Leuchters rapporter udelukker massemord ved gasning

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org praes. Fred Leuchter, ovrs. af Hugo Ravn, 1. juni 2013.

 

Mellem 1988 og 1991 udar­bej­de­de den ame­ri­kan­ske eks­pert i hen­ret­tel­ses­tek­no­lo­gi­er, Fred Leu­ch­ter, fire rap­por­ter, der skul­le bely­se føl­gen­de spørgs­mål: Anvend­te det natio­nalso­ci­a­li­sti­ske Tyskland gaskam­re til mord på men­ne­sker? Den før­ste rap­port om Aus­chwitz-Bir­ke­nau og Maj­da­nek skab­te hek­tisk debat og led­te til iværk­sæt­tel­sen af opføl­gen­de under­sø­gel­ser fra for­ta­ler­ne for det orto­dok­se mas­seud­ryd­del­ses-sce­na­rie. Neden­for er Leu­ch­ters fire rap­por­ter til­gæn­ge­li­ge i ori­gi­nal engelsk­spro­get udga­ve med til­fø­je­de kri­ti­ske noter af den tyske kemi­ker Ger­mar Rudolf, også i for­hold til resul­ta­ter­ne fra opføl­gen­de under­sø­gel­ser. Den­ne arti­kel resu­me­rer betyd­nin­gen af Fred Leu­ch­ters under­sø­gel­ser og jødi­ske holo­caust-auto­ri­te­ters ukva­li­fi­ce­re­de und­si­gel­ser og obstruk­tion af yder­li­ge­re viden­ska­be­li­ge under­sø­gel­ser.
Doku­men­tet, vi hen­vi­ser til her, er skre­vet af Fred A. Leu­ch­ter, Robert Fauris­son [1] og Ger­mar Rudolf [2], på grund­lag af rets­sa­gen mod Ernst Zün­del [3] i Tor­on­to i 1988. Pro­fes­sor Robert Fauris­son er en af de bety­de­lig­ste kri­ti­ke­re af den orto­dok­se udlæg­ning af jøder­nes Holo­caust og jøder­nes påstand om 6 mio. mas­seud­ryd­de­de jøder ved brug af gaskam­re i tyske kon­cen­tra­tions­lej­re.
Selv om vi hen­vi­ser til de præ­ci­se side­tal, hvor Leu­ch­ters tekst begyn­der, er intro­duk­tio­ner­ne til de enkel­te under­sø­gel­ser, årsag og for­mål, ud over at være inter­es­sant histo­risk læs­ning, af betyd­ning for det sam­le­de over­blik.

OBS: Hvis Goog­le Chro­me er din brow­ser, åbnes PDF-filer som udgangs­punkt i en sær­lig Chro­me-brow­ser, der vir­ker lidt pri­mi­tiv. Chro­me kan indstil­les til at bru­ge Ado­bes PDF-læser på føl­gen­de måde: I brow­se­rens URL-felt øverst skri­ves “chrome:plugins” (med kolon og uden anfør­sels­tegn). I den føl­gen­de over­sigt deak­ti­ve­res “Chro­me PDF Rea­der”. Efter den­ne ændring vil alle PDF-filer bli­ve åbnet i Ado­be Acro­bat Rea­der (som frit kan hen­tes med det­te link). Når Leu­ch­ters Rap­por­ter er læst ind med Ado­be Acro­bat Rea­der, kan du yderst til høj­re i menu­en i bun­den af bil­le­det væl­ge: “Flyt side­kon­trol­e­le­men­ter til værk­tøjs­linj­en”. Hvis du gør det, kan du fra top­pen af bil­le­det væl­ge side­tal og navi­ge­re i filen. Vig­tigt: Desvær­re er det­te PDF-doku­ment ikke inter­ak­tivt, og nog­le af sider­ne med bil­led­do­ku­men­ta­tion kan være dre­jet, så de er van­ske­li­ge at aflæ­se. En side kan dre­jes 90 gra­der ad gan­gen ved at høj­re­klik­ke på den og væl­ge: “Roter med uret”.
LÆS NU LEUCHTERS RAPPORTER IND FRA LINKET NEDENFOR.


Fred A. Leu­ch­ter

Fred A. Leu­ch­ter (f. 1942) er ame­ri­kansk inge­ni­ør fra Boston i Mas­sa­chu­setts. Leu­ch­ter fun­ge­re­de i USA som spe­ci­a­list i nuti­di­ge gaskam­re, inden han i 1988, på opfor­dring af Ernst Zün­dels for­svar, udfør­te en viden­ska­be­lig under­sø­gel­se af de påstå­e­de mor­de­ri­ske gaskam­re i Aus­chwitz-Bir­ke­nau og Maj­da­nek.

Leu­ch­ter var, inden han ople­ve­de kon­se­kven­ser­ne af sin under­sø­gel­se, en gan­ske upo­li­tisk per­son, for­u­den at være den måske før­en­de eks­pert i USA i indret­ning og brug af faci­li­te­ter til hen­ret­tel­se. Han var i kraft af sin eks­per­ti­se ansvar­lig for design og kon­struk­tion af dis­se i et antal ame­ri­kan­ske fængs­ler. Et af hans stør­re pro­jek­ter som pri­vat for­ret­nings­mand var at desig­ne et nyt gaskam­mer til Mis­souris straf­fe­an­stalt i Jef­fer­son [anlæg­get er ind­ret­tet til brug med cyan­gas].

Før­ste Leu­ch­ter-rap­port, 1988 (fra side 24) er om de udpe­ge­de gaskam­re i Aus­chwitz-Bir­ke­nau og Maj­da­nek.

Anden Leu­ch­ter-rap­port, 1989 (fra side 134, punkt 2), til­sva­ren­de for Dachau, Maut­hau­sen og Hart­heim Slot.

Tre­die Leu­ch­ter-rap­port, 1989 (fra side 181), “En tek­nisk rap­port om hen­ret­tel­ses-gaskam­me­ret”.

Fjer­de Leu­ch­ter-rap­port, 1991 (fra side 211), “En tek­nisk eva­lu­e­ring af Jean Clau­de Pres­sa­cs [4] bog fra 1989: Aus­chwitz: Tech­nique and Ope­ra­tion of the Gas Cham­bers.”

