Mordet på J. F. Kennedy er “forklaret” af Hollywood -
her er sandheden

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org praes. Cedric X, The Final Call (2001), kommentar af Hugo Ravn, 19. november 2013.

 

John F. Ken­ne­dy (f. 1917 – d. 1963) var den mest tro­vær­di­ge og loven­de ame­ri­kan­ske præ­si­dent i nye­re tid. Hans efter­mæ­le svi­nes regel­mæs­sigt til i jøder­nes medi­er, som det er kuty­me hos dem, når en mod­stan­der af betyd­ning skal “fuld­stæn­digt uds­let­tes”. Det i sig selv siger en del om Ken­ne­dys kva­li­te­ter. Ken­ne­dys valg til præ­si­den­tem­be­det op til den 20. janu­ar 1961 vil­le ikke have været muligt uden jøder­nes medi­er og prom­ove­ring. Han accep­te­re­de prom­ove­rin­gen (som den ene­ste mulig­hed for at vin­de), og da han sad sik­kert i ver­dens mest magt­ful­de stol (i det mind­ste i lov­lig for­stand), begynd­te han at gøre op med jøder­nes regi­me i USA. Han for­søg­te bl.a. at brem­se den lang­va­ri­ge og kata­stro­fesvan­gre udbyt­ning af ame­ri­kan­ske skat­tey­de­re ved at opret­te et natio­nalt alter­na­tiv til det pri­va­te “the Fede­ral Reser­ve System” (det føde­ra­le pen­ge­re­ser­ve-system). Det­te system af ban­ker har gjort det muligt for jøder­ne i USA at tryk­ke mata­dor­pen­ge, som mod ublu ren­ter er ble­vet udlånt til skif­ten­de rege­rin­ger i USA siden 1913. Det har ind­bragt enor­me sum­mer til syste­mets pri­va­te eje­re sva­ren­de til fle­re gan­ge den øje­blik­ke­li­ge ame­ri­kan­ske stats­gæld på mere end 17.000 mil­li­ar­der dol­lars! Den­ne gæld vil ame­ri­ka­ner­ne aldrig bli­ve kvit, så læn­ge Fede­ral Reser­ve System (kaldt “Fed”) har krav på at opkræ­ve ren­ter. Feds uanstæn­di­ge akku­mu­le­ring af pen­ge und­dra­ger sig offent­lig revi­sion, for­di koo­pe­ra­tio­nen som hel­hed er pri­vat. Pen­ge­ne udnyt­tes blandt andet til kon­so­li­de­ring af ECB, den euro­pæ­i­ske cen­tral­bank, uden om offi­ci­el­le kana­ler i USA. Dis­se mid­ler er nar­ret fra ame­ri­ka­ner­ne og mis­bru­ges bl.a. af stam­me­fæl­les­ska­bet i EU til at opnå poli­tisk kon­trol med EU-lan­de­ne efter sam­me prin­cip, som USA’s sta­ter kon­trol­le­res – fra en fjern cen­tral rege­ring!

Man begri­ber, hvor­for den­ne jødi­ske pen­ge­ma­ski­ne under ingen omstæn­dig­he­der måt­te anfæg­tes. Det blev fore­lø­bigt for­hin­dret den 22. novem­ber 1963 i Dal­las, Texas, i total har­moni med føl­gen­de for­skrift i Tal­m­ud:

De bed­ste blandt goyim skal du dræ­be …


Præ­si­dent John F. Ken­ne­dy, 1960.

 

Af Cedric X, The Final Call, 20. marts 2001.

