Jødisk bankvæsen, åger og værdien af håbløs gæld

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org, Hugo Ravn, 13. januar 2014.

 

Jøder har næsten evo­lu­tio­nært beskæf­ti­get sig med udlån af pen­ge. Ikke for­di de var tvun­get til det. Liden­ska­ben er en kon­se­kvens af jøde­dom­men. Jor­disk mam­mon er jøder­nes bekræf­tel­se på Jehovas vel­sig­nel­se. Fra deres tid­lig­ste til­ste­de­væ­rel­se i Euro­pa har jøder­ne for­ø­get deres kol­lek­ti­ve for­mue gen­nem opkøb, her­un­der opkøb af gæld, admi­ni­stra­tion af gæld, og ikke mindst udlån af pen­ge til høje ren­ter. Det er anvist i Tora­hen, at jøder må tage ren­ter af “udlæn­din­ge” men ingen ren­ter af deres egne. På den kon­to har den øvri­ge men­ne­ske­hed alle­re­de fle­re gan­ge betalt for sin egen forar­mel­se og under­gang.

Sidst nogen for­søg­te at gøre op med en bety­de­lig jødisk pen­ge­ma­ski­ne var i 1963 da John F. Ken­ne­dy vil­le fri­gø­re natio­nen fra gældså­get til det føde­ra­le bank­sy­stem (Fede­ral Reser­ve Banking). For­sø­get slut­te­de sam­me år i Dal­las, Texas, hvor han blev myr­det. (En jødisk ama­tør­fo­to­graf hav­de (til­fæl­dig­vis?) pla­ce­ret sig så per­fekt, at han kun­ne fil­me hele for­lø­bet præ­cis hvor det udvik­le­de sig, før, på og efter sel­ve mord­s­te­det.)

Et frem­gangs­rigt Tyskland hav­de i slut­nin­gen af 30’erne under ledel­se af Adolf Hit­ler anfæg­tet en anden jødisk pen­ge­ma­ski­ne (en fast pro­cent af ver­dens­hand­len via Lon­don-bør­sen), ved at hand­le gen­nem direk­te vare­byt­te med andre natio­ner, hvor­ved det engel­ske valuta­sy­stem blev for­bi­gå­et.

De engel­ske jøder erklæ­re­de ufor­melt Tyskland krig alle­re­de i 1933 i form af lar­men­de over­skrif­ter i jødi­ske dag­bla­de, og deres mario­net­ter i den bri­ti­ske rege­ring fulg­te trop i 1939 på hele natio­nens veg­ne. Det sam­me gen­tog sig er par år sene­re i USA.

I dag har jøder­ne som de øko­no­mi­ske vin­de­re af to ver­denskri­ge kon­so­li­de­ret sig i de natio­na­le og inter­na­tio­na­le ban­kvæ­se­ner og i den glo­ba­le han­del med valuta­er. Du og jeg beta­ler hver dag åger­ren­ter til det­te system, enten i form af for høj skat til sta­ten, der har for­gæl­det sig på natio­nens veg­ne, eller i form af banklån i almin­de­li­ge dan­ske ban­ker med helt op til 33 pro­cent i effek­tiv ren­te på almin­de­li­ge udlån.

Læs også artik­len Slagt guld­kal­ven.


Alan Gre­ens­pan. Foto: Inter­net­tet

 

Alan Gre­ens­pan var ind­til 2006 natio­nal­bank­di­rek­tør og “ame­ri­kansk” finans­po­li­tiks God­fat­her. En anden jøde, Jacob Lew, er finans­mi­ni­ser.

Sådan udvik­ler gæl­den sig i det føde­ra­le USA: tæl­le­ap­pa­rat.

