Introduktion til The Secret Behind Communism

Sand Historie

O-D-I-N.org praes. dr. David Duke, 3. oktober 1913.

 

Dr. David Duke er unik. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus i Louisiana. Han er doktor i historie og en verdenskendt politisk skikkelse. Han er modstander af enhver form for racisme og etnisk førerskab, ikke mindst den hyperracistiske stammekultur bag jødestaten Israel med betydelig indflydelse på globale medier, regeringer og finanser. Hans holdning er, at enhver kultur på Jorden har en universel ret til at være fri og uafhængig, til at bevare sin unikke arv og identitet som en facet af den samlede menneskehed. Ingen har ret til at undertrykke eller udnytte andre. Det er meget betegnende for tilstanden i verden, at de zionistiske galninge, der bruger enhver lejlighed til at spotte denne ikke-voldelige mand, samtidig begejstres af krigsforbryderen Menachem Begin. Kun i en verden, hvor alting vender på hovedet, kan en aldrig angrende jødisk terrorist, der deltog i den etniske udrensning blandt palæstinenserne, så jødestaten kunne etableres, blive æret med en Nobels fredspris.

Denne lille pige blev sultet ihjel i et overlagt etnisk folkemord på det ukrainske folk …

Denne lille pige blev sultet ihjel i et overlagt etnisk folkemord på det ukrainske folk

...Du kender ikke hendes navn. Du kender ikke hendes historie.

Det samme Hollywood, der bringer dig jødernes Holocaust næsten hver eneste dag af dit liv, viser absolut intet om det mest omfattende folkemord i menneskehedens historie.

Hvorfor?

 

[Der er ingen grund til at holde læseren hen med svaret:

Vi kender intet til dette folkemord på 20–40 mio. hvide europæere, fordi det blev planlagt og gennemført af jøder, der på det individuelle plan hader og misunder det europæiske menneske på udseende og kultur. Der er i høj grad tale om en sortsmudsket jalousi (hjemmehørende i et grænseland til Asien) på den hvide europæiske og nordiske mennesketype, der er og repræsenterer alt det, som jøderne ikke kan opnå: et lyst udseende og et lyst sind udmøntet i en fredelig verdensanskuelse.

Eftersom toneangivende medier i Vesten er under jødisk kontrol (hvilket i sagens natur ikke er en tilfældighed), kan denne, historiens største forbrydelse mod menneskeheden, stadig undertrykkes, selv om den på nuværende tidspunkt er fuldt dokumenteret som historisk kendsgerning og åbent erkendes af jødiske intellektuelle.
Læs videre efter denne introduktion til The Secret Behind Communism om hvordan folkedrabet foregik, hvad det var begrundet i, og hvordan jødiske forfattere i Vesten endnu, når de omtaler forbrydelsen i vores historiebøger, på skoler og universiteter og i vestlige medier, giver udseende af, at gerningsmændene skulle være russere. Der er intet at sige til, at den jødiske propagandamaskine i 2013 så massivt som nogensinde satser på at gøre jøderne til ofre i et senere illusorisk Holocaust med krav på 6 millioner industrielt myrdede. Men det vil kræve sit propagandaapparat at holde liv i en sådan fiktion i længden, når man notorisk er fjender af sandheden og tilhører denne verdens mest morderiske og blodbesudlede stammekultur … !]

Man må forstå følgende. De ledende bolsjevikker, der overtog Rusland var ikke russere. De hadede russere. De hadede kristne. Drevet af etnisk had torturerede og slagtede de millioner af russere uden antydning af menneskelig medfølelse … Der er flere af mine landsmænd, der har lidt under denne horrible forbrydelse fra bolsjevikkernes blodbestænkte hænder, end noget andet folk eller nogen anden nation nogensinde har lidt i hele menneskets historie. Det er umuligt at overdrive dette. Bolsjevismen begik det mest brutale og omfattende folkemord, vi kender til.
Den omstændighed, at det meste af verden er uvidende og uden følelser for denne enorme forbrydelse viser, at de globale medier er i hænderne på forbrydelsens gerningsmænd.

— Aleksandr Solzhenitsyn [1]

INTRODUKTION

Dette var alarmerende ord for mig fra den berømte russiske forfatter og filosof Aleksandr Solzhenitsyn, da jeg oplevede det privilegium at møde ham i Moskva i 2002.