Admi­ni­stra­tiv For­ord­ning nr. 11.110 gav USA mulig­hed for at ska­be sine egne pen­ge base­ret på sølv.
Den 4. juni 1963 blev der gjort et meget lidt kendt for­søg på at fra­ta­ge Fede­ral Reser­ve Bank mag­ten til at låne pen­ge ud til den ame­ri­kan­ske rege­ring mod ren­ter. Den dag under­skrev præ­si­dent John F. Ken­ne­dy Admi­ni­stra­tiv For­ord­ning nr. 11.110, der til­ba­ge­gav USA’s rege­ring mag­ten til at udste­de valu­ta, uden om Fede­ral Reser­ve System. Præ­si­dent Ken­ne­dys For­ord­ning gav finans­mi­ni­ste­ri­et magt til at “… udste­de sølv-bevi­ser for enhver sølv­bar­re, uku­rant sølv eller som stan­dard sølv-dol­lars i Finans­mi­ni­ste­ri­ets vare­tægt …”. Det betød, at for hver oun­ce af sølv i Finans­mi­ni­ste­ri­ets sølv­de­pot, kun­ne rege­rin­gen sæt­te nye pen­ge i omløb. I alt sat­te Ken­ne­dy næsten 4,3 mil­li­ar­der US-sed­ler i omløb [han blev myr­det i novem­ber 1963].
Den vide­re betyd­ning, hvis Ken­ne­dy hav­de vun­det opgø­ret med Fed, vil­le have været af enorm posi­tiv betyd­ning for USA’s øko­no­mi.

Med et enkelt pen­ne­strøg ind­led­te præ­si­dent Ken­ne­dy afsæt­tel­sen af Fede­ral Reser­ve Bank i New York. Hvis til­stræk­ke­ligt man­ge sølv-sed­ler var kom­met i omløb, vil­le de have fjer­net beho­vet for papir­pen­ge­ne fra Fede­ral Reser­ve. Det­te for­di sølv-sed­ler­ne var base­ret på sølv og Fede­ral Reser­ve sed­ler på varm luft. For­ord­ning 11.110 kun­ne have for­hin­dret, at den natio­na­le gæld nåe­de det nuvæ­ren­de niveau. Rege­rin­gen vil­le have haft mulig­hed for at beta­le sine gældspo­ster uden om Fede­ral Reser­ve og såle­des uden at bli­ve bela­stet med ren­ter ved sel­ve pen­geud­ste­del­sen. For­ord­ning 11.110 gav USA mulig­hed for at udste­de sine egne pen­ge base­ret på sølv.

Efter mor­det på Ken­ne­dy gik der kun fem måne­der, så var udste­del­sen af sølv-sed­ler helt ophørt. Final Call (siden er fjer­net i 2018) har erfa­ret, at da Admi­ni­stra­tiv For­ord­ning 11.110 aldrig er ble­vet ophæ­vet af nogen efter­føl­gen­de ame­ri­kansk præ­si­dent, er den sta­dig i kraft. Hvor­dan kan det så være, at ingen sene­re ame­ri­kansk præ­si­dent har udnyt­tet den? Fak­tisk er næsten hele den 6.000 mil­li­ar­der dol­lars (6 x 10^12) sto­re gæld opstå­et siden 1963 (den er i novem­ber 2013 over 17.000 mil­li­ar­der dol­lars, hvil­ket løben­de frem­går af det­te on-line tæl­le­ap­pa­rat, og hvis en ame­ri­kansk præ­si­dent hav­de brugt For­ord­ning 11.110, vil­le gæl­den ikke have været i nær­he­den af den nuvæ­ren­de. Måske var atten­ta­tet på JFK et vink med en vogn­stang over for sene­re aspiran­ter til embe­det, som kun­ne nære drøm­me om at fjer­ne USA’s gæld ved at sæt­te Fede­ral Reser­ves kon­trol med pen­ge­pro­duk­tio­nen ud af spil­let.

Ken­ne­dy udfor­dre­de pen­ge­mag­ten ved at anfæg­te den mest suc­ces­ful­de kom­bi­na­tion, der nogen sin­de er udvik­let til at opar­bej­de gæld – krig og pen­geud­ste­del­se i regi af en pri­va­te­jet cen­tral bank. Hans bestræ­bel­ser på at træk­ke alle styr­ker ud af Viet­nam inden udgan­gen af 1965 og For­ord­ning 11.110 vil­le effek­tivt have begræn­set pro­fit­ter­ne og kon­trol­len for New Yor­ks bank-establis­h­ment. Alt imens De For­e­ne­de Sta­ters gæld fort­sat vok­ser og en ny kon­flikt eska­le­rer i Bosnien, den vil yder­li­ge­re for­vær­re gæl­den, er det magt­på­lig­gen­de at stil­le spørgs­må­let: Vil præ­si­dent Clin­ton [præ­si­dent mel­lem 1993 og 2001] besid­de modet til at over­ve­je at bru­ge For­ord­ning 11.110, og i givet fald, vil han være vil­lig til at beta­le den ulti­ma­ti­ve pris for en sådan beslut­ning?

