Introduktion til The Secret Behind Communism

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org praes. dr. David Duke, 3. oktober 1913.

 

Denne mand, dr. David Duke, er unik. Tid­li­ge­re med­lem af Repræ­sen­tan­ter­nes Hus i Lou­i­si­a­na. Han er dok­tor i histo­rie og en ver­den­skendt poli­tisk skik­kel­se. Han er mod­stan­der af enhver form for racis­me og etnisk fører­skab, ikke mindst den hyper­racistiske stam­me­kul­tur bag jøde­sta­ten Israel med bety­de­lig ind­fly­del­se på glo­ba­le medi­er, rege­rin­ger og finan­ser. Hans hold­ning er, at enhver kul­tur på Jor­den har en uni­ver­sel ret til at være fri og uaf­hæn­gig, til at beva­re sin unik­ke arv og iden­ti­tet som en facet af den sam­le­de men­ne­ske­hed. Ingen har ret til at under­tryk­ke eller udnyt­te andre. Det er meget beteg­nen­de for til­stan­den i ver­den, at de zio­ni­sti­ske gal­nin­ge, der bru­ger enhver lej­lig­hed til at spot­te den­ne ikke-vol­de­li­ge mand, sam­ti­dig begej­stres af krigs­for­bry­de­ren Mena­chem Begin. Kun i en ver­den, hvor alting ven­der på hove­d­et, kan en aldrig angren­de jødisk ter­r­o­rist, der delt­og i den etni­ske udrens­ning blandt palæsti­nen­ser­ne, så jøde­sta­ten kun­ne etab­le­res, bli­ve æret med en Nobels fredspris.

Den­ne lil­le pige blev sul­tet ihjel i et over­lagt etnisk fol­ke­mord på det ukrain­ske folk …

Den­ne lil­le pige blev sul­tet ihjel i et over­lagt etnisk fol­ke­mord på det ukrain­ske folk

…Du ken­der ikke hen­des navn. Du ken­der ikke hen­des histo­rie.

Det sam­me Hol­lywood, der brin­ger dig jøder­nes Holo­caust næsten hver ene­ste dag af dit liv, viser abso­lut intet om det mest omfat­ten­de fol­ke­mord i men­ne­ske­he­dens histo­rie.

Hvor­for?

 

[Der er ingen grund til at hol­de læse­ren hen med sva­ret:

Vi ken­der intet til det­te fol­ke­mord på 20–40 mio. hvi­de euro­pæ­e­re, for­di det blev plan­lagt og gen­nem­ført af jøder, der på det indi­vi­du­el­le plan hader og mis­un­der det euro­pæ­i­ske men­ne­ske på udse­en­de og kul­tur. Der er i høj grad tale om en sort­s­m­ud­sket jalou­si (hjem­me­hø­ren­de i et græn­seland til Asi­en) på den hvi­de euro­pæ­i­ske og nor­di­ske men­ne­ske­ty­pe, der er og repræ­sen­te­rer alt det, som jøder­ne ikke kan opnå: et lyst udse­en­de og et lyst sind udmønt­et i en fre­de­lig ver­densan­sku­el­se.

Efter­som tone­an­gi­ven­de medi­er i Vesten er under jødisk kon­trol (hvil­ket i sagens natur ikke er en til­fæl­dig­hed), kan den­ne, histo­ri­ens stør­ste for­bry­del­se mod men­ne­ske­he­den, sta­dig under­tryk­kes, selv om den på nuvæ­ren­de tids­punkt er fuldt doku­men­te­ret som histo­risk kends­ger­ning og åbent erken­des af jødi­ske intel­lek­tu­el­le.
Læs vide­re efter den­ne intro­duk­tion til The Secret Behind Com­mu­nism om hvor­dan fol­ked­ra­bet fore­gik, hvad det var begrun­det i, og hvor­dan jødi­ske for­fat­te­re i Vesten end­nu, når de omta­ler for­bry­del­sen i vores histo­ri­ebø­ger, på sko­ler og uni­ver­si­te­ter og i vest­li­ge medi­er, giver udse­en­de af, at ger­nings­mæn­de­ne skul­le være rus­se­re. Der er intet at sige til, at den jødi­ske pro­pa­gan­da­ma­ski­ne i 2013 så mas­sivt som nogen­sin­de sat­ser på at gøre jøder­ne til ofre i et sene­re illu­so­risk Holo­caust med krav på 6 mil­li­o­ner indu­stri­elt myr­de­de. Men det vil kræ­ve sit pro­pa­gan­daap­pa­rat at hol­de liv i en sådan fik­tion i læng­den, når man noto­risk er fjen­der af sand­he­den og til­hø­rer den­ne ver­dens mest mor­de­ri­ske og blod­be­s­ud­le­de stam­me­kul­tur … !]

Man må for­stå føl­gen­de. De leden­de bol­sje­vik­ker, der over­tog Rusland var ikke rus­se­re. De hade­de rus­se­re. De hade­de krist­ne. Dre­vet af etnisk had tor­tu­re­re­de og slag­te­de de mil­li­o­ner af rus­se­re uden antyd­ning af men­ne­ske­lig med­fø­lel­se … Der er fle­re af mine lands­mænd, der har lidt under den­ne hor­rib­le for­bry­del­se fra bol­sje­vik­ker­nes blod­be­stænk­te hæn­der, end noget andet folk eller nogen anden nation nogen­sin­de har lidt i hele men­ne­skets histo­rie. Det er umu­ligt at over­dri­ve det­te. Bol­sje­vis­men begik det mest bruta­le og omfat­ten­de fol­ke­mord, vi ken­der til.
Den omstæn­dig­hed, at det meste af ver­den er uvi­den­de og uden følel­ser for den­ne enor­me for­bry­del­se viser, at de glo­ba­le medi­er er i hæn­der­ne på for­bry­del­sens ger­nings­mænd.

