt – til den udøvende magt.
Adskillelsen mellem den lovgivende og dømmende magt eksisterede måske formelt, men ikke i praksis, eftersom det var de samme samfundsfordærvere, der fungerede som lovgivere, dommere og politimagt – nemlig de kommunistiske jøder, der totalt dominerede statsapparatet.

En anden omstændighed er, at den jødiske besættelsesmagt i Danmark føler sig generet af adskillelsen af de tre samfundsmagter. Princippet er i vejen for deres umiddelbare fjernelse af enhver kritiker og modstander, der kunne finde deres overtagelse af Danmark farlig og kriminel. Derfor har jøderne siden Anden Verdenskrig, gennem 70 år, infiltreret og korrumperet de fleste funktioner i de tidligere suveræne nationalstater i Europa, herunder Danmark.

Ovenfor ser vi et eksempel på det foreløbige resultat af denne infiltrering og jødifisering af den “nederste” af de tre samfundsmagter, den udøvende. De to overordnede, hhv. den lovgivende og den dømmende magt er yderligere infiltreret. Det betyder, at danskerne snart er belemret med en politistat, der meget ligner den, der tilstræbte at myrde så mange hvide mennesker i Sovjetunionen som det var muligt.

Hvordan skal det forstås? – På den måde, at lovgivning af politisk betydning ikke længere aftales mellem etnisk danske politikere og implementeres af danskere.

Jøderne sidder på flertallet af pladser såvel i de politiske partier (som vi har påvist i andre artikler) som i de udvalg, der skal designe lovene; tilsvarende for de ministerielle administrationer, der skal præcisere dem.
Disse vilkår har belemret danskerne med gummiparagraffer som Straffelovens § 266 b med stk. 2, den såkaldte “racismeparagraf”:

§ 266 b.
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Vi har fremhævet de vigtigste passager, der er velegnet i undertrykkelsen af en voksende modstand mod jødernes overtagelse af Danmark.

Lad os bruge offentliggørelsen af nærværende og andre artikler fra O-D-I-N som et eksempel:

Vil jøderne føle sig truet af en artikel som denne?
– Det vil de gerne, af politiske grunde, men desuden er deres kollektive samvittighed sort som en rabbiners kappe. Dermed opfylder O-D-I-N allerede én betingelse for at blive retsforfulgt.

Vil jøderne føle, at O-D-I-N udfolder racisme ved at pege på dem som parasitter og morderiske kriminelle?
– Det gør jøderne reflektorisk ved altid at udnævne deres kritikere til “antisemitter” og “racister”. Dermed har O-D-I-N nu opfyldt hele to betingelser (efter jødernes vurdering).

Vil jøderne vælge at opfatte vores gentagne opfordringer til at sætte dem uden for indflydelse som “propaganda”?
– Absolut – her en dugfrisk forklaring på “Propaganda” fra Den Danske Ordbog:
Information, ofte usand eller ensidig, som udspredes for at påvirke andre til at tænke, mene, føle eller gøre noget bestemt.
Så selv om vi kalder vores informationsvirksomhed for “et forsøg på at vække danskerne til forståelse af jødeproblemet i Danmark”, vil jøderne påstå, at vi både taler usandt og ensidigt – at vi udspreder disse oplysninger vil i jødernes forståelse have opfyldt den sidste betingelse for at propagandere, hvorefter O-D-I-N fortjener en særligt hård straf – en jødisk straf.

Der skal naturligvis ikke være nogen begrænsning for danskernes ytringsfrihed i Danmark overhovedet. Dermed heller ingen grænse for, hvad danskerne må ytre om politiske modstandere. Der findes i forvejen en injurie-lovgivning, som er alt rigeligt.

At vi kalder § 266 b med stk. 2 for en “gummiparagraf” skyldes det faktum, at formuleringerne i paragrafferne nemt kan underkastes en fortolkning, der tjener jødernes formål – at rydde kritikere, der advarer om den jødiske besættelsesmagt i Danmark, af vejen.

Når jøderne har opnået total kontrol med de tre samfundsmagter, vil ordren om at skaffe os dissidenter af vejen ikke længere følge den formelle kommandovej. Ordren vil blive aftalt og givet via det jødiske netværk, der lokalt udfoldes i synagogiske forsamlinger, herunder lokale loger. Desværre – som situationen er i øjeblikket vil ingen mors sjæl – bortset fra os der bliver straffet – forstå, hvorfor systemet er blevet hundrede procent fjendtligt.

