Jødefaren i dansk politik

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org kommentar til Den Korte Avis, 28. juni 2014.

 

Jøde­r­nes arran­ge­re­de til­ste­de­væ­rel­se på Chri­sti­ans­borg repræ­sen­te­rer en omgå­el­se af demo­kra­ti­et.

For de udvalg­te er det nok at tage imod til­bud­det om en poli­tisk kar­ri­e­re, så leve­rer pen­ge­stær­ke bag­mænd og fami­lie­pres­sen resten. Den jødi­ske aspirant kan være påfal­den­de ueg­net som poli­ti­ker. Det er et min­dre pro­blem, bare tale­ga­ver­ne er i orden. Han eller hun behø­ver ikke at fostre poli­ti­ske ide­er selv, men skal for­mid­le, hvad det jødi­ske bag­lands regis­sø­rer leve­rer. Indi­mel­lem de arran­ge­re­de sce­ne-optræ­de­ner fun­ge­rer de jødi­ske poli­ti­ke­re som simp­le plads­hol­de­re på Chri­sti­ans­borg, dvs. de tager plad­sen op for ikke-jødi­ske, bed­re bega­ve­de poli­ti­ke­re, der seri­øst kun­ne være inter­es­se­re­de i at ændre den poli­ti­ske vir­ke­lig­hed i Danmark til dan­sker­nes for­del, men som ikke har et tra­di­tio­nelt etnisk betin­get prom­ove­rings­sy­stem i ryg­gen. I al den tid, der dri­ves jødisk poli­tik, og det er lige­gyl­digt, om den kom­mer fra ven­stre, høj­re eller cen­trum, beta­ler dan­ske skat­tey­de­re i over­mål til den jødi­ske kol­lekt gen­nem det for­ryk­te ind­dri­vel­ses­sy­stem Skat, her­un­der til de jødi­ske mario­net­ters for­gyld­ning i hver­da­gen.

Pia Kjær­s­gaard lig­ne­de, da Dansk Fol­ke­par­ti blev etab­le­ret, en seri­øs og vel­me­nen­de poli­ti­ker på veg­ne af Danmark og dan­sker­ne. Hun syn­tes at repræ­sen­te­re et alter­na­tiv til påstan­den om, at natio­nen vil­le bli­ve mul­ti­be­ri­get gen­nem import af kul­tur­frem­me­de men­ne­sker.
I dag er hun væk fra begi­ven­he­der­nes cen­trum, bjæf­fer lidt i rol­len som vær­di­o­rd­fø­rer for Dansk Fol­ke­par­ti. Skul­le det­te par­ti på noget tids­punkt have været et sandt natio­nalt par­ti for dan­sker­ne, hvil­ket af ind­ly­sen­de grun­de måt­te ude­luk­ke til­ste­de­væ­rel­sen af rabi­a­te zio­ni­ster som fami­li­en Esper­sen, ser Dansk Fol­ke­par­ti nu på tragisk vis ud til at være i hæn­der­ne på de selv­sam­me men­ne­sker.
I artik­len, der lin­kes til her­un­der, småsnak­ker en “fol­ke­dan­sker” igen om asyl­stop! Men hvem over­ho­ve­det skul­le tage den­ne medie-bår­ne opfor­dring høj­ti­de­ligt, end­si­ge føre den ud i livet, hvis den stri­der mod magt­ha­ver­nes pro­gram. Poli­tisk ind­fly­del­se er i prak­sis et spørgs­mål om at have mag­ten.