Hans ord fik mig til fuldt ud at erkende det faktum, at de fleste mennesker i verden har minimalt kendskab til det stammefællesskab som skabte og udviklede den altødelæggende kommunistiske kraft som overtog Rusland. De ved også skræmmende lidt om historiens største slagtere og et folkemord på mange gange ti millioner mennesker, motiveret i et dybtliggende etnisk had.

For virkelig mange mennesker, selv blandt dem der har studeret den “russiske revolution” på universiteternes historiske kurser verden over, ignoreres “hemmeligheden bag kommunisme”. Denne hemmelighed, der er nem at få øje på, hvis man tillader sig at se den, tales der sjældent om i mainstreampressen eller på mainstreamlæreanstalter.

Revolutionen fandt sted i Rusland, og selv om en procentdel af russerne tog del i den, var det ikke en “russisk revolution”. Den blev anført af en fremmeddomineret, ikke-russisk, etnisk jødisk minoritet, der hadede Rusland, russerne og zaren for deres påståede antisemitisme. Som det senere vil blive dokumenteret i denne bog, blev revolutionen finansieret af deres venner i et verdensomspændende stammefællesskab, og deres stormtropper udførte den brutale overtagelse af den russiske regering. Efter at have opnået total magt, kom deres dybtliggende, psykopatiske, racistisk betingede had til at udgøre selve manifestet for den største nedslagtning af mennesker til alle tider.

Enhver historiker, der har studeret moderne kommunisme fra den ideologiske oprindelse hos Karl Marx og Moses Hess gennem massefordrivelser, overlagt udsultning til Gulag-lejrsystemet i det 20. århundrede, er klar over, at kommunismen er den suveræne verdensmester i massemord. Der kan ikke herske diskussion blandt historikere om, at kommunistiske regimer har dræbt mange gange flere uskyldige end nogen anden regering i historien, herunder Hitlers Tyskland.

Men til forskel fra selv lovlydige tyske militærfolk er morderne fra den røde terror mod millioner ikke blevet jaget over det meste af jorden. De er aldrig blevet stillet for retten til ansvar for deres horrible forbrydelser mod menneskeheden. Og måske endnu vigtigere: de er aldrig blevet konfronteret med offentlighedens fordømmelse. Hvorfor ikke? Fordi de kommunistiske gerningsmænd er blevet skærmet af deres brødre i stammefællesskabet, der nu identificerer sig med zionismen og har uforholdsmæssig indflydelse på medier, læreanstalter og regeringer.

Drabene fra bare én af de mange kommunistiske udryddelser kan summeres op til 5 til 8 millioner. Mænd, kvinder og børn i Ukraine blev sultet ihjel, myrdet eller frihedsberøvet og arbejdet til døde i det, der er blevet kaldt Holodomor [“sult-holocaust” ved påført hungersnød]. Det er et dødstal, der alene måler sig med, eller overgår, antallet af døde under det, der nu kaldes “Holocaust”.

I dag er de fleste gennem massemedierne og regeringers mindehøjtideligheder blevet gjort opmærksomme på og sympatiserende med ofrene for Holocaust, men 99 procent af menneskeheden er komplet uvidende om den ukrainske Holodomor.

Verden er blevet oversvømmet med såvel fiktive som virkelige dramaer om jøders og jødiske børns lidelser under krigen; tænk bare på Anne Frank. Imidlertid er de store masser ikke blev forført til tårer over de små piger af ukrainsk eller russisk herkomst, som måtte lide og dø. De er ukendte, huskes ikke og begrædes ikke af vore dages medier. Folk er ubevidste om og afskåret fra medfølelse for de millioner, der blev myrdet af bolsjevikkerne i Rusland, selv om de måske har en vag forestilling om, at millioner blev plaget under kommunismen. Meget få mennesker i dag har et følelsesmæssigt forhold til kommunismens ofre, fordi Hollywood og medierne intet har foretaget sig for, at vi skal bekymre os om dem – i modsætning til den uendelige klagesang om “Holocaust”.

Fra film og Tv leveret af Hollywood, i radioudsendelser og førende udgivelser har hver eneste voksen person absorberet tusinder af timer af det, der kaldes “Holocaust”. Dette begreb er den varemærkede, nidkære gud, der kræver at rangere over andre guder.