Tværtimod, udefra – for dem der holder sig på måtten og følger dagens nyheder fra sofahjørnet – vil bortdømmelsen af O-D-I-N blive opfattet som systemets retmæssige og hensigtsmæssige tiltale, dom og straf af virulente racister, og de vil blive hjulpet på vej til denne forståelse af jødernes medier.
“Der var tale om en nynazistisk organisation”, vil det forlyde, og dermed vil ingen være i tvivl om skyldspørgsmålet.

Hvis sofa-danskerne nogensinde opnår en indsigt med, hvad der foregår i Danmark i dag (2017), skal det nødvendigvis være FØR jødernes rædselsregime viser dets sande fjæs uden pyntelig tilsløring (i form af 5 kvindelige ud af 10 jødiske politidirektører, fx).
Ellers kan vi kysse en fremtid i frihed godnat.

En beskyttende kødrand af danskere og ikke-jødiske indvandrere

I politiets organisation eksisterer der nødvendigvis et antal fysiske – mand til mand – kontaktflader ud mod borgerne. Det kan være kontakten via civilt bemandede kontorer, i et vist omfang anklagemyndigheden, men primært er det ordenspolitiet og kriminalpolitiet. Blandt disse berøringsflader er det fortrinsvis det uniformerede ordenspoliti, der konfronterer borgerne.
Derfor er der meget få jøder i det nederste lag af patruljerende og regulerende politifolk. Der er lidt flere jøder i kriminalpolitiet, men allerede laget over den uniformerede politimand på gaden, “den vagthavende”, ham der er vagtleder på den stedlige politistation, er for det meste rekrutteret fra jødernes netværk. Udnævnelsen til vagthavende sker altid i forbindelse med ændring af tjenestested. På den måde kan den ansættende gruppe vælge en jøde fra andre politikredse, hvis han ikke findes i den lokale. Princippet forsvares med, at det er uhensigtsmæssigt at have tidligere ens rangerende politifolk i rollerne som hhv. foran- og efterstående.
I resten af pyramiden opad er politiet i dag med stor sikkerhed bemandet med 80 procent jøder og alle topstillinger er besat af jøder eller personer under jødisk kontrol (den sidste kategori er de egentlige landsforrædere, der vil modtage en retfærdigt dom i et kommende dansk juridisk system).

I alle forhold udfolder jøden sin magt usynligt fra et sted i netværket, der fortoner sig for offentligheden. Han er sjældent i medfør af sin magtposition i fysisk kontakt med befolkningen, i så fald forsøger han at dække sig bag en kryptojødes fremtræden.
Den afgørende fordel for jøderne ved denne fordeling er følgende:
Det nederste konfronterende niveau består næsten udelukkende af danskere og i stigende omfang indvandrere af andre racer end hvid, de sidstnævnte ofte med muslimsk baggrund. Det betyder, at i en ikke så fjern fremtid, hvor du har fået nok af politistaten, og du uoverlagt konfronterer dig med ordenmagten, befinder du dig straks i det dilemma (idet vi går ud fra, at du er er i stand til at opfatte dilemmaet), at du enten skal lade din frustration gå ud over en anden hvid landsmand eller hans indvandrer-kollega. I enhver konfrontation fungerer de to kategorier som buffer mellem frustrerede borgere og despotiske jøder. Igen vil anstifteren, den internationale jøde, juble i synagogerne, mens hvide bekæmper hvide, eller hvis det lykkes ham at sætte danskere og indvandrere op mod hinanden.

Misforstå os ikke. Alle andre racer end den hvide og øvrige kulturfremmede indvandrere, der har bosat sig i Danmark siden 1960, skal repatrieres, men det lader sig ikke gøre, før vi endeligt har løst jødeproblemet i Danmark.

Heldigvis, kære landsmænd, er de jødiske parasitter kun usynlige og udenfor rækkevidde, indtil vi udstiller dem. Jo flere vi er, der kender de ansvarlige (markeret med gule stjerner), jo vanskeligere bliver det for dem at vinde over os – de retmæssige arvtagere til dette land og de retmæssige regenter.

Hjælp os med med at løse jødeproblemet i Danmark ved at slutte dig til danskernes netværk gennem O-D-I-N.

PS:

For at fuldende din dag, kan vi lige tilføje, at den såkaldte fjerde statsmagt, pressen (medieejere, redaktører og journalister), der forventes at føre tilsyn med de tre primære magters konstante adskillelse – for længst er hundrede procent kontrolleret af den jødiske besættelsesmagt.

Læs om og lyt til en beretning om situationen i Tyskland lige nu.

Kilder:

Artiklen er tilvejebragt på grundlag af kilder med kendskab til dansk politi indefra.