Jødernes angreb på danske kulturværdier

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org, Observatør i Sønderborg, 8. august 2017.

 

Nuvel, i de moder­ne sam­fund har jøde­r­ne af klog sel­vop­hol­del­ses­drift taget plads i kir­t­ler­ne. Sam­fun­dets kir­t­ler: Bør­ser, ban­ker, mini­ste­ri­er, dag­bla­de, for­lag, vold­gifts­dom­sto­le, assu­ran­ce­sel­ska­ber, hospi­ta­ler, freds­palæ­er og andre bak­te­ri­o­lo­gi­ske insti­tu­tio­ner har hver for sig sine jøder.
— Lou­is Levy: Jøden som Freds­stif­ter, Køben­havn 1918.
NOTE:
Vi er efter­føl­gen­de ble­vet opfor­dret til at præ­ci­se­re, at den kul­tu­rel­le derou­te, der er beskre­vet i den­ne arti­kel, ikke er begræn­set til Søn­der­borg.
Det ved vi kun alt for godt, og det gør pro­ble­met kri­tisk. Vi kan bevid­ne en gene­rel bes­ud­ling af Euro­pæ­isk kul­tur, en lang­som tivo­li­se­ring af alle dan­ske byer, hvor jøder med frem­me­d­ar­te­de præ­fe­ren­cer har besat og blo­ke­ret nøg­lepo­si­tio­ner, der til­la­der dem at råde ene­væl­digt.

En af vores obser­va­tø­rer i Søn­der­borg har inspi­re­ret til føl­gen­de arti­kel.

Den tid­li­ge­re smuk­ke dansk-tyske køb­stad Søn­der­borg er ble­vet et jøde­be­sat områ­de, hvor der ude­luk­ken­de dri­ves busi­ness på logens præ­mis­ser, dvs. eks­klu­sivt til jøde­r­nes egen for­del. I den­ne pro­ces øde­læg­ges byens oprin­de­li­ge præg og for­løb ud mod det smuk­ke Als­sund. Det euro­pæ­i­ske sær­præg, der udsprin­ger af et over­ord­net hen­syn til befolk­nin­gens triv­sel og respekt for natu­ren, under­gra­ves nu syste­ma­tisk.

I dag er hav­ne­fron­ten i Søn­der­borg, der kun­ne have været byens for­ha­ve ud mod sun­det — også til glæ­de for turi­ster­ne — gen­stand for for­dæk­te køb og salg, der resul­te­rer i opfø­rel­sen af afsky­e­ligt grim­me byg­ge­ri­er i skæ­ren­de mod­sæt­ning til dansk kul­tur.
På nuvæ­ren­de tids­punkt, august 2017, lig­ner det hele et udt­og fra Tel Aviv bedømt efter stil og ussel­hed. Grisk­he­den og den destruk­ti­ve vir­ke­lyst i Søn­der­borgs udan­ske byle­del­se under Erik Lauritzen er omvendt pro­por­tio­nal med dis­se menne­skers æste­ti­ske sans og respekt for det oprin­de­li­ge nor­d­eu­ro­pæ­i­ske anlægs­præg i Søn­der­borg.
Det er ikke dis­se “gold­ste­i­ner”, der gjor­de det euro­pæ­i­ske Søn­der­borg til en kultur­oplevelse ved pas­sa­gen af Als­sund, men det er dem, der på basis af en ned­ar­vet hang til at spin­de guld på alt, vil øde­læg­ge byen på rekord­tid.

I det­te til­fæl­de fra Tel Aviv har til­pla­strin­gen af vand­fron­ten ikke sam­me nega­ti­ve kon­se­kvens, da bag­lan­det i for­vej­en repræ­sen­te­rer et typisk eksem­pel på subkul­tu­relt kas­se­byg­ge­ri.

