Jødisk mediedominans i Skandinavien –
et dødbringende våben

Overtagelsen

O-D-I-N.org praes. Mosaisk.com, 15. marts 2015.

 

Bonnier – Peter Hjörne – Helle Klein – Robert Aschberg m.fl. er med til at holde de nordiske folk hen med en blanding af underholdning og propaganda, alt imens vores levevis og selvbestemmelse afskaffes og vi som befolkning forvandles til en multietnisk slavekaste.

Det meste af denne artikel hidrører fra det oprindelige Jewish Tribal Review. Indholdet er gjort mere læsevenligt, noget er udeladt, andet er tilføjet, men det hele er sandt og repræsenterer givetvis en betydelig underdrivelse her i 2015.

[O-D-I-N’s kommentar:


Tv. det jødiske Bonniers magasin Historie/Historia, og th. Alt om Historie/… Historia fra Historiska Media AB i Lund i Sverige, også jødisk.

 

Disse to månedlige “populærvidenskabelige” magasiner beskæftiger sig ifølge udgiverne med verdenshistorien. Men det er nødvendigt at præcisere, at egenskaberne “populær” og “videnskabelige” i disse udgivelser er repræsenteret i forholdet 99:1. Sandhedsværdien af indholdet kan på en skala fra nul til ti placeres på et pænt tretal. Som forsiderne herover demonstrerer er magasinerne, og det gælder generelt, ekstremt tendentiøse og deres virkelige funktion er at propagandere for den internationale zionismes vedtagne billede af verdenshistorien. Derfor er det fatalt, hvis disse udgydelser virkelig, som den danske distributør påstår, bliver brugt som dokumentation for historiens gang i danske skoler. Udgivelser som disse er med til at cementere løgnen om jødernes Holocaust og dæmonisere en betydelig del af europæerne og deres historie, fordi den går jøderne imod.
Håndteringen i Danmark af Alt om Historie varetages af Susema A/S i Kolding. Udgiveren i Danmark skriver:

Alt om Historie udkommer også i Sverige (som Allt om Historia), i Island (som Sagan Öll) og i Finland (som Historia). I august 2009 fik Alt om Historie en “lillebror”, ved navn Militærhistorie, der specifikt omhandler militær- og krigshistoriske emner.

Der er endnu ikke lavet læserundersøgelser af Alt om Histories udbredelse i Danmark, men det svenske modertidsskrift har hver måned 148.000 læsere. Alt om Historie kan læses af alle og anvendes til undervisning i såvel folkeskolen som gymnasieuddannelserne.
Danske redaktører:
2005–2007: Rasmus Dahlberg redaktør til og med 8/2007
2008–: Thomas Oldrup]

Kilde: mosaisk.com (in English). Alle billeder i artiklen verserer på Internettet.

Familien Bonnier (jødisk)

Gutkind Hirschel kom til Danmark fra Tyskland i 1801. Han ændrede sit navn til Gerhard Bonnier og slog sig ned i Sverige omkring 25 år senere.

Kilde: http://ketupa.net/bonnier2.htm (findes ikke mere)


Karl-Johan Bonnier (Hirschel).
Kilde: Internettet

 

Karl-Johan Bonnier tjener tykt på at misinformere i Norden.
Han er bestyrelsesformand i familiedynastiet.

Bonnier (The Bonnier Group)

“Bonnier” er resultatet af en navneændring, det oprindelige familienavn var Hirschel.

Bonnier-familien er jødisk og er langt den mest indflydelsesrige mediegruppe i Sverige og Finland. De har også stor indflydelse i Danmark. Gruppen er yderligere engageret i de baltiske lande (LNK i Litauen), Storbritannien, Tyskland, Polen m.fl. lande.

Bonnier ejer Tv-stationen LNK i Sverige. Ud af de syv største svenske dagligaviser med en daglig omdeling på over 100.000 eksemplarer ejer Bonnier-familien de fire:

Dagens Nyheter,
Expressen,
Sydsvenska Dagbladet og
Dagens Industri.