Institut for Retsmedicinske Undersøgelser i Krakow bekræftede Leuchters resultater

Den opføl­gen­de pol­ske under­sø­gel­se fra 1990 bekræf­te­de, med den auto­ri­tet der føl­ger med et polsk rege­rings­a­gen­tur, Fred Leu­ch­ters resul­ta­ter fra hans detal­je­re­de “ger­nings­steds­un­der­sø­gel­se” i 1988. Leu­ch­ter-under­sø­gel­sen hav­de til for­mål at fin­de tek­ni­ske spor efter muli­ge tyske gaskam­re til udryd­del­se af men­ne­sker under kri­gen. Den ame­ri­kan­ske eks­pert på det­te maka­bre felt kon­klu­de­re­de, at “gaskam­re­ne” i de tid­li­ge­re kon­cen­tra­tions­lej­re Aus­chwitz, Bir­ke­nau og Maj­da­nek aldrig hav­de været brugt mod men­ne­sker. 

Som en kon­se­kvens af reak­tio­ner­ne på Leu­ch­ters rap­port, der natur­lig­vis blev mødt med stor inter­es­se, sat­te Aus­chwitz Stats­mu­se­um det pol­ske rege­rings­a­gen­tur, Insti­tut for Rets­me­di­cin­ske Under­sø­gel­ser i Krakow, på opga­ven at udfø­re en selv­stæn­dig polsk efter­forsk­ning. Resul­tat: I en omhyg­ge­ligt for­mu­le­ret 6-siders intern retsvi­den­ska­be­lig rap­port gen­ska­ber insti­tut­tets eks­per­ter i alle for­hold af betyd­ning Leu­ch­ters resul­ta­ter og bekræf­ter impli­cit hans kon­klu­sio­ner.

Over­ens­stem­men­de med Leu­ch­ters under­sø­gel­se kon­sta­te­re­de insti­tut­tets spe­ci­a­li­ster ingen spor over­ho­ve­det af cya­nid (eller fer­ro/­fer­ri­cy­a­nid-for­bin­del­ser) i de puds og mur­stensprø­ver, der blev taget fra de påstå­e­de gaskam­re til hen­ret­tel­se. Spor af cya­nid blev kon­sta­te­ret i otte prø­ver, hvoraf syv var fra rum i Blo­ck 3 i Aus­chwitz hoved­lejr, hvor – som insti­tut­tets eks­per­ter kon­sta­te­re­de fan­ger­nes beklæd­ning blev des­in­fi­ce­ret ved behand­ling med Zyklon B-gas. [5]

Et næp­pe regi­strer­bart spor af cya­nid­for­bin­del­ser blev fun­det i den otten­de “posi­ti­ve” prø­ve, prø­ve nr. 15, fra det påstå­e­de gaskam­mer for men­ne­sker i kre­ma­to­ri­e­byg­ning II i Bir­ke­nau. Den­ne prø­ve er sig­ni­fi­kant den ene­ste, taget fra noget påstå­et udryd­del­ses-gaskam­mer, der viste spor af cya­nid. Til­ste­de­væ­rel­sen af det­te nær­mest ikke regi­strer­ba­re spor fore­lig­ger der en plau­si­bel for­kla­ring på i Leu­ch­ters kon­klu­sion, idet han mener, at sel­ve rum­met, hvor­fra prø­ven er taget, på et tids­punkt er ble­vet des­in­fi­ce­ret i sig selv.

I et til­sy­ne­la­den­de for­søg på at begræn­se “ska­den” søg­te det pol­ske insti­tuts rap­port­skri­ve­re at nedt­o­ne betyd­nin­gen af deres egne resul­ta­ter ved at hæv­de, at ethvert cya­nidspor for længst vil­le være for­s­vun­det ved vej­re­ts og ele­men­ter­nes påvirk­ning [de klas­si­ske ele­men­ter er: jord, luft, ild og vand]. Den­ne anta­gel­se er sim­pelt­hen for­kert, som Leu­ch­ter og andre spe­ci­a­li­ster har påpe­get:

Det er ikke gift­gas­sens cyan­brin­te i sig selv, der efter­la­des i byg­nings­ma­te­ri­a­ler­ne, men de for­bin­del­ser der opstår, når gas­sen for­bin­der sig med frie ioner fra jern eller andre metal­ler i mate­ri­a­ler­ne. De resul­te­ren­de fer­ro- eller fer­ri­cy­a­nid­for­bin­del­ser er meget sta­bi­le, som James Roth, chef­ke­mi­ker fra Alp­ha Ana­ly­ti­cal Labs i Mas­sa­chu­setts, bevid­ne­de i 1988 i Ernst Zün­dels “holo­caust-rets­sag” (se sene­re): Selv efter 45 år vil dis­se for­bin­del­ser ikke være “for­vi­tret bort”. Det sag­de han i 1988, da der var for­lø­bet 45 år efter, at for­bin­del­ser­ne var dan­net. Han kun­ne lige så godt have sagt: … så læn­ge mur­vær­ket fin­des!

Det er hel­ler ikke rig­tigt, når det pol­ske insti­tuts eks­per­ter men­te, at alle de påstå­e­de gaskam­re var udsat for ele­men­ter­nes påvirk­ning. Spe­ci­elt kre­ma­to­rie­kom­plek­set (Kre­ma) I i Aus­chwitz hoved­lejr, der skul­le inde­hol­de de påstå­e­de udryd­del­ses-gaskam­re, har været intakt, siden lej­ren blev over­ta­get af sov­je­ti­ske styr­ker i janu­ar 1945. Krakow-insti­tut­tets eks­per­ter bekym­re­de sig ikke om at for­kla­re fra­væ­ret af cyans­por i dis­se “gaskam­re”.
Også de påstå­e­de udryd­del­ses-gaskam­re i kre­ma­to­rie­kom­plek­set (Kre­ma) II i Bir­ke­nau har lig­get beskyt­tet, i det­te til­fæl­de under det sam­men­styr­te­de beton­tag, og der­for er ste­der­ne for prø­veud­tag­ning i alle afgø­ren­de hen­se­en­der vel­be­va­re­de.

Det undrer revi­sio­ni­ster, at Krakow-insti­tut­tets rap­port over­ho­ve­det ikke kom ind på Leu­ch­ters andre tungt­ve­jen­de argu­men­ter, der udfor­dre­de den orto­dok­se udryd­del­ses­for­kla­ring. Han påpe­ger fx i en af rap­por­ter­ne: de påstå­e­de gaskam­re til men­ne­sker var hver­ken til­stræk­ke­ligt tæt­te eller så ven­ti­ler­ba­re, at de kun­ne fun­ge­re som en dræ­ben­de instal­la­tion [et væsent­ligt argu­ment var, at instal­la­tio­nen vil­le have været livs­far­lig for dem, der betjen­te den].

