Jødisk mediedominans i Skandinavien —
et dødbringende våben

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org praes. Mosaisk​.com, 15. marts 2015.

 

Forlag og per­so­ner som Bon­ni­er, Peter Hjör­ne, Hel­le Kle­in, Robert Asch­berg m.fl. er med til at hol­de de nor­di­ske folk hen med en blan­ding af under­hold­ning og pro­pa­gan­da, alt imens vores leve­vis og selv­be­stem­mel­se afskaf­fes og vi som befolk­ning for­vand­les til en mul­tiet­nisk sla­ve­ka­ste.

Det meste af den­ne arti­kel hid­rø­rer fra det oprin­de­li­ge Jewish Tri­bal Review. Ind­hol­det er gjort mere læse­ven­ligt, noget er ude­ladt, andet er til­fø­jet, men det hele er sandt og repræ­sen­te­rer givet­vis en bety­de­lig under­dri­vel­se her i 2015.

[O-D-I-N’s kom­men­tar:


Tv. det jødi­ske Bon­ni­ers maga­sin Historie/Historia, og th. Alt om Historie/… Histo­ria fra Histo­riska Media AB i Lund i Sverige, også jødisk.

 

Dis­se to måned­li­ge “popu­lær­vi­den­ska­be­li­ge” maga­si­ner beskæf­ti­ger sig iføl­ge udgi­ver­ne med ver­dens­hi­sto­ri­en. Men det er nød­ven­digt at præ­ci­se­re, at egen­ska­ber­ne “popu­lær” og “viden­ska­be­li­ge” i dis­se udgi­vel­ser er repræ­sen­te­ret i for­hol­det 99:1. Sand­heds­vær­di­en af ind­hol­det kan på en ska­la fra nul til ti pla­ce­res på et pænt tre­tal. Som for­si­der­ne her­over demon­stre­rer er maga­si­ner­ne, og det gæl­der gene­relt, ekstremt ten­den­tiø­se og deres vir­ke­li­ge funk­tion er at pro­pa­gan­de­re for den inter­na­tio­na­le zio­nis­mes ved­tag­ne bil­le­de af ver­dens­hi­sto­ri­en. Der­for er det fata­lt, hvis dis­se udg­y­del­ser vir­ke­lig, som den dan­ske distri­butør påstår, bli­ver brugt som doku­men­ta­tion for histo­ri­ens gang i dan­ske sko­ler. Udgi­vel­ser som dis­se er med til at cemen­te­re løg­nen om jøder­nes Holo­caust og dæmo­ni­se­re en bety­de­lig del af euro­pæ­er­ne og deres histo­rie, for­di den går jøder­ne imod.
Hånd­te­rin­gen i Danmark af Alt om Histo­rie vare­ta­ges af Suse­ma A/S i Kol­ding. Udgi­ve­ren i Danmark skri­ver:

Alt om Histo­rie udkom­mer også i Sverige (som Allt om Histo­ria), i Island (som Sagan Öll) og i Finland (som Histo­ria). I august 2009 fik Alt om Histo­rie en “lil­le­bror”, ved navn Mili­tær­hi­sto­rie, der spe­ci­fikt omhand­ler mili­tær- og krigs­hi­sto­ri­ske emner.

Der er end­nu ikke lavet læser­un­der­sø­gel­ser af Alt om Histo­ri­es udbre­del­se i Danmark, men det sven­ske moder­tids­skrift har hver måned 148.000 læse­re. Alt om Histo­rie kan læses af alle og anven­des til under­vis­ning i såvel fol­ke­sko­len som gym­na­sieud­dan­nel­ser­ne.
Dan­ske redak­tø­rer:
2005–2007: Ras­mus Dahl­berg redak­tør til og med 8/2007
2008–: Tho­mas Old­rup]

Kil­de: mosaisk​.com (in Eng­lish). Alle bil­le­der i artik­len ver­se­rer på Inter­net­tet.

Familien Bonnier (jødisk)

Gut­kind Hirs­chel kom til Danmark fra Tyskland i 1801. Han ændre­de sit navn til Ger­hard Bon­ni­er og slog sig ned i Sverige omkring 25 år sene­re.

Kil­de: http://​ketu​pa​.net/​b​o​n​n​i​e​r​2​.​htm (fin­des ikke mere)


Karl-Johan Bon­ni­er (Hirs­chel).
Kil­de: Inter­net­tet

 

Karl-Johan Bon­ni­er tje­ner tykt på at mis­in­for­me­re i Nor­den.
Han er besty­rel­ses­for­mand i fami­lie­dy­na­sti­et.

Bonnier (The Bonnier Group)

Bon­ni­er” er resul­ta­tet af en nav­ne­æn­dring, det oprin­de­li­ge fami­li­e­navn var Hirs­chel.

Bon­ni­er-fami­li­en er jødisk og er langt den mest ind­fly­del­ses­ri­ge medi­e­grup­pe i Sverige og Finland. De har også stor ind­fly­del­se i Danmark. Grup­pen er yder­li­ge­re enga­ge­ret i de bal­ti­ske lan­de (LNK i Litauen), Stor­bri­tan­ni­en, Tyskland, Polen m.fl. lan­de.