— Alek­s­an­dr Solzhe­nit­syn [1]

INTRODUKTION

Det­te var alar­me­ren­de ord for mig fra den berøm­te rus­si­ske for­fat­ter og filo­sof Alek­s­an­dr Solzhe­nit­syn, da jeg ople­ve­de det pri­vil­e­gi­um at møde ham i Moskva i 2002.

Hans ord fik mig til fuldt ud at erken­de det fak­tum, at de fle­ste men­ne­sker i ver­den har mini­malt kend­skab til det stam­me­fæl­les­skab som skab­te og udvik­le­de den altø­de­læg­gen­de kom­mu­ni­sti­ske kraft som over­tog Rusland. De ved også skræm­men­de lidt om histo­ri­ens stør­ste slag­te­re og et fol­ke­mord på man­ge gan­ge ti mil­li­o­ner men­ne­sker, moti­ve­ret i et dyb­t­lig­gen­de etnisk had.

For vir­ke­lig man­ge men­ne­sker, selv blandt dem der har stu­de­ret den “rus­si­ske revo­lu­tion” på uni­ver­si­te­ter­nes histo­ri­ske kur­ser ver­den over, igno­re­res “hem­me­lig­he­den bag kom­mu­nis­me”. Den­ne hem­me­lig­hed, der er nem at få øje på, hvis man til­la­der sig at se den, tales der sjæl­dent om i main­stream­pres­sen eller på main­stream­læ­re­an­stal­ter.

Revo­lu­tio­nen fandt sted i Rusland, og selv om en pro­cent­del af rus­ser­ne tog del i den, var det ikke en “rus­sisk revo­lu­tion”. Den blev anført af en frem­med­do­mi­ne­ret, ikke-rus­sisk, etnisk jødisk mino­ri­tet, der hade­de Rusland, rus­ser­ne og zaren for deres påstå­e­de anti­se­mi­tis­me. Som det sene­re vil bli­ve doku­men­te­ret i den­ne bog, blev revo­lu­tio­nen finan­si­e­ret af deres ven­ner i et ver­den­s­oms­pæn­den­de stam­me­fæl­les­skab, og deres storm­trop­per udfør­te den bruta­le over­ta­gel­se af den rus­si­ske rege­ring. Efter at have opnå­et total magt, kom deres dyb­t­lig­gen­de, psy­ko­pa­ti­ske, raci­stisk betin­ge­de had til at udgø­re sel­ve mani­fe­stet for den stør­ste nedslagt­ning af men­ne­sker til alle tider.

Enhver histo­ri­ker, der har stu­de­ret moder­ne kom­mu­nis­me fra den ide­o­lo­gi­ske oprin­del­se hos Karl Marx og Moses Hess gen­nem mas­se­for­dri­vel­ser, over­lagt udsu­lt­ning til Gulag-lej­r­sy­ste­met i det 20. århund­re­de, er klar over, at kom­mu­nis­men er den suveræ­ne ver­dens­me­ster i mas­se­mord. Der kan ikke her­ske dis­kus­sion blandt histo­ri­ke­re om, at kom­mu­ni­sti­ske regi­mer har dræbt man­ge gan­ge fle­re uskyl­di­ge end nogen anden rege­ring i histo­ri­en, her­un­der Hit­lers Tyskland.

Men til for­skel fra selv lovly­di­ge tyske mili­tær­folk er mor­der­ne fra den røde ter­ror mod mil­li­o­ner ikke ble­vet jaget over det meste af jor­den. De er aldrig ble­vet stil­let for ret­ten til ansvar for deres hor­rib­le for­bry­del­ser mod men­ne­ske­he­den. Og måske end­nu vig­ti­ge­re: de er aldrig ble­vet kon­fron­te­ret med offent­lig­he­dens for­døm­mel­se. Hvor­for ikke? For­di de kom­mu­ni­sti­ske ger­nings­mænd er ble­vet skær­met af deres brød­re i stam­me­fæl­les­ska­bet, der nu iden­ti­fi­ce­rer sig med zio­nis­men og har ufor­holds­mæs­sig ind­fly­del­se på medi­er, lære­an­stal­ter og rege­rin­ger.

Dra­be­ne fra bare én af de man­ge kom­mu­ni­sti­ske udryd­del­ser kan sum­me­res op til 5 til 8 mil­li­o­ner. Mænd, kvin­der og børn i Ukrai­ne blev sul­tet ihjel, myr­det eller fri­heds­be­rø­vet og arbej­det til døde i det, der er ble­vet kaldt Holo­do­mor [“sult-holo­caust” ved påført hunger­s­nød]. Det er et dødstal, der ale­ne måler sig med, eller over­går, antal­let af døde under det, der nu kal­des “Holo­caust”.

I dag er de fle­ste gen­nem mas­se­me­di­er­ne og rege­rin­gers min­de­høj­ti­de­lig­he­der ble­vet gjort opmærk­som­me på og sym­pa­ti­se­ren­de med ofre­ne for Holo­caust, men 99 pro­cent af men­ne­ske­he­den er kom­plet uvi­den­de om den ukrain­ske Holo­do­mor.

Ver­den er ble­vet over­svøm­met med såvel fik­ti­ve som vir­ke­li­ge dra­ma­er om jøders og jødi­ske børns lidel­ser under kri­gen; tænk bare på Anne Frank. Imid­ler­tid er de sto­re mas­ser ikke blev for­ført til tårer over de små piger af ukrainsk eller rus­sisk her­komst, som måt­te lide og dø. De er ukend­te, huskes ikke og begræ­des ikke af vore dages medi­er. Folk er ube­vid­ste om og afskå­ret fra med­fø­lel­se for de mil­li­o­ner, der blev myr­det af bol­sje­vik­ker­ne i Rusland, selv om de måske har en vag fore­stil­ling om, at mil­li­o­ner blev pla­get under kom­mu­nis­men. Meget få men­ne­sker i dag har et følel­ses­mæs­sigt for­hold til kom­mu­nis­mens ofre, for­di Hol­lywood og medi­er­ne intet har fore­ta­get sig for, at vi skal bekym­re os om dem – i mod­sæt­ning til den uen­de­li­ge kla­ge­sang om “Holo­caust”.

