Nationalsocialisme — hvad ellers?

Redaktionelt

O​-​D​-​I​-​N​.org, Christian Hansen, 2017-07-25.

 

Neden­for har jeg gen­gi­vet det typi­ske reak­tions­møn­ster, når jeg for­tæl­ler dan­ske mænd og kvin­der, at jeg er natio­nalso­ci­a­list:

Er du nazist!?” (van­tro eller ankla­gen­de beto­ning)

Jeg er natio­nalso­ci­a­list — ikke ‘nazist’, hver­ken neo-, tat­too- skin­he­ad- eller nogen anden infe­ri­ør afart, men en ærlig natio­nalso­ci­a­list i den oprin­de­li­ge betyd­ning og kapa­ci­tet.”

Det er sgu da én og sam­me sag.”

Ikke for mig. Med tiden vil du for­hå­bent­lig fin­de ud af for­skel­len, at den oprin­de­li­ge national­­socialisme hæver sig højt over de sene­re medi­ebår­ne udga­ver, som jøde­r­ne har pro­du­ce­ret og elsker at vise: lar­men­de grup­per af tato­ve­re­de og hei­len­de skin­he­ads.
Jon­ni Han­sen fra DNSB (Dansk Natio­nal-Soci­a­li­stisk Bevæ­gel­se) var loy­al over for ‘den gam­le sko­le’, men hans tid er for­bi, og bevæ­gel­sen i Danmark er fal­det i hjæl­pe­lø­se, måske bevidst destruk­ti­ve, hæn­der.
Jeg iden­ti­fi­ce­rer mig ikke med beteg­nel­ser som ‘nazi’, ‘nazist’ og ‘nazis­me’. Det er pro­pa­gan­da-udtryk, som jøde­r­ne har hæf­tet på natio­nalso­ci­a­li­ster og natio­nal-soci­a­lis­men. ‘Nazi’ er ikke en for­kor­tel­se af Natio­nalsozi­a­lis­mus, som man kun­ne tro. Udtryk­ket blev ikke anvendt i Hit­lers Tyskland. Det er en afled­ning af nav­net ‘Ignatz’, der i Bay­ern og Østrig blev brugt i betyd­nin­gen ‘enfol­dig bon­de­røv’. Først hed det ‘ignatz’, så ‘natzis’ og ende­lig ‘nazi’. ‘Nazi’ er nemt at sige, og ordet er ble­vet et ‘våben­ord’, der i jødi­ske medi­er kon­stant gen­ta­ges og asso­ci­e­res med den ene pato­lo­gi­ske løgn efter den anden om Adolf Hit­ler og det davæ­ren­de tyske folk.”

Kald det hvad du vil — for mig er ‘nazis­me’ og ‘national­­socialisme’ det sam­me — beg­ge udtryk for et ondt dik­ta­tur, der lag­de Euro­pa i rui­ner og myr­de­de et antal mil­li­o­ner jøder. Hvor­dan kan du for­sva­re det?”

Det behø­ver jeg ikke, for ingen af dine postu­la­ter er san­de.”

Jamen Hit­ler var sgu da bin­de­gal!”

Hvor­for mener du det?”

Det ved enhver vel — har du ikke gået i sko­le?”

Da jeg gik i sko­le for et antal årti­er siden, blev jeg under­vist i at være kri­tisk over for poli­ti­ke­re og medi­er. Men sam­ti­dig blev jeg umær­ke­ligt præ­pa­re­ret med, at Hit­ler var en skidt fyr. Det var den bekla­ge­li­ge stan­dard, og sko­ler­ne har ikke haft noget bed­re at byde på læn­ge. Så gen­nem mit hal­ve liv var jeg et helt almin­de­ligt offer for den pro­pa­gan­da, der alle­re­de i 1960’erne begynd­te at til­fly­de sko­ler­ne fra for­skel­li­ge jødi­ske orga­ni­sa­tio­ner. Sene­re skrev den inter­na­tio­na­le jøde­dom histo­ri­ebø­ger­ne om, og i dag er hjer­ne­va­sken sat i system, så under­vis­nings­ma­te­ri­a­let kun leve­res af jøde­r­ne. Der­med skul­le der ikke i frem­ti­den kun­ne opstå tvivl hos lære­re og ele­ver.
Først med udbre­del­sen af Inter­net­tet og adgan­gen til revi­sio­ni­stisk lit­te­ra­tur med frie men­ne­skers sun­de kri­ti­ske hold­nin­ger våg­ne­de jeg op, og det stod mig plud­se­lig klart, at den inter­na­tio­na­le jøde­dom mere eller min­dre omk­lam­rer hele den vest­li­ge ver­den, og at det er en fjendt­lig og død­sens­far­lig omk­lam­ring.
Inter­net­tet gjor­de en afgø­ren­de for­skel i adgan­gen til at ytre sig frit i et stør­re forum. Når tviv­len for alvor træn­ger sig på, vil nog­le af os opsø­ge ‘poli­tisk ukor­rekt’ infor­ma­tion for at få svar, og Adolf Hit­lers ‘Mein Kampf’ (i den ikke-mani­p­u­le­re­de udga­ve) er et eksem­pel, jeg vil frem­hæ­ve. Intet under at den­ne bog er den mest udbred­te i ver­den efter Bib­len. Jeg var også hel­dig at have mindst én frem­sy­net lærer i gym­na­si­et, der sat­te os i gang med at læse Geor­ge Orwell’s visio­næ­re bog ‘1984’, ‘Fagre nye Ver­den’ af Aldous Huxley, ‘Kal­lo­cain’ af Karin Boye og andre nød­ven­di­ge bøger. Den­ne lærer lod os ikke bare læse, men dis­ku­te­re­de ind­hol­det med os, så vi kom til at for­stå for­fat­ter­nes vig­ti­ge bud­skab.”

Adolf Hit­ler er ikke over­gå­et som stats­mand i den vest­li­ge ver­den i nye­re tid.
Foto: På grund­lag af Inter­net­tet

Så du mener ikke, at Hit­ler var bin­de­gal?”

Rig­tigt. Jøde­r­ne frem­stil­ler Hit­ler som sinds­syg, kole­risk og defekt.
Adolf Hit­ler i den vir­ke­li­ge ver­den var kro­p­s­ligt og men­talt sund, omgæn­ge­lig, ven­lig og elsk­vær­dig over for alle. Han elske­de børn og dyr. Han var kendt for at udstrå­le en sær­lig østrigsk char­me og var et idol for kvin­der­ne på sin tid. Han var yderst intel­li­gent og demon­stre­re­de en impo­ne­ren­de hukom­mel­se. Ver­dens­hi­sto­ri­en kun­ne han på fin­gre­ne. Han var deko­re­ret med Jer­n­kor­set af 2. og 1. grad for sit hel­te­mod under Før­ste Ver­denskrig. Hans mod og moral var uan­fæg­te­li­ge stør­rel­ser. Han var en bega­vet teg­ner og maler og kæm­pe­de for at beva­re euro­pæ­isk klas­sisk kunst og den fol­ke­li­ge sans for god smag og æste­tik. Han var en geni­al taler, der i sto­re for­sam­lin­ger udnyt­te­de effek­ten af skif­ten­de beto­ning og tyde­ligt kro­p­s­sprog. Adolf Hit­lers inte­gri­tet bur­de være et for­bil­le­de for alle.
Det er alle dem, der del­ta­ger i jøde­r­nes dæmo­ni­se­ring af den­ne Euro­pas stør­ste stats­mand nogen­sin­de, der er bin­de­ga­le - de sam­me der for­næg­ter National­­socialismen, den ene­ste bevæ­gel­se, der har kun­net sæt­te euro­pæ­er­ne fri og gøre dem lyk­ke­li­ge. Har du spurgt dig selv, hvor­for jøde­r­nes fana­tis­me ingen græn­ser ken­der, når det dre­jer sig om at myr­de løs på Adolf Hit­lers efter­mæ­le?”

