Jeg troede i lang tid på jøderne

Overtagelsen

O-D-I-N, Hugo Ravn, 1. juni 2014.

 

… så læn­ge, at jeg i dag føler mig flov over at have været så god­tro­en­de.

Jeg bla­der i et “elev­hæf­te”, udgi­vet af Dan­marks Radio for Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et i 1983. Af den kolo­fo­nen frem­går føl­gen­de: “The­resi­en­stadt, Fag: Histo­risk, dansk, 2 radioud­sen­del­ser à 25 minut­ter, 1 elev­hæf­te. Til­ret­te­læg­gel­se af udsen­del­ser­ne: Bent Kal­le­ha­ve og Bir­git Fis­her­mann. Elev­hæf­te: Axel Eisen­berg. Lærer- og elevvej­led­ning: Jens Ander­sen og Thor­kild Thej­sen. Gra­fisk til­ret­te­læg­gel­se: Erik P. Chri­sten­sen. Illu­stra­tio­ner: Det Kg, Bibli­o­tek, Fri­heds­mu­se­ets Ven­ners For­lag, Kla­ra Tixell, Poli­ti­kens Pres­se­fo­to m.fl. Tryk: Laur­sen — Tøn­der. Copy­right: Dan­marks Radio.”
På hæf­tets side 1 er stemp­let: Amts­cen­tra­len for Under­vis­nings­mid­ler (i en sjæl­land­sk by), og oven­på det­te, sene­re: KASSERET (dato­en for kas­sa­tio­nen frem­går ikke).

Er det­te under­vis­nings­hæf­te kas­se­ret på grund af slid? Nej, det er i fin stand. Er det mon kas­se­ret, for­di det blev uak­tu­elt? Næp­pe. Er det måske kas­se­ret, for­di fak­tu­el histo­rie begynd­te at mod­si­ge ind­hol­det i pin­ligt omfang? Sand­syn­lig­vis.

Det­te hæf­te er et eksem­pel på, hvor­dan den etab­le­re­de løgn om jøder­nes Holo­caust er ble­vet udbredt i Danmark, i det­te til­fæl­de for­mid­let af sel­ve­ste Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et (eller dele af det) med hjælp fra DR, Poli­ti­ken m.fl., og med over­ve­jen­de sand­syn­lig­hed betalt med skat­tey­der­nes pen­ge.

Desvær­re skri­ves og spre­des til­sva­ren­de vild­le­den­de pro­pa­gan­da end­nu i 2014 fuld­stæn­dig ufor­styr­ret og for fuld kraft, blot pro­du­ce­res og spre­des den nu fra den stats­un­der­støt­te­de virk­som­hed DIIS, det såkald­te Dansk Insti­tut for Inter­na­tio­na­le Stu­di­er. Det­te insti­tut har langt over 100 ansat­te, og de fle­ste er af jødisk afstam­ning.
DIIS figu­re­rer årligt med et stat­stilskud på mere end 27 mil­li­o­ner kro­ner på Finans­lo­ven.
Med andre ord: Som dan­ske skat­tey­de­re beta­ler vi selv for falsk histo­rie, der pro­du­ce­res af mani­pu­la­to­rer for at fyl­des i hove­d­et på vores børn i sko­len.

 

Kvin­der og børn på vej ind i gaskam­me­ret” påstod DR i 1983. Hvor kom­mer bil­le­der som det­te af kvin­der og børn fra, og alle de andre bil­le­der, der brin­ges til torvs af jødi­ske pro­pa­gan­da­ma­ge­re som bevi­ser? Det ved kun jøder­ne selv. Holo­caust-indu­stri­ens for­brug af bil­le­der og illu­stra­tio­ner til­pas­ses den for tiden gang­ba­re jødi­ske udlæg­ning af histo­ri­ens gang. I det jødi­ske Hol­lywood pro­du­ce­res alt i visu­el­le ræds­ler, bil­le­der, der under­støt­ter enhver påstand i ethvert under­vis­nings­hæf­te.