Bon­ni­er ejer Tv-sta­tio­nen LNK i Sverige. Ud af de syv stør­ste sven­ske dag­liga­vi­ser med en dag­lig omde­ling på over 100.000 eksem­pla­rer ejer Bon­ni­er-fami­li­en de fire:

Dagens Nyhe­ter,
Expres­sen,
Syds­venska Dag­bla­det og
Dagens Indu­stri.

Den stør­ste pri­va­te Tv-kanal i Sverige er TV4. Bon­ni­er-fami­li­en ejer 21,6% af TV4 og gen­nem deres finsk base­re­de Alma Media Com­pa­ny ejer de yder­li­ge­re 23,4% af TV4, i alt 45%, hvil­ket i prak­sis bety­der, at fami­li­en kon­trol­le­rer TV4.

Som chef for TV4 fin­der vi Jan Scher­man (jødisk). Jan Scherman’s dat­ter Cla­ra Scher­man er che­find­kø­ber for TV4. En mand med et ungarsk jødisk navn, Hans Isoz, er chef for TV4 Vision.

Gen­nem Alma Media kon­trol­le­rer Bon­ni­er også MTV3, den mest popu­læ­re kanal i Finland med 39,1% af det tota­le see­ran­tal (i 2001), og Sub Tv, den tred­je stør­ste kom­merci­el­le Tv-kanal i Finland, pri­mært ret­tet mod yngre voks­ne.

Bon­ni­er har også ansat jøder­ne Sven Irving (nu TV4 News), Artur Rin­g­art (TV4) og Peter Som­mer­ste­in (Syds­venska Dag­bla­det).

I Finland ejer Bon­ni­er 23% af MTV og kon­trol­le­rer de før­en­de dag­liga­vi­ser Ilta­leh­ti og Kaup­pa­leh­ti, sidst­nævn­te er Fin­lands stør­ste for­ret­nings­me­die med en omde­ling på over 85.000 eksem­pla­rer om dagen. Bon­ni­er kon­trol­le­rer tryk­ke­virk­som­he­den Leh­den­teki­jät, der pro­du­ce­rer 40 regel­mæs­sigt publi­ce­re­de maga­si­ner i Finland. Bon­ni­er ejer også 5 regio­na­le avi­ser, 15 loka­la­vi­ser og 9 frit distri­bu­e­re­de avi­ser i Finland ale­ne. Kon­cer­nen kon­trol­le­rer yder­li­ge­re Bal­tic News Ser­vi­ce, det leden­de nyheds­bu­reau i det bal­ti­ske områ­de og for­sy­ner der­med ver­den med nyhe­der om Bal­ti­cum – iføl­ge Bon­ni­er.

Begrænset oversigt over Bonnier-ejede virksomheder

England: Bri­max (udgi­ver af bør­ne­bø­ger), Autumn Publis­hing Ltd.

Sverige: Medi­ci­ne Today Inter­na­tio­nal AB. Mastiff Media Hol­ding AB pro­duk­tions-virk­som­hed, der er sam­men­lagt med MTV Pro­duk­tion AB.

Bon­ni­er Radio AB med: SBS Radio AB, Mix Mega­pol, Radio City, Vinyl, Rock­klas­si­ker og E-FM.

Tek­nik i Media Sverige AB.

Dagens Medi­cin i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Polen.

Letland: AS Die­na udgi­ver den før­en­de mor­ge­na­vis, samt regio­na­le nyheds­a­vi­ser.

Tyskland: Econ Ullste­in List Ver­lag, en af de før­en­de for­lags­virk­som­he­der i Tyskland.

Dun & Brad­stre­et med ope­ra­tio­ner i Sverige, Danmark, Norge og Finland.

Bon­ni­er Maga­zi­ne Group publi­ce­rer maga­si­ner inden for føl­gen­de fire seg­men­ter: spe­ci­al-maga­si­ner, livs­stils-maga­si­ner, for­ret­nings-maga­si­ner og indu­stri-maga­si­ner. Maga­si­ner­ne udgi­ves i 11 lan­de med sty­ring fra: Sverige, Danmark, Polen og Spanien.

Illu­stre­ret Viden­skab (DK+N+S), Histo­rie (DK), Histo­ria (S), Gør det selv (DK), Gör Så Her (S), Allt om Mat (S), Ame­lia (S), Kom­pu­ter for alle (S) og krydsords-maga­si­ner i Sverige, Bo Bed­re (DK+N), Debut (S), Digi­tal foto för alla (S), Digi­tal Foto (DK+N), Leva & Bo (S), m.fl.