Der er ingen tvivl om, at Aus­chwitz Stats­mu­se­um iværk­sat­te sin egen pol­ske under­sø­gel­se i håbet om, at insti­tut­tets rap­port vil­le miskre­di­te­re Leu­ch­ters resul­ta­ter og bekræf­te den orto­dok­se udryd­del­ses­for­kla­ring. Og lige så klart er det, at hvis insti­tut­tets rap­port fak­tisk hav­de kun­net dra­ge den ame­ri­kan­ske inge­ni­ørs kon­klu­sio­ner i tvivl, vil­le Aus­chwitz Stats­mu­se­um og holo­caust-orga­ni­sa­tio­ner­ne rundt om i ver­den (i Danmark en sek­tion under DIIS) ikke have spildt tiden, inden resul­ta­tet hav­de opnå­et mak­si­mal eks­po­ne­ring i medi­er­ne.

Selv om hver­ken Aus­chwitz Stats­mu­se­um eller Krakow-insti­tut­tet (ind­til vide­re) har offent­lig­gjort deres rap­port fra 1990, har revi­sio­ni­ster været i stand til at sik­re en kopi af det oprin­de­li­ge doku­ment.
Pro­fes­sor Robert Fauris­son fra Frankrig og Fred Leu­ch­ter fra De For­e­ne­de Sta­ter har tid­ligt hæv­det, at den pol­ske rap­port under­byg­ger de revi­sio­ni­sti­ske stand­punk­ter til histo­ri­en om mas­seud­ryd­del­se i Aus­chwitz. [6]

Fred Leuchters undersøgelser omtales i bogen Jødisk Racisme (2007) fra s. 309

Den ame­ri­kan­ske poli­ti­ker og revi­sio­nist David Duke skri­ver:
“I en straf­fesag er viden­ska­be­li­ge bevi­ser nor­malt de stær­ke­ste, for­di de kan bedøm­mes på et objek­tivt viden­ska­be­ligt grund­lag. Revi­sio­ni­ster hæv­der, at der intet viden­ska­be­ligt bevis fin­des for mas­se­gas­nings­o­pe­ra­tio­ner i Aus­chwitz eller andre lej­re, der blev dre­vet af tysker­ne.

Den ame­ri­kan­ske hær fik tok­si­ko­lo­gi­ske eks­per­ter til at udfø­re obduk­tio­ner på hund­red­vis af døde i de nazi­sti­ske kon­cen­tra­tions­lej­re. Men­ne­ske­li­ge rester kan vise tegn på cya­nid­for­gift­ning i åre­vis. Men der fin­des ingen viden­ska­be­li­ge rets­me­di­cin­ske bevi­ser på, at så meget som ét af ofre­ne blev dræbt af gas. Hel­ler ikke obduk­tio­ner, der blev udført af rus­si­ske læger i de øst­eu­ro­pæ­i­ske lej­re, bidra­ger med noget bevis for brug af gas. Selv om resul­ta­ter­ne af dis­se obduk­tio­ner alle­re­de forelå, blev de ikke lagt frem under Nür­n­berg-pro­ces­ser­ne [fx i den meget afgø­ren­de sag mod Rudolf Höss for hele spørgs­må­let om mas­seud­ryd­del­se].
Revi­sio­ni­ster­ne spør­ger hvor­for? Var det for­di resul­ta­ter­ne var ueg­ne­de til dom­fæl­del­se, efter­som mulig­vis ingen af døds­fal­de­ne vil­le kun­ne bevi­ses at være for­år­sa­get af gift­gas?

Skal ankla­ge­myn­dig­he­den ikke for­sø­ge at påvi­se dødsår­sa­gen i enhver mord­s­ag? Det må være en af ankla­ge­myn­dig­he­dens vig­tig­ste opga­ver i et nor­malt rets­sam­fund. Men i den mest opre­k­la­me­re­de mord­s­ag nogen sin­de ved den såkald­te Inter­na­tio­na­le Mili­tær­dom­stol i Nür­n­berg, er bevi­set for dødsår­sa­gen [end­nu i 2015] påfal­den­de fra­væ­ren­de. Hvis nazi­ster­ne vir­ke­lig hav­de ombragt mil­li­o­ner af men­ne­sker ved hjælp af gas, vil­le man så ikke som mini­mum kun­ne for­lan­ge, at ankla­ge­myn­dig­he­den hav­de frem­lagt resul­ta­tet af mindst én obduk­tion, der viste, at dødsår­sa­gen var for­gift­ning med cyan­gas, udvik­let af Zyklon B. Årsags­sam­men­hæn­gen skal lig­ge fast i enhver mord­s­ag, så men­ne­sker, der af den ene eller anden grund til­står en for­bry­del­se, som de ikke har begå­et, ikke justitsmyr­des. Hvor­for da ikke i den stør­ste og dyre­ste mord­s­ag i ver­dens­hi­sto­ri­en?

Eks­per­ter” inden for holo­caust-orto­dok­si­en hæv­der, at den sto­re mæng­de af Zyklon B, der anvend­tes i Aus­chwitz under kri­gen, er et “bevis” for, at gas­sen også blev brugt mod men­ne­sker. Jean-Clau­de Pres­sac, for­sø­ger i bogen Aus­chwitz: Tech­nique and Ope­ra­tion of the Gas Cham­bers (Aus­chwitz: Tek­nik­ker og drif­ten af gaskam­re­ne) at mod­be­vi­se revi­sio­nens tviv­len på gaskam­re­ne ved at læg­ge vægt på infor­ma­tio­ner, der under­byg­ger det sto­re for­brug af Zyklon B i Aus­chwitz. Revi­sio­ni­ster hæv­der der­i­mod, at den oplag­te for­kla­ring helt enkelt er den, at tysker­ne anvend­te det­te kemi­ske stof til det, det oprin­de­ligt var udvik­let til, nem­lig insekt­be­kæm­pel­se. Det gjor­de de i for­sø­get på at kon­trol­le­re epi­de­mi­er­ne af tyfus, der hær­ge­de i lej­re­ne [og som blev for­stær­ket af, at lus i beklæd­nin­gen over­før­te smit­ten]. Der­u­d­over viser de data, der blev offent­lig­gjort af Pres­sac, at mæng­den af Zyklon B, der blev for­brugt i Aus­chwitz, reg­net pr. fan­ge, var den sam­me som i tyske lej­re, hvor de sam­me eks­per­ter ikke påstår, at der er brugt gas mod men­ne­sker, fx i Ora­ni­en­burg. Revi­sio­ni­ster stil­ler det oplag­te spørgs­mål: Hvis Aus­chwitz-Bir­ke­nau var det sto­re cen­trum for udryd­del­se, som den orto­dok­se holo­caust-udlæg­ning har udnævnt kom­plek­set til, og hvis Zyklon B var gif­ten, der blev anvendt, hvor­dan for­kla­rer dis­se eks­per­ter så, at opteg­nel­ser over ind­køb og for­brug af Zyklon B ikke viser noget stør­re for­brug pr. fan­ge i Aus­chwitz end i de man­ge lej­re, hvor man aner­ken­der, at Zyklon B ude­luk­ken­de blev anvendt efter sit for­mål? Pres­sac afslø­re­de også ufor­va­ren­de i sin bog, at brænd­sels­for­bru­get ikke var stør­re pr. ind­sat i Aus­chwitz end i de lej­re i Tyskland, hvor udryd­del­se ikke påstås at have fun­det sted [alt­så ingen afvi­gen­de mæng­de af døde til kre­me­ring i Aus­chwitz].