Det såkald­te brøk­re­ser­ve­ban­kvæ­sen (“fra­ctio­nal banking”) fin­des såvel i USA som i Danmark. Prin­cip­pet for­kla­res på engelsk gen­nem fle­re udmær­ke­de video­er på YouTu­be. Vi har valgt en enkelt ud, som vi lin­ker til sene­re. Desvær­re har vi ikke kun­net fin­de en til­sva­ren­de research af prin­cip­pet for udste­del­sen af valu­ta i det dan­ske pen­ge­sy­stem. Men vort pri­mæ­re ærin­de er gen­nem det ame­ri­kan­ske eksem­pel at vise, hvor­dan jøder­ne ska­ber deres pen­ge, mon­strø­se for­mu­er, hvor­med de kan påvir­ke hvad som helst i inter­na­tio­nal måle­stok, fx udvik­lin­gen – eller egent­lig afvik­lin­gen af Euro­pa gen­nem EU-syste­met og ECB (Euro­pe­an Cen­tral Bank) samt stør­rel­ser som IMF (Inter­na­tio­nal Mone­tary Fund).

Den ame­ri­kan­ske nations gæld til Fed-syste­met er i skri­ven­de stund på over 17.000 mil­li­ar­der dol­lars (pr. april 2015 har tæl­le­ap­pa­ra­tet net­op pas­se­ret 18.000 mil­li­ar­der dol­lars — det er omkring 1.000 mil­li­ar­der på 1 år … !). Den­ne ufat­te­li­ge gæld for­sø­ger ame­ri­ka­ner­ne at afbe­ta­le gen­nem deres skat­ter. Gæl­den vil aldrig kun­ne ind­fri­es, for der fin­des ikke pen­ge nok i syste­met til at ind­fri den. Den vil kun bli­ve stør­re, så læn­ge “Fed” har ret til at tryk­ke pen­ge uden andet vær­di­grund­lag end varm luft. Det­te bank­sy­stem ind­tje­ner hvert år mil­li­ar­der af dol­lars i ren ren­te­ge­vinst, uden at nogen bag syste­met bevæ­ger en lil­le­fin­ger. Skat­tey­der­ne må der­i­mod arbej­de for pen­ge­ne, eller gå til grun­de. Syste­met blev ind­ført i 1913 som the Fede­ral Reser­ve Act gen­nem en kup­ag­tig afstem­ning i Kon­gres­sen i jule­da­ge­ne.

Det sær­li­ge ved brøk­re­ser­ve­bank­sy­ste­met er, at med udste­del­sen af en bestemt mæng­de pen­ge­sed­ler kan valuta­en (valu­ta i mod­sæt­ning til vær­di) gen­nem en serie af brøk­dels-udlån man­gedob­les. En brøk­del af den for­hån­den­væ­ren­de vær­di (frak­tion) til­ba­ge­hol­des som garan­tisum, og resten kan udlå­nes; i USA’s er det hhv. 10 og 90 pro­cent af frak­tio­nen. Der­med kan fx 10 mil­li­ar­der dol­lars i Fed-sed­ler gen­nem bare 10 udlån af “90-pro­cent-delen” bli­ve til 65 mil­li­ar­der dol­lars på papi­ret, typisk udlåns­be­vi­ser (tal i com­pu­te­ren). Antal­let af frak­tio­ner er uden græn­ser, så i prin­cip­pet kan frak­tio­ne­rin­gen fort­sæt­te ind­til de 10 mil­li­ar­der er ble­vet til 100 mil­li­ar­der. På den måde ver­se­rer en langt stør­re nomi­nel pen­ge­vær­di, end der er fysi­ske mønt­er og sed­ler for, og bank­sy­ste­met beri­ger sig på ren­te­ge­vin­sten af det tota­le påly­den­de.
Iføl­ge en tid­li­ge­re bragt video fra 2013 (som nu i 2015 er væk fra YouTu­be) skul­le de fysi­ske pen­ge­be­vi­ser (mønt­er og sed­ler) i USA kun have udgjort 41 mia. dol­lars på tids­punk­tet, og det anto­ges, at kun 3 pro­cent af den tota­le nomi­nel­le pen­ge­vær­di i USA var dæk­ket af fysi­ske pen­ge (garan­ti­pen­ge). De reste­ren­de 97 pro­cent var tal i ban­ker­nes com­pu­te­re! Det­te for­hold er givet­vis ikke ble­vet gun­sti­ge­re for den ame­ri­kan­ske nation siden 2013. I Danmark kal­des den stør­re del af frak­tio­nen for “kre­dit­pen­ge”. For USA’s ved­kom­men­de kan man gan­ge 41 mil­li­ar­der dol­lars med 97 og få et ind­tryk af mæng­den af “varm luft”, eller pæne­re udtrykt, “kre­dit­be­lø­bet”. Det er andra­ger omkring 4.000 mil­li­ar­der dol­lars. Det­te beløb er på ingen måde under­støt­tet af guld- eller sølv­re­ser­ver, som nogen måske sta­dig tror. Det er kun tal, der tje­ner som grund­lag for opkræv­ning af gode ren­ter i form låner­nes pro­duk­tivt tjen­te pen­ge.