[Alle i Skan­di­navi­en gør klogt i at prak­ti­se­re en sim­pel for­holds­re­gel:
Under­søg hvem for­fat­ter og udgi­ver er, inden du bli­ver ført bag lyset med et jødisk pro­dukt.
For eksem­pel er Alek­s­an­dr Solzhe­nit­syns bøger om Gulag-Øha­vet (han var yderst kri­tisk over for jøder) ble­vet over­sat til dansk af jøden Samu­el Rachlin, hvis fami­lie er ind­van­dret fra det sov­je­ti­ske områ­de. Det er som at sæt­te ræven til at vog­te gæs­se­ne. Et stor­værk, der for­hol­der sig yderst kri­tisk til de jødi­ske for­bry­del­ser under Sov­jet­sty­ret, fortje­ner bed­re. Der­for er det nød­ven­digt, at vi er opmærk­som­me på, hvem der leve­rer det vi læser.]

Svensk Fil­min­du­stri, SF Bio, Home Entertain­ment og Bon­ni­er Radio i Sverige, LNK TV i Litauen og Bon­ni­er Ami­go Music Group.

Bon­ni­er Busi­ness Press udgi­ver for­ret­nings­a­vi­ser i 9 lan­de:
Dagens Indu­stri i Sverige, Bør­sen i Danmark, Äripäev i Estland, Die­nas Biz­ness i Letland, Ver­slo Zini­os i Litauen, Dele­voj Peter­burg i Rusland, Puls Biz­nesu i Polen, Wir­t­s­chafts Blatt i Østrig og Finan­ce i Slo­ve­ni­en.

Bon­ni­ers avi­ser:
Dagens Nyhe­ter, Syds­venska Dag­bla­det, Expres­sen inklu­si­ve GT og Kvällspo­sten, Sto­ck­holm City, Skå­ne­me­dia, med Ystads Alle­han­da, Trel­le­borgs Alle­han­da og Kri­sti­an­stads­bla­det.

For­ret­nin­gen inklu­de­rer del­vist ejer­skab af nyheds-hol­dings­el­ska­ber i Polen (50%) og Letland (83,5%) såvel som Bold Prin­ting Group (en tryk­ke­ri­grup­pe for sven­ske dag­bla­de), Pres­sens Bild (bil­led­ser­vi­ce) og 50 pro­cent af Pres­sens Mor­gontjänst (avisom­de­lings­ser­vi­ce).

EJERSKABETS STRUKTUR
Bon­ni­er AB er en hele­jet under­af­de­ling af AB Bon­ni­er­före­ta­gen, som igen er en hele­jet under­af­de­ling af moder­sel­ska­bet Bon­ni­er Hol­ding AB, igen en hele­jet under­af­de­ling af kon­cer­nen Albert Bon­ni­er AB.

Den­ne (for­kor­te­de) over­sigt er et udtræk fra virk­som­he­dens mere detal­je­re­de infor­ma­tion i BONNIER AB Inte­r­im Report, Janu­ar-August, 2003.

Peter Hjörne (jødisk)

Ved siden af Bon­ni­er-fami­li­en i Sverige rege­rer Peter Hjör­ne (hvis oprin­de­li­ge navn var Kaplan), ejer og che­fre­dak­tør af Göte­borgs-Posten (GP), den fjer­de stør­ste avis i Sverige med en dag­lig omde­ling af 253.700 eksem­pla­rer og 600.000 dag­li­ge læse­re.
GP er des­u­den den ene­ste avis i Sve­ri­ges næst­stør­ste by, Göte­borg.
Hjör­ne ejer også 2 loka­la­vi­ser, Bohuslän­nin­gen (32.400) og Strömstads Tid­ning (5.200); beg­ge distri­bu­e­res i det sven­ske vest­ky­st­om­rå­des nord­li­ge del. Der­til kom­mer, at han kon­trol­le­rer 22% af Libe­ra­la Tid­nin­gars Konsor­ti­um og der­med Neri­ke Alle­han­da (den otten­de stør­ste avis i Sverige med en omde­ling på 66.300), des­u­den Mota­la Tidning/Vadstena Tid­ning (12.800), Berg­slags­po­sten (10.600) og Nya Lud­vi­ka Tid­ning (9.500). Ende­lig ejer han 9% af Hal­land­spo­sten (31.000).
Peter Hjör­ne er søster­søn af en anden ind­fly­del­ses­rig svensk medi­ejø­de, Pehr Gyl­len­ham­mer (tid­li­ge­re top­chef i Vol­vo).


Peter Hjör­ne (Kaplan).
Kil­de: Inter­net­tet

 

Peter Hjör­ne, medi­e­e­jer, påvir­ker lokal­sam­fun­det med mis­in­for­ma­tion.

Hjörne betaler skolebørn for at se jødisk propaganda

Hjör­ne er en del af det gam­le jødi­ske establis­h­ment i Göte­borg og har sin egen måde at øve ind­fly­del­se på byens ikke-jøder på. For eksem­pel betal­te Hjör­ne, så alle gym­na­sie­e­le­ver kun­ne se jøden Ste­ven Spi­el­bergs mis­in­for­me­ren­de film Schindler’s Liste, da den nåe­de bio­gr­af­lær­re­der­ne.
Bon­ni­er-fami­li­en ejer 30% og Hjör­ne 10% af det sven­ske nyheds­bu­reau Tid­nin­gar­nas Tele­gram­byrå (Swe­dish Cen­tral News Agen­cy), hoved­kil­den til nyhe­der fra omver­de­nen for de fle­ste min­dre avi­ser i Sverige.