I febru­ar 1988 ankla­ge­de den cana­di­ske rege­ring holo­caust-tviv­le­ren Ernst Zün­del for at have for­syn­det sig mod en antik­ve­ret lov om ikke at “spre­de fal­ske nyhe­der”. For­svar­sad­vo­ka­ter i den­ne straf­fesag bestil­te en ame­ri­kansk inge­ni­ør, Fred Leu­ch­ter, der fun­ge­re­de som kon­su­lent i nuti­di­ge gaskam­re, til at fore­ta­ge en viden­ska­be­lig under­sø­gel­se af de påstå­e­de mor­de­ri­ske gaskam­re i Aus­chwitz. Leu­ch­ter, som var en gan­ske upo­li­tisk per­son, var måske den før­en­de eks­pert i USA ved­rø­ren­de indret­ning og brug af hen­ret­tel­ses-faci­li­te­ter. Han var fak­tisk ansvar­lig for design og kon­struk­tion af sådan­ne faci­li­te­ter, som anvend­tes i en ræk­ke ame­ri­kan­ske fængs­ler.

I sin under­sø­gel­se gen­nem­gik Leu­ch­ter de påstå­e­de gaskam­res kon­struk­tion og under­søg­te des­in­fek­tions­mid­let Zyklon B’s kemi­ske egen­ska­ber. Han beskrev, at Zyklon B er et stof, der, når det udsæt­tes for atmos­fæ­risk luft, udvik­ler den død­brin­gen­de luf­tart cyan­brin­te. Gas­sen hæf­ter sig til over­fla­der og for­bin­der sig vil­ligt med rusten i jern­hol­di­ge mate­ri­a­ler idet der dan­nes fer­ri­cy­a­nid. Hvis Zyklon B anven­des i rum, der inde­hol­der jern eller er byg­get af røde mur­sten, rea­ge­rer det med jer­net, såvel det frie jerns ioner som det i mur­ste­ne­ne og udvik­ler en karak­te­ri­stisk blå far­ve. Blækin­du­stri­en har udnyt­tet den­ne kemi­ske reak­tion gen­nem man­ge årti­er i pro­duk­tio­nen af den sær­li­ge blå far­ve, der er ble­vet kaldt preus­sisk-blåt eller ber­li­ner­blåt.

Leu­ch­ter kun­ne ikke ale­ne rap­por­te­re, at de påstå­e­de udryd­del­ses-gaskam­re i Aus­chwitz var struk­tu­relt ueg­ne­de som gaskam­re, han hav­de også taget prø­ver fra væg­ge­ne, og dis­se prø­ver var ble­vet ana­ly­se­ret af uaf­hæn­gi­ge ame­ri­kan­ske labo­ra­to­ri­er, der ikke hav­de fun­det spor efter fer­ri­cy­a­nid­for­bin­del­ser. Men da Leu­ch­ter under­søg­te rum­me­ne, der hav­de været anvendt som des­in­fek­tions­kam­re til tøj og baga­ge, obser­ve­re­de han let den karak­te­ri­sti­ske blå far­ve, der ken­de­teg­ner fer­ri­cy­a­nid. Efter end­nu en kemisk ana­ly­se af prø­ver­ne viste han, at der i des­in­fek­tions­kam­re­nes væg­ge var stær­ke kon­cen­tra­tio­ner af fer­ri­cy­a­nid, for­år­sa­get af påvirk­nin­gen fra cyan­gas­sen.

Leu­ch­ter påpe­ge­de også, at des­in­fek­tions­kam­re­ne, som hav­de været brugt til aflus­ning af tøj, var frem­stil­let til for­må­let, dvs. kon­stru­e­ret, så de var gastæt­te, muli­ge at inspi­ce­re og udluf­te, og sik­re at betje­ne. I mod­sæt­ning til de “gaskam­re” man hæv­de­de hav­de været anvendt til drab på men­ne­sker. De rum var uan­ven­de­li­ge, hvis for­må­let hav­de været at dræ­be men­ne­sker i dem ved hjælp af gas. Leu­ch­ters under­sø­gel­se rej­ste der­med spørgs­må­let: Hvor­dan kan det være, at gaskam­re, der blev byg­get til at afli­ve insek­ter i, var byg­get kor­rekt, mens rum, der påstås at være fremstillet/ombygget til at dræ­be mil­li­o­ner af men­ne­sker i [på indu­stri­elt niveau], var for­kert designet/indrettet til det­te for­mål – end­da i en sådan grad, at de vil­le have været livs­far­li­ge for per­so­na­let, der skul­le have betjent dem? [Tek­nik­ken til at frem­stil­le et sik­kert gaskam­mer til des­in­fek­tions­for­mål hav­de været kendt i Tyskland læn­ge før kri­gen.]

Frygten for revisionen

Da Leu­ch­ter offent­lig­gjor­de sin rap­port, rea­ge­re­de holo­caust-auto­ri­te­ter for­ud­si­ge­ligt – med injuri­er, under­tryk­kel­se, trus­ler og end­da fængs­ling. Leu­ch­ter blev gen­stand for en intens inter­na­tio­nal kampag­ne med det for­mål at miskre­di­te­re ham og øde­læg­ge ham øko­no­misk. Jødi­ske grup­per skrev ære­kræn­ken­de bre­ve til hans kun­der inden for fængselsvæ­se­net i USA og anbe­fa­le­de dem at opsi­ge alle kon­trak­ter med ham. De var i stand til at få myn­dig­he­der­ne til at rets­for­føl­ge ham i hans hjem­stat, Mas­sa­chu­setts, med hen­vis­ning til en sjæl­dent benyt­tet bestem­mel­se, der fore­skrev en eks­pert­li­cens, som man men­te, han ikke kun­ne besid­de, på trods af hans ind­ly­sen­de eks­per­ti­se og paten­ter inden for sit fag­om­rå­de.