På hæf­tets side 19 er bil­le­det oven­for vist under over­skrif­ten:
Jeg vil ikke dø i gaskam­mer (febru­ar 1945
).
Hvis bil­le­det er fra lej­ren The­resi­en­stadt, og vi et øje­blik går med på myten om, at dis­se kvin­der og børn er på vej ind i gaskam­me­ret, så kan det undre, hvem foto­gra­fen er, og hvor­for bil­le­det er af så rin­ge kva­li­tet. Det kan næp­pe være taget af en med­fan­ge for sene­re at bli­ve frem­kaldt og vide­re­gi­vet af tysker­ne. Hvis for­må­let var lej­rad­mi­ni­stra­tio­nens egen doku­men­ta­tion fra lej­ren, skul­le kva­li­te­ten være langt bed­re, men hvis der vir­ke­lig hav­de fore­gå­et det, som jøder­ne påstår, vil­le bil­le­det ikke eksi­ste­re. Hvad skul­le det tje­ne til at doku­men­te­re til­fæl­di­ge afklæd­te kvin­der og børn i en kø? Uan­set dis­se over­vej­el­ser, synes ingen af per­so­ner­ne på bil­le­det at være fysisk påvir­ke­de af krig eller fan­gen­skab, og det over­ord­ne­de sig­nal, grup­pen udsen­der, er for­vent­ning frem for frygt. Hvis bil­le­det over­ho­ve­det hid­rø­rer fra en tysk kon­cen­tra­tions­lejr fra Anden Ver­denskrig, er den mest rea­li­sti­ske tolk­ning, at kvin­der­ne har aflagt deres beklæd­ning som led i det obliga­to­ri­ske hygiej­ne- og syg­doms­be­kæm­pel­ses­pro­gram for fan­ger. Kvin­der­ne er tyde­lig­vis ikke af euro­pæ­isk her­komst, de lig­ner sna­re­re kvin­der og børn på et ritu­elt tem­pel­be­søg et sted i Asi­en.

Ved alle fan­ge­mod­ta­gel­ser blev fan­ger­nes tøj og ejen­de­le sam­let og sendt til des­in­fek­tion (aflus­ning), og ejer­ne selv blev sendt i bru­se­bad. Der­ef­ter fik de til­delt en ren fan­ged­ragt og rent fodtøj. Det­te gen­nem­før­tes ruti­ne­mæs­sigt som en vig­tig for­an­stalt­ning til fore­byg­gel­se af syg­dom og epi­de­mi­er, spe­ci­elt for at und­gå kro­p­slus, der vide­re­brin­ger tyfus.*
Den­ne pro­ce­du­re blev efter kri­gen gre­bet af jøder­ne og for­dre­jet til en per­vers histo­rie om bade­rum med gas i bru­ser­ne og efter­føl­gen­de “slet­ning af alle spor” ved afbræn­ding af mas­ser af lig i kre­ma­to­ri­er­ne eller på åben mark.
Den for­van­ske­de histo­rie er efter kri­gen ble­vet ham­ret ind i hove­d­et på jøder og ikke-jøder alle ste­der, hvor jøde­pres­sens avi­ser, Tv og radio domi­ne­rer, pri­mært i den vest­li­ge ver­den. Det er det over­le­ven­de elev­hæf­te et tyde­ligt bevis på. Et af de vig­ti­ge argu­men­ter imod jøder­ne for­tæl­ling om “sor­te­ring ved toget og øje­blik­ke­lig hen­ret­tel­se i gaskam­re­ne” er, at (bort­set fra at gaskam­re­ne mang­le­de) vil­le blot én fan­ge­trans­port af myr­de­de men­ne­sker have med­ført, at kre­ma­to­ri­et skul­le have arbej­det i døgn­drift i måneds­vis (hvil­ket er tek­nisk umu­ligt). Det vil­le også have med­ført et enormt for­brug af kul, som vi ved aldrig blev leve­ret i et blot til­nær­mel­ses­vis nød­ven­digt omfang, hvis løg­nen skul­le pas­se.