[Redak­tio­nel kom­men­tar: Hel­ler ikke Clin­ton vove­de at trod­se jøder­ne. Efter at være ble­vet red­det gen­nem medi­e­stormen, for­år­sa­get af den jødi­ske lok­ke­due Moni­ca Lewin­sky, var han jøder­nes præ­si­dent i resten af tiden på posten. Under ham blev de fle­ste ambas­sa­dør­po­ster i udlan­det, ikke mindst i Euro­pa, besat med jødi­ske per­son­lig­he­der.]

Sådan lyder for­ord­nin­gen:

Admi­ni­stra­tiv For­ord­ning nr. 11.110, TILFØJELSE TIL ADMINISTRATIV FORORDNING NR. 10289 MED EFFEKT FOR UDFØRELSEN AF BESTEMTE FUNKTIONER VEDRØRENDE FINANSMINISTERIET

I kraft af mine befø­jel­ser i med­før af sek­tion 301, over­skrift 3 i US-for­skrif­ter, gøres føl­gen­de gæl­den­de:

Del 1: Til­fø­jel­sen Admi­ni­stra­tiv For­ord­ning nr. 10289 af 19. sep­tem­ber 1951 får her­med yder­li­ge­re en til­fø­jel­se –

I for­læn­gel­se af afsnit 1 til­fø­jes føl­gen­de under­af­snit (j):

(j) Myn­dig­he­den, der er givet Præ­si­den­ten efter afsnit (b) i sek­tion 43 i akten af 12. maj 1933, som til­fø­jet (31 U.S.C.821(b)), til at udste­de sølv-bevi­ser mod enhver sølv­bar­re, uku­rant sølv eller sølv­dol­lars i Finans­mi­ni­ste­ri­ets vare­tægt, der end­nu ikke er beslag­lagt til ude­stå­en­de sølv-bevi­ser, at fast­sæt­te vær­di­en af sådan­ne bevi­ser og at præ­ge sølv­dol­lars og til­hø­ren­de sølv­ba­se­ret valu­ta for deres til­ba­ge­køb

og –

Her­med ophæ­ves under­af­snit (b) og © i afsnit 2.

Del 2: Til­fø­jel­sen i med­før af den­ne For­ord­ning vil ikke påvir­ke nogen afslut­tet sag eller nogen ret­tig­hed, som er opnå­et, eller noget ver­se­ren­de søgs­mål eller pro­ce­du­re i en civil­ret eller kri­mi­nal­ret, der er påbe­gyndt for­ud for den­ne For­ord­nings dato, idet alle sådan­ne ret­tig­he­der skal fort­sæt­te og må bru­ges, som var omhand­le­de til­fø­jel­se ikke fore­ta­get.

John F. Ken­ne­dy, Det Hvi­de Hus, 4. juni 1963.

Det er natur­lig­vis et rent til­fæl­de, at John F. Ken­ne­dy blev myr­det på sam­me måde som Abra­ham Lin­coln …

Læs om Abra­ham Lin­colns Mone­tæ­re Poli­tik i 1865 (side 91 af Sena­tets doku­ment 23).

Pen­ge er givet af loven, og ret­ten til den grund­lig­gen­de udste­del­se af pen­ge skal lig­ge hos den natio­na­le rege­ring.

Pen­ge repræ­sen­te­rer ingen vær­di for sta­ten ud over den, der lig­ger i bru­gen af dem.

Pen­ge har såle­des en beret­ti­gel­se og skal beskyt­tes. Men­ne­skets løn bør ses i opnå­el­sen af struk­tu­rel udvik­ling og soci­al ord­ning, der udgør den egent­li­ge vær­di, i mod­sæt­ning til pen­ge.

Ingen opga­ve er mere betyd­nings­fuld for rege­rin­gen end plig­ten over for befolk­nin­gen til at stil­le en sund og sta­bil valu­ta til rådig­hed, at mini­me­re upro­duk­tiv spe­ku­la­tion, så pro­duk­tivt arbej­de beskyt­tes mod fjendt­li­ge valuta­er, samt at sti­mu­le­re fore­tagsom­hed gen­nem bil­li­ge og sik­re valu­ta-udveks­lin­ger.