De tyske myn­dig­he­der fængs­le­de i novem­ber 1991 Leu­ch­ter i seks uger blot for at med­dele resul­ta­tet af sine tek­ni­ske under­sø­gel­ser under et fored­rag i Wei­ssheim. Og Gün­ter Deck­ert, en tid­li­ge­re gym­na­si­e­læ­rer med uplet­tet for­tid, blev idømt et års betin­get fængsel, ale­ne for at over­sæt­te og kom­men­te­re Leu­ch­ters tale. I deres dom påpe­ge­de dom­mer­ne, dr. Orlet og dr. Mül­ler, at hr. Deck­ert var byrå­ds­med­lem og hav­de opnå­et sin juri­di­ske eksa­men fra Hei­del­berg Uni­ver­si­tet med udmær­kel­se. Han måt­te anses at være et men­ne­ske af høj moralsk stan­dard. Der­ef­ter blev dom­mer­ne udsat for trus­ler og krav om, at den afsag­te dom skul­le omstø­des, idet den ikke ansås for hård nok i lyset af den inter­na­tio­na­le pres­ses anbe­fa­lin­ger.

Frau Sali­ne Leut­heus­ser-Sch­nar­ren­ber­ger, den tyske justits­mi­ni­ster, kald­te dom­men et slag i ansig­tet på hvert ene­ste offer for holo­caust og fik de to dom­me­re sus­pen­de­ret og sendt på “syge­or­lov”. Mann­heim-ankla­ge­ren, Hans Kle­in, anke­de dom­men med det resul­tat, at Deck­ert end­te med at få en toårig fængsels­straf. Kle­in love­de også at gen­nem­gå den tid­li­ge­re dom for, om den kun­ne inde­hol­de for­hold, der måt­te give anled­ning til at rets­for­føl­ge de to dom­me­re. Det er natur­lig­vis ikke et frit system, hvis en dom­mer kan risi­ke­re fyring eller endog bli­ve rets­for­fulgt for at begrun­de, hvor­for han afsi­ger en lem­pe­lig dom inden for ram­mer­ne af sin auto­ri­tet.

Det lader til, at meget lidt har ændret sig i Tyskland i løbet af det 20. århund­re­de.* I Ame­ri­ka er det svært at fore­stil­le sig, at nogen skal sen­des i fængsel bare for at over­sæt­te en viden­ska­be­lig fore­læs­ning, eller at dom­me­re kan bli­ve sus­pen­de­ret eller tru­et med anhol­del­se for at afsi­ge en ken­del­se eller dom, der anses for poli­tisk ukor­rekt. Ikke desto min­dre er det sådan­ne meto­der, der tages i anven­del­se for at beskyt­te holo­caust-histo­ri­en. Tyskland er ikke det ene­ste land, der kræn­ker ytrings­fri­he­den i det­te spørgs­mål. Nogen tid sene­re blev den lil­le, sto­re mand, Fred Leu­ch­ter, også fængs­let og tvangs­depor­te­ret fra Stor­bri­tan­ni­en.

Et år efter Leu­ch­ter-kon­tro­ver­sen gen­tog Aus­chwitz-muse­ets kom­mis­sio­ne­re­de eks­per­ter i al hem­me­lig­hed Leu­ch­ters under­sø­gel­ser og nåe­de frem til sam­me viden­ska­be­li­ge resul­ta­ter. Siden den tid har de gen­ta­get under­sø­gel­ser­ne og hæv­der nu, at dis­se nye under­sø­gel­ser mod­si­ger Leu­ch­ters. De omta­ler dog ikke den­ne diskre­pans i deres bro­chu­rer til turi­ster­ne, og de har ikke til­budt uaf­hæn­gi­ge for­ske­re at kon­trol­le­re deres sene­ste under­sø­gel­ser. Deres sva­ge for­kla­ring på den mang­len­de fer­ri­cy­a­nid i “gaskam­re­ne” til men­ne­sker er, at den på en eller anden måde er for­s­vun­det i tidens løb. Det­te er en kemisk umu­lig­hed. De har ikke noget bud på, hvor­for fer­ri­cy­a­ni­den ikke er for­s­vun­det i des­in­fek­tions-kam­re­ne. En anden holo­caust-eks­pert hæv­de­de, at det kræ­ver min­dre cyan­gas at dræ­be men­ne­sker end lus, og at der der­for vil­le være min­dre af stof­fet til­ba­ge i “gaskam­re­ne” for men­ne­sker i for­hold til des­in­fek­tions­kam­re­ne. Men sam­ti­dig påstås det, at der blev brugt enor­me mæng­der Zyklon B til at dræ­be mil­li­o­ner af men­ne­sker med i veri­tab­le “døds­fa­brik­ker”. [Af Leut­hers før­ste rap­port frem­går det, at hvis cyan­gas blot har været til ste­de i mere end begræn­set omfang i dis­se “gaskam­re” for men­ne­sker, vil­le det kun­ne spo­res, så læn­ge det oprin­de­li­ge mur­værk fin­des!]

Revi­sio­ni­ster skab­te, på trods af oppo­nen­ter­nes ved­hol­den­de ond­skabs­ful­de angreb i pres­sen, så stor fur­o­re gen­nem offent­lig­gø­rel­sen af Leu­ch­ters rap­port, at muse­et bestem­te sig for en ny under­sø­gel­se. Den­ne under­sø­gel­se hæv­des nu at til­ba­ge­vi­se såvel Leu­ch­ters som muse­ets egen tid­li­ge­re under­sø­gel­se. Som nævnt vil muse­et sta­dig ikke til­la­de nogen uaf­hæn­gig under­sø­gel­se udført at viden­skabs­mænd og inge­ni­ø­rer, selv om det vil­le være for­holds­vis sim­pelt at udta­ge prø­ver og lave ana­ly­ser af de angiv­ne “gaskam­re” – igen.
Det er af betyd­ning at hæf­te sig ved, at det igen og igen i dis­kus­sio­nen af holo­caust er endt med, at de men­ne­sker, der har en per­son­lig eller poli­tisk inter­es­se i at fast­hol­de den orto­dok­se udlæg­ning af begi­ven­he­der­ne, har mod­sat sig eller for­hin­dret under­sø­gel­ser på et aka­de­misk eller viden­ska­be­ligt niveau. Man går endog til yder­lig­he­der ved fx at for­hin­dre fysi­ske besig­ti­gel­ser, ved at for­hin­dre offent­lig­gø­rel­se af viden­ska­be­li­ge under­sø­gel­ser, og i yder­ste kon­se­kvens ved at idøm­me fængsels­straf som beskre­vet tid­li­ge­re.”