Den største private Tv-kanal i Sverige er TV4. Bonnier-familien ejer 21,6% af TV4 og gennem deres finsk baserede Alma Media Company ejer de yderligere 23,4% af TV4, i alt 45%, hvilket i praksis betyder, at familien kontrollerer TV4.

Som chef for TV4 finder vi Jan Scherman (jødisk). Jan Scherman’s datter Clara Scherman er chefindkøber for TV4. En mand med et ungarsk jødisk navn, Hans Isoz, er chef for TV4 Vision.

Gennem Alma Media kontrollerer Bonnier også MTV3, den mest populære kanal i Finland med 39,1% af det totale seerantal (i 2001), og Sub Tv, den tredje største kommercielle Tv-kanal i Finland, primært rettet mod yngre voksne.

Bonnier har også ansat jøderne Sven Irving (nu TV4 News), Artur Ringart (TV4) og Peter Sommerstein (Sydsvenska Dagbladet).

I Finland ejer Bonnier 23% af MTV og kontrollerer de førende dagligaviser Iltalehti og Kauppalehti, sidstnævnte er Finlands største forretningsmedie med en omdeling på over 85.000 eksemplarer om dagen. Bonnier kontrollerer trykkevirksomheden Lehdentekijät, der producerer 40 regelmæssigt publicerede magasiner i Finland. Bonnier ejer også 5 regionale aviser, 15 lokalaviser og 9 frit distribuerede aviser i Finland alene. Koncernen kontrollerer yderligere Baltic News Service, det ledende nyhedsbureau i det baltiske område og forsyner dermed verden med nyheder om Balticum – ifølge Bonnier.

Begrænset oversigt over Bonnier-ejede virksomheder

England: Brimax (udgiver af børnebøger), Autumn Publishing Ltd.

Sverige: Medicine Today International AB. Mastiff Media Holding AB produktions-virksomhed, der er sammenlagt med MTV Produktion AB.

Bonnier Radio AB med: SBS Radio AB, Mix Megapol, Radio City, Vinyl, Rockklassiker og E-FM.

Teknik i Media Sverige AB.

Dagens Medicin i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Polen.

Letland: AS Diena udgiver den førende morgenavis, samt regionale nyhedsaviser.

Tyskland: Econ Ullstein List Verlag, en af de førende forlagsvirksomheder i Tyskland.

Dun & Bradstreet med operationer i Sverige, Danmark, Norge og Finland.

Bonnier Magazine Group publicerer magasiner inden for følgende fire segmenter: special-magasiner, livsstils-magasiner, forretnings-magasiner og industri-magasiner. Magasinerne udgives i 11 lande med styring fra: Sverige, Danmark, Polen og Spanien.

Illustreret Videnskab (DK+N+S), Historie (DK), Historia (S), Gør det selv (DK), Gör Så Her (S), Allt om Mat (S), Amelia (S), Komputer for alle (S) og krydsords-magasiner i Sverige, Bo Bedre (DK+N), Debut (S), Digital foto för alla (S), Digital Foto (DK+N), Leva & Bo (S), m.fl.

[Alle i Skandinavien gør klogt i at praktisere en simpel forholdsregel:
Undersøg hvem forfatter og udgiver er, inden du bliver ført bag lyset med et jødisk produkt.
For eksempel er Aleksandr Solzhenitsyns bøger om Gulag-Øhavet (han var yderst kritisk over for jøder) blevet oversat til dansk af jøden Samuel Rachlin, hvis familie er indvandret fra det sovjetiske område. Det er som at sætte ræven til at vogte gæssene. Et storværk, der forholder sig yderst kritisk til de jødiske forbrydelser under Sovjetstyret, fortjener bedre. Derfor er det nødvendigt, at vi er opmærksomme på, hvem der leverer det vi læser.]

Svensk Filmindustri, SF Bio, Home Entertainment og Bonnier Radio i Sverige, LNK TV i Litauen og Bonnier Amigo Music Group.

Bonnier Business Press udgiver forretningsaviser i 9 lande:
Dagens Industri i Sverige, Børsen i Danmark, Äripäev i Estland, Dienas Bizness i Letland, Verslo Zinios i Litauen, Delevoj Peterburg i Rusland, Puls Biznesu i Polen, Wirtschafts Blatt i Østrig og Finance i Slovenien.