Fra film og Tv leve­ret af Hol­lywood, i radioud­sen­del­ser og før­en­de udgi­vel­ser har hver ene­ste vok­sen per­son absor­be­ret tusin­der af timer af det, der kal­des “Holo­caust”. Det­te begreb er den vare­mær­ke­de, nid­kæ­re gud, der kræ­ver at ran­ge­re over andre guder.

Da jeg mød­te Alek­s­an­dr Solzhe­nit­syn (f. 1918, d. 2008), hav­de han lige udgi­vet sit sid­ste værk ved navn Two Hund­red Years Toget­her (2001, To hund­re­de år sam­men). Det hand­le­de om ople­vel­sen med jøder­ne i Rusland og inde­holdt tre kapit­ler, der var for­be­holdt en dis­kus­sion af den jødi­ske rol­le i det revo­lu­tio­næ­re fol­ke­mord og det hem­me­lig poli­tis udrens­nin­ger i Sov­je­trusland efter den bol­sje­viki­ske Okto­ber­re­vo­lu­tion i 1917.

Jeg ven­te­de for­gæ­ves i ti år på, at bogen skul­le bli­ve udgi­vet på engelsk. Den er end­nu ikke publi­ce­ret på engelsk i dag (2013). Hem­me­lig­he­den bag kom­mu­nis­men skal for­bli­ve en hem­me­lig­hed for det meste af offent­lig­he­den.

Solzhe­nit­syn vid­ste, at han vil­le bli­ve for­dømt for at vove at afslø­re den­ne hem­me­lig­hed, men han fort­sat­te ikke desto min­dre og gjor­de opmærk­som på, at det var hans pligt at for­tæl­le sand­he­den, så ver­den kom til at ken­de den. Han betal­te pri­sen. Selv om hans bog var en gal­o­pe­ren­de best­sel­ler i Rusland, er den sid­ste bog af stor betyd­ning fra den­ne Nobel­prisvin­den­de for­fat­ter aldrig ble­vet udgi­vet på engelsk. Der­med er det stør­ste publi­kum i ver­den ble­vet næg­tet mulig­he­den for at ken­de sand­he­den. De kon­trol­le­ren­de medi­er var nødt til at luk­ke mun­den på en bety­den­de for­fat­ter.

Min bog The Secret Behind Com­mu­nism vil i nogen grad råde bod på under­tryk­kel­sen, for den inde­hol­der man­ge vig­ti­ge og rele­van­te cita­ter fra Two Hund­red Years Toget­her, her­un­der man­ge af de afslø­ren­de pas­sa­ger, der var årsag til, at den bog ikke blev publi­ce­ret på engelsk.

Det var ikke før­ste gang Solzhe­nit­syn hav­de berørt emnet om den etnisk jødisk betin­ge­de driv­kraft bag kom­mu­nis­men og dens slag­te­re. I hans berøm­te bøger om The Gulag Archipela­go (Gulag Øha­vet), i hvil­ke han beskri­ver sit fan­gen­skab under sov­jet­mag­ten, gør han opmærk­som på, at næsten alle lej­r­che­fer i Gulag-lej­re­ne var jøder, og han inklu­de­rer de kend­te bil­le­der af seks jødi­ske Gulag-bos­ser fra Tje­ka­en i 1930’erne. [2] [Tje­ka: sov­jet­sty­rets før­ste sik­ker­heds­po­li­ti.]

 

Aron Soltz, Naf­ta­ly Fren­kel,

Yakov Rap­poport, Mat­vei Ber­man,

Lazar Kogan, Gen­rikh Yago­da.

 

 

I Two Hund­red Years Toget­her skrev Solzhe­nit­syn, at han hav­de taget deres bil­le­der fra en offi­ci­el sov­jet­tids-udgi­vel­se, der brov­ten­de beret­te­de om Gulag-syste­met.

Til trods for Solzhe­nit­syns og andres bestræ­bel­ser – her­un­der Frank Brit­tons (dele af hans frem­ra­gen­de arbej­der og research er med i min bog), er jøder­nes over­ord­ne­de rol­le i opret­tel­sen, gen­nem­fø­rel­sen og fast­hol­del­sen af ver­denskom­mu­nis­men, og i den “rus­si­ske revo­lu­tion” især, meget lidt kendt. Årsa­gen er enkel: Det domi­ne­ren­de jødi­ske stam­me­fæl­les­skab, der har ind­fly­del­se på hoved­par­ten af Vestens medi­er, dra­ger omsorg for, at næsten intet næv­nes om det fak­tum, at det var jøder, der med orga­ni­se­ret støt­te fra andre jøder ver­den over, ikke blot skab­te kom­mu­nis­men, men aktivt delt­og i dens uhyg­ge­li­ge rea­li­se­ring. Jøder­ne var driv­kraf­ten i den stør­ste nedslagt­ning af men­ne­sker og de der­af påfør­te lidel­ser i histo­ri­en.

Det­te er den egent­li­ge hem­me­lig­hed bag kom­mu­nis­men, som den vises og ud over alle græn­ser doku­men­te­res i min bog.

DEN DOMINERENDE JØDISKE ROLLE I KOMMUNISMEN ER ANERKENDT I ISRAEL

Det er tem­me­lig iro­nisk, at jødi­ske histo­ri­ke­re er ret til­bø­je­li­ge til ind­byr­des at dis­ku­te­re den­ne leden­de jødi­ske rol­le – sam­ti­dig med, at enhver ikke-jøde, der vover at berø­re emnet, øje­blik­ke­ligt udnæv­nes til “anti­se­mit”. Den­ne rol­le skri­ves der kun om i den jødi­ske pres­se [mønt­et på jøder].