Roberg Aschberg (jødisk)

Robert Asch­berg ejer den stør­ste pro­gram-pro­duk­tions­virk­som­hed i Sverige, Strix Tele­vi­sion, der pro­du­ce­rer pro­gram­mer til enhver stør­re kanal, især TV3, hvor næsten alle pro­gram­mer — der ikke er pro­du­ce­ret i Hol­lywood som kome­di­e­se­ri­er, sam­ta­les­hows (typisk med jøder­ne Ricky Lake og Jer­ry Sprin­ger) eller dår­li­ge film – hid­rø­rer fra Strix. Det var Strix, der først fik ide­en til showet Sur­vi­vor, der nu også udsen­des i USA.

Robert Asch­berg selv står i spid­sen for fle­re af de sæd­van­lig­vis stø­jen­de og kao­ti­ske shows og er der­for ble­vet kaldt Sve­ri­ges Michel Fri­ed­man. Hans bedste­far på mode­rens side var bank­man­den Olof Asch­berg, der var med til at finan­si­e­re den rus­si­ske revo­lu­tion. Robert Asch­bergs bror, Richard Asch­berg, er ansat på Afton­bla­det. Robert Asch­berg er des­u­den vig­tig for finan­si­e­rin­gen af eXpo, en svensk udga­ve af ADL (Anti-Defa­ma­tion League, en jødisk orga­ni­sa­tion i USA), selv om eXpo ikke ude­luk­ken­de er en jødisk orga­ni­sa­tion.


Robert Asch­berg (medi­ejø­de).
Kil­de: Inter­net­tet

 

Robert Asch­berg, Tv-pro­gram­pro­du­cer i mega­for­mat og show-mand.

Den svenske fagbevægelse (LO) og Schibsted Norge AS

Den stør­ste nyheds­a­vis i Sverige er Afton­bla­det, der ejes af den sven­ske fag­be­væ­gel­se LO og det nor­ske Schib­stedt sel­skab i fæl­les­skab. Dis­se virk­som­he­der er udadtil ikke pri­mært jødi­ske.
Alli­ge­vel blev che­fre­dak­tør­po­sten på Afton­bla­det fra 2001 til 2007 besat af den jødi­ske Hel­le Kle­in, olde­barn af tid­li­ge­re over­rab­bi­ner i Sto­ck­holm Gott­lieb Kle­in. Siden er che­fre­dak­tør­po­sten over­dra­get til en anden jøde, og Hel­le Kle­in er ble­vet præst i den sven­ske fol­kekir­ke, hvor hen­des til­ste­de­væ­rel­se opfat­tes som infil­tra­tion og en del af den gene­rel­le jødi­ske stra­te­gi for at ned­bry­de oprin­de­li­ge nor­di­ske kul­tur­bæ­ren­de insti­tu­tio­ner. Det til­sva­ren­de fin­der sted i Danmark. Hen­des far, Ernst Kle­in, har også ind­fly­del­se på sven­ske medi­er. Fra 1990–1999 var han che­fre­dak­tør for Öst­gö­ta Cor­re­spon­den­ten, den nien­de stør­ste avis i Sverige, og han sid­der nu i dens besty­rel­se. Han er yder­me­re præ­si­dent i Svensk Presshi­sto­risk Före­ning.

Udover Kle­in er der adskil­li­ge jøder i sta­ben bag Afton­bla­det.


Hel­le Kle­in.
Kil­de: Inter­net­tet

 

Hel­le Kle­in, efter che­fre­dak­tørstil­lin­gen stærkt betviv­let præst i den sven­ske fol­kekir­ke.
Jødisk “sand­hed” for­bli­ver den sam­me, uan­set præ­di­ke­stol.

Med andre ord, ud af de syv stør­ste avi­ser i Sverige er de seks enten ejet eller redi­ge­ret af jøder.

Og bemærk ven­ligst: der er [offi­ci­elt] fær­re end 20.000 jøder i Sverige, alt­så ca. 0,2% af befolk­nin­gen (det er natur­lig­vis ikke sandt; antal­let af jøder i Nor­den sti­ger kon­stant på grund af ind­van­drin­gen fra de tid­li­ge­re sov­je­tisk rand­sta­ter, og ande­len er sand­syn­lig­vis nær­me­re 5% som i Danmark). Vi kun­ne fort­sæt­te med at beskri­ve omfan­get af den jødi­ske medi­e­ind­fly­del­se, men ten­den­sen og stra­te­gi­en må alle­re­de nu være til at få øje på og bur­de rej­se et fol­ke­ligt krav om jøde­fri infor­ma­tion af sam­fun­de­ne i Nor­den.