Hvor er dan­sker­nes fol­ke­par­ti ble­vet af? Hvor­for siger dan­sker­ne, som vi kun­ne håbe end­nu fand­tes i Dansk Fol­ke­par­ti ude i lan­det, ikke bare Nej! i for­hold til en flygt­nin­ge­kon­ven­tion, der påfø­rer os en kun­stig ind­van­dring, hver­ken til gavn for natio­nen eller de frem­me­de? Den­ne kon­ven­tion er, i lig­hed med man­ge andre såkald­te inter­na­tio­na­le reg­ler, påført os af over­na­tio­na­le kræf­ter, af natio­ner­nes inter­na­tio­na­le fjen­der. Den tvin­ger os til at mod­ta­ge og brød­fø­de ufor­li­ge­li­ge men­ne­sker, ara­be­re, jøder, afri­ka­ne­re m.fl., som, ikke mindst på grund af deres troslæ­re, har gjort sig utå­le­li­ge blandt ver­dens øvri­ge kul­tu­rer. Danmark bur­de af-rati­fi­ce­re den­ne såkald­te FN’s flygt­nin­ge­kon­ven­tion og til­sva­ren­de reg­ler fra EU, hel­le­re i dag end i mor­gen. De ska­der hvem som helst med und­ta­gel­se af jøder­ne og deres poli­ti­ske busi­ness.

Måske har der aldrig været noget egent­ligt fler­tal af dan­ske­re i Dansk Fol­ke­par­ti? Måske er næst­for­man­den, Søren Esper­sen, og hans loge­brød­re og -søstre, alle med liden­ska­be­li­ge sym­pa­ti­er for for­bry­der­sta­ten Israel, frem­ti­dens DF’ere, som vi skal høre end­nu mere pseu­do­na­tio­nalt tåge­snak fra, mens vores ung­dom for­blø­der i jødisk frem­pro­vo­ke­re­de kri­ge.

Tag del i en afba­lan­ce­ret mod­stand mod den jødi­ske over­ta­gel­se af Danmark ved at slut­te dig til orga­ni­sa­tio­nen O-D-I-N. Kun som fæl­les­skab kan vi påvir­ke dansk poli­tik i en ret­ning, der gav­ner natio­nen af dan­ske­re. Målet skal opnås ved at fra­ta­ge jøder­ne adgan­gen til at hæv­de sig gen­nem kor­rup­tion og pen­ge­magt. Det­te er muligt gen­nem en fol­ke­be­væ­gel­se, der reak­ti­ve­rer demo­kra­ti­et og gør jøder­nes ind­fly­del­se for­holds­mæs­sig, dvs. sva­ren­de til deres antal og ikke til deres for­mu­er.


Der festes i syna­go­gen. Foto: mosai​ske​.dk

 

Bro­der­ska­bet med bevi­se­ligt fal­ske alli­e­re­de befæ­stes.

I mid­ten: tid­li­ge­re for­mand for Dansk Fol­ke­par­ti, Pia Kjær­s­gaard, og iført jødisk kalot bag den røde dame: nuvæ­ren­de næst­for­mand i Dansk Fol­ke­par­ti, Søren Esper­sen. Zio­ni­ster­ne har sat sig tungt på det par­ti, der skul­le frem­me dansk iden­ti­tet og kul­tur.

Pia Kjærsgaard, Den Korte Avis, 26. juni 2014.

Situationen er ved at løbe løbsk, derfor skal vi have totalt asylstop — nu!

Læs artik­len her.

Redaktionel kommentar

Det jødi­ske sam­fund i Danmark skaf­fer sig yder­li­ge­re pro­se­lyt­ter ved at lem­pe reg­ler­ne for opta­gel­se, og med en helt for­ven­te­lig raci­stisk moti­ve­ret rang­ord­ning (en slags apart­heid mod næstenjø­der). Med ændrin­gen gives næstenjø­de­r­ne (til og med kvartjø­der)  fuld sta­tus som anden­rangsjø­der, mens kon­ver­te­re­de euro­pæ­i­ske jøde­l­a­ka­jer (på over­fla­den) opta­ges som egent­li­ge jøder. Beg­ge kate­go­ri­er ind­ta­ger i vores optik sta­dig rol­len som dansk opfo­stre­de laka­jer i det jødi­ske pro­gram for en fjendt­lig over­ta­gel­se af Danmark.