Læs ven­ligst Leu­ch­ters Rap­por­ter, der bl.a. beskri­ver dati­dens stan­dard og kapa­ci­tet for kre­ma­to­ri­er­ne. Kre­ma­to­ri­er fin­des overalt, hvor en publi­ka­tion over­sti­ger et vist antal, og døde i prak­sis bort­skaf­fes ved kre­me­ring — som i Danmark i dag. Kre­ma­to­ri­er­ne i de tyske kon­cen­tra­tions­lej­re hav­de sam­me funk­tion. Der­for hav­de de ikke kapa­ci­tet til at mas­se­kre­me­re men­ne­sker. Det er vig­tigt at skel­ne mel­lem kre­ma­to­ri­er og de påstå­e­de udryd­del­ses-gaskam­re, der i vir­ke­lig­he­den var ligrum, hvor de døde blev pla­ce­ret (som i nuvæ­ren­de kapel­ler), inden de skul­le kre­me­res. Dis­se rum var kom­plet ueg­ne­de til at ombrin­ge nogen ved hjælp af cyan­gas. I lej­re­ne fand­tes egent­li­ge gaskam­re, der var min­dre rum med stor gastæt­hed og sik­ker­hed. De blev brugt til des­in­fek­tion af alles beklæd­ning og sen­ge­tøj for at und­gå kro­p­slus (tyfus).

Men alt­så, i 1983 men­te DR’s og Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­ets jøder sta­dig, at det var på sin plads at give dan­sker­ne og deres børn ind­tryk af, at The­resi­en­stadt (og andre tyske kon­cen­tra­tions­lej­re under Anden Ver­denskrig) drev gaskam­re til “udryd­del­se” af jøder.** Selv i 1983 var det en let­sin­dig påstand, der må være frem­sat i håb om at kun­ne befæ­ste løg­nen, for­di sand­he­den var ved at bli­ve for påtræn­gen­de.

Nutiden

Ingen seri­øs histo­ri­ker i 2014 vil påstå, at kon­cen­tra­tions­lej­ren The­resi­en­stadt i Tjek­kos­lo­vaki­et rum­me­de gaskam­re til afliv­ning af men­ne­sker, eller at lej­ren på nogen anden måde ind­gik i et udryd­del­ses­pro­gram ret­tet mod men­ne­sker. Den­ne erken­del­se gæl­der i dag (i vidt omfang også inden for jødi­ske ræk­ker) omfat­ten­de alle tyske kon­cen­tra­tions­lej­re fra Anden Ver­denskrig, inklu­si­ve Aus­chwitz-Bir­ke­nau i Polen, som nog­le jøder des­pe­rat for­sø­ger at fast­hol­de som en sid­ste fysisk bastion for Holo­caust-myten om 6 mio. uds­let­te­de jøder. Det frem­vi­ste “udryd­del­ses-gaskam­mer” i det­te jødi­ske ople­vel­ses­cen­ter er bevi­se­ligt et falsum og det sid­ste strå, bed­ra­ger­ne klyn­ger sig til.***

Selv jøder­ne i Jewish Vir­tu­al Libray [En divi­sion under The Ame­ri­can-Isra­e­li Coo­pe­ra­ti­ve Enter­pri­se] afhol­der sig nu i 2014 fra at omta­le The­resi­en­stadt som en udryd­del­ses­lejr. I en arti­kel om lej­ren, under afsnit­tet “Død”, gøres føl­gen­de gæl­den­de:
I begyn­del­sen blev de døde ind­hyl­let i et klæ­de og begra­vet. Men mang­len på føde, mang­len på medi­cin og mang­len på plads tog sin andel af The­resi­en­stadts befolk­ning. I sep­tem­ber 1942 blev der byg­get et kre­ma­to­ri­um. Der blev ikke byg­get gaskam­re til det­te kre­ma­to­ri­um
[med for­mu­le­rin­gen afskæ­rer man sig ikke fra, at de kan fin­des andre ste­der]. Det blev byg­get til bort­skaf­fel­se af det sti­gen­de antal krop­pe fra afdø­de.

De man­ge døds­fald kan alt over­ve­jen­de til­skri­ves det natur­giv­ne pro­blem, der opstår når man­ge men­ne­sker kon­cen­tre­res på ét sted: faren for udbrud af epi­de­mi­er. Langt de fle­ste døds­fald i Anden Ver­denskrigs kon­cen­tra­tions­lej­re, tyske som alli­e­re­de, skyld­tes den smit­som­me syg­dom tyfus. Smit­ten over­fø­res med kro­p­slus, og der blev brugt sto­re mæng­der Zyklon-B gas til fjer­nel­se af lus fra beklæd­ning og madras­ser.