Dine påstan­de om hans karak­ter er vel også løse postu­la­ter. Kun­ne du måske tage fejl?”

Nej, for nu ved jeg, hvad jeg taler om. Sand­he­den skal sæt­te os fri, siger man. Når den san­de ver­dens­hi­sto­rie — dvs. den til­stræbt objek­ti­ve sand­hed — for­tæl­les, udmær­ker den sig ofte ved at være skud­sik­ker. Du kan ven­de og dre­je den og for­sø­ge at angri­be den fra alle vink­ler. Den for­bli­ver uan­gri­be­lig. I øvrigt kan de fle­ste nye­re histo­ri­ske begi­ven­he­der doku­men­te­res og kryds­re­vi­de­res.
Mang­len på sub­stans og struk­tur i jøde­r­nes påstand om et Holo­caust med 6 mio. gasom­brag­te jøder er årsa­gen til, at vi nu kan afvi­se kon­struk­tio­nen som krigs­pro­pa­gan­da. Først fun­ge­re­de den som krigs­pro­pa­gan­da — sene­re som et argu­ment for jøde­r­nes til­ste­de­væ­rel­se i Palæstina. Jøde­r­ne kæm­per med det påtræn­gen­de pro­blem: at deres løg­ne om døds­lej­re, sæbe af jødisk fedt, lam­pe­skær­me af fan­gers hud, skrum­pe­de hove­d­er, døds­lej­re, mas­se­hen­ret­tel­ser og man­ge andre uhyr­li­ge påstan­de er fostret i syge jøde­rs fan­ta­si og der­med umu­li­ge at føre histo­ri­ske bevi­ser for. Løgn for løgn er den klas­si­ske Holo­caust-påstand ble­vet træv­let op og til­ba­ge­vist. Desvær­re sid­der jøde­r­ne på alle medi­er af betyd­ning, så de gen­ta­ger bare løg­ne­ne, ind­til ukri­ti­ske medie­konsu­men­ter ikke læn­ge­re kan skel­ne mel­lem fik­tion og vir­ke­lig­hed.”

Ok, så lad os et øje­blik gå ud fra, at der ikke var noget galt med Hit­ler. Det gør vel ikke national­­socialismen spi­se­lig for moder­ne men­ne­sker. Kun­ne du ikke have valgt et mere demo­kra­tisk pro­dukt?”

Nej! — og det siger jeg med efter­tryk: der er intet over eller på siden af national­­socialismen. Et af de helt sto­re bed­rag i den vest­li­ge ver­den i dag er myten om, at vi lever i et demo­kra­ti, hvor det har betyd­ning at væl­ge mel­lem et antal poli­ti­ske par­ti­er. Det er en stor illu­sion. Vi lever i et fak­tisk étpar­ti­sy­stem. Det­te ‘par­ti’ er ikke opreg­net i listen over Fol­ke­tin­gets par­ti­er. Det er et 100% jødisk par­ti (med enkel­te ikke-jødi­ske front­fi­gu­rer) og det fun­ge­rer på tværs af for­mel­le par­ti­skel. Der­med er det uden betyd­ning, om du har stemt på liste C, V eller Ø og hvem, der dan­ner rege­ring. Val­get vil altid have en jødisk rege­ring som vin­der. Der gøres et stort num­mer ud af at afhol­de fol­ke­tings­valg, at debat­te­re, væl­ge og stem­me, og vi får lov at føle stolt­hed af pro­ces­sen som en flok nai­ve idi­o­ter. Det kal­der vi natio­nalso­ci­a­li­ster for ‘demo­kra­tis­me’. Fol­ke­tings­val­ge­ne ændrer ikke en tød­del på mag­tens pla­ce­ring eller de ude­bli­ven­de for­bed­rin­ger for dan­sker­ne. Det skul­le være klart for enhver, der under­sø­ger effek­ten af de sene­ste halv­treds års fol­ke­tings­valg. Dan­sker­ne er ble­vet lul­let i søvn. Når de klæ­de­ligt har udført deres bor­ger­pligt på valg­da­gen, ven­der de til­lids­fuldt til­ba­ge til de fal­ske infor­ma­tio­ner og den blø­de under­hold­ning i TV-hjør­net — over­be­vi­ste om, at livet i Danmark er så godt, som det kan bli­ve. De skul­le bare vide, hvad de sny­des for.
Des­u­den gæl­der det, at ingen poli­tisk ide­o­lo­gi og intet poli­tisk par­ti er bed­re end de men­ne­sker, der kon­trol­le­rer bevæ­gel­sen. Der­for kom­mer ingen kendt poli­tisk model eller ide­o­lo­gi fra nogen æra i nye­re histo­rie i nær­he­den af national­­socialismen i den form, som Adolf Hit­ler præ­sen­te­re­de og ind­før­te med total suc­ces i Tyskland.
En udbredt viden om national­­socialismen og dens fortje­ne­ster er de nuvæ­ren­de magt­ha­ve­res vær­ste mare­ridt. Hvis national­­socialismen fik en ny chan­ce, vil­le den sæt­te Euro­pa og hele den euro­pæ­i­ske kul­tur i USA, Austra­li­en, New Zealand, Cana­da, Syd­afri­ka m.fl. — fri, og sta­ten Israel vil­le bli­ve pla­ce­ret mere ret­fær­digt.
Så jøde­r­ne kan ikke til­la­de en bred erken­del­se af, at de selv udgør det kar­di­na­le pro­blem for den euro­pæ­i­ske kul­tur ver­den over. Der­for fort­sæt­ter de i syge­ligt omfang dæmo­ni­se­rin­gen i for­sø­get på at ved­li­ge­hol­de vrang­bil­le­det af national­­socialismen og bevæ­gel­sen fædre og til­hæn­ge­re. Skul­le der trods det­te opstå en popu­lær for­ta­ler for natio­nal fri­hed, en der kan true jøde­r­nes bekvem­me til­væ­rel­se som snyl­te­re, er dis­se lede­re siden Anden Ver­denskrig ble­vet snig­myr­det. Af hvem tror du?”

Men jøde­r­ne har vel god grund til ikke at elske Hit­ler og hans national­­socialisme?”