Bonniers aviser:
Dagens Nyheter, Sydsvenska Dagbladet, Expressen inklusive GT og Kvällsposten, Stockholm City, Skånemedia, med Ystads Allehanda, Trelleborgs Allehanda og Kristianstadsbladet.

Forretningen inkluderer delvist ejerskab af nyheds-holdingselskaber i Polen (50%) og Letland (83,5%) såvel som Bold Printing Group (en trykkerigruppe for svenske dagblade), Pressens Bild (billedservice) og 50 procent af Pressens Morgontjänst (avisomdelingsservice).

EJERSKABETS STRUKTUR
Bonnier AB er en helejet underafdeling af AB Bonnierföretagen, som igen er en helejet underafdeling af moderselskabet Bonnier Holding AB, igen en helejet underafdeling af koncernen Albert Bonnier AB.

Denne (forkortede) oversigt er et udtræk fra virksomhedens mere detaljerede information i BONNIER AB Interim Report, Januar-August, 2003.

Peter Hjörne (jødisk)

Ved siden af Bonnier-familien i Sverige regerer Peter Hjörne (hvis oprindelige navn var Kaplan), ejer og chefredaktør af Göteborgs-Posten (GP), den fjerde største avis i Sverige med en daglig omdeling af 253.700 eksemplarer og 600.000 daglige læsere.
GP er desuden den eneste avis i Sveriges næststørste by, Göteborg.
Hjörne ejer også 2 lokalaviser, Bohuslänningen (32.400) og Strömstads Tidning (5.200); begge distribueres i det svenske vestkystområdes nordlige del. Dertil kommer, at han kontrollerer 22% af Liberala Tidningars Konsortium og dermed Nerike Allehanda (den ottende største avis i Sverige med en omdeling på 66.300), desuden Motala Tidning/Vadstena Tidning (12.800), Bergslagsposten (10.600) og Nya Ludvika Tidning (9.500). Endelig ejer han 9% af Hallandsposten (31.000).
Peter Hjörne er søstersøn af en anden indflydelsesrig svensk mediejøde, Pehr Gyllenhammer (tidligere topchef i Volvo).


Peter Hjörne (Kaplan).
Kilde: Internettet

 

Peter Hjörne, medieejer, påvirker lokalsamfundet med misinformation.

Hjörne betaler skolebørn for at se jødisk propaganda

Hjörne er en del af det gamle jødiske establishment i Göteborg og har sin egen måde at øve indflydelse på byens ikke-jøder på. For eksempel betalte Hjörne, så alle gymnasieelever kunne se jøden Steven Spielbergs misinformerende film Schindler’s Liste, da den nåede biograflærrederne.
Bonnier-familien ejer 30% og Hjörne 10% af det svenske nyhedsbureau Tidningarnas Telegrambyrå (Swedish Central News Agency), hovedkilden til nyheder fra omverdenen for de fleste mindre aviser i Sverige.

Roberg Aschberg (jødisk)

Robert Aschberg ejer den største program-produktionsvirksomhed i Sverige, Strix Television, der producerer programmer til enhver større kanal, især TV3, hvor næsten alle programmer – der ikke er produceret i Hollywood som komedieserier, samtaleshows (typisk med jøderne Ricky Lake og Jerry Springer) eller dårlige film – hidrører fra Strix. Det var Strix, der først fik ideen til showet Survivor, der nu også udsendes i USA.

Robert Aschberg selv står i spidsen for flere af de sædvanligvis støjende og kaotiske shows og er derfor blevet kaldt Sveriges Michel Friedman. Hans bedstefar på moderens side var bankmanden Olof Aschberg, der var med til at finansiere den russiske revolution. Robert Aschbergs bror, Richard Aschberg, er ansat på Aftonbladet. Robert Aschberg er desuden vigtig for finansieringen af eXpo, en svensk udgave af ADL (Anti-Defamation League, en jødisk organisation i USA), selv om eXpo ikke udelukkende er en jødisk organisation.