Et godt eksem­pel er føl­gen­de arti­kel, der duk­ke­de op i den­ne popu­læ­re onli­ne jødisk-zio­ni­sti­ske kil­de i Israel: Ynet​News​.com

 

Jødi­ske histo­ri­ke­re og publi­ka­tio­ner hol­der sig ikke til­ba­ge i Israel eller over for jødi­ske fora rundt om i ver­den med at pege på jøders domi­ne­ren­de rol­le i bol­sje­vik-revo­lu­tio­nen i Rusland. De indrøm­mer oven i købet deres nøg­le­funk­tion i det stør­ste mas­se­mord nogen­sin­de. Imid­ler­tid fin­der de det vig­tigt at til­slø­re det­te i deres tryk­te udgi­vel­ser og Tv- og radioud­sen­del­ser i Euro­pa og Ame­ri­ka.”

I decem­ber 2006 del­te Ynet­News en arti­kel med sine jødi­ske læse­re under tit­len “Stal­ins jøder”. Artik­len infor­me­rer om facts fra den jødi­ske rol­le i mas­se­mor­det, der utvivl­s­omt hav­de givet anled­ning til kri­tik, hvis nogen ikke-jødisk histo­ri­ker eller publi­ka­tion hav­de for­talt om dem.

Artik­len, som er skre­vet af en vel­kendt jødisk for­fat­ter, Sever Plo­ck­er, har under­tit­len:

Vi må ikke glem­me, at nog­le af (sic) stør­ste mor­de­re i moder­ne tid var jøder” 

Plo­ck­er skrev:

Vi kan ikke vide med sik­ker­hed, hvor man­ge døde Tje­ka­en var ansvar­li­ge for i dens for­skel­li­ge mani­fe­sta­tio­ner, men antal­let er med sik­ker­hed mindst 20 mil­li­o­ner, inklu­de­ren­de ofre­ne for den tvung­ne kol­lek­ti­vi­se­ring, hunger­s­nød, omfat­ten­de udrens­nin­ger, udvis­nin­ger, for­dri­vel­se og mas­se­død i Gulag-syste­met.

Gen­rikh Yago­da var den stør­ste jødi­ske mor­der i det 20. århund­re­de, GPU’s næst­kom­man­de­ren­de og grund­læg­ger af NKVD. Yago­da imple­men­te­re­de bered­vil­ligt Stal­ins kol­lek­ti­vi­se­rings­or­drer med deres føl­ger af mere end 10 mil­li­o­ner men­ne­skers død. Hans jødi­ske befuld­mæg­ti­ge­de admi­ni­stre­re­de Gulag-syste­met.” [3]

 

Gen­rikh Yago­da (f. 1891, d. 1938), leden­de jøde i det jødisk lede­de bol­sje­viki­ske sik­ker­heds­po­li­ti, myr­de­de mil­li­o­ner af men­ne­sker. Selv om jødi­ske intel­lek­tu­el­le erken­der det­te, er der ikke én ud af 1000 blandt ikke-jøder, der ken­der hans navn.

 

 

For at for­stå det umå­de­li­ge bed­rag bag til­slø­rin­gen af dis­se omfat­ten­de jødi­ske for­bry­del­ser mod men­ne­ske­he­den behø­ver man blot at iagt­ta­ge, hvor­dan de jødisk domi­ne­re­de glo­ba­le medi­er end­nu skju­ler Yago­das rol­le i dra­bet på mindst 10 mil­li­o­ner men­ne­sker.

Jødi­ske for­fat­te­re og et stør­re jødisk web­s­i­te i Israel rap­por­te­rer såle­des gan­ske uan­fæg­tet, at den jødi­ske bol­sje­vik Yago­da myr­de­de dob­belt så man­ge men­ne­sker end de 5,1 mil­li­o­ner ofre, som Hit­ler påstås at være ansvar­lig for, opgjort af den kend­te Holo­caust-histo­ri­ker Raul Hil­berg.

[Redak­tio­nel kom­men­tar: Raul Hil­berg er polsk-rumænsk jøde, født i Østrig i 1926, og næp­pe uhil­det viden­ska­be­lig i net­op det­te spørgs­mål om “Hit­lers ofre”. Taler vi om jødi­ske ofre eller om alle ofre? Iføl­ge offi­ci­el jødisk sta­ti­stik fra Ame­ri­can Jewish Committee’s Wor­ld Alma­nac faldt det jødi­ske befolk­nings­tal på ver­dens­plan fra 15.600.000 i 1939 til 15.192.089 i 1945, en ned­gang på 407.911 per­so­ner, og det­te tal inklu­de­rer natur­lig­vis nor­ma­le døds­fald. Det er van­ske­ligt at se, hvor der er plads til mil­li­o­ner af jødi­ske ofre, som det orto­dok­se Holo­caust gør krav på. I 1946 var tal­let ste­get til 15.753.638. Stig­nin­gen fra 1945 til 1946 på 561.549 per­so­ner har i bety­de­ligt omfang sin for­kla­ring i til­ba­ge­ven­den af såkaldt “dis­pla­ced peop­le”, men­ne­sker, der for­svandt under kri­gens tumult og i stort tal duk­ke­de op igen. For de føl­gen­de år mel­lem 1946 og 1949 var befolk­nings­tal­let stort set uæn­dret omkring 15.700.000.
Det er en absurd påstand, at der skul­le lig­ge en “uds­let­tel­se af 6. mio. jøder” gemt inden for tal­le­ne mel­lem 1939 til 1945.]