Ja, men ikke i egen­skab af uskyl­di­ge ofre. Adolf Hit­ler gjor­de op med den jødi­ske infil­tre­ring af Tys­klands natio­na­le insti­tu­tio­ner, magt­po­si­tio­ner­ne i sta­ten, fag­for­e­nin­ger­ne, loger­ne, uni­ver­si­te­ter­ne, sund­heds­væs­net, rets­sy­ste­met, kar­tel­ler­ne m.fl. og med dem, der stod i spid­sen for det inter­na­tio­na­le ban­kvæ­sen. Han sat­te slet og ret jøde­r­ne fra bestil­lin­gen. Jøde­r­nes for­gif­ten­de besæt­tel­se af vore stats­li­ge orga­ner i Danmark i dag har nået sam­me ska­de­li­ge omfang, uden at nogen dan­sker til­sy­ne­la­den­de ænser det.
Der­ef­ter blev alle offent­li­ge stil­lin­ger i Tyskland besat med oprin­de­li­ge tyske­re med ansvar over for det tyske folk og den national­socialistiske rege­ring.
Jøder er under over­fla­den eks­klu­sivt loy­a­le over for den inter­na­tio­na­le ‘nation’ af jøder. Et andet sær­ken­de er, at de kata­ly­se­rer flest muli­ge vær­di­er i egen lom­me uden at føle et medansvar for sam­fun­det. Der­med lever de som snyl­te­re på vært­s­sam­fun­det. Det fører ulti­ma­tivt til jøde­r­nes bort­vis­ning, men i uhel­di­ge til­fæl­de til sam­fun­dets kul­tu­rel­le og øko­no­mi­ske fal­lit og over­ta­gel­se, som det ske­te da de jødi­ske bol­sje­vik­ker i 1922 prok­la­me­re­de Sov­je­tu­ni­o­nen på rui­ner­ne af den rus­si­ske nation. Man kan sige, at jøde­r­ne har sam­me for­hold til Adolf Hit­ler og national­­socialismen, som en pædo­fil har til en dom­mer i et ret­fær­digt rets­sy­stem. Det er ube­ha­ge­ligt at bli­ve afslø­ret og straf­fet.”

Vil du lige­frem påstå, at jøde­r­ne ikke blev for­fulgt?”

De kri­mi­nel­le eller revo­lu­tio­næ­re jøder blev rets­for­fulgt — ikke for­fulgt som etnisk grup­pe. Det er et doku­men­ter­bart fak­tum. Der fore­gik ingen orga­ni­se­ret for­føl­gel­se af almin­de­li­ge jøder i Tyskland. Der her­ske­de bestemt en gene­rel uvil­je i befolk­nin­gen over for jøde­r­ne i almin­de­lig­hed på grund af den inter­na­tio­na­le jøde­doms andel i den røde ter­ror i Sov­je­tu­ni­o­nen, men fra offi­ci­el side blev ingen lovly­di­ge jøder for­fulgt, og i prak­sis her­ske­de en fre­de­lig samek­si­stens. Op gen­nem 30’erne leve­de jøde­r­ne uan­ta­ste­de i Tyskland under det national­socialistiske system. De kom­mu­ni­sti­ske revo­lu­tio­næ­re jøder, der hav­de taget mag­ten i enkel­te del­sta­ter, var ble­vet fjer­net og anbragt i arbejds- og for­bed­rings­hu­set Dachau. Man kan gøre gæl­den­de, at kommunismen/marxismen var en legi­tim poli­tisk bevæ­gel­se, der blev under­trykt, men dens revo­lu­tio­næ­re for­søg på at gøre Tyskland til en rand­stat under Sov­je­tu­ni­o­nen var utå­le­ligt for fler­tal­let af tyske­re og for den national­socialistiske ledel­se, der hav­de sat liv og lem­mer på spil for at gen­rej­se Tyskland som natio­nal­stat. Der­for gjor­de Adolf Hit­ler op med de leden­de kom­mu­ni­ster, der alt over­ve­jen­de var jøder, ved at anbrin­ge dem under arre­st med hen­blik på poli­tisk omsko­ling. Det vil sige, at de efter udstået straf fik val­get mel­lem at til­slut­te sig den natio­na­le gen­rejs­ning eller at for­la­de Tyskland.
‘Krystal­nat­ten’ i 1938, da syna­go­ger og jødi­ske for­ret­nin­ger og nog­le af deres eje­re blev angre­bet, var en spon­tan fol­ke­lig reak­tion på, at en popu­lær tysk diplo­mat i Wien dagen for­in­den var ble­vet myr­det af en jøde. Adolf Hit­ler og par­ti­et ople­ve­de Krystal­nat­ten som en poli­tisk kata­stro­fe og for­søg­te ærligt at over­be­vi­se England og USA om, at det­te var et iso­le­ret og uøn­sket til­fæl­de. I beg­ge lan­de tord­ne­de den jødi­ske pro­pa­gan­da imod Hit­ler og tysker­ne med påstan­den om ‘jøde­for­føl­gel­se’. Hvis enkel­te jøder led over­last var det i kon­fron­ta­tio­nen med rasen­de civi­le tyske­re i det­te til­fæl­de.
Der skal ikke her­ske mind­ste tvivl om, at Hit­ler helst så alle inter­na­tio­na­le jøder helt ude af Tyskland. Men hans poli­tik var, at det skul­le ske ved fri­vil­lig udrej­se. Man­ge af jøde­r­ne næg­te­de at for­la­de Tyskland og blev ikke anfæg­tet af rege­rin­gen i peri­o­den frem til krigs­ud­brud­det i 1939. Tvær­ti­mod lyk­ke­des det i sti­gen­de omfang gen­nem sam­ar­bej­de med den zio­ni­sti­ske ver­den­sor­ga­ni­sa­tion at for­mid­le i alt 500.000 jøde­rs udrej­se til Israel med efter­sen­del­se af deres vær­di­er i form af bank­be­vi­ser. Over hund­redt­u­sin­de jøder, der var accep­te­ret som tyske­re, leve­de frit i Tyskland under det national­socialistiske system frem til kri­gens afslut­ning i 1945, og lige så man­ge gjor­de tje­ne­ste i Tys­klands væb­ne­de styr­ker.”

Men da kri­gen brød ud, begynd­te for­føl­gel­ser­ne da — det kan du vel ikke benæg­te?”

Jo. Da kri­gen brød ud, var den ikke ble­vet erklæ­ret af Tyskland. Adolf Hit­ler for­søg­te på alle måder at und­gå krig med England og USA, idet han opfat­te­de befolk­nin­ger­ne i Tyskland og Stor­bri­tan­ni­en som euro­pæ­i­ske bro­der­folk med fæl­les oprin­del­se og sam­me inter­es­se i at und­gå ind­byr­des krig. Kri­ge mel­lem Euro­pas folk vil­le svæk­ke Vest­eu­ro­pas evne til at dæm­me op for kom­mu­nis­men øst­fra — fra Sov­je­tu­ni­o­nen — den san­de trus­sel mod et frit Euro­pa, som Hit­ler rig­tigt hav­de set.
Men jøde­r­ne i England og USA vil­le det ander­le­des. Deres bro­der­skabs­fø­lel­se var ikke ret­tet mod hvi­de euro­pæ­e­re. Den tota­le ide­o­lo­gi­ske krig mod Tyskland blev alle­re­de erklæ­ret af den inter­na­tio­na­le jøde­dom i 1933, da Adolf Hit­ler var ble­vet rigskans­ler, og fra det tids­punkt begynd­te jøde­r­ne overalt at pro­pa­gan­de­re for boy­kot af Tyskland og tyske varer, hvor­ved lan­dets eks­port blev redu­ce­ret med en tien­de­del.
Sam­ti­dig agi­te­re­de jøde­r­ne med alle mid­ler for krig mod Tyskland. Det fore­gik mas­sivt fra alle bety­den­de medi­er, der for en stor del var ejet af jøde­r­ne selv. Hver­ken ame­ri­ka­ner­ne eller eng­læn­der­ne var inter­es­se­re­de i at få fami­li­en og til­væ­rel­sen øde­lagt med en ny ver­denskrig.
Da Eng­lands og Frank­rigs jøde­kon­trol­le­re­de rege­rin­ger — trods den oprin­de­li­ge mod­stand i befolk­nin­ger­ne — erklæ­re­de Tyskland krig i slut­nin­gen af 1939, ind­før­tes der natur­lig­vis krigstil­stand i Tyskland, og tyske jøder, der opfat­te­des som en sik­ker­heds­ri­si­ko, blev for før­ste gang stil­let over for føl­gen­de ulti­ma­tum: for­lad lan­det eller for­vent inter­ne­ring. Først et år sene­re blev de jøder, der ikke hav­de fulgt opfor­drin­gen, inter­ne­ret som poten­ti­el fem­te­ko­lon­ne. De blev sam­let i arbejds­lej­re i Tyskland på sam­me måde, som det sene­re ske­te i USA med ame­ri­kan­ske bor­ge­re af japansk her­komst efter angre­bet på Pearl Har­bor. Ingen krigs­før­en­de nation kan til­la­de poten­ti­el­le spio­ner og sabo­tø­rer at bevæ­ge sig frit inden for natio­nens græn­ser.”