Da den for­hån­den­væ­ren­de for­sy­ning af guld og sølv er helt util­stræk­ke­lig til at til­la­de udste­del­sen af mønt­er med påly­den­de vær­di eller kon­ver­ter­ba­re papir­pen­ge i et nød­ven­digt omfang for at tje­ne befolk­nin­gens behov, må andre for­mer for udste­del­se af pen­ge udvik­les og andre mulig­he­der for kon­ver­te­ring til mønt fin­des for at for­hin­dre uhen­sigts­mæs­si­ge uds­ving i vær­di­en af papir­pen­ge eller nogen anden erstat­ning for pen­ge­nes påly­den­de vær­di, der måt­te kom­me i anven­del­se.

Det sti­gen­de behov for pen­ge hos en vok­sen­de befolk­ning, hvis leve­stan­dard bli­ver sta­dig høje­re, må kun­ne imø­de­kom­mes af rege­rin­gen. Det­te behov kan til­go­de­ses gen­nem udste­del­sen af en natio­nal valu­ta og kre­dit­ter i et natio­nalt bank­sy­stem. Omsæt­nin­gen af en valu­ta, der er udstedt og under­støt­tet af rege­rin­gen, kan regu­le­res på den rig­ti­ge måde; for stor mæng­de i cir­ku­la­tion kan mod­sva­res ved ind­dra­gel­se gen­nem beskat­ning, ind­løs­ning o.l. Rege­rin­gen har myn­dig­hed til at regu­le­re valu­ta og opta­ge lån for natio­nen.

Rege­rin­gen skal selv stå bag den natio­na­le valu­ta, dens lån­giv­ning og garan­ti­er. Ingen enkelt­per­son må kun­ne lide et øko­no­misk tab gen­nem vær­di­for­rin­gel­se eller inf­la­tion eller bank­krak.

En rege­ring, der har magt til at ska­be og udste­de valu­ta og kre­dit­ter og ret­ten til at ind­dra­ge både valu­ta og kre­dit­ter fra omløb gen­nem beskat­ning og på andre måder, skul­le ikke behø­ve at låne kapi­tal mod ren­ter for at finan­si­e­re rege­rings­ar­bej­de og offent­li­ge pro­jek­ter. En sådan rege­ring skul­le være i stand til at udste­de og omsæt­te al den valu­ta og kre­dit­giv­ning, der var nød­ven­dig for at til­freds­stil­le såvel rege­rin­gens eget behov som bor­ger­nes. Det pri­vil­e­gi­um at kun­ne frem­stil­le og udste­de pen­ge er ikke kun en eks­klu­siv ret, men et bety­de­ligt poten­ti­a­le for udvik­ling.

Ved ind­fø­rel­sen af rege­rings­kon­trol­le­re­de prin­cip­per vil­le det med længsel efter­s­purg­te sta­bi­le red­skab være ved hån­den. Skat­tey­der­ne vil­le bli­ve spa­ret for umå­de­li­ge sum­mer i ren­te­be­ta­ling, vær­di­tab og vek­sel­ge­by­rer. Finan­si­e­rin­gen af al offent­lig virk­som­hed, sta­bil ledel­se, vel­ord­net udvik­ling og for­valt­nin­gen af finan­ser­ne vil­le bli­ve et spørgs­mål om sim­pel admi­ni­stra­tion. Fol­ket vil få en valu­ta, der er lige så sik­ker som deres rege­ring. Pen­ge vil ikke læn­ge­re være men­ne­skets her­re, men dets tje­ner. Demo­kra­ti­et vil igen kun­ne hæv­de sig over pen­ge­mag­ten.

Lidt om Fede­ral Reser­ve System:

Fede­ral Reser­ve er en pri­vat koo­pe­ra­tion. En af de mest almin­de­li­ge bekym­rin­ger blandt men­ne­sker, som bestræ­ber sig på at redu­ce­re egen beskat­ning er: “Vil jeg ved at spa­re mine pen­ge ska­de rege­rin­gens mulig­he­der for at beta­le sine reg­nin­ger?”

Som for­kla­ret i den før­ste arti­kel i den­ne serie [ikke gen­gi­vet af O​-​D​-​I​-​N​.org] finan­si­e­rer den ind­drev­ne skat ikke rege­rin­gens offent­li­ge ydel­ser. Den går over­ve­jen­de til [at dæk­ke ren­te­gæld til] det pri­va­te­je­de Fede­ral Reser­ve System.