Pehr G. Gyllenhammar (jødisk)

Pehr G. Gyl­len­ham­mar er direk­tør for Kin­ne­vik, der kon­trol­le­rer TV3, ZTV og den frit omdel­te Metro.
Des­u­den fort­sæt­ter Gyl­len­ham­mar som ord­før­en­de for Reu­ters Foun­ders Sha­re Com­pa­ny. Reu­ters pres­se­a­gen­tur blev fun­de­ret i 1848 af jøden Paul Juli­us Reu­ter, hans vir­ke­li­ge navn var Israel Beer Jos­ap­hat.


Pehr G. Gyl­len­ham­mer.
Kil­de: Inter­net­tet

 

Pehr G. Gyl­len­ham­mer, medi­e­cer­ti­fi­ce­ret for­fat­ter og tidl. chef i Vol­vo, en svensk virk­som­hed, der efter­hån­den blev mod­net for salg til udlan­det.

Marianne Ahrne (jødisk)

Den jødi­ske film­pro­du­cent og for­fat­ter Mari­an­ne Ahr­ne har kon­trol med en stor del af Svenska Fil­min­sti­tu­tets 50 mil­li­on kro­ner ($ 7.4 mil.) sto­re bud­get for spil­le­film.
Hun er kendt for at blo­ke­re for film, der kri­ti­se­rer Israel eller USA.


Mari­an­ne Ahr­ne.
Kil­de: Inter­net­tet

 

Mari­an­ne Ahr­ne udø­ver kos­her film­cen­sur i Sverige.

Den sven­ske pro­du­cer Kjell-Ake Ols­son bad om finan­si­el støt­te til sin film “Gris­brot­ta­ren”, der hand­le­de om den afdø­de kunst­ner Lars Hil­lers­berg. Ansøg­nin­gen blev afvist på grund af Hillersberg’s “fana­ti­ske anti-ame­ri­ka­nis­me og hans dæmo­ni­se­ring af Israel”. Fil­men “Repe­tio­ner”, base­ret på en bog af best­sel­ler-for­fat­te­ren Lars Norén, blev bud­get­be­græn­set, for­di tre for­mode­de natio­nalso­ci­a­li­ster ytre­de sig i den.

Jødiske medier overtager

Den jødi­ske Leif Pagrot­sky var fra 2004 til 2006 Sve­ri­ges mini­ster for kul­tur og uddan­nel­se.
Han var den ene­ste, der kun­ne for­hin­dre de jødi­ske medi­e­gi­gan­ter Bon­ni­er og Proven­tus i at over­ta­ge Alma Media og der­med ska­be en trust (imod eksi­ste­ren­de anti-trust­lov).

Men Pagrot­sky hav­de alle­re­de givet sin til­la­del­se til, hvad han kald­te “stør­re diver­si­tet” i de sven­ske medi­er.

Da Bon­ni­ers fandt ud af, at der var en anden poten­ti­el, ikke-jødisk, køber, Schib­sted, fik de hur­tigt støt­te fra den jødi­ske mil­li­ar­dær Robert Weil, så de var i stand til at sik­re total jødisk medi­edo­mi­nans i Sverige.


Leif Pagrot­sky.
Kil­de: Inter­net­tet

 

Leif Pagrot­sky, kul­tur- og uddan­nel­ses­mi­ni­ster i Sverige fra 2004 til 2006.
Han gik ind for stør­re diver­si­tet i medi­er­ne, bare de var jødi­ske.

[Nej, vi har ikke for­veks­let ham med tru­ba­du­ren Niels Haus­gaard
fra Vend­sy­s­sel, selv om lig­he­den er tan­ke­væk­ken­de.]

Lidt om at analysere den jødiske indflydelse i Sverige

At ana­ly­se­re den tota­le jødi­ske ind­fly­del­se i Sverige er besvær­ligt, for­di den i man­ge for­hold udø­ves indi­rek­te.

For eksem­pel udfør­te en jødisk histo­ri­ker ved navn Stép­ha­ne Bru­ch­feld i 1997 en under­sø­gel­se, hvori han stil­le­de sven­ske stu­den­ter spørgs­mål om jøder­nes Holo­caust.

[Bemærk, at vi bru­ger udtryk­ket “jøder­nes Holo­caust” med stort, ikke for at hono­re­re løg­nen, men for at gøre opmærk­som på det­te i prak­sis reser­ve­re­de for­ret­nings­navn, der er en fast bestand­del af den jødi­ske sho­ah-busi­ness.]

Resul­ta­tet af under­sø­gel­sen viste, at en tred­je­del af stu­den­ter­ne sat­te spørgs­måls­tegn ved den offi­ci­el­le ver­sion af jøder­nes Holo­caust, hvil­ket i den grad for­ar­ge­de medi­er­ne, der holdt det sven­ske uddan­nel­ses­sy­stem ansvar­ligt for resul­ta­tet.