Ind­tryk­ket af en smuk euro­pæ­isk køb­stad fjer­nes med over­læg, ikke blot ved at tri­vi­a­li­se­re og ens­ret­te pro­fi­len med inti­mi­de­ren­de kas­se­byg­ge­ri, men ved at for­mid­le en abso­lut uøn­sket ind­van­dring af ufor­li­ge­li­ge kul­tu­rer, pri­mært fra Afri­ka og Mellem­østen. Skjult i inva­sio­nen af negre og ara­be­re indrej­ser fle­re jødi­ske fætre og kusi­ner fra det tid­li­ge­re Sov­jet for at del­ta­ge i snyl­te­ri­et og angre­bet på dansk leve­vis og iden­ti­tet. Desvær­re obser­ve­rer dan­sker­ne ikke seg­men­tet af jøder i ind­van­drin­gen, for de instal­le­res ikke i asyl­cen­tre­ne men pri­vat, mod­ta­ger inten­siv under­vis­ning og bli­ver i løbet af 3–5 år dansk­ta­len­de fod­folk for jøde­r­nes for­ret­nin­ger overalt i Danmark.

Stranguleringen af Sønderborg Kaserne

(Klik på de små bil­le­der og for­stør med lup­pen …)
Læg mær­ke til, hvad der er sket med rum­met omkring Søn­der­borg Kaser­ne og med kaser­nen som histo­risk byg­nings­værk.

Nyt Tel Aviv i Søn­der­borg. Bemærk kva­li­te­ten i den bag­ved­lig­gen­de byg­ge­linje og fore­stil dig et for­an­lig­gen­de grønt rekre­a­tivt områ­de i ste­det for det blo­ke­ren­de og afsky­e­li­ge kas­se­byg­ge­ri.

Sådan sør­ger man for at pres­se eksi­ste­ren­de uøn­sket byg­ge­ri ud af bil­le­det. Det end­nu åbne områ­de skal åben­bart okku­pe­res af et kol­le­gi­um — til­sy­ne­la­den­de i for­sø­get på at uddan­ne ind­van­dre­re, der mang­ler de mest basa­le for­ud­sæt­nin­ger for at til­eg­ne sig nyt­tig viden.

Mulig­he­den for at ska­be sig et iso­le­ret ind­tryk af det oprin­de­li­ge euro­pæ­i­ske byg­nings­værk er nu stærkt redu­ce­ret og peger imod en plan­lagt nedriv­ning. Af skil­tet frem­går, at arki­tek­ten drøm­mer om at camou­f­le­re par­ke­rings­an­læg­gets faca­de ved hjælp af kla­tre­plan­ter (arki­tek­tens trøst?).

Kaser­nens vest­fa­ca­de vid­ner om et dyg­tigt og samvit­tig­heds­fuldt hånd­værk. Desvær­re mis­hand­les byg­nings­vær­ket bevidst gen­nem mang­len­de ved­li­ge­hol­del­se. Løst­hæn­gen­de led­nin­ger, para­bo­ler og andre til­fø­jel­ser får lov at skæm­me hel­he­den.

Mul­ti­kul­tur­hus Søn­der­borg”. Og i for­grun­den opfø­res et nyt Babel­stårn — et af jøde­r­nes gen­nem­gå­en­de ide­o­lo­gi­ske sym­bo­ler — direk­te på kan­ten af hav­ne­fron­ten.

Når hav­ne­fron­ten pla­stres til med grim­me kas­ser, og inden læn­ge et hotel med et nyt Babel­stårn direk­te ned til vand­linj­en, til­go­de­ses kun én inter­es­se: kli­kens pro­fitj­a­ge­ri! Det er et kynisk udsalg af dansk sær­præg på dan­sker­nes og Dan­marks bekost­ning. Frem­gangs­må­den sva­rer til para­sit­tens lang­som­me ned­bryd­ning af en sund vært­sor­ga­nis­me, og det er nød­ven­digt at stand­se det­te angreb, inden Dan­marks kul­tu­rel­le sær­præg bli­ver en by i Mellem­østen.

Hele den øst­li­ge vand­front fra hav­nen og ud for­bi kaser­nen til høj­bro­en bli­ver grad­vist over­ta­get og blo­ke­ret til udstyk­ning af par­cel­ler, hvor byrå­dets ven­ne­kreds af entre­pre­nø­rer og byg­her­rer slår sig løs og efter­la­der den ene pri­va­te øjen­bæ efter den anden. Til­fæl­dig byg­ge­stil råder. Der ser ud til at være frit slag i bol­le­dej­en.