Kil­den til føl­gen­de “omfav­nel­se” af næstenjø­de­r­ne er fol­ke­ne bag mosai​ske​.dk, en grup­pe­ring, der elsker at udvik­le selv­høj­ti­de­li­ge reg­ler:

Hvem kan være jøde

Rea­li­tets­li­sten i Dele­ge­ret­for­sam­lin­gen har sat et stort arbej­de i værk for at ændre kri­te­ri­er­ne for opta­gel­se i Det Jødi­ske Sam­fund.

Hidtil — og det gæl­der da fort­sat — skal man enten være født af en jødisk mor eller kon­ver­te­ret [til jøde­dom­men] for at bli­ve opta­get i fæl­les­ska­bet. Men det ønsker et fler­tal i Dele­ge­ret­for­sam­lin­gen at ændre. Frem­over skal det være muligt at være jøde i to trin; først og frem­mest som hidtil, når man enten er født af en jødisk mor eller kon­ver­te­ret, men frem­over også ved at mel­de sig ind i Det Jødi­ske Sam­fund på en plat­form bestå­en­de af en jødisk bedste­for­æl­der uan­set køn.

Den bæren­de filo­so­fi er Isra­els love om natu­ra­li­sa­tion, der net­op siger, at enhver med en jødisk bedste­for­æl­der kan opnå stats­bor­ger­skab på linje med en jøde.

Tan­ken er smuk, meget smuk. Har man blot 25 pro­cents jødisk blod i sine årer, kan man umid­del­bart luk­kes ind i fæl­les­ska­bet uden yder­li­ge­re dik­ke­d­a­rer.

Helt kan man natur­lig­vis ikke kom­me ind, for man må give afkald på ret­tig­he­der og plig­ter på det reli­gi­øse områ­de. Man vil natur­lig­vis kun­ne leje en plads i syna­go­gen, men man vil ikke kun­ne tæl­le med ved gud­stje­ne­ster, gan­ske som man ikke vil kun­ne bli­ve kaldt til toralæs­ning, del­ta­ge i beth din behand­lin­ger eller eksem­pel­vis have adgang til mik­ven, det ritu­el­le bad.

Til gen­gæld vil man ved ind­mel­del­se kom­me til at besid­de alle demo­kra­ti­ske ret­tig­he­der, og såle­des kun­ne væl­ge og være valg­bar til tros­sam­fun­dets demo­kra­ti­ske fora som dele­ge­ret­for­sam­ling, repræ­sen­tant­skab og syna­go­ge­for­stan­der­skab.

Et min­dre­tal i Dele­ge­ret­for­sam­lin­gen, Tach­les listen, står i oppo­si­tion til Rea­li­tets­li­stens for­slag.

Min­dre­tal­let påpe­ger, at man dels gen­nem fle­re rab­bi­na­ter har gen­nem­ført bør­ne­kon­ver­te­rin­ger, hvor for­æl­dre­ne i blan­de­de ægte­ska­ber har beslut­tet, at afkom­met skul­le være jøder. Dis­se kon­ver­te­rin­ger er gen­nem­ført let og nær­mest utro­ligt smer­te­frit inden bør­ne­nes bar eller bat mitzva — og helt uden et trin ét, trin to eller fle­re. Og dels påpe­ger Tach­les min­dre­tal­let, at man i en moder­ne orto­doks jødisk menig­hed som den dan­ske ikke kan opta­ge med­lem­mer, der ikke teo­lo­gisk er jøder.

Isra­els natu­ra­li­sa­tions­lo­ve gør ikke men­ne­sker med en jødisk bedste­for­æl­der til jøde, påpe­ger Tach­les. Dis­se men­ne­sker får et stats­bor­ger­skab, men man har over­ladt at afgø­re, hvem der er jøde til det orto­dok­se rab­bi­nat.”