Rege­rin­gen rea­ge­re­de ved at beslut­te, at 700.000 kopi­er af en ny bog om jøder­nes Holo­caust skul­le distri­bu­e­res til alle stu­den­ter i lan­det og til et stort antal hus­stan­de.

Og hvem blev mon udpe­get til af for­fat­te en sådan bog? Du kan mulig­vis huske nav­net: Stép­ha­ne Bru­ch­feld. Den bed­ste del af histo­ri­en er, at da beslut­nin­gen alle­re­de var truf­fet, bemær­ke­de nogen, at Bru­ch­feld, “men nok i god tro”, hav­de fejl­for­tol­ket tal­le­ne fra under­sø­gel­sen. I vir­ke­lig­he­den hav­de meget få stu­den­ter betviv­let den offi­ci­el­le ver­sion af jøder­nes Holo­caust.

Nuvel, Bru­ch­feld var ikke spe­ci­elt ked af det; han var alle­re­de udpe­get til at skri­ve bogen, der der­ef­ter blev distri­bu­e­ret som plan­lagt*. Som kon­se­kvens arran­ge­re­de adskil­li­ge sko­ler årli­ge tema­da­ge med dis­kus­sio­ner om, hvor­dan jøder var ble­vet hen­ret­tet, lige­som histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen efter­hån­den i høje­re grad synes at kred­se om jøder­nes Holo­caust end at beskri­ve Anden Ver­denskrig i sin hel­hed.

Bru­ch­felds hand­lin­ger var åben­ba­re, men man­ge af kon­se­kven­ser­ne var ikke ind­ly­sen­de. Der var intet fol­ke­ligt krav om tema­da­ge eller stør­re fokus på jøder­nes Holo­caust i under­vis­nin­gen. Alli­ge­vel blev det kon­se­kven­sen af Bru­ch­felds age­ren, at sven­ske unge i dag spe­ci­elt skal lære om jøder­nes lidel­ses­hi­sto­rie under Anden Ver­denskrig. Det er et af eksemp­ler­ne på indi­rek­te jødisk ind­fly­del­se i vores nor­di­ske lan­de.

Bru­ch­feld er i øvrigt enga­ge­ret med den Svenska Kom­mit­tén mot Anti­se­mi­tism (SKMA: Swe­dish Com­mit­tee against Anti-Semi­tism), en lob­by­or­ga­ni­sa­tion, der også “under­vi­ser” sko­le­læ­re­re, stu­de­ren­de og jour­na­li­ster om anti­se­mi­tis­me, hvil­ket i prak­sis er ens­be­ty­den­de med, at enhver kri­tik af jøder er “jøde­had” og skal udryd­des.