Da jeg mødte Aleksandr Solzhenitsyn (f. 1918, d. 2008), havde han lige udgivet sit sidste værk ved navn Two Hundred Years Together (2001, To hundrede år sammen). Det handlede om oplevelsen med jøderne i Rusland og indeholdt tre kapitler, der var forbeholdt en diskussion af den jødiske rolle i det revolutionære folkemord og det hemmelig politis udrensninger i Sovjetrusland efter den bolsjevikiske Oktoberrevolution i 1917.

Jeg ventede forgæves i ti år på, at bogen skulle blive udgivet på engelsk. Den er endnu ikke publiceret på engelsk i dag (2013). Hemmeligheden bag kommunismen skal forblive en hemmelighed for det meste af offentligheden.

Solzhenitsyn vidste, at han ville blive fordømt for at vove at afsløre denne hemmelighed, men han fortsatte ikke desto mindre og gjorde opmærksom på, at det var hans pligt at fortælle sandheden, så verden kom til at kende den. Han betalte prisen. Selv om hans bog var en galoperende bestseller i Rusland, er den sidste bog af stor betydning fra denne Nobelprisvindende forfatter aldrig blevet udgivet på engelsk. Dermed er det største publikum i verden blevet nægtet muligheden for at kende sandheden. De kontrollerende medier var nødt til at lukke munden på en betydende forfatter.

Min bog The Secret Behind Communism vil i nogen grad råde bod på undertrykkelsen, for den indeholder mange vigtige og relevante citater fra Two Hundred Years Together, herunder mange af de afslørende passager, der var årsag til, at den bog ikke blev publiceret på engelsk.

Det var ikke første gang Solzhenitsyn havde berørt emnet om den etnisk jødisk betingede drivkraft bag kommunismen og dens slagtere. I hans berømte bøger om The Gulag Archipelago (Gulag Øhavet), i hvilke han beskriver sit fangenskab under sovjetmagten, gør han opmærksom på, at næsten alle lejrchefer i Gulag-lejrene var jøder, og han inkluderer de kendte billeder af seks jødiske Gulag-bosser fra Tjekaen i 1930’erne. [2] [Tjeka: sovjetstyrets første sikkerhedspoliti.]

 

Aron Soltz, Naftaly Frenkel,


Yakov Rappoport, Matvei Berman,


Lazar Kogan, Genrikh Yagoda.

 

 

I Two Hundred Years Together skrev Solzhenitsyn, at han havde taget deres billeder fra en officiel sovjettids-udgivelse, der brovtende berettede om Gulag-systemet.

Til trods for Solzhenitsyns og andres bestræbelser – herunder Frank Brittons (dele af hans fremragende arbejder og research er med i min bog), er jødernes overordnede rolle i oprettelsen, gennemførelsen og fastholdelsen af verdenskommunismen, og i den “russiske revolution” især, meget lidt kendt. Årsagen er enkel: Det dominerende jødiske stammefællesskab, der har indflydelse på hovedparten af Vestens medier, drager omsorg for, at næsten intet nævnes om det faktum, at det var jøder, der med organiseret støtte fra andre jøder verden over, ikke blot skabte kommunismen, men aktivt deltog i dens uhyggelige realisering. Jøderne var drivkraften i den største nedslagtning af mennesker og de deraf påførte lidelser i historien.

Dette er den egentlige hemmelighed bag kommunismen, som den vises og ud over alle grænser dokumenteres i min bog.

DEN DOMINERENDE JØDISKE ROLLE I KOMMUNISMEN ER ANERKENDT I ISRAEL

Det er temmelig ironisk, at jødiske historikere er ret tilbøjelige til indbyrdes at diskutere denne ledende jødiske rolle – samtidig med, at enhver ikke-jøde, der vover at berøre emnet, øjeblikkeligt udnævnes til “antisemit”. Denne rolle skrives der kun om i den jødiske presse [møntet på jøder].

Et godt eksempel er følgende artikel, der dukkede op i denne populære online jødisk-zionistiske kilde i Israel: YnetNews.com

 

“Jødiske historikere og publikationer holder sig ikke tilbage i Israel eller over for jødiske fora rundt om i verden med at pege på jøders dominerende rolle i bolsjevik-revolutionen i Rusland. De indrømmer oven i købet deres nøglefunktion i det største massemord nogensinde. Imidlertid finder de det vigtigt at tilsløre dette i deres trykte udgivelser og Tv- og radioudsendelser i Europa og Amerika.”