Hr. Fred Leu­ch­ter har san­de­lig ind­skre­vet sig plads i ver­dens­hi­sto­ri­en på linje med andre sto­re “kæt­te­re”.

Noter

1

Wikipe­dia, juni 2013:** “Robert Fauris­son (f. 1929) er fransk aka­de­mi­ker og Holo­caust-benæg­ter. Fauris­son skab­te megen kon­tro­vers med et antal artik­ler publi­ce­ret i Jour­nal of Histo­ri­cal Review og andre ste­der, såvel som med for­skel­li­ge bre­ve, som han har sendt til fran­ske avi­ser (især Le Mon­de), der enkelt­vis benæg­ter for­skel­li­ge aspek­ter af Holo­caust, her­un­der eksi­sten­sen af men­ne­skedræ­ben­de gaskam­re i Nazi-kon­cen­tra­tions­lej­re­ne, eksi­sten­sen af syste­ma­tisk drab på euro­pæ­i­ske jøder ved brug af gas under Anden Ver­denskrig, auten­ti­ci­te­ten af Anne Franks Dag­bog og sand­fær­dig­he­den af Elie Wie­sels opteg­nel­ser om hans lidel­ser under kri­gen. Som føl­ge af Gays­sot Sags­an­læg­get for Holo­caust-benæg­tel­se i 1990, blev Faurs­son til­talt og idømt en bøde. I 1991 blev han afske­di­get fra sin aka­de­mi­ske stil­ling.”

2

Wikipe­dia, juni 2013: “Ger­mar Rudolf (f. 1964) er tysk kemi­ker og Holo­caust-benæg­ter.
Rudolf er født i Lim­burg an der Lahn i Hes­sen. Efter at have afslut­tet mel­lem­ni­veau i 1983 i Rem­s­cheid, læste han kemi i Bonn og afslut­te­de sine stu­di­er i 1989. Som stu­de­ren­de slut­te­de han sig til “AV Tui­sco­nia (Königs­berg. Bonn) zu Lands­hut im CV Bonn” og “Die Kat­ho­li­s­che Deut­sche Stu­den­ten­ver­bin­dung Nord­gau-Prag zu Stutt­g­art”. Beg­ge er katol­ske fra­ter­ni­se­rin­ger, der til­hø­rer Car­tel­l­ver­band der kat­ho­li­s­chen deut­schen Stu­den­ten­ver­bin­dun­gen. Han var mid­ler­ti­digt CSU/CDU til­hæn­ger, men gik nye veje og var en over­gang med­lem af Die Repu­bli­ka­ner (REP) på grund af deres mere patri­o­ti­ske poli­tik.
Efter afslut­tet mili­tærtje­ne­ste var han fra okto­ber 1990 ansat på Max Plan­ck Insti­tu­te for Solid Sta­te Research i Stutt­g­art. Under den­ne ansæt­tel­se skrev han en rap­port med tit­len Report on the for­ma­tion and veri­fi­a­bi­li­ty of cya­ni­de com­po­unds in the Aus­chwitz gas cham­bers [Rap­port om dan­nel­sen og kon­sta­te­rin­gen af cya­nid­for­bin­del­ser i Aus­chwitz’ gaskam­re] på veg­ne af Düs­sel­dorf advo­ka­ten Hajo Her­r­mann, en tid­li­ge­re pilot i Luftwaf­fe med rang af Oberst. I 1993, da hans rap­port hav­de for­år­sa­get en vis opmærk­som­hed i medi­er­ne, bad hans arbejds­gi­ver ham om ikke for efter­ti­den at ind­fin­de sig på insti­tut­tet uop­for­dret. Da Rudolf ind­fandt sig på insti­tut­tet uden opfor­dring, blev hans ansæt­tel­ses­kon­trakt opsagt uden var­sel. I 1994 blev den­ne opsi­gel­se kon­ver­te­ret til en gen­si­dig afta­le om ophør af ansæt­tel­ses­for­hol­det. I 1996 for­lang­te Uni­ver­si­te­tet i Stutt­g­art, at Rudolf til­ba­ge­kald­te sin ansøg­ning om afslut­ten­de PhD eksa­mi­ne­ring af sin dis­putats, ellers vil­le uni­ver­si­te­tet næg­te at udfø­re den og erklæ­re hans phd-afhand­ling vær­di­løs. Det lega­le grund­lag for det­te er en tysk lov, der til­la­der uni­ver­si­te­ter at næg­te at udste­de, eller at til­ba­ge­træk­ke aka­de­mi­ske gra­der, i til­fæl­de, hvor kan­di­da­ten har brugt sine aka­de­mi­ske akkre­di­ti­ver eller viden til at begå en for­bry­del­se.
Rudolf trak sene­re sin ansøg­ning til­ba­ge.”***

3

Kemi­ker Ger­mar Rudolf, Chi­ca­go, april 2005:
Ide­en med at publi­ce­re den­ne udga­ve af Leu­ch­ter-rap­por­ter­ne, efter en yder­li­ge­re kri­tisk gen­nem­læs­ning med afled­te noter, blev udløst af den skæb­ne, der over­gik per­so­nen, på hvis anmod­ning rap­por­ter­ne blev udar­bej­det, nem­lig Ernst Zün­del. Læse­ren vil få mere ind­blik i Ernst Zün­dels rets­sa­ger og prø­vel­ser i intro­duk­tio­nen af Robert Fauris­son, så jeg vil begræn­se mig til at sige, at dis­se fire Leu­ch­ter-rap­por­ter er kær­nen i arven fra Zün­del, der sid­der fængs­let i Tyskland, mens jeg skri­ver dis­se linjer. For i Tyskland er blot det at betviv­le sand­he­den af den offi­ci­el­le ver­sion af Holo­caust en alvor­lig kri­mi­nel hand­ling, der kan straf­fes med op til fem års fængsel. […]
Den­ne kri­ti­ske udga­ve er ikke kun dedi­ke­ret Ernst Zün­del, men oplagt til­li­ge for­fat­te­ren af dis­se rap­por­ter, Leu­ch­ter, der måt­te lide som ingen anden ame­ri­ka­ner på grund af sin uenig­hed i histo­ri­ske for­hold. Efter at Ernst Zün­del hav­de publi­ce­ret Leu­ch­ters før­ste rap­port, iværk­sat­te jødi­ske orga­ni­sa­tio­ner en ond­skabs­fuld smæ­de­kampag­ne, der end­te med at øde­læg­ge Leu­ch­ters omdøm­me, men også hans mulig­he­der for at dri­ve virk­som­hed. Leu­ch­ters kon­trak­ter med offent­li­ge myn­dig­he­der om fabri­ka­tion, instal­la­tion og ved­li­ge­hol­del­se af hen­ret­tel­ses­ud­styr blev ophæ­vet. Han blev øko­no­misk tvun­get ud af sit hjem i Mas­sa­chu­setts og måt­te star­te for­fra som pri­vat arbejds­sø­gen­de.”