Så din påstand er, at ingen jøder blev udsat for ‘Die End­lös­ung der Juden­fra­ge’?”

Ja, beteg­nel­sen ‘den ende­li­ge løs­ning på jøde­spørgs­må­let’ gik ude­luk­ken­de på at befri Tyskland og Euro­pa for fjendt­lig jødisk til­ste­de­væ­rel­se ved at sen­de jøde­r­ne ud af Tyskland og på læn­ge­re sigt ud af Euro­pa. En stor del af risi­ko-jøde­r­ne i Tyskland, var alle­re­de emi­gre­ret til lan­de som Israel, Austra­li­en, USA, Cana­da, m.fl.
I slut­nin­gen af 1941, var der omkring 160.000 jøder til­ba­ge i Tyskland og 40.000 i Østrig, og jeg ved ikke, hvor man­ge af dem, der blev inter­ne­ret.”

Hvor­dan kun­ne kz-lej­ren Aus­chwitz-Bir­ke­nau i Polen så ale­ne rum­me 200.000 jøder?”

Der var ikke tale om 200.000 jøder i Aus­chwitz-Bir­ke­nau. Jøde­r­ne udgjor­de omkring fyr­re pro­cent af de ind­sat­te i arbejds­lej­re­ne. Der var man­ge jøder i Polen, og da Tyskland i juni 1941 ind­led­te ‘Ope­ra­tion Bar­ba­ros­sa’ mod Sov­je­tu­ni­o­nen i håb om en hur­tig sejr mod øst for at und­gå to fron­ter i Vest­eu­ro­pa, stød­te de frem­ryk­ken­de sik­ker­heds­styr­ker på sto­re kon­tin­gen­ter af jøder i Ukrai­ne og den øvri­ge Sov­je­tu­ni­on. Til­fan­ge­tag­ne par­tisa­ner, jøder som ikke-jøder, blev hen­ret­tet som civi­le kom­bat­tan­ter efter gæl­den­de mili­tær straf­fe­lov, dvs. ved skyd­ning. Alle, der udgjor­de en sik­ker­heds­ri­si­ko bag de frem­ryk­ken­de tyske linjer, fik besked på at møde frem til regi­stre­ring. Man­ge af jøde­r­ne gik under jor­den, og resten blev trans­por­te­ret til de øst­li­ge arbejds­lej­re, bl.a. i Polen. Kri­gen skab­te et bety­de­ligt behov for arbejds­kraft til krigsin­du­stri­en, der for­sy­ne­de offen­si­ven mod Sta­lin, og kom­plek­set Aus­chwitz-Bir­ke­nau blev det stra­te­gi­ske cen­ter mod øst for en bety­de­lig krigsin­du­stri med man­ge pro­duk­tions­an­læg rundt om den cen­tra­le lejr. Kampag­nen mod øst med­før­te en bety­de­lig for­ø­gel­se af den jødi­ske til­ste­de­væ­rel­se i arbejds­lej­re­ne. Men for­må­let var at hol­de alle i live som en effek­tiv arbejds­styr­ke — ikke at ombrin­ge dem, som jøde­r­ne fort­sæt­ter med at påstå.”

Men nog­le af dem blev gas­set ihjel, det har vi set mas­ser af bevi­ser for.”

Vir­ke­lig? Det er aldrig lyk­ke­des den inter­na­tio­na­le jøde­dom — som i paren­tes bemær­ket råder over uen­de­li­ge øko­no­mi­ske mid­ler — at føre et ene­ste rede­ligt bevis for, at nogen jøde er ble­vet ombragt ved gas­ning i nogen tysk arbejds­lejr. Tvær­ti­mod er det mod­sat­te påvist til over­mål, at tysker­ne gjor­de alt for at hol­de arbejds­styr­ken i live under rime­li­ge leve­for­hold.
Læs ven­ligst ame­ri­ka­ne­ren Fred Leu­ch­ters rap­por­ter om hans under­sø­gel­ser af de påstå­e­de gaskam­re. Ingen af dis­se ligrum, som der i vir­ke­lig­he­den var tale om i Auswitz-Bir­ke­nau, har nogen sin­de været udsat for cyan­gas. Hel­dig­vis hav­de jøde­r­ne totalt over­set det fak­tum, at cyan­gas efter­la­der vari­ge spor de ste­der, hvor den kom­mer i kon­takt med beton og mur­værk. Hvis jøde­r­ne hav­de vidst det fra begyn­del­sen af deres påstand om et gas­nings-Holo­caust, vil­le de sand­syn­lig­vis have udsat de pågæl­den­de rum for cyan­gas, så ingen hav­de kun­net imø­de­gå deres påstand med tek­ni­ske bevi­ser. Men de kend­te ikke til gas­sens kemi­ske effekt på omgi­vel­ser­ne, før det var for sent så at sige, nem­lig da det var lyk­ke­des revi­sio­ni­ster at under­sø­ge ‘gaskam­re­ne’ som de før­ste. Refe­ren­cen til de påstå­e­de gaskam­re fand­tes i de egent­li­ge des­in­fek­tions­kam­re, hvor man hav­de aflu­set arbejd­s­tøj og sen­ge­tøj ved hjælp af cyan­gas. I dis­se langt min­dre kam­re fand­tes over­væl­den­de spor efter cyan­gas. Gas­sens kemi­ske blå­farv­ning af mur­vær­ket for­svin­der aldrig og vil i al frem­tid tje­ne som bevis for, hvor cyan­gas­sen blev anvendt, og spe­ci­elt hvor den ikke blev anvendt. Et polsk jødisk rets­me­di­cinsk insti­tut har gen­ta­get den ame­ri­kan­ske hen­ret­tel­ses­eks­pert Fred Leu­chers og den tyske kemi­ker Ger­mar Rudol­fs under­sø­gel­ser og er uof­fi­ci­elt kom­met til sam­me resul­tat, men det under­tryk­kes i medi­er­ne. Det er et frem­ra­gen­de eksem­pel på, at sand­he­den vil sej­re, og i mod­sæt­ning til illu­sio­ner kan vir­ke­lig­he­den under­støt­tes med viden­ska­be­li­ge bevi­ser.”

Hvor­dan vil du for­kla­re dyn­ger­ne af afpil­le­de lig af men­ne­sker, der kun var skind og ben, da de døde?”