I december 2006 delte YnetNews en artikel med sine jødiske læsere under titlen “Stalins jøder”. Artiklen informerer om facts fra den jødiske rolle i massemordet, der utvivlsomt havde givet anledning til kritik, hvis nogen ikke-jødisk historiker eller publikation havde fortalt om dem.

Artiklen, som er skrevet af en velkendt jødisk forfatter, Sever Plocker, har undertitlen:

“Vi må ikke glemme, at nogle af (sic) største mordere i moderne tid var jøder” 

Plocker skrev:

“Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvor mange døde Tjekaen var ansvarlige for i dens forskellige manifestationer, men antallet er med sikkerhed mindst 20 millioner, inkluderende ofrene for den tvungne kollektivisering, hungersnød, omfattende udrensninger, udvisninger, fordrivelse og massedød i Gulag-systemet.

Genrikh Yagoda var den største jødiske morder i det 20. århundrede, GPU’s næstkommanderende og grundlægger af NKVD. Yagoda implementerede beredvilligt Stalins kollektiviseringsordrer med deres følger af mere end 10 millioner menneskers død. Hans jødiske befuldmægtigede administrerede Gulag-systemet.” [3]

 

Genrikh Yagoda (f. 1891, d. 1938), ledende jøde i det jødisk ledede bolsjevikiske sikkerhedspoliti, myrdede millioner af mennesker. Selv om jødiske intellektuelle erkender dette, er der ikke én ud af 1000 blandt ikke-jøder, der kender hans navn.

 

 

For at forstå det umådelige bedrag bag tilsløringen af disse omfattende jødiske forbrydelser mod menneskeheden behøver man blot at iagttage, hvordan de jødisk dominerede globale medier endnu skjuler Yagodas rolle i drabet på mindst 10 millioner mennesker.

Jødiske forfattere og et større jødisk website i Israel rapporterer således ganske uanfægtet, at den jødiske bolsjevik Yagoda myrdede dobbelt så mange mennesker end de 5,1 millioner ofre, som Hitler påstås at være ansvarlig for, opgjort af den kendte Holocaust-historiker Raul Hilberg.

[Redaktionel kommentar: Raul Hilberg er polsk-rumænsk jøde, født i Østrig i 1926, og næppe uhildet videnskabelig i netop dette spørgsmål om “Hitlers ofre”. Taler vi om jødiske ofre eller om alle ofre? Ifølge officiel jødisk statistik fra American Jewish Committee’s World Almanac faldt det jødiske befolkningstal på verdensplan fra 15.600.000 i 1939 til 15.192.089 i 1945, en nedgang på 407.911 personer, og dette tal inkluderer naturligvis normale dødsfald. Det er vanskeligt at se, hvor der er plads til millioner af jødiske ofre, som det ortodokse Holocaust gør krav på. I 1946 var tallet steget til 15.753.638. Stigningen fra 1945 til 1946 på 561.549 personer har i betydeligt omfang sin forklaring i tilbagevenden af såkaldt “displaced people”, mennesker, der forsvandt under krigens tumult og i stort tal dukkede op igen. For de følgende år mellem 1946 og 1949 var befolkningstallet stort set uændret omkring 15.700.000.
Det er en absurd påstand, at der skulle ligge en “udslettelse af 6. mio. jøder” gemt inden for tallene mellem 1939 til 1945.]

Jødernes Holocaust er “glem aldrig …” [… et dokumenteret illusorisk “folkedrab”]

Ukrainernes Holocaust er “husk aldrig …” [… et dokumenteret folkedrab udført af jøder]

Alligevel er denne jødiske folkemorder, som ironisk nok havde en moustache som Hitler og myrdede det dobbelte antal mennesker af, hvad Hitler påstås at have gjort, komplet ukendt. Ikke én person ud af tusinde ville være i stand til at genkende Yagodas yderst iørefaldende navn og endnu mindre kunne associere det med en massemorder.

Hvordan kan det være, at medierne formidler: “glem aldrig …” det jødiske Holocaust, mens det for det ukrainske Holocaust, som er langt større, gælder: “husk aldrig …” . Denne modsætning illustrerer hemmeligheden bag kommunismen langt tydeligere, end denne forfatter kunne beskrive den.