*) [Den­ne min­dre bog var nær­mest en pje­ce, en læk­kert udført, auto­ri­tets­bæ­ren­de pro­pa­gan­da­tryks­ag på omkring 100 sider med tekst og bil­le­der. Den blev pro­du­ce­ret og uddelt under den soci­al­de­mo­kra­ti­ske stats­mi­ni­ster Göran Per­s­son og bli­ver i Danmark kaldt “Göran Per­s­sons Pje­ce”. Desvær­re er hoved­bud­ska­bet i pje­cen løgn og det meste af ind­hol­det var kon­stru­e­ret og (bli­ver sta­dig) mani­p­u­le­ret. Men den oprin­de­lig pje­ces gedig­ne udse­en­de og den omstæn­dig­hed, at stats­mi­ni­ste­ren selv var til ste­de ved den før­ste præ­sen­ta­tion – sam­men med de rig­ti­ge medi­er – gav pje­cen og dens ind­hold et offi­ci­elt præg, og man­ge faldt for den til­sy­ne­la­den­de tra­ge­die omkring jøder­nes Holo­caust.
Et gen­nem­gå­en­de tri­ck i dis­se udgi­vel­ser er at ska­be enkelt­hi­sto­ri­er som dele af den over­ord­ne­de løgn og for­kla­re udvalg­te detal­jer, så læse­ren ople­ver en form for vir­ke­lig­hed i bana­li­te­ter­ne. Man­ge af bil­le­der­ne er for­modent­lig stil­let til rådig­hed af det jødi­ske medie­konsor­ti­um, Hol­lywood.
Sene­re udgi­vel­ser i PDF-for­mat har under­gå­et revi­sio­ner siden 2001, og dis­se ret­tel­ser opreg­nes eller for­kla­res ikke noget sted i 2013-udga­ven. I den før­ste udgi­vel­se var der i bil­le­der­ne af påstå­e­de gaskam­re fra Aus­chwitz vist fir­kan­te­de åbnin­ger i top­pen af gaskam­re­ne til under­støt­tel­se af påstan­den om, at zyklon-gas­sen blev kastet ned i gaskam­re­ne fra taget, men dis­se “åbnin­ger” er fjer­net i sene­re udgi­vel­ser, da der ikke fin­des bil­le­der af dem i vir­ke­lig­he­den. Alli­e­re­de luft­fo­tos fra over­flyv­nin­ger viser, at ingen af de påstå­e­de åbnin­ger fand­tes på de tids­punk­ter, hvor mas­seud­ryd­del­sen påstås at have fun­det sted. Den oprin­de­li­ge side 57 er nu side 77, og viser en kendt teg­ning med over­skrif­ten “Bir­ke­nau Aus­chwitz II”. Man skal hæf­te sig ved, at under afsnitsover­skrif­ten: “Vig­ti­ge plad­ser og byg­nin­ger i lej­ren”, hed­der punkt 2 nu: “Kre­ma­to­ri­um 2 med underjor­disk gaskam­mer”. Den­ne byg­ning er på oprin­de­li­ge ver­sio­ner af sam­me teg­ning for­kla­ret som “kre­ma­to­ri­um og lig­kæl­der”. I 1988 påvi­ste den ame­ri­kan­ske eks­pert i hen­ret­tel­ses-gaskam­re, Fred Leu­ch­ter, gen­nem en meget grun­dig under­sø­gel­se af de påstå­e­de gaskam­re på ste­det i Aus­chwitz-Bir­ke­nau i Polen, at det med sik­ker­hed kun­ne fast­slås, at lig­kæl­dre­ne, som der var tale om, aldrig har kun­net fun­ge­re som gaskam­re – og aldrig har været anvendt som gaskam­re. Der er ingen tvivl om, at de blev anvendt til det for­mål, som de oprin­de­li­ge beteg­nel­ser angi­ver: som ligrum for døde, inden de skul­le obdu­ce­res eller kre­me­res (man­ge døde af syg­dom eller unde­rer­næ­ring i kri­gens slut­fa­se). Det er i øvrigt yder­li­ge­re inter­es­sant, at det til­hø­ren­de kre­ma­to­ri­um vil­le have repræ­sen­te­ret en uom­gæn­ge­lig fla­ske­hals alle­re­de efter en enkelt dags “mas­seud­ryd­del­se”, uan­set hvor­dan den skul­le have fore­gå­et. Kapa­ci­te­ten var sim­pelt­hen langt under, hvad et sådant sce­na­ri­um vil­le for­dre. Der er hel­dig­vis begå­et så bety­de­li­ge fejl i den fabri­ka­tion, som jøder­nes Holo­caust har vist sig at være, at en mere viden­de ver­den en dag er nødt til at stil­le bed­ra­ger­ne til ansvar. De fysi­ske bevi­ser, der alle­re­de har været under­trykt læn­ge, repræ­sen­te­rer et væg­tigt vid­nes­byrd, der aldrig vil for­æl­des og med garan­ti vil bli­ve omhyg­ge­ligt beva­ret.
Læs også artik­len om under­sø­gel­ser­ne, der er doku­men­te­ret i Fred Leu­ch­ters rap­por­ter.]


Stép­ha­ne Bru­ch­feld.
Kil­de: Inter­net­tet

 

Stép­ha­ne Bru­ch­feld, en uskyl­dig reg­ne­fejl skaf­fe­de ham en skat­te­be­talt ordre på 700.000 pro­pa­gan­dapje­cer til det sven­ske folk. Gre­bet i statskas­sen var på man­ge mil­li­o­ner kro­ner.


Poul A. Levi­ne, th.
Kil­de: Inter­net­tet

 

Poul A. Levi­ne, med­for­fat­ter til pro­pa­gan­dapje­cen “Om det­ta må ni berat­ta”, lykøn­skes efter kup­pet af stam­mens æld­ste.

På et tids­punkt arran­ge­re­de SKMA et toda­ges semi­nar under nav­net “Fra for­dom til fol­ke­mord”, og der blev invi­te­ret leden­de jour­na­li­ster fra de stør­re medi­er. De to hoved­te­ma­er på semi­na­ret var, at kri­tik af Israel i medi­er­ne skul­le sidestil­les med anti­se­mi­tis­me, da den­ne anti­se­mi­tis­me kun­ne ende med, eller højst sand­syn­ligt vil­le ende med, fol­ke­mord! – og som det andet, at anti­se­mi­tis­me bland mus­li­mer og ara­be­re i Sverige er udtalt men for­næg­tes af de anti­se­mi­ti­ske!! medi­er i lan­det.

Og natur­lig­vis, de anti­se­mi­ti­ske medi­er, der sty­res af Bon­ni­er-fami­li­en, Peter Hjör­ne (Kaplan) og Hel­le Kle­in rea­ge­re­de for­ven­te­ligt ved at tage afstand fra de onde mus­li­mer og ara­be­re i Sverige, der udvi­ser mod til at kri­ti­se­re jøder­ne og den nid­kæ­re isra­el­ske stat.

Der blev under SKMA-semi­na­ret ufær­di­get en 50 siders rap­port med tit­len “The Denied Hatred – Anti-Semi­tism among Arabs and Mus­lims in Swe­den”. Den bur­de læses, for den udtryk­ker jøder­nes ekstremt sub­jek­ti­ve opfat­tel­ser og er et godt eksem­pel på den sær­li­ge nid­kær­hed, der karak­te­ri­se­rer man­ge af dem.