Lad mig først give dig et bil­le­de af, hvor­dan Aus­chwitz-Bir­ke­nau lej­ren fun­ge­re i hver­da­gen frem til mid­ten af 1944. Der fand­tes et inter­nt pen­ge­sy­stem, såle­des at fan­ger­ne modt­og løn for deres arbej­de. Pen­ge­ne kun­ne omsæt­tes i en cafe­te­ri­a­lig­nen­de byg­ning, hvor man kun­ne købe tobak, bar­ber­grej og andre per­son­li­ge for­nø­de­n­he­der. Der fand­tes et stør­re vel­fun­ge­ren­de hospi­tal, hvor fan­ger­ne blev behand­let for ska­der og syg­dom­me, og hvor gravi­de kun­ne føde deres børn. Høj­gravi­de kvin­der og kvin­der med nyfød­te boe­de i en sær­lig afde­ling, hvor de kun­ne tage sig af bør­ne­ne, ind­til de kun­ne sen­des i vug­ge­stue og bør­ne­ha­ve, og mødre­ne kun­ne gen­op­ta­ge arbej­det. Der fand­tes et tea­ter med løben­de fore­stil­lin­ger, en bio­graf og et min­dre sym­fo­ni­o­r­ke­ster beman­det af musi­ke­re blandt fan­ger­ne. Der var en stor swim­m­ing­pool til rådig­hed for alle, og der fand­tes en fold­bold­ba­ne, hvor fx fan­ger­nes hold spil­le­de mod SS-vag­ter­nes eller sta­bens hold. Der delt­og også fold­bold­hold ude­fra.
Den­ne almin­de­li­ge orden blev ulyk­ke­lig­vis gen­tag­ne gan­ge afbrudt ved udbrud af lejr-tyfus, plet­ty­fus, der blev ind­ført med fan­ger­ne fra øst. Dis­se epi­de­mi­er kræ­ve­de hver gang man­ge dødsof­re, men epi­de­mi­er­ne kun­ne bekæm­pes, så læn­ge for­sy­nin­gen af anti­bi­o­ti­ka og anden medi­cin var nor­mal. Kro­p­slus var den pri­mæ­re smit­tespre­der, og der­for blev fan­ger­nes hoved- og kro­ps­be­håring klip­pet helt kort ved ankom­sten til lej­ren for­ud for det før­ste bad — og der­ef­ter holdt kort. Fan­ger­ne gik regel­mæs­sigt i bru­se­bad med mas­ser af varmt vand og sæbe. Deres beklæd­ning blev hyp­pigt udskif­tet med des­in­fi­ce­re­de og luf­te­de arbejds­drag­ter og sko. Røde Kors inspi­ce­re­de regel­mæs­sigt lej­ren (lej­re­ne), så læn­ge rej­sen gen­nem Polen kun­ne ske uhin­dret. Alle rap­por­ter fra Røde Kors viser, at for­hol­de­ne var til­freds­stil­len­de, men også, at påbud om min­dre udbed­rin­ger blev givet og efter­le­vet.
Sabo­ta­ge, flugt­for­søg og alvor­li­ge for­bry­del­ser blev straf­fet med døden, ikke arbi­trært, men i med­før af det gæl­den­de ordens­reg­le­ment.
Fan­ger­nes pri­va­te beklæd­ning, tasker, kuf­fer­ter m.v., blev opbe­va­ret i lager­byg­nin­ger, ren­gjort og ord­net, så det kun­ne udle­ve­res til eje­ren ved løsla­del­sen. Løsla­del­se var kun muligt for fan­ger, der ikke repræ­sen­te­re en sik­ker­heds­ri­si­ko på fri fod, og der­for blev jøde­r­ne ikke løsladt, så læn­ge kri­gen vare­de.
Under epi­de­mi­er­ne døde jøder som ikke-jøder i hund­red­vis, og den eksi­ste­ren­de kre­ma­to­ri­e­ka­pa­ci­tet kun­ne ikke føl­ge med. Der blev gjort et for­søg på at afbræn­de lige­ne i en åben udgrav­ning for at imø­de­gå smit­te­fa­ren. Det blev hur­tigt opgi­vet, da lej­ren, oprin­de­ligt en polsk kaser­ne, var opført i et mose­om­rå­de, og grund­vands­spej­let lå, selv efter afdræ­ning, kun 1 meter under over­fla­den. Man fryg­te­de, at drik­ke­van­det vil­le bli­ve infi­ce­ret. Der­for måt­te man under epi­de­mi­er­ne anbrin­ge bun­ker af lig i det fri og behand­le dem med læsket kalk, ind­til de kun­ne afvik­les ved kre­me­ring. Der er aldrig fun­det spor af mas­se­gra­ve på lej­r­om­rå­det eller omkring Aus­chwitz-Bir­ke­nau-kom­plek­set — eller noget andet sted i øvrigt på tysk for­an­led­ning.
Men­ne­sker der ram­mes af plet­ty­fus får høj feber og kan ikke hol­de mad eller vand i sig. Ofre­ne dehy­dre­res og mister hur­tigt vægt, og hvis behand­lin­gen ikke vir­ker, ender de med at lig­ne musel­mænd. Der er eksemp­ler på, at også med­lem­mer af lej­rsta­ben døde af tyfus under epi­de­mi­er­ne.
Fra mid­ten af 1944 kun­ne alli­e­re­de fly bom­be og besky­de alt, hvad der rør­te sig på jor­den, og for­sy­nin­gen af medi­cin og føde­va­rer til lej­re­ne blev afbrud. Dødstal­le­ne på grund af tyfus og almin­de­li­ge syg­dom­me steg af den grund dra­ma­tisk. Sam­ti­dig svig­te­de for­sy­nin­gen af kul til kre­ma­to­ri­er­ne. Der går 80 kg kul til kre­me­rin­gen af et enkelt lig. De døde blev pla­ce­ret uden­dørs i stak­ke, som man ikke var i stand til at afvik­le. Det var dis­se lig­bun­ker, der mød­te de “befri­en­de” rus­si­ske og ame­ri­kan­ske styr­ker og som på ulyk­ke­lig vis kom til at ‘bekræf­te’ den jødi­ske pro­pa­gan­da om et orga­ni­se­ret mas­se­mord i lej­re­ne.
Da de alli­e­re­de efter den tyske over­gi­vel­se pla­ce­re­de tyske krigs­fan­ger i til­sva­ren­de kon­cen­tra­tio­ner, arve­de de pro­ble­met med tyfu­sepi­de­mi­er, og titu­sin­der af tyske fan­ger døde under til­sva­ren­de tragi­ske for­hold. I mod­sæt­ning til mora­len i de tyske lej­re, myr­de­de De alli­e­re­de med over­læg og under super­vi­sion af den ame­ri­kansk-jødi­ske gene­ral Eisen­hower 1,5 mil­li­o­ner tyske krigs­fan­ger, der blev ind­heg­net på åbne mar­ker uden til­stræk­ke­lig beklæd­ning, føde og ly. Et oplagt til­fæl­de af over­lagt mas­se­mord. Alt i alt blev 16 mil­li­o­ner tyske­re, civi­le som mili­tæ­re, myrdet/deporteret af rus­se­re, ame­ri­ka­ne­re og i min­dre omfang bri­ter — efter kri­gens afslut­ning — alt efter jødisk isce­ne­sæt­tel­se.
Ale­ne på den bag­grund var jøde­r­ne nødt til at lan­ce­re påstan­den om et Holo­caust med mord på 6 mil­li­o­ner jøder. Reelt døde omkring 300.000 men­ne­sker, jøder som ikke-jøder, i de tyske arbejds­lej­re under Anden Ver­denskrig. De alli­e­re­des hen­syns­lø­se bomb­ning og beskyd­ning af ikke mili­tæ­re instal­la­tio­ner Tyskland var i høj grad en med­vir­ken­de årsag til tab­stal­let.”