ETNISK HAD ER FÆLLES FOR KOMMUNISME OG ZIONISME

Denne bog kaster lys over det lidet kendte faktum, at zionismen og kommunismen har de samme etniske og meget ens ideologiske rødder. Karls Marx var efterkommer af en lang linje af lærde talmudister, og meget af den kommunistiske teori lærte han af Moses Hess. Hess forvandlede sig senere til en rabiat racistisk førsteretsjøde og zionist, men fortsatte samtidig med at hævde kommunismens principper.

Det er tragisk at den samme form for etnisk udrensning og morderiske metode, der blev udfoldet under den jødiske stammekultur i Rusland, gentages i Palæstina i dag som dengang i Rusland og andre europæiske nationer.

Folkemordet på ukrainerne viser, at de jødiske bolsjevikker målrettet myrdede for at reducere ukrainernes antal, hvorefter de oversvømmede landet med fremmede for at destruere den nationale og etniske egenart (Se kapitlet om Holodomor).

Det fjerde trin i processen (folkemord) bestod i at fragmentere det ukrainske folk ved at føre fremmede folkeslag ind i Ukraine … På den måde blev det etnisk betingede fællesskab ødelagt, og nationaliteterne blev blandet. Mellem 1920 og 1939 reduceredes antallet af ukrainere i Ukraine fra 80 til 63 procent. [4]


Bolsjevikisk folkemord på ukrainere.

 

De sovjetiske arkiver i Moskva har afsløret følgende udtalelse fra en bolsjevikisk leder i Ukraine, der viser, at formålet med dette folkemord var at knække den etniske enhed i oppositionen til det bolsjevikiske styre:

“Hungersnød blev brugt i Ukraine til at reducere antallet af ukrainere, erstatte de døde med andre folk fra andre dele af USSR og dermed dræbe enhver tanke om ukrainsk uafhængighed.” [5]

Denne bog afslører, hvordan Israel i dag, og chokerende nok selv Yad Vashem, ærer en af de værste bolsjevikiske kriminelle fra Anden Verdenskrig, nemlig Ilya Ehrenburg, og yderligere vises det, hvordan zionisterne nærer det samme etniske had som deres bolsjevikiske brødre.

HVEM SKJULER BOLSJEVIKKERNES FORBRYDELSER FOR VERDEN?

I Israel ærer det nationale holocaust-museum, Yad Vashem, bolsjevikkernes bannerfører i folkemord.

Ilya Ehrenburg fungerede som en fremtrædende international propagandamager for den bolsjevikiske stat. Han var også chefpropagandamager i forhold til Den røde hær, som han opfordrede til at begå folkemord på tyskere og østeuropæere. Canadian Jewish News skriver:

Indtil sin død i 1967 “vaklede hans støtte til den sovjetiske stat og for Stalin aldrig. Han loyalitet og tjenester blev anerkendt i 1952, da han modtog Stalin-prisen.” [6]

Han er mest berygtet for sin modbydelige anti-tyske krigspropaganda. Canadian Jewish News fortsætter:

“Som fremtrædende journalist i Sovjet under Anden Verdenskrig blev Ehrenburgs skriverier om de tyske invaderende fordelt mellem millioner af sovjetiske soldater.” [7]

I en bestemt tryksag med overskriften “Dræb” opfordrer Ehrenburg sovjetiske soldater til at behandle tyskerne som undermennesker. Dens afsluttende ord er som følger:

“Tyskerne er ikke mennesker. Fra nu af er “tysker” det mest afskyelige ukvemsord. Fra nu af betyder “tysker”, at vi straks slår til. Vi snakker ikke længere. Vi hidser os ikke længere op. Vi slår ihjel. Dage, hvor du ikke dræber mindst én tysker, er spildte. Hvis du ikke kan dræbe tyskeren med en kugle, så dræb ham med din bajonet. Hvis der er stille på dit afsnit af fronten, eller hvis du venter på at komme i kamp, så dræb en tysker i ventetiden. Hvis du efterlader en tysker i live, vil han hænge en russer og voldtage en russisk kvinde. Hvis du har dræbt én tysker, så dræb én til. Der er intet mere underholdende for os end en stak af tyske lig. Tæl ikke dagene, tæl ikke kilometerne. Tæl kun antallet af tyskere, du har dræbt. Dræb tyskeren, det er din bedstemors ønske. Dræb tyskeren, det er dit barns bøn. Dræb tyskeren, det er dit fædrelands klare bud. Ram ikke ved siden af. Dræb!” [8]

Ehrenburgs opflammende tekster bidrog i betydeligt omfang til orgiet af mord og voldtægter begået af sovjetiske soldater mod civile tyskere og østeuropæere.