4

Wikipe­dia, juni 2013:** “Jean-Clau­de Pres­sac (f. 1944, d. 2003) var fransk kemi­ker og far­ma­ceut, som sene­re blev en læst auto­ri­tet på emnet Holo­caust under Anden Ver­denskrig. Pres­sac var først holo­caust­be­næg­ter, som sam­men med Robert Fauris­son for­søg­te at afdæk­ke, hvad han opfat­te­de som histo­risk ukor­rek­te beskri­vel­ser af kon­cen­tra­tions­lej­re­ne Aus­chwitz og Bir­ke­nau i deres egen­skab af udryd­del­ses­lej­re. Efter et besøg i Aus­chwitz i 1979 fik Pres­sac imid­ler­tid mulig­hed for at se det omfat­ten­de arkiv af kon­struk­tions­teg­nin­ger, der hav­de over­le­vet ved at være pla­ce­ret i Det Cen­tra­le Kon­struk­tions­kon­tor [som blev over­ta­get af Sov­jet­styr­ker­ne og siden opbe­va­ret i arki­ver i Moskva, hvor­fra det blev udle­ve­ret under glast­nost-bøl­gen] og ikke i et af de admi­ni­stra­ti­ve kon­to­rer. Han blev over­be­vist om, at hans tid­li­ge­re syns­punk­ter var for­ker­te, hvor­ef­ter han udgav sine kon­klu­sio­ner sam­men med meget af det til­grund­lig­gen­de bevis­ma­te­ri­a­le i en bog fra 1989 Aus­chwitz: Tech­nique and Ope­ra­tion of the Gas Cham­bers. I en anden bog fra 1993, Les Cré­ma­toi­res d’Auschwitz, skit­se­re­de han des­u­den bru­gen af kre­ma­to­ri­er­ne i Aus­chwitz og deres inte­gra­tion med det påstå­e­de vide­re­gå­en­de Nazi-pro­gram for udryd­del­se af Euro­pas jøder. Pres­sac anslår at mel­lem 631.000 og 711.000 blev dræbt i Aus­chwitz.”****

Her føl­ger kon­klu­sio­nen fra Fred Leut­hers fjer­de rap­port, der hav­de til for­mål at under­sø­ge den viden­ska­be­li­ge sub­stans og rig­tig­hed af Jean-Clau­de Pres­sa­cs under­sø­gel­ser, som han frem­lag­de dem med bogen: Aus­chwitz: Tech­nique and Ope­ra­tion of the Gas Cham­bers fra 1989.

KONKLUSION
Efter en kri­tisk gen­nem­læs­ning af det­te doku­ment: Aus­chwitz: Tech­nique and Ope­ra­tion of the Gas Cham­bers af Jean-Clau­de Pres­sac, har jeg dis­se opsum­me­ren­de kom­men­ta­rer. Mr. Pres­sac er for­modent­lig et viden­ska­be­ligt arbej­den­de men­ne­ske, men han for­mår ikke at vise det. Til tider ræson­ne­rer han klart, men i afgø­ren­de ana­ly­ser, for­sø­ger han at til­pas­se vir­ke­lig­he­den til sin for­ud­fat­te­de mening om, at gaskam­re­ne må have eksi­ste­ret.
Og der­med fejl­er han.
Jean-Clau­de Pres­sac har over­ladt ver­den en mæng­de bevis­ma­te­ri­a­le, som alt sam­men er ueg­net til at bevi­se eksi­sten­sen af gaskam­re­ne. Måske er det alt, der er at sige om det, for efter at have set hans tek­ni­ske doku­men­ta­tion er det min bed­ste vur­de­ring som inge­ni­ør, at intet i den­ne doku­men­ta­tion under­støt­ter eksi­sten­sen af hen­ret­tel­ses-gaskam­re i Aus­chwitz-Bir­ke­nau.
Men yder­li­ge­re, base­ret på det detal­je­re­de design af kre­ma­to­ri­er­ne [ikke at for­veks­le med gaskam­re], der er fint doku­men­te­ret hos Pres­sac, kan jeg uden nogen som helst tvivl erklæ­re, at gaskam­re­ne ikke fand­tes: Kre­ma­to­ri­er­ne I, II, III, IV og V kun­ne ALDRIG NOGEN MÅDE have under­støt­tet et hen­ret­tel­ses­for­mål ved brug af gas, og gjor­de det ikke. Kre­ma­to­ri­er­ne I, II, III, IV og V var ikke, og inde­holdt ikke, faci­li­te­ter til hen­ret­tel­se ved gas.

Afslut­tet den 17. okto­ber 1991.
Fred A. Leu­ch­ter Jr.
Eks­pert i hen­ret­tel­ses­tek­no­lo­gi­er
Fred A. Leu­ch­ter Asso­ci­a­tes, Inc.

5

Zyklon B, stof­fet, som vi ser fra bøt­ter­ne, består af cyan­brin­te opsu­get i dia­to­mit (kiselgur) som sta­bi­li­se­ren­de trans­port­stof og er der­for til indu­stri­el­le for­mål et gra­nu­lat. “Stof­fet blev udvik­let som et hur­tigtvir­ken­de skade­dyrs­bekæmpel­ses­middel på den tyske kemi­ka­lie­virk­som­hed Dege­sch i 1921” (Den Sto­re Dan­ske).
Det er en myte, at Zyklon B er “hur­tigtvir­ken­de”. Det er desig­net, så det afgi­ver cyan­brin­te i en selv­for­stær­ken­de pro­ces, der begyn­der når embal­la­gen åbnes, men pro­ces­sens hastig­hed afhæn­ger meget af fugt og tem­pe­ra­tur i mil­jø­et. Den lang­som­me udvik­ling i star­ten til­la­der en ope­ra­tør at spre­de gra­nu­la­tet i et rum, hvis han bærer gas­ma­ske og straks efter for­la­der rum­met. Des­u­den vir­ker det gif­ti­ge stof rela­tivt lang­somt på insek­ter, typisk træ­orm og lus, som det er desig­net til, selv i høj kon­cen­tra­tion. Luse­be­fængt tøj skal behand­les i et desinfektions­kammer i mindst to timer, mens den sam­me kon­cen­tra­tion anta­ges at være døde­lig for et men­ne­ske inden for 10 til 30 min.
Kiselgur: En let og løs grøn-sort jord­art, der ved tør­ring bli­ver lys og grå. Jord­ar­ten (også kendt som “moler” er dan­net af skal­ler fra bit­tes­må mikrosko­pi­ske alger som blev aflej­ret i søer under den næst­sid­ste mel­le­mi­s­tid.