Så du er alt­så også Holo­caust-benæg­ter?”

Nej, hvor­dan kan jeg benæg­te noget, der ikke har fun­det sted? Jøde­r­nes pro­blem med den­ne besvær­li­ge påstand frem­går tyde­ligt af det fak­tum, at hvor jøde­r­ne har total ind­fly­del­se på de juri­di­ske syste­mer i Euro­pa, er der nu for­bud mod at dis­ku­te­re den­ne vig­ti­ge del af histo­ri­en. Det er i øje­blik­ket vil­kå­re­ne i 17 euro­pæ­i­ske lan­de. Der har du vir­ke­lig en benæg­tel­se af for­mat, og det er den, der ikke må anfæg­tes. Det er abso­lut ube­gri­be­ligt, at euro­pæ­er­ne fin­der sig i det.”

Jeg vil­le nu alli­ge­vel væl­ge en anden poli­tisk bevæ­gel­se, hvis jeg var dig. Hvor­for ikke bare være rea­li­stisk og væl­ge Dansk Fol­ke­par­ti, hvis du vil være patri­o­tisk og tje­ne det moder­ne Danmark?”

Som jeg tid­li­ge­re var inde på. — Intet eksi­ste­ren­de poli­tisk til­bud i Danmark mat­cher på nogen måde, hvad national­­socialismen står for. Dansk Fol­ke­par­ti er lige så infil­tre­ret med jøder/zionister, som de øvri­ge par­ti­er, der ope­re­rer i Danmark. Når poli­ti­ker­ne kæm­per ind­byr­des for at frem­hæ­ve det ene eller andet vær­di­lø­se pro­gram, er det kun i for­sø­get på at opnå en høje­re løn. Det bety­der ikke en døjt for dem, hvor­dan Danmark rege­res, for det har de ingen ind­fly­del­se på. Den måde Danmark er ble­vet rege­ret på gen­nem 50 år har til for­mål at afskaf­fe Danmark som en uaf­hæn­gig stat og dan­sker­ne som et uaf­hæn­gigt folk. Det er på tide med et ærligt alter­na­tiv, der tje­ner Danmark og dan­sker­ne frem for jøde­r­ne, og det for­ud­sæt­ter en rege­ring, der sæt­ter jøde­r­ne fra bestil­lin­gen. Ind­til da vil ind­van­drin­gen og den gene­rel­le derou­te fort­sæt­te, og dansk iden­ti­tet vil bli­ve en by i Rusland.
Hvis du nogen sin­de har fore­ta­get tan­ke­eks­pe­ri­men­tet at for­mu­le­re det poli­ti­ske system, der vil­le være opti­malt for dan­sker­ne — og i øvrigt for en hvil­ken som helst anden euro­pæ­isk nation — så vil­le din kon­klu­sion, hvis den ellers byg­ge­de på til­stræk­ke­lig oplys­ning, nød­ven­dig­vis bli­ve en model, der alle­re­de for 90 år siden blev udvik­let i Tyskland under beteg­nel­sen National­­socialisme.
Jeg vil ger­ne kort for­kla­re syste­mets pri­mæ­re for­trin. Du får også en liste med de 25 punk­ter fra det national­socialistiske pro­gram.
Ind­led­nings­vis blev jøde­r­nes ska­de­li­ge ind­fly­del­se i sam­fun­det fjer­net ved lov, idet alle offent­li­ge posi­tio­ner, og alle øvri­ge magt­po­si­tio­ner med ind­fly­del­se på natio­nal­sta­tens ve og vel, blev for­be­holdt etni­ske tyske­re med direk­te ansvar over for rege­rin­gen og den øvri­ge befolk­ning. Det betød, at jøde­r­ne måt­te for­la­de stil­lin­ger i sta­ten, på uni­ver­si­te­ter­ne, i rets­sy­ste­met, i ban­ker­ne, i fag­for­e­nin­ger­ne m.fl. og der­ef­ter tje­ne til livets ophold på lige fod med alle andre i sam­fun­det. Jøder rea­ge­rer på fysisk arbej­de som Dra­cu­la på vie­vand. De hav­de tra­di­tio­nelt levet som udbyt­te­re med en sel­vop­fat­tel­se, der kun afhang af, hvor meget de kun­ne pra­le af spe­ku­la­ti­ve fortje­ne­ster. Ale­ne fjer­nel­sen fra lukra­ti­ve arbejds­fri stil­lin­ger fik man­ge jøder til at for­la­de Tyskland — og den­ne revi­sion blev skin­gert for­dømt af den inter­na­tio­na­le jødi­ske pres­se som ‘jøde­for­føl­gel­se’.
Den eksi­ste­ren­de valu­ta, der var afhæn­gig af det inter­na­tio­na­le bank­sy­stem, var gæld­be­tyn­get efter uhyr­li­ge pålæg i Ver­sail­le­strak­ta­ten om tysk beta­ling af krigs­ska­de­ser­stat­ning. Den blev erstat­tet af en ny natio­nal og gæld­fri valu­ta med arbej­de som garan­ti og vær­di­må­ler. Den kun­ne ikke gøres til gen­stand for spe­ku­la­tion og åger­for­rent­ning. Fol­ket blev betalt med nye Rei­chs­mark i for­hold til, hvad man præ­ste­re­de, og det med­før­te en gene­rel soli­da­risk væk­kel­se, hvor alle bidrog af bed­ste evne med arbej­de til sam­fun­dets gene­rel­le for­bed­ring. Bevidst­he­den om, at vær­di­en af præ­ste­ret arbej­de alt over­ve­jen­de kom den pro­duk­ti­ve befolk­ning til gode — i mod­sæt­ning til uen­de­li­ge afbe­ta­lin­ger på gæld til ban­ker­ne — vir­ke­de som et alt omsig­gri­ben­de inci­ta­ment, og virk­nin­gen var mærk­bar i form af øget beta­lings­ev­ne og hur­tigt for­bed­ret vel­færd.
Den destruk­ti­ve — jødisk desig­ne­de — kamp mel­lem arbejds­gi­ve­re og fag­for­e­nin­ger blev erstat­tet af en Arbejds­front, der ind­før­te ‘Arbeit durch Freu­de’ — arbej­de gen­nem glæ­de med stats­ligt fast­lag­te mini­mum­løn­nin­ger. Det sik­re­de arbejds­fre­den og for­hin­dre­de øde­læg­gen­de strej­ker. Arbejds­styr­ken blev bl.a. beløn­net med rekre­a­ti­ve — og kul­tur- og sport­s­frem­men­de anlæg i nær­he­den af arbejds­ste­der­ne, end­da med mulig­hed kryd­stog­trej­ser på luksus­ski­be. Dis­se ski­be måt­te inter­es­sant nok ikke læg­ge til kaj i England efter for­bud fra de engel­ske myn­dig­he­der.
Det er kun nog­le af hoved­punk­ter­ne. For­bed­rin­ger­ne til gavn for fol­ket var omfat­ten­de og et vid­nes­byrd for alle om, at målet for natio­nal gen­rejs­ning ikke var begrun­det i tom snak, men var en æres­sag for par­ti­et og stats­le­de­ren. Der fand­tes ingen pam­pe­re, ingen kor­rup­tion, ingen ufortjent eli­te, og kri­mi­na­li­te­ten faldt til et mini­mum.
Tysker­ne betrag­te­de med stolt­hed tiden under og efter den­ne natio­na­le gen­rejs­ning som den mest soli­da­ri­ske, lyk­ke­li­ge og for­håb­nings­ful­de peri­o­de i det tyske riges histo­rie, og de ønske­de kun, at den aldrig vil­le høre op, og at Adolf Hit­ler vil­le for­bli­ve deres leder i al frem­tid.”