En dag styr­ter påstan­den om Aus­chwitz-Bir­ke­nau som udryd­del­ses­lejr også i grus. Ind­til det tids­punkt ind­træf­fer, sør­ger DIIS i Danmark i hyste­risk omfang for, at den ind­før­te “Aus­chwitz-dag” fort­sat styr­ker myten om jøder­nes Holo­caust (samt den jødi­ske Holo­caust-busi­ness i Polen), idet dine og mine skat­te­kro­ner bru­ges til at arran­ge­re skoleud­flug­ter for præ­pa­re­re­de unge dan­ske­re, der med egne øjne kan for­vis­se sig om “gaskam­me­ret” i Aus­chwitz.

Ver­den vil bed­ra­ges.

— Hugo Ravn
 

*) Plet­ty­fus (Engelsk: Epi­de­mic typ­hus) skyl­des en inter­cel­lu­lar para­si­tisk bak­te­rie Rick­ett­sia prowa­zekii, hvis symp­to­mer beteg­nes som lej­r­fe­ber, fængsels­fe­ber, hospi­tals­fe­ber, skibs­fe­ber, hunger­fe­ber, råd­fe­ber, plet­fe­ber, epi­de­misk lusebå­ren tyfus eller bare lusebå­ren tyfus — er en smit­som feber­syg­dom.
I lusens tarm fore­kom­mer Rick­ett­sia, der til­li­ge er udbredt blandt mus, rot­ter og andre gna­ve­re, og kan over­fø­res til men­ne­sker via mider, lop­per og lus. Den­ne vek­tor tri­ves bedst under dår­li­ge hygi­e­ni­ske for­hold, som ofte optræ­der i fængs­ler, kon­cen­tra­tions­lej­re og flygt­nin­ge­lej­re.
Plet­ty­fus har en inku­bation­s­tid på omtrent en halv snes dage, sjæl­den meget læn­ge­re, tit noget kor­te­re. Den begyn­der tem­me­lig plud­se­lig, ofte med kul­de­rystel­se, og tem­pe­ra­tu­ren sti­ger hur­tigt til o. 40 °C. Der opstår ilde­be­fin­den­de, hoved­pi­ne og hyp­pig opkast­ning. Tem­pe­ra­tu­ren er høj i de føl­gen­de dage, og når syg­dom­men har varet 4—5 dage, opstår det karak­te­ri­sti­ske udslæt, som lig­ner det ved tyfoid feber, og er et Rose­o­la­e­xant­hem (ødem), men mere udbredt, idet det som regel ikke ale­ne ind­ta­ger krop­pen, men også ekstre­mi­te­ter­ne (arme og ben). Febe­ren tager frem­de­les til, når sit høj­de­punkt i begyn­del­sen af anden uge, da patien­ten bli­ver mere med­ta­gen, mere sløv og pla­ges ofte af hal­luci­na­tio­ner og æng­sten­de fore­stil­lin­ger. Fra tyfoid feber adskil­ler syg­dom­men sig imid­ler­tid ved det kor­te­re for­løb, idet febe­ren alle­re­de med slut­nin­gen af anden uge begyn­der at afta­ge, sam­ti­dig med at patien­ten bli­ver roli­ge­re og mere klar. I løbet af nog­le dage fal­der tem­pe­ra­tu­ren til det nor­ma­le, såle­des at syg­dom­men ikke varer mere end 2—2½ uge ind­til rekon­va­les­cen­sen, og den­ne er end­da trods patien­tens meget med­tag­ne til­stand for­holds­vis kort.
Kil­de: Wikipe­dia

**) Det er tan­ke­væk­ken­de, at meto­den til histo­ri­e­for­vansk­nin­gen alle­re­de står anbe­fa­let i Zions vises Pro­tokol­ler. Tek­sten var på rus­sisk, og et eksem­plar blev ind­ført fra Rusland til England i begyn­del­sen af sid­ste århund­re­de. Pro­tokol­ler­ne repræ­sen­te­rer sam­let en nye­re dre­je­bog for en århund­red­gam­mel ero­brings­plan. Det bed­ste bevis for Pro­tokol­ler­nes ægt­hed er rea­li­se­rin­gen af dem i nuti­den. Et sted i pro­tokol­ler­ne til­ken­de­gi­ves føl­gen­de mål­sæt­ning:

… vi skal udvi­ske fra men­ne­ske­nes bevidst­hed enhver hukom­mel­se om tid­li­ge­re århund­re­der, som er uøn­sket for os, og kun bibe­hol­de dem, der udma­ler alle de natio­na­le rege­rin­gers fejl­ta­gel­ser … Alle hju­le­ne i alle sta­ter­nes maski­ne­ri­er dri­ves af kraf­ten fra den motor, der er i vore hæn­der, og moto­ren i sta­ter­nes maski­ne­ri­er hed­der: Guld.

***) Da den jødi­ske revi­sio­nist David Cole besøg­te Aus­chwitz-muse­et i 1992 [der lin­kes til hans film sidst i artik­len], fik han fore­vist ste­dets hel­lig­dom, “det auten­ti­ske gaskam­mer”, som hver dag frem­vi­ses for nye måben­de gene­ra­tio­ner. (Det­te såkald­te muse­um er ret­te­lig et jødisk pro­pa­gan­da­cen­ter, pr. 2012 med 1,4 mio. beta­len­de gæster om året.)
Under Coles ved­hol­den­de udspør­gen erkend­te chef­gu­i­den og direk­tø­ren at det­te “auten­ti­ske” gaskam­mer er en rekon­struk­tion fra efter kri­gen.
Efter revi­sio­ni­sters og den­ne redak­tions opfat­tel­se fun­ge­re­de det­te rum fra det blev byg­get (måske i 1941) og gen­nem hele kri­gen som lig­hus i til­slut­ning til det loka­le kre­ma­to­ri­um i Aus­chwitz I, hoved­lej­ren. Da de alli­e­re­de begynd­te af bom­be Aus­chwitz’ krigs­pro­duk­tion, blev lig­hu­set lej­lig­heds­vis benyt­tet som luft­be­skyt­tel­ses­rum for vagt­per­so­na­let. Kre­ma­to­ri­er­ne hav­de mure­de rela­tivt kor­te, fir­kan­te­de skor­ste­ne. Tæt op ad det rekon­stru­e­re­de “gaskam­mer” er der efter kri­gen til­fø­jet et nyt skor­stensan­læg. Det skal vir­ke­lig­gø­re myten om, at de fle­ste jøder for­lod lej­ren gen­nem skor­ste­ne­ne (for­mu­le­rin­gen skal fore­stil­le at være tysk, men er jødisk). Det til­byg­ge­de anlæg er imid­ler­tid ikke for­bun­det med “gaskam­me­ret”, idet det ude­luk­ken­de fun­ge­rer som kulis­se og var­tegn.
Den for tiden gæl­den­de jødi­ske udlæg­ning af histo­ri­en om det­te lig­hus, der blev til et “gaskam­mer”, for­tæl­ler, at det under kri­gen fun­ge­re­de som hen­ret­tel­ses-gaskam­mer for mas­seud­ryd­del­se af jøder. Byg­nin­gen er støbt i beton. Den har pud­se­de væg­ge, buet beton­loft og støbt gulv. Muse­ets gui­der for­kla­rer, at der i taget oprin­de­lig fand­tes de 4 kva­dra­ti­ske åbnin­ger, som kan ses i dag, og det var gen­nem dis­se åbnin­ger, Zyklon B-gas-gra­nu­la­tet blev drys­set ned mel­lem de tæt sam­men­st­u­ve­de ofre. Åbnin­ger­ne i taget blev luk­ket, inden gas­sen begynd­te at fri­gø­res, hvor­ef­ter alle i rum­met døde. (Inden du gri­bes af den­ne histo­rie, bør du læse Fred Leu­ch­ters rap­por­ter, der bl.a. kon­klu­de­rer, at rum­met aldrig har inde­holdt Zyklon B-gas og i øvrigt er uan­ven­de­ligt til mas­se­mord ved gas­ning.) Sta­dig iføl­ge myten blev gaskam­me­ret på et tids­punkt, da den alli­e­re­de bomb­ning var ble­vet for inten­siv, omdan­net til beskyt­tel­ses­rum “for SS-fol­ke­ne” og for­sy­net med skil­le­væg­ge. De kva­dra­ti­ske hul­ler i taget blev muret til, og i den til­stand over­tog rus­ser­ne byg­nin­gen i 1945. På et sene­re tids­punkt (muse­ums­di­rek­tø­ren dr. F. Piper præ­ci­se­rer ikke nær­me­re) gen­skab­te “rus­ser­ne” de oprin­de­li­ge åbnin­ger i beskyt­tel­ses­rum­mets tag og fjer­ne­de skil­le­væg­ge­ne, til­li­ge den, der adskil­te lig­hu­set fra det til­stø­de­n­de skyl­le­rum. Der­for er rum­met nu stør­re, end det nogen­sin­de har været. For at for­stå den­ne pro­ces er det nød­ven­digt at opfat­te “rus­ser­ne” syno­nymt med de jødi­ske holo­caust-inter­es­sen­ter med rus­sisk og polsk bag­grund, der efter Tys­klands kapi­tu­la­tion hav­de en helt ny pro­pa­gan­da­mis­sion i at til­ve­je­brin­ge et “nazi-gaskam­mer”. Efter­som de “gen­skab­te” åbnin­ger i taget iflg. påstan­den præ­cis dæk­ker de tid­li­ge­re åbnin­ger, er der hver­ken spor af sådan­ne tid­li­ge­re åbnin­ger eller af de mel­lem­lig­gen­de påstå­e­de afblæn­din­ger. Man skul­le tro, at der fand­tes foto­do­ku­men­ta­tion af de for­skel­li­ge faser. Men nej. Muse­ets for­kla­ring er ret smart, da den und­dra­ger sig tek­nisk veri­fi­ka­tion. I øvrigt er det ikke til­ladt at fore­ta­ge uaf­hæn­gi­ge tek­ni­ske under­sø­gel­ser i muse­et. Men muse­ets for­kla­ring under­støt­tes ikke af vir­ke­lig­he­den. Luft­fo­tos af byg­nin­gen har aldrig vist kva­dra­ti­ske eller andre typer af åbnin­ger i taget fra det tids­rum, hvor mas­seud­ryd­del­sen skul­le have kørt i høje­ste gear. De jødi­ske histo­ri­ke­re, der stæ­digt fast­hol­der den­ne for­kla­ring, har abso­lut intet fore­ta­get sig for at føre bevis for deres påstand, men har blot erklæ­ret den for et fak­tum, hvil­ket er helt typisk for til­sva­ren­de påstan­de om holo­caust. Når vi gør en del ud af at for­kla­re det sva­ge stand­punkt for påstan­den om mas­seud­ryd­del­se ved gas­nin­ger i Aus­chwitz, er det for­di Aus­chwitz er den sid­ste bastion, som sta­dig hol­des i den­ne jødi­ske krig mod vir­ke­lig­he­den. Alle øvri­ge ankla­ger mod andre tyske kz-lej­re i den­ne sag om fol­ke­mord er gen­dre­vet af revi­sio­ni­ster, og resul­ta­tet accep­te­res af ærli­ge histo­ri­ke­re. Når også løg­nen om Aus­chwitz som udryd­del­ses­fa­brik til sidst spil­ler fal­lit, har den omfat­ten­de Sho­ah-busi­ness og den orto­dok­se myte om gas­ning af 6 mil­li­o­ner jøder et bety­de­ligt for­kla­rings­pro­blem. I dag har vi en situ­a­tion, hvor jøder­ne reelt benæg­ter fak­ta, og det vil de fort­sæt­te med, hvis vi ikke for­hin­drer dem i at frem­tu­re. Det er lyk­ke­des dem i Danmark at ind­fø­re en fast årlig Aus­chwitz-dag for­mid­let af DIIS, som dan­ske skole­le­ver hjer­ne­va­skes til at del­ta­ge i, og som deres skat­te­be­ta­len­de for­æl­dre finan­si­e­rer.

Se David Coles film her.