Robert Aschberg (mediejøde).
Kilde: Internettet

 

Robert Aschberg, Tv-programproducer i megaformat og show-mand.

Den svenske fagbevægelse (LO) og Schibsted Norge AS

Den største nyhedsavis i Sverige er Aftonbladet, der ejes af den svenske fagbevægelse LO og det norske Schibstedt selskab i fællesskab. Disse virksomheder er udadtil ikke primært jødiske.
Alligevel blev chefredaktørposten på Aftonbladet fra 2001 til 2007 besat af den jødiske Helle Klein, oldebarn af tidligere overrabbiner i Stockholm Gottlieb Klein. Siden er chefredaktørposten overdraget til en anden jøde, og Helle Klein er blevet præst i den svenske folkekirke, hvor hendes tilstedeværelse opfattes som infiltration og en del af den generelle jødiske strategi for at nedbryde oprindelige nordiske kulturbærende institutioner. Det tilsvarende finder sted i Danmark. Hendes far, Ernst Klein, har også indflydelse på svenske medier. Fra 1990–1999 var han chefredaktør for Östgöta Correspondenten, den niende største avis i Sverige, og han sidder nu i dens bestyrelse. Han er ydermere præsident i Svensk Presshistorisk Förening.

Udover Klein er der adskillige jøder i staben bag Aftonbladet.


Helle Klein.
Kilde: Internettet

 

Helle Klein, efter chefredaktørstillingen stærkt betvivlet præst i den svenske folkekirke.
Jødisk “sandhed” forbliver den samme, uanset prædikestol.

Med andre ord, ud af de syv største aviser i Sverige er de seks enten ejet eller redigeret af jøder.

Og bemærk venligst: der er [officielt] færre end 20.000 jøder i Sverige, altså ca. 0,2% af befolkningen (det er naturligvis ikke sandt; antallet af jøder i Norden stiger konstant på grund af indvandringen fra de tidligere sovjetisk randstater). Vi kunne fortsætte med at beskrive omfanget af den jødiske medieindflydelse, men tendensen og strategien må allerede nu være til at få øje på og burde rejse et folkeligt krav om jødefri information af samfundene i Norden.

Pehr G. Gyllenhammar (jødisk)

Pehr G. Gyllenhammar er direktør for Kinnevik, der kontrollerer TV3, ZTV og den frit omdelte Metro.
Desuden fortsætter Gyllenhammar som ordførende for Reuters Founders Share Company. Reuters presseagentur blev funderet i 1848 af jøden Paul Julius Reuter, hans virkelige navn var Israel Beer Josaphat.


Pehr G. Gyllenhammer.
Kilde: Internettet

 

Pehr G. Gyllenhammer, mediecertificeret forfatter og tidl. chef i Volvo, en svensk virksomhed, der efterhånden blev modnet for salg til udlandet.

Marianne Ahrne (jødisk)

Den jødiske filmproducent og forfatter Marianne Ahrne har kontrol med en stor del af Svenska Filminstitutets 50 million kroner ($ 7.4 mil.) store budget for spillefilm.
Hun er kendt for at blokere for film, der kritiserer Israel eller USA.


Marianne Ahrne.
Kilde: Internettet

 

Marianne Ahrne udøver kosher filmcensur i Sverige.

Den svenske producer Kjell-Ake Olsson bad om finansiel støtte til sin film “Grisbrottaren”, der handlede om den afdøde kunstner Lars Hillersberg. Ansøgningen blev afvist på grund af Hillersberg’s “fanatiske anti-amerikanisme og hans dæmonisering af Israel”. Filmen “Repetioner”, baseret på en bog af bestseller-forfatteren Lars Norén, blev budgetbegrænset, fordi tre formodede nationalsocialister ytrede sig i den.

Jødiske medier overtager

Den jødiske Leif Pagrotsky var fra 2004 til 2006 Sveriges minister for kultur og uddannelse.
Han var den eneste, der kunne forhindre de jødiske mediegiganter Bonnier og Proventus i at overtage Alma Media og dermed skabe en trust (imod eksisterende anti-trustlov).