Det lyder jo som et jule­e­ven­tyr fra Walt Dis­ney. Er du sik­ker på, at den tyske befolk­ning ikke sav­ne­de et demo­kra­ti med mulig­hed for at stem­me på et andet par­ti?”

Det gjor­de en del af jøde­r­ne utvivl­s­omt. Kom­mu­ni­st­par­ti­et var af gode grun­de ble­vet for­budt, ellers vil­le ufre­den mel­lem marxi­ster­ne og natio­nalso­ci­a­li­ster­ne have fort­sat overalt i sam­fun­det. Men hvis nogen for­sam­ling vil­le ska­be og stem­me på et ikke marxistisk/kommunistisk par­ti, var det en åben mulig­hed. Demo­kra­ti­et var ikke afskaf­fet. Sagen er blot, at ingen kun­ne fore­stil­le sig noget bed­re pro­gram end det national­socialistiske eller nogen bed­re leder end Adolf Hit­ler, så ingen hav­de behov for, at noget skul­le gøres ander­le­des for befolk­nin­gen og sta­ten som hel­hed.”

Nå, men lad os så slut­te her, så vil jeg læse de 25 punk­ter, der næp­pe kan appel­le­re til en nuti­dig dansk befolk­ning.”

Det bety­der natio­nens under­gang, hvis du har ret i det. Men læs nu med åbent sind!”

***

De føl­gen­de 25 punk­ter så ander­le­des ud i 1920 på grund af de sær­li­ge for­hold i det davæ­ren­de Tyskland. I den ori­gi­na­le udga­ve blev de frem­lagt af Adolf Hit­ler på et møde i Hof­bräuhaus i Mün­chen den 24. febru­ar 1920 som det nye par­ti­pro­gram for NSDAP (National­socialistisk tysk arbej­der­par­ti).

Her føl­ger vores udga­ve fra Dan­marks National­socialistiske Par­ti, til­pas­set dan­ske, nuti­di­ge for­hold, men loy­alt i essen­sen i for­hold til det oprin­de­li­ge pro­gram:

1. Fol­ket:
Alle dan­ske­re er hvi­de euro­pæ­e­re af etnisk dansk her­komst.

2. Suveræ­ni­tet:
Riget Danmark er uaf­hæn­gigt af inter­na­tio­na­le kon­ven­tio­ner, inter­na­tio­na­le stats­dan­nel­ser og inter­na­tio­nalt ban­kvæ­sen. Danmark skal for­la­de EU og ude­luk­ken­de rege­res fra Fol­ke­tin­get.

3. Danmark for dan­sker­ne:
Danmark ejes af dan­sker­ne og kan ikke deles med frem­me­de.

4. Stats­bor­ger­skab:
Kun dan­ske­re kan bli­ve stats­bor­ge­re i Danmark. Spe­ci­elt er jøder ikke dan­ske­re (eller euro­pæ­e­re) og kan ikke opnå dansk stats­bor­ger­skab.

5. Frem­med­be­søg:
En ikke-dan­sker, der ophol­der sig i Danmark har sta­tus af frem­med og behand­les som gæst. En frem­med kan ophol­de sig som gæst i Danmark i en fast­sat peri­o­de og er i den tid under­gi­vet frem­med­lov­giv­nin­gen.

6. Myn­dig­hed:
Kun dan­ske­re har ret til at beskæf­ti­ge sig med sta­tens ledel­se og lov­giv­ning. Der­for skal ethvert offent­ligt embe­de i Danmark, uan­set dets beskaf­fen­hed, beklæ­des af en dan­sker. Færin­ger og grøn­læn­de­re har plads i Fol­ke­tin­get med 2 plad­ser for hvert af områ­der­ne.

7. Sta­tens plig­ter:
Sta­ten for­plig­ter sig først og frem­mest til at for­bed­re og ved­li­ge­hol­de dan­sker­nes erhvervs-, eksi­stens- og over­le­vel­ses­be­tin­gel­ser. Såfremt det ikke er muligt at ernæ­re befolk­nin­gen af dan­ske­re, færin­ger, grøn­læn­de­re sam­men med frem­me­de i Danmark skal frem­me­de fra lan­de uden for rigs­fæl­les­ska­bet for­la­de riget.

8. Ind­van­drings­stop og repa­tri­e­ring:
Enhver indrej­se af andre end dan­ske­re, grøn­læn­de­re og oprin­de­li­ge euro­pæ­e­re til­la­des kun som et tids­be­græn­set ansøgt gæste­op­hold. Alle af ikke oprin­de­lig euro­pæ­isk her­komst, ind­van­dret til Danmark efter 1960, med und­ta­gel­se af grøn­læn­de­re, adop­te­re­de børn og frem­me­de ægte­fæl­ler, skal med sam­men­ført og til­kom­men fami­lie for­la­de riget fri­vil­ligt med­brin­gen­de deres vær­di­er og kapi­ta­li­se­re­de ejen­dom — eller imø­de­se tvun­gen udvis­ning til deres hjem­land eller nær­me­ste kul­tur­fæl­les­skab. Til­sva­ren­de gæl­der oprin­de­li­ge euro­pæ­e­re og grøn­læn­de­re, der er ind­van­dret til Danmark siden 1960 og ikke har været selv­for­sør­gen­de under mindst 80% af ophol­det, eller har over­t­rå­dt straf­fe­loven. Dan­ske­re, der gif­ter sig med ikke-euro­pæ­e­re, vil bli­ve opfor­dret til at tage ophold i ægte­fæl­lens hjem­land.

9. Lig­hed:
Alle stats­bor­ge­re har lige ret­tig­he­der og plig­ter. Hen­sy­net til almen­vel­let går for­ud for den enkel­te.

10. Plig­ten til at fortje­ne sin løn:
Enhver bor­ger i rigs­fæl­les­ska­bet har pligt til at præ­ste­re et arbej­de, intel­lek­tu­elt eller legem­ligt. Den enkel­tes præ­sta­tion skal være nyt­tig for hel­he­den.

11. Spe­ku­la­tion:
Ind­kom­ster, der er frem­bragt uden fysisk eller intel­lek­tu­elt arbej­de, er ulov­li­ge og kan beslag­læg­ges. For­rent­ning af udlåns­ka­pi­tal med mere end 5% er for­budt.

12. Spe­ku­la­tion i krig:
Ind­kom­ster, der af nogen i Danmark er til­ve­je­bragt ved at fem­brin­ge eller ved­li­ge­hol­de en kon­flikt eller krigstil­stand i ind- eller udland, beslag­læg­ges. De ansvar­li­ge straf­fes hårdt.

13. Monopol­dan­nel­ser:
Alle pri­va­te virk­som­he­der, der har karak­ter af kar­tel­ler, natio­na­li­se­res. Ind­byr­des pris­af­ta­ler mel­lem pri­va­te virk­som­he­der for at fast­hol­de en kun­stigt høj mar­kedspris er for­budt. Over­træ­del­sen med­fø­rer, at virk­som­he­der­ne beslag­læg­ges og de ansvar­li­ge straf­fes.