Rap­por­tens offi­ci­el­le for­fat­ter er Mika­el Tos­sa­vai­nen, der skul­le være ikke-jøde (?)**. Han sidestil­ler enhver anti­se­mi­tis­me med jøde­had. Det er ret inter­es­sant i for­hold til, hvad der sene­re hen­vi­ses til som anti­se­mi­tis­me. For eksem­pel hæv­der rap­por­ten, at det syns­punkt, at jøder selv kun­ne være årsag til anti­se­mi­tis­men, i sig selv er anti­se­mi­tisk.

Yder­li­ge­re hæv­der rap­por­ten, at den omstæn­dig­hed, at ara­be­re og mus­li­mer kun­ne have noget imod jøder, intet har at gøre med Isra­els poli­ti­ske hand­lin­ger. Alle ara­be­re og mus­li­mer, der ikke bry­der sig om eller kri­ti­se­rer jøder har under alle omstæn­dig­he­der altid hadet jøder. En anden over­ra­sken­de opfat­tel­se går ud på, at enhver kri­tik af judais­men som reli­gion er anti­se­mi­tisk. Skul­le “ver­dens fol­keslag” frit kun­ne kri­ti­se­re jøder, der iføl­ge den jødi­ske reli­gion må betrag­tes som over­leg­ne, eller anty­de at torah’ens glo­ri­fi­ce­ring af vold skul­le være umoralsk – Det kan kun være anti­se­mi­tisk.

Med andre ord, hvis du kri­ti­se­rer eller anty­der noget sådant, er du anti­se­mit og hader pr. defi­ni­tion jøder. Fan­ta­stisk intel­li­gent lær­dom, ikke sandt? Rap­por­ten anser også palæsti­nen­si­ske sko­lebø­ger for at være anti­se­mi­ti­ske, efter­som de refe­re­rer til Israel som “1948-lan­det”, kal­der selv­mord­s­bom­be­re for mar­ty­rer og und­la­der at næv­ne Oslo-afta­len.
Kun­ne der være noget at til­fø­je til jødi­ske lærebø­ger i den­ne sam­men­hæng? Mang­ler der ikke et til­sva­ren­de udtryk for jødisk had mod ikke-jøder. Racis­me måske? Nej da, husk på, at judais­men er per­fekt, og enhver kri­tik af jødisk adfærd eller reli­gion er anti­se­mi­tisk, og anti­se­mi­tis­me er at sidestil­le med jøde­had.

Det­te er para­dig­met i det jødi­ske krav om sær­be­hand­ling, den ekstremt sub­jek­ti­ve og selv­mod­si­gen­de jødi­ske und­ta­gel­se. Logik­ken består i, at alle ikke-jøder, der kri­ti­se­rer jøder, aldrig gør det af nogen reel grund, men som udtryk for et irra­tio­nelt, pato­lo­gisk had. Dis­se anti­se­mit­ter ankla­ger des­u­den jøder­ne for at være årsa­gen til alle de gru­som­me ting, der over­går dem i ver­den [i øvrigt en yderst rea­li­stisk og bevi­se­lig påstand, som emnet i den­ne arti­kel viser].

Hvis vi over­fø­rer den jødi­ske logik på jøder­ne selv, hvad får vi så? Vi får jøder, der, så snart de selv møder et pro­blem, bebrej­der os ikke-jøder for at være anti­se­mi­ti­ske. Alle jødi­ske pro­ble­mer er for­år­sa­get af anti­se­mi­tis­me, lyder det. Deres egen syge logik ram­mer dem selv. Vi kan fryg­te, at det­te spørgs­mål ikke fin­der sin løs­ning gen­nem fre­de­lig dia­log. Den jødi­ske opdra­gel­se ude­luk­ker fra og med moder­mæl­ken og den føl­gen­de omskæ­ring en ratio­nel hold­ning til pro­ble­met.

Vi ikke-jøder bli­ver sim­pelt­hen nødt til at tage det til­ba­ge, som jøder­ne har taget fra os: mulig­he­den for at ytre os frit og kom­me til orde i til­stræbt objek­ti­ve medi­er, der skal være uaf­hæn­gi­ge af jødi­ske mani­pu­la­tio­ner.

Slut dig til O​-​D​-​I​-​N​.org og vær med til at frem­me kra­vet om for­holds­mæs­sig ind­fly­del­se i alle sam­fun­dets insti­tu­tio­ner, her­un­der pres­sen.

**) Skul­le Mika­el Tos­sasvai­nen være ikke-jødisk, er han et skræm­men­de eksem­pel på en, der pris­gi­ver sin kul­tur og sit folk ved at gå jøder­nes ærin­de. Det­te link til Jerus­a­lem Cen­ter for Public Affai­res lader dog for­stå, at Mika­el Tos­sa­vai­nens sam­ar­bej­det med jøder­ne er velud­byg­get. På den måde er det også let­te­re at opnå en dok­tor­grad.