Jøder­nes Holo­caust er “glem aldrig …” [… en illu­sion om et fol­ked­rab]

Ukrai­ner­nes Holo­caust er “husk aldrig …” [… et doku­men­te­ret fol­ked­rab udført af jøder]

Alli­ge­vel er den­ne jødi­ske fol­ke­mor­der, som iro­nisk nok hav­de en mousta­che som Hit­ler og myr­de­de det dob­bel­te antal men­ne­sker af, hvad Hit­ler påstås at have gjort, kom­plet ukendt. Ikke én per­son ud af tusin­de vil­le være i stand til at gen­ken­de Yago­das yderst iøre­fal­den­de navn og end­nu min­dre kun­ne asso­ci­e­re det med en mas­se­mor­der.

Hvor­dan kan det være, at medi­er­ne for­mid­ler: “glem aldrig …” det jødi­ske Holo­caust, mens det for det ukrain­ske Holo­caust, som er langt stør­re, gæl­der: “husk aldrig …” . Den­ne mod­sæt­ning illu­stre­rer hem­me­lig­he­den bag kom­mu­nis­men langt tyde­li­ge­re, end den­ne for­fat­ter kun­ne beskri­ve den.

ETNISK HAD ER FÆLLES FOR KOMMUNISME OG ZIONISME

Den­ne bog kaster lys over det lidet kend­te fak­tum, at zio­nis­men og kom­mu­nis­men har de sam­me etni­ske og meget ens ide­o­lo­gi­ske rød­der. Karls Marx var efter­kom­mer af en lang linje af lær­de tal­m­u­di­ster, og meget af den kom­mu­ni­sti­ske teo­ri lær­te han af Moses Hess. Hess for­vand­le­de sig sene­re til en rabi­at raci­stisk første­retsjø­de og zio­nist, men fort­sat­te sam­ti­dig med at hæv­de kom­mu­nis­mens prin­cip­per.

Det er tragisk at den sam­me form for etnisk udrens­ning og mor­de­ri­ske meto­de, der blev udfol­det under den jødi­ske stam­me­kul­tur i Rusland, gen­ta­ges i Palæstina i dag som den­gang i Rusland og andre euro­pæ­i­ske natio­ner.

Fol­ke­mor­det på ukrai­ner­ne viser, at de jødi­ske bol­sje­vik­ker mål­ret­tet myr­de­de for at redu­ce­re ukrai­ner­nes antal, hvor­ef­ter de over­svøm­me­de lan­det med frem­me­de for at destru­e­re den natio­na­le og etni­ske ege­nart (Se kapit­let om Holo­do­mor).

Det fjer­de trin i pro­ces­sen (fol­ke­mord) bestod i at frag­men­te­re det ukrain­ske folk ved at føre frem­me­de fol­keslag ind i Ukrai­ne … På den måde blev det etnisk betin­ge­de fæl­les­skab øde­lagt, og natio­na­li­te­ter­ne blev blan­det. Mel­lem 1920 og 1939 redu­ce­re­des antal­let af ukrai­ne­re i Ukrai­ne fra 80 til 63 pro­cent. [4]


Bol­sje­vikisk fol­ke­mord på ukrai­ne­re.

 

De sov­je­ti­ske arki­ver i Moskva har afslø­ret føl­gen­de udta­lel­se fra en bol­sje­vikisk leder i Ukrai­ne, der viser, at for­må­let med det­te fol­ke­mord var at knæk­ke den etni­ske enhed i oppo­si­tio­nen til det bol­sje­viki­ske sty­re:

Hunger­s­nød blev brugt i Ukrai­ne til at redu­ce­re antal­let af ukrai­ne­re, erstat­te de døde med andre folk fra andre dele af USSR og der­med dræ­be enhver tan­ke om ukrainsk uaf­hæn­gig­hed.” [5]

Den­ne bog afslø­rer, hvor­dan Israel i dag, og cho­ke­ren­de nok selv Yad Vas­hem, ærer en af de vær­ste bol­sje­viki­ske kri­mi­nel­le fra Anden Ver­denskrig, nem­lig Ilya Ehren­burg, og yder­li­ge­re vises det, hvor­dan zio­ni­ster­ne nærer det sam­me etni­ske had som deres bol­sje­viki­ske brød­re.

HVEM SKJULER BOLSJEVIKKERNES FORBRYDELSER FOR VERDEN?

I Israel ærer det natio­na­le holo­caust-muse­um, Yad Vas­hem, bol­sje­vik­ker­nes ban­ner­fø­rer i fol­ke­mord.

Ilya Ehren­burg fun­ge­re­de som en frem­træ­den­de inter­na­tio­nal pro­pa­gan­da­ma­ger for den bol­sje­viki­ske stat. Han var også chef­pro­pa­gan­da­ma­ger i for­hold til Den røde hær, som han opfor­dre­de til at begå fol­ke­mord på tyske­re og øst­eu­ro­pæ­e­re. Cana­di­an Jewish News skri­ver:

Ind­til sin død i 1967 “vak­le­de hans støt­te til den sov­je­ti­ske stat og for Sta­lin aldrig. Han loy­a­li­tet og tje­ne­ster blev aner­kendt i 1952, da han modt­og Sta­lin-pri­sen.” [6]

Han er mest beryg­tet for sin mod­by­de­li­ge anti-tyske krigs­pro­pa­gan­da. Cana­di­an Jewish News fort­sæt­ter:

Som frem­træ­den­de jour­na­list i Sov­jet under Anden Ver­denskrig blev Ehren­burgs skri­ve­ri­er om de tyske inva­de­ren­de for­delt mel­lem mil­li­o­ner af sov­je­ti­ske sol­da­ter.” [7]

I en bestemt tryks­ag med over­skrif­ten “Dræb” opfor­drer Ehren­burg sov­je­ti­ske sol­da­ter til at behand­le tysker­ne som under­men­ne­sker. Dens afslut­ten­de ord er som føl­ger:

Tysker­ne er ikke men­ne­sker. Fra nu af er “tysker” det mest afsky­e­li­ge ukvem­sord. Fra nu af bety­der “tysker”, at vi straks slår til. Vi snak­ker ikke læn­ge­re. Vi hid­ser os ikke læn­ge­re op. Vi slår ihjel. Dage, hvor du ikke dræ­ber mindst én tysker, er spild­te. Hvis du ikke kan dræ­be tyske­ren med en kug­le, så dræb ham med din bajo­net. Hvis der er stil­le på dit afsnit af fron­ten, eller hvis du ven­ter på at kom­me i kamp, så dræb en tysker i ven­te­ti­den. Hvis du efter­la­der en tysker i live, vil han hæn­ge en rus­ser og vold­ta­ge en rus­sisk kvin­de. Hvis du har dræbt én tysker, så dræb én til. Der er intet mere under­hol­den­de for os end en stak af tyske lig. Tæl ikke dage­ne, tæl ikke kilo­me­ter­ne. Tæl kun antal­let af tyske­re, du har dræbt. Dræb tyske­ren, det er din bed­ste­mors ønske. Dræb tyske­ren, det er dit barns bøn. Dræb tyske­ren, det er dit fæd­re­lands kla­re bud. Ram ikke ved siden af. Dræb!” [8]

Ehren­burgs opf­lam­men­de tek­ster bidrog i bety­de­ligt omfang til orgi­et af mord og voldtæg­ter begå­et af sov­je­ti­ske sol­da­ter mod civi­le tyske­re og øst­eu­ro­pæ­e­re.

Vide­re skri­ver Cana­di­an Jewish News:

… Den nyli­ge offent­lig­gø­rel­se af, at Ehren­burg har arran­ge­ret over­førs­len af sine pri­va­te arki­ver til Yad Vas­hems bibli­o­tek og arkiv i Jerus­a­lem, mens hans end­nu var i live, kom­mer som en over­ra­sken­de afslø­ring … Ehren­burg ind­vil­ge­de i det­te … på betin­gel­se af, at hans arki­ver og testa­men­te hem­me­lig­hol­des i 20 år efter hans død.

 

Der­med kan vi kon­sta­te­re, at en dedi­ke­ret bol­sje­vik og leden­de sov­jet­bor­ger, der hav­de pro­pa­gan­de­ret for det bol­sje­viki­ske holo­caust, hem­me­ligt hav­de testa­men­te­ret sine pri­va­te papi­rer, ikke til Sov­je­tu­ni­o­nen, men til zio­ni­st­sta­ten, såle­des at han i dag hyl­des på min­de­cen­te­ret Yad Vas­hem.

Høj­ag­tel­sen af en fol­ke­mor­de­risk bol­sje­vik på det mest iøj­ne­fal­den­de min­de­cen­ter over jøder­nes Holo­caust vid­ner om et så enormt hyk­le­ri, at det næsten ikke er til at fat­te. Kun på grund­lag af en dybt kor­rum­pe­ret moral kan det mest pran­gen­de min­de­cen­ter mod fol­ke­mord i ver­den hyl­de en mand, som utve­ty­digt opfor­dre­de til fol­ke­mord.
Men end­nu mere påfal­den­de er det, at der ikke udta­les ét ene­ste kri­tisk ord i pres­sen om det­te. Det lader til, at en mand, der for nogen står som anstif­ter af fol­ke­mord, er andres helt.

Det zio­ni­sti­ske Israel i dag har agte­de lede­re, der åbent opfor­drer til fol­ke­mord på den sam­me hor­rib­le måde som Ehren­burg. Den tid­li­ge­re chef-sefar­di-rab­bi­ner i Israel, Rab­bi Ova­dia Yosef, kræ­ver at palæsti­nen­ser­ne til­in­tet­gø­res. BBC cite­rer ham:

Det er for­budt at vise dem barm­hjer­tig­hed. I må sen­de mis­si­ler mod dem og uds­let­te dem. De er onde og må for­døm­mes,” blev han cite­ret for at have udtalt under en gud­stje­ne­ste i man­dags til min­de om Over­gan­gen …
“Her­ren skal hjem­kal­de ara­ber­nes uger­nin­ger over deres egne hove­d­er, læg­ge deres afgrø­der øde, øde­læg­ge dem og fjer­ne dem fra den­ne jord,” sag­de han.

 

Rab­bi­ner Yosef er det ånde­li­ge over­ho­ved for det stær­ke Shas-par­ti, en af den isra­el­ske pre­mi­er­mi­ni­sters [Likuds Benja­min Netanyahu’s] nære alli­e­re­de.
Sam­me rab­bi­ner har udtalt, at “det ene­ste for­mål ikke-jøder har på jor­den er at betje­ne jøder.”
Man kan fore­stil­le sig, hvil­ket rama­skrig det vil­le med­fø­re i ver­den, hvis nogen poli­ti­ker i Ame­ri­ka eller Euro­pa ind­gik i en poli­tisk alli­an­ce med nogen som præ­di­ke for, at jøder skul­le udryd­des? Ale­ne det­te vid­ner om styr­ken af de zio­ni­sti­ske kræf­ter, der præ­ger rege­rin­ger og medi­er ver­den over.

DET JØDISK UDFØRTE HOLOCAUST SKAL NEDHUKOMMELSESHULLET*

Grun­den til, at der fin­des uen­de­lig viden om, og følel­ses­mæs­sigt enga­ge­ment for, et holo­caust, begå­et mod jøder, og så lil­le opmærk­som­hed på et stør­re holo­caust begå­et af jøder er ind­ly­sen­de. Det er resul­ta­tet af jødisk ind­fly­del­se på medi­er og rege­rin­ger. Vi bur­de have til­stræk­ke­lig viden og der­med med­fø­lel­se for alle ofre, ikke bare for en grup­pe, der favo­ri­se­res af pres­sen.