Den tysk­byg­ge­de kaser­ne, der oprin­de­ligt var et pragtstyk­ke af euro­pæ­isk hånd­værk, kul­tur og byg­ge­stil står for tur. Læs føl­gen­de hyk­le­ri­ske ind­læg på sitet “Byens Ejen­dom” fra 2014, da jøde­r­ne i kom­mu­nen hav­de “sik­ret sig” ejer­ska­bet:

Kil­de: Videns­cen­ter for Byud­vik­ling 29. august 2014 [jødisk]

SØNDERBORG KOMMUNE KØBER KASERNE

Der er nu ind­gå­et en afta­le mel­lem Søn­der­borg Kom­mu­ne og For­sva­ret om køb af Søn­der­borg Kaser­ne. Købspri­sen er end­nu ikke offent­lig­gjort.

Afta­len inde­bæ­rer, at over­ta­gel­sen vil ske sna­rest muligt. For­svars­mi­ni­ster Nico­lai Wam­men [jøde] har i dag ori­en­te­ret par­ti­er­ne bag for­svars­for­li­get om købs­af­ta­len.

Søn­der­borgs borg­me­ster, Erik Lauritzen [jøde] hav­de vars­let, at en afta­le vil­le være på plads i den­ne uge, og at afta­len der­med også vil­le være klar til at bli­ve behand­let i byrå­det på byrå­ds­mø­det ons­dag den 3. sep­tem­ber. Nu lig­ger der en afta­le klar, og det er en afta­le, som borg­me­ster Erik Lauritzen er rig­tig godt til­freds med.

- Jeg vil først ger­ne rose For­sva­ret for den posi­ti­ve atmos­fæ­re, og den imø­de­kom­men­hed der har været under for­hand­lin­ger­ne. Der har fra For­sva­rets side gen­nem hele for­lø­bet været en for­stå­el­se for, hvad Søn­der­borg Kaser­ne bety­der for byen og for kom­mu­nen. Og der­for har vi fået en rig­tig, rig­tig god afta­le i hus. Jeg kan desvær­re ikke offent­lig­gø­re hvad købspri­sen er end­nu, men jeg kan godt afslø­re, at jeg mener vi har fået et endog meget til­freds­stil­len­de resul­tat med fra for­hand­lings­bor­det, udta­ler borg­me­ster Erik Lauritzen.

Når borg­meste­ren ikke kan offent­lig­gø­re købspri­sen for Søn­der­borg Kaser­ne end­nu, så er det for­di, sagen skal ende­ligt god­ken­des i Fol­ke­tin­gets Finans­ud­valg [alt over­ve­jen­de jødisk] den 9. okto­ber 2014.

- Når par­ti­er­ne er eni­ge om sal­get, så skul­le det være en formsag at få afta­len igen­nem Finans­ud­val­get, for­tæl­ler Erik Lauritzen og til­fø­jer, at han er glad for, at der efter debat­ten om opret­tel­sen af et mid­ler­ti­digt asyl­cen­ter på den tom­me Søn­der­borg Kaser­ne, nu er skabt klar­hed over kaser­nens frem­tid.

- Søn­der­borg Kom­mu­ne over­ta­ger nu leje­kon­trak­ten fra For­sva­ret, og sik­rer sig her­i­gen­nem leje­ind­tæg­ter­ne fra asyl­cen­tret, som sam­ti­dig ska­ber 30 til 50 nye arbejds­plad­ser [for­trins­vis for jøder] i byen. Byg­ge­ri­et af hotel­let på hav­nen fort­sæt­ter efter pla­nen, og så kan vi oven i købet begyn­de med at læg­ge pla­ner for kaser­nens frem­tid, når asyl­cen­tret luk­ker, hvad det sene­st gør i udgan­gen af 2016. Og sam­ti­dig gør vi et huma­ni­tært styk­ke arbej­de for men­ne­sker i nød. Alt i alt mener jeg fak­tisk vi i Søn­der­borg kan være rig­tig godt til­fred­se, for­tæl­ler borg­meste­ren.