14. Virk­som­heds­skat:
Alle virk­som­he­der inden for rigs­fæl­les­ska­bet skal sva­re skat til den dan­ske stat af den fak­ti­ske fortje­ne­ste, der er opnå­et inden for riget. Skat­te­und­dra­gel­se med­fø­rer, at virk­som­he­den beslag­læg­ges og de ansvar­li­ge straf­fes.

15. Pen­sio­ne­ring:
Pen­sio­ner og faci­li­te­ter til Dan­marks pen­sio­ni­ster skal udbyg­ges med hen­blik på et langt og ind­holds­rigt oti­um.

16. Han­del og virk­som­he­der:
Der skal kon­stant arbej­des på at ved­li­ge­hol­de en sund og leve­dyg­tig mid­del­stand. Inter­na­tio­na­le for­ret­nings­kæ­der er for­budt. Der skal altid skaf­fes plads til nye min­dre nærings­dri­ven­de. Den­ne kate­go­ri, inklu­si­ve land­bru­get, skal begun­sti­ges ved leve­ran­cer til stat og kom­mu­ner.

17. Grund­af­gift:
Jord­a­re­a­let i Danmark til­hø­rer alle dan­ske­re. Til finan­si­e­ring af sta­tens udgif­ter beta­ler alle, der beslag­læg­ger en del af det­te are­al, en fast lav grund­af­gift. Afgif­ten er ens for alle og ydes årligt pr. m2. Offent­li­ge anlæg er fri­ta­get for grund­af­gift. Jor­den kan ikke købes eller sæl­ges. Eks­pro­p­ri­a­tion af områ­der til for­del for almen­vel­let med­fø­rer sta­tens erstat­ning til eje­ren af anlæg og bebyg­gel­se på jord­a­re­a­let efter gæl­den­de mar­kedspri­ser.

18. Udbyt­ning:
Hen­syns­lø­se dan­ske­re, der med deres virk­som­hed i Danmark ska­der med­bor­ge­re eller bor­ge­re i udlan­det, skal straf­fes i Danmark. En frem­med, der begår en til­sva­ren­de for­bry­del­se i Danmark, skal udvi­ses per­ma­nent og på anmod­ning udle­ve­res til straf i udlan­det.

19. Rets­sy­ste­met:
Rets­sy­ste­met fun­ge­rer efter vest­li­ge tra­di­tio­ner og prin­cip­per. Stren­ge­ste straf i freds­tid er stra­f­ar­bej­de på liv­s­tid. Døds­straf kan kom­me på tale ved frem­me­des krigs­lig­nen­de angreb på nogen dansk bor­ger eller dansk insti­tu­tion i ind- eller udland.

20. Uddan­nel­ses­sy­ste­met:
For at gøre det muligt for enhver dyg­tig og flit­tig dan­sker at erhver­ve sig høje­re uddan­nel­se og der­med kva­li­fi­ce­re sig til en leden­de stil­ling, dra­ger sta­ten omsorg for, at den fol­ke­li­ge under­vis­ning kon­stant hol­des på et højt niveau i for­hold til inter­na­tio­na­le nor­mer. Stu­di­e­pla­ner­ne ved samt­li­ge lære­an­stal­ter skal til­pas­ses vil­kår og behov i det prak­ti­ske liv.
Når børn er gam­le nok til at mod­ta­ge under­vis­ning, skal for­æl­dre og sko­ler bibrin­ge dem for­stå­el­sen af de grund­lig­gen­de prin­cip­per for national­­socialismen til sam­men­lig­ning med kom­mu­nis­me, libe­ra­lis­me, demo­kra­tis­me m.fl. Rigs­fæl­les­ska­bets børn har lige ret til under­vis­ning. Børn med spe­ci­el­le anlæg skal kun­ne udvik­le deres talent gen­nem en stats­be­talt uddan­nel­se.

21. Fol­kes­und­he­den:
Sta­ten er over­ord­net ansvar­lig for fol­kets sund­hed og for at garan­te­re fami­li­er­ne, at kvin­den i en ung alder kan føde fle­re børn og dra­ge omsorg for dem i fami­li­ens ram­mer. Børn må ikke udnyt­tes som arbejds­kraft ud over, hvad der er sundt og opdra­gen­de. Sta­ten skal stil­le anlæg og mid­ler til rådig­hed for den kon­stan­te for­bed­ring af befolk­nin­gens fysi­ske og men­tale sund­hed. Det er obliga­to­risk at dyr­ke gym­na­stik og andre for­mer for sund sport og kon­kur­ren­ce.

22. For­sva­ret:
Dan­sker­nes tre værn skal bestå af vær­neplig­ti­ge dan­ske­re og statsan­sat­te offi­ce­rer. For­sva­ret skal være uaf­hæn­gigt af pri­va­tø­ko­no­mi­ske inter­es­ser. Danmark skal ud af NATO. Dan­marks for­svar skal styr­kes for at vær­ne rigets neut­ra­li­tet. Et forsvars­samarbejde med uaf­hæn­gi­ge nor­di­ske lan­de er ønske­ligt.

23. Medi­er:
a) Bevidst urig­tig infor­ma­tion er for­budt under stra­fansvar.
b) Samt­li­ge lede­re og med­ar­bej­de­re på dansk­spro­ge­de medi­er skal være dan­ske­re.
c) Frem­me­de kan ikke eje dan­sker­nes medi­er eller have ind­fly­del­se på dem.
d) Ikke-dansk­spro­ge­de medi­er skal have sta­tens til­la­del­se til at udkom­me, og der skal i alle til­fæl­de med­føl­ge en kom­plet dansk over­sæt­tel­se pr. udsen­del­se. Over­træ­del­se med­fø­rer medi­ets ned­læg­gel­se og frem­me­de med­ar­bej­de­res udvis­ning for bestan­dig.
e) Frem­stil­ling af sam­funds­un­der­gra­ven­de kunst- og lit­te­ra­tur­ud­tryk samt udstilling/ udbre­del­se af sam­me er for­budt. Til­sva­ren­de gæl­der for por­no­gra­fi.

24. Reli­gion:
Der er fri­hed for alle reli­gi­øse beken­del­ser, hvis troslæ­ren ikke stø­der an mod dan­sker­nes opfat­tel­se af lov­lig­hed og moral. Der­med er jøde­dom­men, omskæ­ring af dren­gebørn og ritu­el slagt­ning for­budt. Der er ingen statskir­ke, men den national­socialistiske ledel­se skal altid repræ­sen­te­re et kri­stent stand­punkt.
Dan­ne­brog er natio­nens offi­ci­el­le flag. Kon­ge­hu­sets neut­ra­le og repræ­sen­ta­ti­ve vir­ke beva­res.

25. Rigs­fæl­les­ska­bets ledel­se:
Dan­marks par­la­men­ta­ri­ske grund­lag er demo­kra­tisk med valg til Fol­ke­tin­get. Fol­ke­tin­gets 179 plad­ser skal altid besæt­tes med 175 dan­ske­re, 2 færin­ger og 2 grøn­læn­de­re. Rege­rin­gen har uind­skræn­ket magt overalt inden for rigs­fæl­les­ska­bet og over dan­ske enhe­der og repræ­sen­ta­tio­ner i udlan­det. Regio­ner og kom­mu­ner sty­res og admi­ni­stre­res ude­luk­ken­de af de loka­le repræ­sen­tan­ter for det/de rege­rings­dan­nen­de parti/partier i sam­ar­bej­de med den cen­tra­le ledel­se.
Leder­ne af Dan­marks National­socialistiske Par­ti i rege­ring for­plig­ter sig til at gen­nem­fø­re dis­se 25 punk­ter.