Prin­cip­pet er vel­eg­net for jøder­nes busi­ness og kom­mer over­ve­jen­de “eli­ten” til gode. Til gen­gæld er det af ind­ly­sen­de årsa­ger skrø­be­ligt i de situ­a­tio­ner, hvor folk mister til­li­den til en bank og vil have deres til­go­de­ha­ven­der kapi­ta­li­se­ret. I Danmark ken­der vi alle­re­de adskil­li­ge eksemp­ler. Kun de stør­ste (“stra­te­gi­ske”) ban­ker bli­ver altid red­det af sta­ten, dvs. skat­tey­der­ne. Har du glemt den sene­ste bank­pak­ke? Det hed sig, at ban­ker­ne lån­te pen­ge­ne af sta­ten. Men i prak­sis opkræ­ve­de de straks låne­gæl­den hos kun­der­ne gen­nem arbi­træ­re ren­testig­nin­ger. Dan­sker­nes til­sva­ren­de for­ø­ge­de gæld kan sta­dig­væk kun beta­les med alle­re­de beskat­te­de pen­ge. Ekstra­opkræv­nin­gen blev arro­gant begrun­det med, at ban­ker­ne kun gjor­de, hvad der var nød­ven­digt for at “sta­bi­li­se­re” situ­a­tio­nen. Her skal man et øje­blik for­sø­ge at fore­stil­le sig, hvem der for­år­sa­ger usta­bi­li­te­ten. Nogen i de sto­re ban­ker må have været “for­nø­jet”.

I Danmark anses 6% af den nomi­nel­le pen­ge­be­hold­ning at være garan­ti­pen­ge (mønt­er og sed­ler, evt. mod­sva­ret i guld), mens resten, 94 pro­cent, er kre­dit­pen­ge (varm luft). Når du i 2014 går hen i ban­ken og låner 5 mil­li­o­ner til et hus, får du som bekendt ingen pen­ge udbe­talt kon­tant. Først får du et låne­tilsagn og sene­re et låne­be­vis. Ingen fysi­ske pen­ge skif­ter hæn­der. Før i tiden kun­ne vi låne kon­tan­te pen­ge, for­di vi selv og andre hav­de spa­ret op af vores respek­ti­ve over­skud. Pen­ge­ne lå (for­modet) sik­kert i ban­kens hvæl­vin­ger, eller var mod­sva­ret af en gul­d­re­ser­ve i Natio­nal­ban­ken. I dag spa­rer ingen almin­de­li­ge men­ne­sker op; det er ble­vet meget, meget nemt at låne, og ban­ken lig­ger ikke inde med stør­re kon­tan­te beløb, end det er nød­ven­digt for at hono­re­re min­dre kon­tan­te udbe­ta­lin­ger via auto­ma­ter o.l.