6

Kil­de: IHR (Insti­tu­te for Histo­ri­cal Review). Læs mere om den pol­ske rap­port i deres arti­kel fra april 1991.

Redak­tio­nel­le noter

*

Det er dog den­ne rap­por­tørs opfat­tel­se, at for­hol­de­ne i Tyskland for længst vil­le have være opti­ma­le for en stor euro­pæ­isk nation, hvis ikke Euro­pas jøder siden afslut­nin­gen af Anden Ver­denskrig hav­de bevir­ket den grad­vi­se afvik­ling af det tra­di­tio­nel­le euro­pæ­i­ske Tyskland, en kul­tur­for­dær­ven­de pro­ces, som vi hver dag mod­ta­ger skræm­men­de bevi­ser for.

**

Det er på tide at gøre opmærk­som på Wikipe­di­as demon­stre­re­de mang­len­de uaf­hæn­gig­hed i det­te spørgs­mål. Efter min vur­de­ring er Wikipe­dia et så vig­tigt organ for for­mid­ling af infor­ma­tion over Inter­net­tet, at den­ne “encykl­o­pæ­di” for længst er under jødisk kon­trol. Når leden­de Wikipe­dia-folk lej­lig­heds­vis er ude og bede om offent­li­ge bidrag for at kun­ne “over­le­ve” (bet­le­ri­et er efter­hån­den ble­vet for­ma­li­se­ret, så det er umu­ligt at kom­men­te­re det uden først at done­re), er det svin­del, og et vel­kendt for­søg på at få andre til at beta­le jøder­nes udgif­ter. Ale­ne det fak­tum, at emne­for­fat­te­re til­la­des at fore­ta­ge egne opda­te­rin­ger, ude­luk­ker effek­tiv kon­trol med sand­he­den. Wikipe­dia er et udmær­ket red­skab i spørgs­mål, hvor det dre­jer sig om gene­rel­le, neut­ra­le data, dvs. når emnet ikke er en del af den jødi­ske agen­da. Men er det til­fæl­det, må Wikipe­dia benyt­tes med størst mulig skep­sis. Det frem­går ale­ne af ord­val­get og vinklin­gen i beskri­vel­sen af Robert Fauris­son (der i paren­tes bemær­ket har været udsat for den mest mod­by­de­li­ge jødi­ske for­føl­gel­se i Frankrig, typisk så han blev ramt på sin pro­fes­sion og leve­brød), at Wikipe­dia er langt fra at være en upar­tisk encykl­o­pæ­di i for­hold til jødi­ske spørgs­mål. “Frit til­gæn­ge­lig” må ikke for­veks­les med uaf­hæn­gig. Til for­skel fra Robert Fauris­son (den onde mand) for­nem­mes empa­tien i beskri­vel­sen af Jean-Clau­de Pres­sac (den gode mand), der omvend­te sig og “fandt vej­en”.
Bemærk også den plud­se­ligt mang­len­de præ­ci­sion i dødstal­let til sidst. Det frem­går helt und­ta­gel­ses­vis ikke, om dis­se dødstal skyl­des påstå­et død i gaskam­mer eller om dødsår­sa­gen har været en anden, fx tyfus eller unde­rer­næ­ring. Det angi­ves hel­ler ikke, om der ude­luk­ken­de er tale om jøder i dis­se dødstal, eller om andre etni­ske grup­per, hvis sam­ti­di­ge til­ste­de­væ­rel­se ingen betviv­ler, kun­ne være inklu­de­ret.

 ***

For­stå­e­ligt, at Ger­ner Rudolf trak sin phd-afhand­ling ud af hæn­der­ne på men­ne­sker, der tru­e­de med at erklæ­re den “vær­di­løs” i deres egen­skab af smags­dom­me­re på et uni­ver­si­tet og i et land, hvor ingen læn­ge­re vover at mod­si­ge jøder­nes Holo­caust.
En “for­bry­del­se” i dagens Tyskland kan blot bestå i at udfær­di­ge og dis­ku­te­re en viden­ska­be­lig rap­port, der i sit ind­hold mod­be­vi­ser den orto­dok­se holo­caust-udlæg­ning. Vog­ter­ne af den­ne ver­sion viger ikke til­ba­ge fra at begå karak­ter­drab på men­ne­sker, der er kri­ti­ske eller ueni­ge. Det er typisk, at enhver kva­li­fi­ce­ret kri­tik nid­kært for­føl­ges i jøder­nes medi­er, ind­til ærligt skep­ti­ske men­ne­sker har mistet anse­el­se og leve­brød. Hvem sag­de Ink­vi­sion? Hvem sag­de mafia?!
Skal vi fin­de os i det regi­me som etni­ske euro­pæ­e­re? Tror du, at det er det tyske folk, der har beslut­tet den­ne per­ver­te­ring af tysk rets­prak­sis? Abso­lut ikke! Det er en jødisk veder­styg­ge­lig­hed, der fore­går for næsen af os alle, og det er nød­ven­digt at sige Stop! Næste gang er det dine børn, der for­hin­dres i at udfol­de deres evner i det land, der er deres.

****

Wikipe­dia, juni 2013: “Det cya­nid­ba­se­re­de Zyklon B blev brugt under jøde­for­føl­gel­sen, holo­caust, i de gaskam­re, hvor mil­li­o­ner af jøder ble­vet gas­set ihjel.”
Ak ja, det­te tal og stand­punkt: “mil­li­o­ner af jøder blev gas­set ihjel” er end­nu ét af den­ne “encyklopædi“s offi­ci­el­le udg­y­del­ser. Det efter­la­der ikke tvivl om, at redak­tio­nen er jødisk.