Videre skriver Canadian Jewish News:

… Den nylige offentliggørelse af, at Ehrenburg har arrangeret overførslen af sine private arkiver til Yad Vashems bibliotek og arkiv i Jerusalem, mens hans endnu var i live, kommer som en overraskende afsløring … Ehrenburg indvilgede i dette … på betingelse af, at hans arkiver og testamente hemmeligholdes i 20 år efter hans død.

 

Dermed kan vi konstatere, at en dedikeret bolsjevik og ledende sovjetborger, der havde propaganderet for det bolsjevikiske holocaust, hemmeligt havde testamenteret sine private papirer, ikke til Sovjetunionen, men til zioniststaten, således at han i dag hyldes på mindecenteret Yad Vashem.

Højagtelsen af en folkemorderisk bolsjevik på det mest iøjnefaldende mindecenter over jødernes Holocaust vidner om et så enormt hykleri, at det næsten ikke er til at fatte. Kun på grundlag af en dybt korrumperet moral kan det mest prangende mindecenter mod folkemord i verden hylde en mand, som utvetydigt opfordrede til folkemord.
Men endnu mere påfaldende er det, at der ikke udtales ét eneste kritisk ord i pressen om dette. Det lader til, at en mand, der for nogen står som anstifter af folkemord, er andres helt.

Det zionistiske Israel i dag har agtede ledere, der åbent opfordrer til folkemord på den samme horrible måde som Ehrenburg. Den tidligere chef-sefardi-rabbiner i Israel, Rabbi Ovadia Yosef, kræver at palæstinenserne tilintetgøres. BBC citerer ham:

“Det er forbudt at vise dem barmhjertighed. I må sende missiler mod dem og udslette dem. De er onde og må fordømmes,” blev han citeret for at have udtalt under en gudstjeneste i mandags til minde om Overgangen …
“Herren skal hjemkalde arabernes ugerninger over deres egne hoveder, lægge deres afgrøder øde, ødelægge dem og fjerne dem fra denne jord,” sagde han.

 

Rabbiner Yosef er det åndelige overhoved for det stærke Shas-parti, en af den israelske premierministers [Likuds Benjamin Netanyahu’s] nære allierede.
Samme rabbiner har udtalt, at “det eneste formål ikke-jøder har på jorden er at betjene jøder.”
Man kan forestille sig, hvilket ramaskrig det ville medføre i verden, hvis nogen politiker i Amerika eller Europa indgik i en politisk alliance med nogen som prædike for, at jøder skulle udryddes? Alene dette vidner om styrken af de zionistiske kræfter, der præger regeringer og medier verden over.

DET JØDISK UDFØRTE HOLOCAUST SKAL NED I HUKOMMELSESHULLET*

Grunden til, at der findes uendelig viden om, og følelsesmæssigt engagement for, et holocaust, begået mod jøder, og så lille opmærksomhed på et større holocaust begået af jøder er indlysende. Det er resultatet af jødisk indflydelse på medier og regeringer. Vi burde have tilstrækkelig viden og dermed medfølelse for alle ofre, ikke bare for en gruppe, der favoriseres af pressen.

Jeg indleder med et kort kapitel fra min bog Jewish Supremacisme [på dansk “Jødisk racisme”] for at introducere de chokerende historiske data. Når du har læst The Secret Behind Communism, foreslår jeg, at du også læser Jewish Supremacisme og My Awakening [ikke oversat til dansk] for at få en dybere forståelse af den etnisk jødiske betingede racisme og ekstremisme.

Derefter fremlægger jeg et væld af materiale, som ellers var ekspederet til evig glemsel via “hukommelseshullet”, som George Orwell kaldte det i sin berømte roman, 1984.

Jeg deler også en del af Frank Brittons banebrydende research om emnet med læseren. Denne research blev første gang publiceret i 1952, men er senere suppleret, også med mine egne tilføjelser og opdateringer. Så går jeg i dybden med min egen og andres videnskabelige research på området. Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at en del af teksten i denne bog ikke er min egen, og at jeg ikke tager æren for det hele. Jeg har redigeret og tilføjet min egen tekst, hvor det var nødvendigt. Jeg står også i gæld for oversættelser og videnskabeligt arbejde til Wolfgang Strauss, som foretog den væsentlige udvælgelse og oversatte til engelsk fra Solzhenitsyns Two Hundred Years Together.