Men Pagrotsky havde allerede givet sin tilladelse til, hvad han kaldte “større diversitet” i de svenske medier.

Da Bonniers fandt ud af, at der var en anden potentiel, ikke-jødisk, køber, Schibsted, fik de hurtigt støtte fra den jødiske milliardær Robert Weil, så de var i stand til at sikre total jødisk mediedominans i Sverige.


Leif Pagrotsky.
Kilde: Internettet

 

Leif Pagrotsky, kultur- og uddannelsesminister i Sverige fra 2004 til 2006.
Han gik ind for større diversitet i medierne, bare de var jødiske.

[Nej, vi har ikke forvekslet ham med trubaduren Niels Hausgaard
fra Vendsyssel, selv om ligheden er tankevækkende.]

Lidt om at analysere den jødiske indflydelse i Sverige

At analysere den totale jødiske indflydelse i Sverige er besværligt, fordi den i mange forhold udøves indirekte.

For eksempel udførte en jødisk historiker ved navn Stéphane Bruchfeld i 1997 en undersøgelse, hvori han stillede svenske studenter spørgsmål om jødernes Holocaust.

[Bemærk, at vi bruger udtrykket “jødernes Holocaust” med stort, ikke for at honorere løgnen, men for at gøre opmærksom på dette i praksis reserverede forretningsnavn, der er en fast bestanddel af den jødiske shoah-business.]

Resultatet af undersøgelsen viste, at en tredjedel af studenterne satte spørgsmålstegn ved den officielle version af jødernes Holocaust, hvilket i den grad forargede medierne, der holdt det svenske uddannelsessystem ansvarligt for resultatet.

Regeringen reagerede ved at beslutte, at 700.000 kopier af en ny bog om jødernes Holocaust skulle distribueres til alle studenter i landet og til et stort antal husstande.

Og hvem blev mon udpeget til af forfatte en sådan bog? Du kan muligvis huske navnet: Stéphane Bruchfeld. Den bedste del af historien er, at da beslutningen allerede var truffet, bemærkede nogen, at Bruchfeld, “men nok i god tro”, havde fejlfortolket tallene fra undersøgelsen. I virkeligheden havde meget få studenter betvivlet den officielle version af jødernes Holocaust.

Nuvel, Bruchfeld var ikke specielt ked af det; han var allerede udpeget til at skrive bogen, der derefter blev distribueret som planlagt*. Som konsekvens arrangerede adskillige skoler årlige temadage med diskussioner om, hvordan jøder var blevet henrettet, ligesom historieundervisningen efterhånden i højere grad synes at kredse om jødernes Holocaust end at beskrive Anden Verdenskrig i sin helhed.

Bruchfelds handlinger var åbenbare, men mange af konsekvenserne var ikke indlysende. Der var intet folkeligt krav om temadage eller større fokus på jødernes Holocaust i undervisningen. Alligevel blev det konsekvensen af Bruchfelds ageren, at svenske unge i dag specielt skal lære om jødernes lidelseshistorie under Anden Verdenskrig. Det er et af eksemplerne på indirekte jødisk indflydelse i vores nordiske lande.

Bruchfeld er i øvrigt engageret med den Svenska Kommittén mot Antisemitism (SKMA: Swedish Committee against Anti-Semitism), en lobbyorganisation, der også “underviser” skolelærere, studerende og journalister om antisemitisme, hvilket i praksis er ensbetydende med, at enhver kritik af jøder er “jødehad” og skal udryddes.