Den­ne video er fra YouTu­be (2013). Øko­no­men Mike Malo­ny for­tæl­ler på let­fat­te­ligt engelsk om virk­nin­gen af The Big­gest Scam In The History Of Mankind i USA.
Du kan med for­del se den hele hal­ve times illu­stre­re­de for­kla­ring, eller du kan kig­ge fra det 18. minut, hvor­fra der vises en repe­ti­tion.

Bemærk: Når ame­ri­ka­ner­ne siger “bil­li­on”, sva­rer det til “1 dansk mil­li­ard” (10^9); når de siger “tril­li­on”, sva­rer det til “1000 dan­ske mil­li­ar­der” eller “1 dansk bil­li­on” (10^12).
(En “dansk bil­li­ard” er 10^15 (US: Quadril­li­on), og en “dansk tril­li­on” er 10^18 (US: Quin­til­li­on)). Der­for omta­ler de deres gæld som “17 tril­li­o­ner dol­lars”. Hvem tror du hæver ren­ter­ne af den gæld?

Jürgen Graf har skrevet om jødernes udlånsbusiness i Europa

Her et uddrag af Grafs intro­duk­tion til bogen Kon­tro­ver­sen om Zion af Doug­las Reed.

Trods alle indre stri­dig­he­der, der selv­føl­ge­lig fand­tes, frem­stod jøder­ne i krist­ne lan­de som en til­sy­ne­la­den­de kom­pakt grup­pe over­for deres vært­s­folk. De und­gik for eksem­pel at lade krist­ne dom­sto­le døm­me i stri­dig­he­der mel­lem med­lem­mer af det jødi­ske fæl­les­skab og ord­ne­de det i ste­det inter­nt ved jødi­ske tri­bu­na­ler. De boe­de i afson­dre­de ghet­to­er.

Under dis­se omstæn­dig­he­der kun­ne der ikke opstå nogen samek­si­stens mel­lem det krist­ne befolk­nings­f­ler­tal og det jødi­ske min­dre­tal, man leve­de i bed­ste fald side om side og i vær­ste fald i kon­flikt med hin­an­den. De krist­ne mas­sers mistroi­ske, endog fjendt­li­ge hold­ning over for jøder­ne, som peri­o­disk udlø­ste pogro­mer, bli­ver af poli­ti­ske kor­rek­te histo­ri­ke­re ude­luk­ken­de frem­stil­let som et resul­tat af reli­gi­øs into­le­ran­ce og præ­sters hetz, men hav­de i vir­ke­lig­he­den altid øko­no­mi­ske årsa­ger.

I Mosebø­ger­ne hed­der det:

Fem­te Mose­bog, kap. 23:
v19 Du må ikke tage ren­te af din bro­der, hver­ken af pen­ge, føde­va­rer eller andet, som man kan tage ren­te af.
v20 Af udlæn­din­ge må du tage ren­te, men ikke af din bro­der, hvis Her­ren din Gud skal vel­sig­ne dig i alt, hvad du tager dig for i det land, du skal ind og tage i besid­del­se.
v21 Når du aflæg­ger et løf­te til Her­ren din Gud, må du ikke tøve med at ind­fri det; thi ellers vil Her­ren din Gud kræ­ve det af dig, og du vil pådra­ge dig skyld.

Skru­pel­lø­se jødi­ske åger­kar­le udnyt­te­de i den grad til­la­del­sen til at “tage ren­te af udlæn­din­ge”: I England i mid­delal­de­ren tog de jødi­ske pen­ge­ud­lå­ne­re en ren­te på mel­lem 22 og 43 pro­cent. [Det er rime­ligt at anta­ge, at 1500-tal­lets Wil­li­am Sha­kespea­re i styk­ket Køb­man­den fra Vene­dig frem­stil­le­de en af hoved­per­so­ner­ne, jøden og pen­ge­ud­lå­ne­ren Shy­lo­ck, som en grå­dig og usym­pa­tisk per­son­lig­hed på grund­lag af erfa­rin­ger fra England. Shy­lo­ck er det engel­ske ord for skån­sels­løs pen­ge­ud­lå­ner, en låne­haj, en åger­karl.]