Noget af materialet er sakset fra artikler og bøger fra et stort antal lærde over emnet “bolsjevismen” og dens afledte forbrydelser. Jeg tager naturligvis ikke æren for deres oprindelige research, men jeg har organiseret og behandlet en stor del af dette bjerg af forskellige data, så jeg kunne foretage en samlet analyse af det og bringe det her i et sammenhængende format, tilføjet mine egne rettelser og kommentarer.

Bogen forsøger at besvare vigtige spørgsmål. Hvorfor denne tætte relation mellem det jødiske stammefællesskab og kommunismen over hele verden? Ved første øjekast synes de to bevægelser at være inkompatible.

Hvordan forklarer man støtten fra rige zionistiske, kapitalistiske bankfolk, så som Jacob Schiff, til en ateistisk, kommunistisk bevægelse?

Hvordan og hvorfor kunne kommunistiske jøder, der engang fejrede Trotsky, forvandle sig til neokonservative, som hverken er særligt nytænkende eller konservative?

Israel er en stat af førsteretsjøder [religiøst betingede racister]. Israel går ind for eksklusiv jødisk indvandring og adskilt undervisning og bosættelse mellem jøder og ikke-jøder. Israel tillader ikke engang, at en jøde indgår ægteskab med en ikke-jøde. Jødiske borgere må dog bære maskinpistoler på gaderne.

Ofrene fra Deir Yassin** april 1948 (billedet) og den etniske udrensning af 700.000 palæstinensere er produktet af den samme misantropiske stammekultur, som stod bag folkemordet på mindst 20 måske 40 millioner russere, ukrainere og andre europæiske folk mellem 1917 og 1959.

 

På samme tid støtter disse zionister i dominerende omfang den stik modsatte politiske agenda [multikultu] i enhver af de værtsnationer, hvor de opholder sig. I disse lande i Vesten støtter de alt overvejende venstreorienterede og marxistiske bevægelser og ideologier [internationalismen], endnu i dag, årtier efter at have mistet kontrollen med Kommunistrusland. Men samtidig favner de zionismen. Hvorfor?

Zionistisk indflydelse på amerikansk og europæisk politik ledte direkte til zionisternes etnisk betingede, udrensning af palæstinensere og til lidelser og død for millioner af uskyldige mennesker i stammekulturbetingede krige i Mellemøsten. Hvad har disse begivenheder og de kommunistiske folkemord til fælles?

Racehad var en tydeligt motiverende faktor i de jødiske bolsjevikkers folkemord. Denne motivation må undersøges, så den fuldt ud forstås. Er det muligt at forstå zionismens forbrydelser uden at se sammenhængen med kommunismens forbrydelser?

Det bolsjevikiske holocaust er en så rædselsfuld del af historien, at alle mennesker med kærlighed til livet og friheden må lære sandheden om den, hvis de ikke skal dømmes til at gentage disse rædsler.

Hvis verden havde været opmærksom på det jødiske stammefællesskab bag kommunismen og den til alle tider i historien mest massive krænkelse af menneske-rettighederne, ville verden utvivlsomt have modsat sig forbrydelser som den skandaløse Irak-krig, motiveret af den zionistiske agenda og retfærdiggjort med lodrette løgne. Den blev muliggjort i symbiosen mellem jødisk kontrol med medierne og regeringerne. Havde de krige, zionisterne har iværksat i Mellemøsten, kunnet undgås, havde millioner af menneskeliv været skånet.

Mange af de zionistiske teknikker, såsom terrorisme, etnisk udrensning, tortur og mord, der anvendes i Palæstina og Mellemøsten i dag, blev indøvet langt tilbage under det bolsjevikiske oprør mod vestlig civilisation.

At afdække denne etnisk betingede stammekultur og det etnisk betingede had bag Den røde terror er en kritisk nødvendighed, hvis vi skal undgå et globalt tyranni og folkemord i fremtiden. Du spørger måske: Hvordan skulle det kunne lade sig gøre?