Søn­der­borg Kom­mu­ne køb­te tid­li­ge­re i år Ser­gentsko­lens tid­li­ge­re øvel­ses­ter­ræn på Kær Ves­ter­mark samt KFUM-grun­den på Ger­la­chs­ga­de. Dis­se blev over­dra­get til kom­mu­nen den 1. maj i år [2014]. Med købet af Søn­der­borg Kaser­ne har Søn­der­borg Kom­mu­ne såle­des nu over­ta­get alle byg­nin­ger og are­a­ler, som tid­li­ge­re blev benyt­tet af Ser­gentsko­len.

Tom­my Blind­kil­de [jøde og che­fre­dak­tør]

For­sva­rets for­hand­le­re er med­lem af den sam­me stor­fa­mi­lie, der huse­rer i Søn­der­borg. Jøde­r­ne hand­ler med dan­ske kul­tur­vær­di­er ind­byr­des for at ned­læg­ge dem.

Hykleriet

Erik Lauritzen: — Jeg vil først ger­ne rose For­sva­ret for den posi­ti­ve atmos­fæ­re, og den imø­de­kom­men­hed der har været under for­hand­lin­ger­ne. Der har fra For­sva­rets side gen­nem hele for­lø­bet været en for­stå­el­se for, hvad Søn­der­borg Kaser­ne bety­der for byen og for kom­mu­nen … og så kan vi oven i købet begyn­de med at læg­ge pla­ner for kaser­nens frem­tid, når asyl­cen­tret luk­ker, hvad det sene­st gør i udgan­gen af 2016. Og sam­ti­dig gør vi et huma­ni­tært styk­ke arbej­de for men­ne­sker i nød …

Men hvad er realiteterne

Søn­der­borg Kaser­ne fun­ge­rer sta­dig som asyl­cen­ter pr. august 2017. Sam­ti­dig kan vi se, at kaser­nens “betyd­ning for byen og kom­mu­nen” ikke afgø­res af byens bor­ge­re — men her­ef­ter ude­luk­ken­de af kom­mu­nen og borg­meste­ren hen over hove­d­et på alle euro­pæ­i­ske bebo­e­re af områ­det. Kaser­nen lig­ner mere og mere en van­røg­tet, nedriv­ningstruet del af Søn­der­borgs euro­pæ­i­ske kul­tu­rarv.

Næste områ­de på jøde­r­nes pro­gram er kyst­linj­en af den tid­li­ge­re mili­tæ­re øvel­ses­plads, som kom­mu­nen også har “sik­ret” sig. Grad­vis vil det­te grøn­ne ånde­hul, der hver dag flit­tigt besø­ges af byens bor­ge­re, gen­nem­gå en for­vand­ling til “luksus­byg­ge­ri med van­dud­sigt”. Det vil typisk bli­ve bebo­et af udvalg­te fra det jødi­ske net­værk, dvs. “jep­per på bjer­get”, der har slå­et baro­nen ihjel og er ble­vet for­mu­en­de. Der vil ikke være plads til almin­de­li­ge dan­ske boligsø­gen­de. De vil i frem­ti­dens Søn­der­borg (hvis det står til jøde­r­ne) bli­ve tvun­get til at “inte­gre­re” sig med negre og ara­be­re i højhu­se af “mul­ti­kul­tur­fav­nen­de” udse­en­de — eller i slum­men af pri­vat udlej­ning, som kom­mu­nen for­gyl­der for at tvangs­in­te­gre­re ufor­li­ge­li­ge “nye dan­ske­re” med en IK så lav som 55. Det er kata­stro­falt for Dan­marks frem­tid, og det ved jøde­r­ne.