Jeg ind­le­der med et kort kapi­tel fra min bog Jewish Supre­ma­cis­me [på dansk “Jødisk racis­me”] for at intro­du­ce­re de cho­ke­ren­de histo­ri­ske data. Når du har læst The Secret Behind Com­mu­nism, fore­slår jeg, at du også læser Jewish Supre­ma­cis­me og My Awa­ke­ning [ikke over­sat til dansk] for at få en dybe­re for­stå­el­se af den etnisk jødi­ske betin­ge­de racis­me og ekstre­mis­me.

Der­ef­ter frem­læg­ger jeg et væld af mate­ri­a­le, som ellers var eks­pe­de­ret til evig glem­sel via “hukom­mel­ses­hul­let”, som George Orwell kald­te det i sin berøm­te roman, 1984.

Jeg deler også en del af Frank Brit­tons bane­bry­den­de research om emnet med læse­ren. Den­ne research blev før­ste gang publi­ce­ret i 1952, men er sene­re sup­ple­ret, også med mine egne til­fø­jel­ser og opda­te­rin­ger. Så går jeg i dyb­den med min egen og andres viden­ska­be­li­ge research på områ­det. Det er vig­tigt for mig at gøre opmærk­som på, at en del af tek­sten i den­ne bog ikke er min egen, og at jeg ikke tager æren for det hele. Jeg har redi­ge­ret og til­fø­jet min egen tekst, hvor det var nød­ven­digt. Jeg står også i gæld for over­sæt­tel­ser og viden­ska­be­ligt arbej­de til Wol­f­gang Strauss, som fore­tog den væsent­li­ge udvæl­gel­se og over­sat­te til engelsk fra Solzhe­nit­syns Two Hund­red Years Toget­her.

Noget af mate­ri­a­let er sak­set fra artik­ler og bøger fra et stort antal lær­de over emnet “bol­sje­vis­men” og dens afled­te for­bry­del­ser. Jeg tager natur­lig­vis ikke æren for deres oprin­de­li­ge research, men jeg har orga­ni­se­ret og behand­let en stor del af det­te bjerg af for­skel­li­ge data, så jeg kun­ne fore­ta­ge en sam­let ana­ly­se af det og brin­ge det her i et sam­men­hæn­gen­de for­mat, til­fø­jet mine egne ret­tel­ser og kom­men­ta­rer.

Bogen for­sø­ger at besva­re vig­ti­ge spørgs­mål. Hvor­for den­ne tæt­te rela­tion mel­lem det jødi­ske stam­me­fæl­les­skab og kom­mu­nis­men over hele ver­den? Ved før­ste øje­kast synes de to bevæ­gel­ser at være inkom­pa­tib­le.

Hvor­dan for­kla­rer man støt­ten fra rige zio­ni­sti­ske, kapi­ta­li­sti­ske bank­folk, så som Jacob Schiff, til en atei­stisk, kom­mu­ni­stisk bevæ­gel­se?

Hvor­dan og hvor­for kun­ne kom­mu­ni­sti­ske jøder, der engang fejre­de Trot­sky, for­vand­le sig til neokon­ser­va­ti­ve, som hver­ken er sær­ligt nytæn­ken­de eller kon­ser­va­ti­ve?

Israel er en stat af første­retsjø­der [reli­gi­øst betin­ge­de raci­ster]. Israel går ind for eks­klu­siv jødisk ind­van­dring og adskilt under­vis­ning og bosæt­tel­se mel­lem jøder og ikke-jøder. Israel til­la­der ikke engang, at en jøde ind­går ægte­skab med en ikke-jøde. Jødi­ske bor­ge­re må dog bære maskin­pi­sto­ler på gader­ne.

Ofre­ne fra Deir Yas­sin** april 1948 (bil­le­det) og den etni­ske udrens­ning af 700.000 palæsti­nen­se­re er pro­duk­tet af den sam­me misan­tro­pi­ske stam­me­kul­tur, som stod bag fol­ke­mor­det på mindst 20 måske 40 mil­li­o­ner rus­se­re, ukrai­ne­re og andre euro­pæ­i­ske folk mel­lem 1917 og 1959.

 

På sam­me tid støt­ter dis­se zio­ni­ster i domi­ne­ren­de omfang den stik mod­sat­te poli­ti­ske agen­da [mul­ti­kul­tu] i enhver af de vært­s­na­tio­ner, hvor de ophol­der sig. I dis­se lan­de i Vesten støt­ter de alt over­ve­jen­de ven­stre­o­ri­en­te­re­de og marxi­sti­ske bevæ­gel­ser og ide­o­lo­gi­er [inter­na­tio­na­lis­men], end­nu i dag, årti­er efter at have mistet kon­trol­len med Kom­mu­ni­strusland. Men sam­ti­dig fav­ner de zio­nis­men. Hvor­for?

Zio­ni­stisk ind­fly­del­se på ame­ri­kansk og euro­pæ­isk poli­tik led­te direk­te til zio­ni­ster­nes etnisk betin­ge­de, udrens­ning af palæsti­nen­se­re og til lidel­ser og død for mil­li­o­ner af uskyl­di­ge men­ne­sker i stam­me­kul­tur­be­tin­ge­de kri­ge i Mellem­østen. Hvad har dis­se begi­ven­he­der og de kom­mu­ni­sti­ske fol­ke­mord til fæl­les?

Race­had var en tyde­ligt moti­ve­ren­de fak­tor i de jødi­ske bol­sje­vik­kers fol­ke­mord. Den­ne moti­va­tion må under­sø­ges, så den fuldt ud for­stås. Er det muligt at for­stå zio­nis­mens for­bry­del­ser uden at se sam­men­hæn­gen med kom­mu­nis­mens for­bry­del­ser?

Det bol­sje­viki­ske holo­caust er en så ræd­sels­fuld del af histo­ri­en, at alle men­ne­sker med kær­lig­hed til livet og fri­he­den må lære sand­he­den om den, hvis de ikke skal døm­mes til at gen­ta­ge dis­se ræds­ler.