*) [Denne mindre bog var nærmest en pjece, en lækkert udført, autoritetsbærende propagandatryksag på omkring 100 sider med tekst og billeder. Den blev produceret og uddelt under den socialdemokratiske statsminister Göran Persson og bliver i Danmark kaldt “Göran Perssons Pjece“. Desværre er hovedbudskabet i pjecen løgn og det meste af indholdet var konstrueret og (bliver stadig) manipuleret. Men den oprindelig pjeces gedigne udseende og den omstændighed, at statsministeren selv var til stede ved den første præsentation – sammen med de rigtige medier – gav pjecen og dens indhold et officielt præg, og mange faldt for den tilsyneladende tragedie omkring jødernes Holocaust.
Et gennemgående trick i disse udgivelser er at skabe enkelthistorier som dele af den overordnede løgn og forklare udvalgte detaljer, så læseren oplever en form for virkelighed i banaliteterne. Mange af billederne er formodentlig stillet til rådighed af det jødiske mediekonsortium, Hollywood.
Senere udgivelser i PDF-format har undergået revisioner siden 2001, og disse rettelser opregnes eller forklares ikke noget sted i 2013-udgaven. I den første udgivelse var der i billederne af påståede gaskamre fra Auschwitz vist firkantede åbninger i toppen af gaskamrene til understøttelse af påstanden om, at zyklon-gassen blev kastet ned i gaskamrene fra taget, men disse “åbninger” er fjernet i senere udgivelser, da der ikke findes billeder af dem i virkeligheden. Allierede luftfotos fra overflyvninger viser, at ingen af de påståede åbninger fandtes på de tidspunkter, hvor masseudryddelsen påstås at have fundet sted. Den oprindelige side 57 er nu side 77, og viser en kendt tegning med overskriften “Birkenau Auschwitz II”. Man skal hæfte sig ved, at under afsnitsoverskriften: “Vigtige pladser og bygninger i lejren”, hedder punkt 2 nu: “Krematorium 2 med underjordisk gaskammer”. Denne bygning er på oprindelige versioner af samme tegning forklaret som “krematorium og ligkælder”. I 1988 påviste den amerikanske ekspert i henrettelses-gaskamre, Fred Leuchter, gennem en meget grundig undersøgelse af de påståede gaskamre på stedet i Auschwitz-Birkenau i Polen, at det med sikkerhed kunne fastslås, at ligkældrene, som der var tale om, aldrig har kunnet fungere som gaskamre – og aldrig har været anvendt som gaskamre. Der er ingen tvivl om, at de blev anvendt til det formål, som de oprindelige betegnelser angiver: som ligrum for døde, inden de skulle obduceres eller kremeres (mange døde af sygdom eller underernæring i krigens slutfase). Det er i øvrigt yderligere interessant, at det tilhørende krematorium ville have repræsenteret en uomgængelig flaskehals allerede efter en enkelt dags “masseudryddelse”, uanset hvordan den skulle have foregået. Kapaciteten var simpelthen langt under, hvad et sådant scenarium ville fordre. Der er heldigvis begået så betydelige fejl i den fabrikation, som jødernes Holocaust har vist sig at være, at en mere vidende verden en dag er nødt til at stille bedragerne til ansvar. De fysiske beviser, der allerede har været undertrykt længe, repræsenterer et vægtigt vidnesbyrd, der aldrig vil forældes og med garanti vil blive omhyggeligt bevaret.
Læs også artiklen om undersøgelserne, der er dokumenteret i Fred Leuchters rapporter.]


Stéphane Bruchfeld.
Kilde: Internettet

 

Stéphane Bruchfeld, en uskyldig regnefejl skaffede ham en skattebetalt ordre på 700.000 propagandapjecer til det svenske folk. Grebet i statskassen var på mange millioner kroner.


Poul A. Levine, th.
Kilde: Internettet

 

Poul A. Levine, medforfatter til propagandapjecen “Om detta må ni beratta“, lykønskes efter kuppet af stammens ældste.

På et tidspunkt arrangerede SKMA et todages seminar under navnet “Fra fordom til folkemord”, og der blev inviteret ledende journalister fra de større medier. De to hovedtemaer på seminaret var, at kritik af Israel i medierne skulle sidestilles med antisemitisme, da denne antisemitisme kunne ende med, eller højst sandsynligt ville ende med, folkemord! – og som det andet, at antisemitisme bland muslimer og arabere i Sverige er udtalt men fornægtes af de antisemitiske!! medier i landet.