Historien om Sønderborg Kaserne kort

Del­vist base­ret på Wikipe­dia:
I 1905 beslut­te­de den kej­ser­li­ge tyske mari­ne at flyt­te sin Øster­sø­flå­de fra Kiel til nye mari­ne­sta­tio­ner i Søn­der­borg og Flens­borg. Sam­me år begynd­te opfø­rel­sen af to ud af tre plan­lag­te byg­nin­ger i Søn­der­borg, og mari­ne­sta­tio­nen blev ind­vi­et den 6. april 1907.
Byg­nin­ger­ne var teg­net af arki­tek­ter­ne Adal­bert Kelm og Eugen Fink. Fink var en tid­lig for­ta­ler for jugendstil og byplan­læg­ning. Udover mari­ne­sta­tio­nen ind­vie­des også en skibs­ar­til­le­risko­le. Med mari­ne­sta­tio­nen i Søn­der­borg blev rol­len som køb­stad og hav­ne­by befæ­stet.
I 1908-09 fulg­te et mari­ne­sy­ge­hus, som i dag er en del af Søn­der­borg Syge­hus [den del, der ikke er grimt, ste­rilt beton­byg­ge­ri].
Fra 1907–14 var de tyske flå­de­far­tø­jer Prinz Hein­rich, Prinz Adal­bert, Udi­ne, Schwa­ben, Stutt­g­art, Dan­zig og Wet­tin for­u­den en del hjæl­pe­far­tø­jer til­knyt­tet mari­ne­sta­tio­nen.
Da 1. ver­denskrig brød ud den 28. juli 1914, blev den kej­ser­li­ge flå­de mobi­li­se­ret, og den 31. juli afgik flå­dens ski­be fra Søn­der­borg.
Efter kri­gen blev Søn­der­borg igen dansk områ­de.
I løbet af 1920 blev den nord­li­ge del af mari­ne­sta­tio­nen, kaldt Sko­le­ka­ser­nen, gen­nem­gri­ben­de istand­s­at og ind­ret­tet til sko­le og behand­lings­sted for søn­derjy­ske sår­e­de fra 1. ver­denskrig. Byg­nin­gen blev ind­ret­tet med ope­ra­tions­stue, rønt­gen­lo­ka­ler, syge­stu­er, labo­ra­to­ri­um, pro­te­se­værk­sted og et afsnit for genop­træ­ning.
Den 1. okto­ber 1926 flyt­te­de Fod­fol­kets Ser­gentsko­le ind på kaser­nen. I 1932 skif­te­de sko­len navn til Fod­fol­kets Ser­gent- og Over­ser­gentsko­le.
Da Danmark blev annek­te­ret som pro­tek­to­rat den 9. april 1940 var der omkring 400 dan­ske hær­sol­da­ter på kaser­nen. I novem­ber 1942 for­lod den dan­ske hær Søn­der­borg Kaser­ne, og kaser­nens og ser­gentsko­lens funk­tio­ner flyt­te­de til Næst­ved.
Den 15. novem­ber 1942 over­tog der Kri­egs­ma­ri­ne offi­ci­elt kaser­nen, for­trins­vis til ved­li­ge­hol­del­se af sømi­ner og tor­pedo­er.
Den 9. maj 1945 blev den tyske styr­ke afvæb­net, og kaser­nen kom igen under dansk admi­ni­stra­tion.
Fra 1961 fun­ge­re­de kaser­nen som ser­gentsko­le.
Efter for­sva­rets røm­ning af kaser­nen har der her­sket usik­ker­hed om dens frem­tid.

I dag ved vi, at de poli­ti­ske kræf­ter i Søn­der­borg helst ser den­ne mani­fe­sta­tion af euro­pæ­isk byg­ge­stil med sjæl fjer­net, så Søn­der­borgs for­vand­ling fra at være en euro­pæ­isk kul­tur­by til en mar­keds­plads for jødisk busi­ness kan fort­sæt­te uan­fæg­tet. Der­for fort­sæt­ter van­røg­ten og inde­slut­nin­gen af kaser­nen mel­lem grimt kas­se­byg­ge­ri. Per­spek­ti­vet omkring kaser­nen øde­læg­ges grad­vist, og den skæm­mes yder­li­ge­re af for­skel­li­ge uskøn­ne til­fø­jel­ser af riste og anden VVS i mure­ne og på mure­ne, samt guir­lan­der af løst­hæn­gen­de TV-kab­ler fra para­bo­ler og øvri­ge anten­ner.
Den­ne mel­le­møst­li­ge adfærd i Danmark er en skænd­sel.