I Spanien til­lod magt­ha­ver­ne jøder­ne i det fjor­ten­de århund­re­de en ren­te­sats på 33 pro­cent [de såkald­te sefar­di­ske jøder hav­de da opholdt sig i lan­det siden 711, da de indrej­ste fra Afri­ka sam­men med de mus­lim­ske Mau­re­re.] Da der i Cuen­ca i 1326 udbrød hunger­s­nød og bøn­der­nes hav­de des­pe­rat brug for pen­ge til ind­køb af sæde­korn, væg­re­de jøder­ne sig ved at låne dem pen­ge, så læn­ge de ikke måt­te tage en ren­te på 40 pro­cent.

Dis­se eksemp­ler kan fak­tisk fort­sæt­tes efter for­godt­be­fin­den­de. At jøder­ne med sådan­ne meto­der ikke gjor­de sig sær­ligt popu­læ­re er let at for­stå. Hvor de sted­li­ge myn­dig­he­der var for­nuf­ti­ge nok til at begræn­se ren­te­sat­sen til et rime­ligt niveau – som for eksem­pel i Vene­dig i det 16. århund­re­de, hvor den højst til­lad­te sats blev sæn­ket til 5% – mind­ske­des også fjendt­lig­hed mod jøder­ne.

Det blev i århund­re­der næg­tet jøder­ne at få ind­fly­del­se på deres vært­slan­des sam­fundsor­den, reli­gion eller kul­tur, idet såvel den verds­li­ge magt som kir­ken hur­tigt fik sat en stop­per for even­tu­el­le for­søg i den­ne ret­ning. Det­te ændre­de sig med den fran­ske revo­lu­tion (i hvil­ken jøder­ne, som Reed også beret­ter, i øvrigt ikke hav­de nogen næv­ne­vær­dig andel). Som føl­ge af revo­lu­tio­nen for­svandt de hid­ti­di­ge begræns­nin­ger for jøder­ne næsten overalt i Vest­eu­ro­pa. Fra den ene dag til den anden bød de nye mulig­he­der såvel som det sam­ti­di­ge vold­som­me opsving i pres­se­væs­net jøder­ne hidtil uane­de mulig­he­der for at påvir­ke deres værts­be­folk­nin­ger, dvs. til udbre­del­sen af destruk­ti­ve ide­o­lo­gi­er og til at pro­pa­gan­de­re for ska­de­li­ge adfærds­for­mer.

Fra de jødi­ske lede­res stand­punkt var jøder­nes lige­be­ret­ti­gel­se gan­ske vist et tve­æg­get sværd; den brag­te ikke kun umå­de­li­ge for­de­le, men også meget hånd­gri­be­li­ge farer med sig. For assi­mi­la­tio­nen lok­ke­de nem­lig sta­dig fle­re af dem, der til­hør­te det jødi­ske fod­folk, som var ble­vet lede og kede af rab­bi­ner­nes for­myn­de­ri. Såle­des løb de jødi­ske gene­ra­ler den risi­ko, en dag at stå uden sol­da­ter.”

Det er en ube­skri­ve­lig ulyk­ke for men­ne­ske­he­den, at den­ne assi­mi­la­tion ikke fort­sat­te gen­nem de føl­gen­de århund­re­der. Efter østjø­de­r­nes mas­si­ve ind­t­og i Vest­eu­ro­pa fra omkring år 1500 blev jøde­dom­men opru­stet med mil­li­o­ner af tal­mu­di­ske fun­da­men­ta­li­ster, der hav­de deres udspring i det kauka­si­ske områ­de på græn­sen til Asi­en. Jøder­nes udbyt­ning og øde­læg­gel­se af vært­slan­de­ne i Vesten i for­sø­get på at ska­be deres New Wor­ld Order har aldrig været mere hæm­nings­løs (og desvær­re upå­ag­tet) end den er i dag (2014).