Det etniske stammefællesskab og det etnisk betingede had, der førte til Den røde terror er heldigvis bragt til afslutning i Rusland efter et halvt århundrede med folkemord mod etniske russere og andre undertrykte folk i Europa. Men det er påfaldende, at siden da har det samme racistiske stammefællesskab opnået en bemærkelsesværdig grad af dominans på globalt plan. I den virkelige verden i dag dominerer magtgale zionister verdens eneste supermagt på bekostning af nationens befolkning og den øvrige verden. Så afdækningen af dem – og afsættelsen af dem – er livsvigtig for enhver frihedselskende person på denne jord.

Zionismen er en etnisk motiveret kilde til magt og ansvarlig for bevægelsens forbrydelser. Den er fortsat, alt overvejende, kærnen i tilbageværende kommunisme [ofte forklædt som socialisme]. Samtidig dominerer zionisterne højrefløjen gennem neokonservatismen. Zionisterne er forbundet gennem de globale medier, regeringer og finanser. Deres påtrængende indflydelse gør Israel i stand til bogstaveligt talt at slippe af sted med mord.

Afsløringen af zionisternes modbydelige forbrydelser mod menneskeheden vil hjælpe til at forhindre at de fortsættes. Disse gerningsmænd må forhindres i at gentage forbrydelserne på os, der endnu har overlevet, eller på vores børn.

På de følgende sider vil du blive ført dybt ind i The Secret Behind Communism.

— Dr. David Duke

[Redaktionel kommentar: Vi kan varmt anbefale, at du anskaffer og læser denne superaktuelle og utroligt vigtige bog fra dr. David Duke. Bogen er fra 2013 og koster omkring 50 dollars inklusive forsendelse. Den rummer 271 beskrivende sider i formatet 6×9″, foruden stikord og noter.
Klik på linket her og derefter på billedet af The Secret Behind Communism for at købe bogen.]

Noter

*

I klassikeren 1984 af George Orwell refererer udtrykket "hukommelseshul" til de utallige affaldsskakter i det centrale kontrolcenter. Alle skakterne ender i en gigantisk forbrændingsovn, hvor beviser og erindringer om farlige meninger eller begivenheder tilintetgøres.

**

Deir Yassin var en arabisk landsby vest for Jerusalem. Den blev udslettet af israelske terrorister fra grupperingerne Irgun og Stern, der den 9. april 1948 massakrerede landsbyen og dens omkring 750 beboere. Fremgangsmåden var egnet til at fremkalde rædsel i den arabiske befolkning. Gravide kvinder var skåret op og fostrene fjernet. Mange af ligene blev kastet i de livsvigtige brønde, og morderne forhindrede dermed yderligere overlevelse på stedet. Rygterne om massakren fik omkring 300.000 palæstinensere til at flygte til nabolandene i ugerne efter. En af de ansvarlige for massakren var Menachem Begin, senere israelsk premierminister, hædret med Nobels fredspris (det siger alt om denne prisuddelende institutions ledelse). Denne modbydelige og forrykte jøde forsvarede til det sidste den gunstige effekt af sit massemord for etableringen af staten Israel. Indtil videre har det været muligt for jødisk verdenspresse at undertrykke, at den israelske statsdannelse fra begyndelsen har fulgt gammeltestamentlige principper for røveri og mord. Derfor er Israel i dag verdens slyngelstat nr. 1 - og en dødelig kræftsvulst på verdensfreden.

1

Duke, dr. D. "A Life-Changing Conversation in Moscow" Duke Report 2002.

2

Solzhenitsyn, A. (1974). The Gulag archipelago (Gulag Øhavet), 1918-1956 : an experiment in literary investigation, I-II. Overs. Thomas P. Whitney. London : Collins : Harvill Press. s. 79.

3

Server Plocker, Stalin's Jews, YnetNews.com, udgivet: 12.21.06.

4

Soviet Genocide in Ukraine. By Raphael lemkin (1953).

5

V. Danilov et al., Sovetskaia derevnia glazami OGPU-NKVD. T. 3, kn. 2. Moskva 2004. P. 572 Med tak til professor Roman Serbyn, hvis research muliggjorde dette citat.

6

Rose Kleiner, "Archives to throw new light on Ehrenburg", Canadian Jewish News (Toronto), 17. marts 1988, side 8.

7

Ibid.

8

Alfred de Zayas, Nemesis at Potsdam (London: Roudedge & Kegan Paul, 2nd edition, 1919), siderne 6546, 201; Erich Kern (ed.), Verheimlichte Dokumente (München: FZ-Verlag, 1988), siderne 260-61, 353-55.