Og naturligvis, de antisemitiske medier, der styres af Bonnier-familien, Peter Hjörne (Kaplan) og Helle Klein reagerede forventeligt ved at tage afstand fra de onde muslimer og arabere i Sverige, der udviser mod til at kritisere jøderne og den nidkære israelske stat.

Der blev under SKMA-seminaret ufærdiget en 50 siders rapport med titlen “The Denied Hatred – Anti-Semitism among Arabs and Muslims in Sweden”. Den burde læses, for den udtrykker jødernes ekstremt subjektive opfattelser og er et godt eksempel på den særlige nidkærhed, der karakteriserer mange af dem.

Rapportens officielle forfatter er Mikael Tossavainen, der skulle være ikke-jøde (?)**. Han sidestiller enhver antisemitisme med jødehad. Det er ret interessant i forhold til, hvad der senere henvises til som antisemitisme. For eksempel hævder rapporten, at det synspunkt, at jøder selv kunne være årsag til antisemitismen, i sig selv er antisemitisk.

Yderligere hævder rapporten, at den omstændighed, at arabere og muslimer kunne have noget imod jøder, intet har at gøre med Israels politiske handlinger. Alle arabere og muslimer, der ikke bryder sig om eller kritiserer jøder har under alle omstændigheder altid hadet jøder. En anden overraskende opfattelse går ud på, at enhver kritik af judaismen som religion er antisemitisk. Skulle “verdens folkeslag” frit kunne kritisere jøder, der ifølge den jødiske religion må betragtes som overlegne, eller antyde at torah’ens glorificering af vold skulle være umoralsk – Det kan kun være antisemitisk.

Med andre ord, hvis du kritiserer eller antyder noget sådant, er du antisemit og hader pr. definition jøder. Fantastisk intelligent lærdom, ikke sandt? Rapporten anser også palæstinensiske skolebøger for at være antisemitiske, eftersom de refererer til Israel som “1948-landet”, kalder selvmordsbombere for martyrer og undlader at nævne Oslo-aftalen.
Kunne der være noget at tilføje til jødiske lærebøger i denne sammenhæng? Mangler der ikke et tilsvarende udtryk for jødisk had mod ikke-jøder. Racisme måske? Nej da, husk på, at judaismen er perfekt, og enhver kritik af jødisk adfærd eller religion er antisemitisk, og antisemitisme er at sidestille med jødehad.

Dette er paradigmet i det jødiske krav om særbehandling, den ekstremt subjektive og selvmodsigende jødiske undtagelse. Logikken består i, at alle ikke-jøder, der kritiserer jøder, aldrig gør det af nogen reel grund, men som udtryk for et irrationelt, patologisk had. Disse antisemitter anklager desuden jøderne for at være årsagen til alle de grusomme ting, der overgår dem i verden [i øvrigt en yderst realistisk og beviselig påstand, som emnet i denne artikel viser].

Hvis vi overfører den jødiske logik på jøderne selv, hvad får vi så? Vi får jøder, der, så snart de selv møder et problem, bebrejder os ikke-jøder for at være antisemitiske. Alle jødiske problemer er forårsaget af antisemitisme, lyder det. Deres egen syge logik rammer dem selv. Vi kan frygte, at dette spørgsmål ikke finder sin løsning gennem fredelig dialog. Den jødiske opdragelse udelukker fra og med modermælken og den følgende omskæring en rationel holdning til problemet.

Vi ikke-jøder bliver simpelthen nødt til at tage det tilbage, som jøderne har taget fra os: muligheden for at ytre os frit og komme til orde i tilstræbt objektive medier, der skal være uafhængige af jødiske manipulationer.

Slut dig til O-D-I-N.org og vær med til at fremme kravet om forholdsmæssig indflydelse i alle samfundets institutioner, herunder pressen.

**) Skulle Mikael Tossasvainen være ikke-jødisk, er han et skræmmende eksempel på en, der prisgiver sin kultur og sit folk ved at gå jødernes ærinde. Dette link til Jerusalem Center for Public Affaires lader dog forstå, at Mikael Tossavainens samarbejdet med jøderne er veludbygget. På den måde er det også lettere at opnå en doktorgrad.