Black’s Law Dictio­nary defi­ne­rer “Fede­ral Reser­ve System” som “et net­værk af tolv cen­tra­le ban­ker med til­slut­ning af de fle­ste natio­na­le ban­ker og i et vist omfang stats­li­ge ban­ker. Reg­ler­ne for med­lem­skab betin­ger en vis mind­ste kas­se­be­hold­ning samt inve­ste­ring i aktier”.

Pri­va­te­je­de ban­ker ejer aktie­ma­jo­ri­te­ten af Fed. Det­te blev mere detal­je­ret for­kla­ret i sagen mel­lem Lewis og De For­e­ne­de Sta­ter, Fede­ral Repor­ter, 2. serie, volu­men 680, sider­ne 1239 og 1241 (1982), hvor ret­ten udtal­te:

Hver Fede­ral Reser­ve Bank er en sepa­rat koo­pe­ra­tion, der ejes af finans­ban­ker i regio­nen. De aktie­hol­den­de finans­ban­ker væl­ger to tred­je­de­le af hver banks besty­rel­ser, der består af ni direk­tø­rer.

Til­sva­ren­de bli­ver Fede­ral Reser­ve-ban­ker, til trods for, at de er stramt regu­le­ret, lokalt kon­trol­le­ret af deres med­lems­ban­ker. Kig­ger vi igen i Black’s Law Dictio­nary, ser vi, at dis­se pri­va­te­je­de ban­ker reelt udste­der pen­ge:

Fede­ral Reser­ve Act, den lov, der lig­ger bag ska­bel­sen af Fede­ral Reser­ve-ban­ker­ne, de akti­ve agen­ter i ved­li­ge­hol­del­sen af pen­ge­re­ser­ver­ne, udste­der pen­ge i form af bank­sed­ler, udlå­ner pen­ge til ban­ker og yder råd­giv­ning til ban­ker. Det sker under Fede­ral Reser­ve Boards admi­ni­stra­tion.”

Alt­så Fed-ban­ker­ne, som er pri­va­te­je­de, pro­du­ce­rer fysisk de pen­ge, vi bru­ger. I 1964 udsend­te Subcom­mit­tee on Domestic Finan­ce under Hou­se Com­mit­tee on Banking and Cur­ren­cy i for­bin­del­se med anden del af den 88. Kon­gres en under­sø­gel­se med tit­len “Money Facts”, der inde­hol­der en god beskri­vel­se af, hvad Fed er:

Fede­ral Reser­ve System er i et og alt en pen­ge­ma­ski­ne. Den kan udste­de pen­ge og checks. Den har aldrig et pro­blem med dæk­ning for check­e­ne, for den skaf­fer de nød­ven­di­ge 5 og 10 dol­lar-sed­ler til dæk­nin­gen ved sim­pelt­hen at bede Finans­mi­ni­ste­ri­ets kon­tor, der besty­rer sed­del­pres­sen, om at tryk­ke dem.

Vi ved alle, at mas­ser af pen­ge bety­der mas­ser af magt og ind­fly­del­se. Fore­stil dig, hvil­ken magt, der føl­ger med at kun­ne frem­stil­le pen­ge selv. Det­te er bil­le­det af, hvad Fed kan og mag­ter.

Ingen enkelt­per­son har gjort mere for at syn­lig­gø­re Feds styr­ke end Lou­is T. McFad­den, der var for­mand for Hou­se Banking Com­mit­tee til­ba­ge i 30’erne. Han pege­de igen og igen på, at udste­del­sen af pen­ge ikke måt­te være på pri­va­te hæn­der. Han kri­ti­se­re­de såvel Her­bert Hooverd som Franklin Roo­se­velts admi­ni­stra­tio­ner. I en beskri­vel­se af Fed bemær­ke­de han jf. Kon­gres­sens refe­rat, Hou­se, sider­ne 1295–1296 fra 10. juni 1932:

Hr. for­mand, vi har i det­te land en af de mest kor­rup­te insti­tu­tio­ner, som ver­den har kendt til. Jeg taler om Fede­ral Reser­ve Board og Fede­ral Reser­ve-ban­ker­ne. Fede­ral Reser­ve Board, en rege­rings­god­kendt besty­rel­se, har snydt USA’s rege­ring og befolk­ning for et beløb, der er til­stræk­ke­ligt til at beta­le den natio­na­le gæld. Plyn­drin­ger­ne og Feds ansvar for sam­ar­bej­det mel­lem Fede­ral Reser­ve Board og Fede­ral Reser­ve-ban­ker­ne har kostet det­te land så man­ge pen­ge, at den natio­na­le gæld kun­ne beta­les fle­re gan­ge. Den­ne geme­ne insti­tu­tion har forar­met og rui­ne­ret De For­e­ne­de Sta­ters befolk­ning, har næsten rui­ne­ret sig selv og har prak­tisk taget rui­ne­ret vores rege­ring. Den har gjort det ved at omgå loven, som skul­le kon­trol­le­re Fede­ral Reser­ve Board, og gen­nem den kor­rup­te prak­sis hos pen­ge­gri­b­be­ne, der kon­trol­le­rer den.

Nog­le men­ne­sker tror, at Fede­ral Reser­ve-ban­ker­ne er orga­ner under USA’s rege­ring. De er ikke rege­rings­or­ga­ner. De er pri­va­te udlåns­mo­nopo­ler, som udbyt­ter USA’s befolk­ning til for­del for egen vin­ding og deres kli­en­ter i udlan­det, frem­me­de og loka­le spe­ku­lan­ter og svind­le­re og rige og gri­ske pen­ge­ud­lå­ne­re.
I den­ne skum­le grup­pe af finan­spira­ter er der per­son­lig­he­der, som vil­le skæ­re hal­sen over på hvem som helst for at røve en dol­lar op af lom­men på offe­ret. Der er dem, der sen­der pen­ge til USA for at købe stem­mer, der påvir­ker vores lov­giv­ning. Der er andre, der opret­hol­der en inter­na­tio­nal pro­pa­gan­da med det for­mål at føre os bag lyset og vik­le os ind i nye kon­fron­ta­tio­ner, der vil til­la­de dem at til­slø­re tid­li­ge­re for­se­el­ser og igen sæt­te deres gigan­ti­ske tog af kri­mi­na­li­tet i gang. Dis­se 12 i et kre­dit­mo­nopol blev svi­ge­fuldt og illoy­alt påt­vun­get lan­det af bank­folk, der kom her­til fra Euro­pa, og som betal­te til­ba­ge for vores gæst­fri­hed ved at under­mi­ne­re vores ame­ri­kan­ske insti­tu­tio­ner.”

Fed fun­ge­rer over­ord­net sådan: Rege­rin­gen har givet Fed mag­ten til at frem­stil­le pen­ge til Fed-ban­ker­ne. De frem­stil­ler pen­ge­ne og låner dem ud til rege­rin­gen imod ren­ter. Rege­rin­gen opkræ­ver ind­komstskat­ter, så den kan beta­le ren­ter­ne på gæl­den. På det punkt er det inter­es­sant at læg­ge mær­ke til, at Fede­ral Reser­ve Act og den 16. til­fø­jel­se til kon­sti­tu­tio­nen, som gav Kon­gres­sen befø­jel­se til at opkræ­ve skat, beg­ge blev gen­nem­ført i 1913.
Feds utro­li­ge magt over øko­no­mi­en er obser­ve­ret gene­relt. Nog­le men­ne­sker, især i ban­kver­de­nen og aka­de­mi­ske cirk­ler, støt­ter den lige­frem. Over for dem er der per­so­ner, såvel i for­ti­den som i nuti­den, der taler imod den. En af dis­se var præ­si­dent John F. Ken­ne­dy. Hans ind­sats er detal­je­ret beskre­vet i Jim Mar­rs’ bog fra 1990, Cros­sfi­re:

Et andet over­set aspekt af Ken­ne­dys for­søg på at refor­me­re det ame­ri­kan­ske sam­fund hand­ler om pen­ge. Ken­ne­dy reso­ne­re­de åben­bart, at ved at ven­de til­ba­ge til kon­sti­tu­tio­nen, der siger at kun Kon­gres­sen skal frem­stil­le og regu­le­re pen­ge­ne, kun­ne den tårn­hø­je natio­na­le gæld redu­ce­res, når der ikke skul­le beta­les ren­ter til fol­ke­ne bag Fede­ral Reser­ve System, der prin­ter mata­dor-pen­ge og udlå­ner dem til rege­rin­gen mod ren­ter. Han sat­te hand­ling bag orde­ne ved at under­skri­ve den admi­ni­stra­ti­ve For­ord­ning 11.110, der med­før­te udste­del­sen af 4,3 mil­li­ar­der dol­lars i US-sed­ler fra Finans­mi­ni­ste­ri­et frem for gen­nem det tra­di­tio­nel­le Fede­ral Reser­ve System. Sam­me dag skrev Ken­ne­dy under på en bestem­mel­se, der ændre­de grund­la­get for en- og todol­lar­sed­ler­ne fra sølv til guld med det for­mål at styr­ke den sva­ge US-valu­ta.

Ken­ne­dys valuta­chef, James J. Saxon, hav­de været på kant med den magt­ful­de Fede­ral Reser­ve-besty­rel­se i en tid og opfor­dre­de til bre­de­re inve­ste­rings og udlåns­mu­lig­he­der hos ban­ker, der ikke var under­lagt Fede­ral Reser­ve-syste­met. Saxon hav­de også ind­ført, at andre end Reser­ve-ban­ker kun­ne under­skri­ve sta­tens- og loka­le almin­de­li­ge obliga­tions-afta­ler og svæk­ke­de der­med yder­li­ge­re de domi­ne­ren­de Fede­ral Reser­ve-ban­ker.”

Et antal “Ken­ne­dy-sed­ler” blev fak­tisk udstedt – nær­væ­ren­de for­fat­ter er i besid­del­se af en fem­dol­lar­sed­del, der har over­skrif­ten “Uni­ted Sta­tes Note”, men de blev hur­tigt truk­ket til­ba­ge efter Ken­ne­dys død. Iføl­ge valuta­kon­to­rets bibli­o­tek er Admi­ni­stra­tiv For­ord­ning 11.110 sta­dig i kraft, selv om efter­føl­gen­de admi­ni­stra­tio­ner, star­ten­de med præ­si­dent Lyn­don John­sons, til­sy­ne­la­den­de helt enkelt har igno­re­ret den og er vendt til­ba­ge til den gam­le prak­sis med at beta­le ren­ter for Fede­ral Reser­ves mata­dor­pen­ge – med alle tiders under­skud til føl­ge.

En af poin­ter­ne her er, at de IRS-skat­ter, du beta­ler, ikke går til rege­rin­gens ser­vi­cey­del­ser. Så det vil hver­ken ska­de dig eller natio­nen, hvis du lov­ligt redu­ce­rer eller nulstil­ler din skat­te­ind­be­ta­ling [IRS, Inter­nal Reve­nue Ser­vi­ce, sva­rer til SKAT i Danmark].

Kil­de: The Final Call, Vol. 15, No. 6, on Janu­ary 17, 1996 (USA).

[Pr. april 2015 er det van­ske­ligt at fin­de Vol. 15, No. 6, af 17. janu­ar 1996 hos The Final Call, der nu over­ve­jen­de synes at foku­se­re på at sæl­ge reli­gion. Pr. april 2018 er artik­len fjer­net.]

Her til sidst en aktu­el og vig­tig video fra YouTu­be (2013). Øko­no­men Mike Malo­ny for­tæl­ler på let­fat­te­ligt engelsk om virk­nin­gen af The Big­gest Scam In The History Of Mankind i USA. Du kan med for­del se den hele hal­ve times illu­stre­re­de for­kla­ring, eller du kan sprin­ge til det 18. minut, hvor­fra der vises en repe­ti­tion.
I Danmark anven­des sam­me prin­cip, her kal­des det “brøk­re­ser­ve­ban­kvæ­sen” og er årsa­gen til, at du beta­ler for høje ren­ter og for meget i skat.

Bemærk: Når ame­ri­ka­ner­ne siger “bil­li­on”, sva­rer det til “1 dansk mil­li­ard” (10^9); når de siger “tril­li­on”, sva­rer det til “1000 dan­ske mil­li­ar­der” eller “1 dansk bil­li­on” (10^12).
(En “dansk bil­li­ard” er 10^15 (kal­des i US: Quadril­li­on), og en “dansk tril­li­on” er 10^18 (kal­des i US: Quin­til­li­on)).

Læs også artik­len Jødisk ban­kvæ­sen …