Hvis ver­den hav­de været opmærk­som på det jødi­ske stam­me­fæl­les­skab bag kom­mu­nis­men og den til alle tider i histo­ri­en mest mas­si­ve kræn­kel­se af men­ne­ske-ret­tig­he­der­ne, vil­le ver­den utvivl­s­omt have mod­sat sig for­bry­del­ser som den skan­da­lø­se Irak-krig, moti­ve­ret af den zio­ni­sti­ske agen­da og ret­fær­dig­gjort med lod­ret­te løg­ne. Den blev mulig­gjort i sym­bio­sen mel­lem jødisk kon­trol med medi­er­ne og rege­rin­ger­ne. Hav­de de kri­ge, zio­ni­ster­ne har iværk­sat i Mellem­østen, kun­net und­gås, hav­de mil­li­o­ner af men­ne­ske­liv været skå­net.

Man­ge af de zio­ni­sti­ske tek­nik­ker, såsom ter­r­o­ris­me, etnisk udrens­ning, tor­tur og mord, der anven­des i Palæstina og Mellem­østen i dag, blev indø­vet langt til­ba­ge under det bol­sje­viki­ske oprør mod vest­lig civi­li­sa­tion.

At afdæk­ke den­ne etnisk betin­ge­de stam­me­kul­tur og det etnisk betin­ge­de had bag Den røde ter­ror er en kri­tisk nød­ven­dig­hed, hvis vi skal und­gå et glo­balt tyran­ni og fol­ke­mord i frem­ti­den. Du spør­ger måske: Hvor­dan skul­le det kun­ne lade sig gøre?

Det etni­ske stam­me­fæl­les­skab og det etnisk betin­ge­de had, der før­te til Den røde ter­ror er hel­dig­vis bragt til afslut­ning i Rusland efter et halvt århund­re­de med fol­ke­mord mod etni­ske rus­se­re og andre under­tryk­te folk i Euro­pa. Men det er påfal­den­de, at siden da har det sam­me raci­sti­ske stam­me­fæl­les­skab opnå­et en bemær­kel­ses­vær­dig grad af domi­nans på glo­balt plan. I den vir­ke­li­ge ver­den i dag domi­ne­rer magt­ga­le zio­ni­ster ver­dens ene­ste super­magt på bekost­ning af natio­nens befolk­ning og den øvri­ge ver­den. Så afdæk­nin­gen af dem – og afsæt­tel­sen af dem – er livsvig­tig for enhver fri­hed­s­el­sken­de per­son på den­ne jord.

Zio­nis­men er en etnisk moti­ve­ret kil­de til magt og ansvar­lig for bevæ­gel­sens for­bry­del­ser. Den er fort­sat, alt over­ve­jen­de, kær­nen i til­ba­ge­væ­ren­de kom­mu­nis­me [ofte for­klædt som soci­a­lis­me]. Sam­ti­dig domi­ne­rer zio­ni­ster­ne høj­re­fløj­en gen­nem neokon­ser­va­tis­men. Zio­ni­ster­ne er for­bun­det gen­nem de glo­ba­le medi­er, rege­rin­ger og finan­ser. Deres påtræn­gen­de ind­fly­del­se gør Israel i stand til bog­sta­ve­ligt talt at slip­pe af sted med mord.

Afslø­rin­gen af zio­ni­ster­nes mod­by­de­li­ge for­bry­del­ser mod men­ne­ske­he­den vil hjæl­pe til at for­hin­dre at de fort­sæt­tes. Dis­se ger­nings­mænd må for­hin­dres i at gen­ta­ge for­bry­del­ser­ne på os, der end­nu har over­le­vet, eller på vores børn.

På de føl­gen­de sider vil du bli­ve ført dybt ind i The Secret Behind Com­mu­nism.

— Dr. David Duke

[Redak­tio­nel kom­men­tar: Vi kan varmt anbe­fa­le, at du anskaf­fer og læser den­ne superak­tu­el­le og utro­ligt vig­ti­ge bog fra dr. David Duke. Bogen er fra 2013 og koster omkring 50 dol­lars inklu­si­ve for­sen­del­se. Den rum­mer 271 beskri­ven­de sider i for­ma­tet 6x9”, for­u­den sti­kord og noter.
Klik på lin­ket her og der­ef­ter på bil­le­det af The Secret Behind Com­mu­nism for at købe bogen.]

Noter

*

I klas­si­ke­ren 1984 af George Orwell refe­re­rer udtryk­ket “hukom­mel­ses­hul” til de utal­li­ge affalds­skak­ter i det cen­tra­le kon­trol­cen­ter. Alle skak­ter­ne ender i en gigan­tisk for­bræn­dings­ovn, hvor bevi­ser og erin­drin­ger om far­li­ge menin­ger eller begi­ven­he­der til­in­tet­gø­res.

**

Deir Yas­sin var en ara­bi­sk lands­by vest for Jerus­a­lem. Den blev uds­let­tet af isra­el­ske ter­r­o­ri­ster fra grup­pe­rin­ger­ne Irgun og Stern, der den 9. april 1948 mas­sa­kre­re­de lands­by­en og dens omkring 750 bebo­e­re. Frem­gangs­må­den var egnet til at frem­kal­de ræd­sel i den ara­bi­ske befolk­ning. Gravi­de kvin­der var skå­ret op og fostre­ne fjer­net. Man­ge af lige­ne blev kastet i de livsvig­ti­ge brøn­de, og mor­der­ne for­hin­dre­de der­med yder­li­ge­re over­le­vel­se på ste­det. Ryg­ter­ne om mas­sa­kren fik omkring 300.000 palæsti­nen­se­re til at flyg­te til nabo­lan­de­ne i uger­ne efter. En af de ansvar­li­ge for mas­sa­kren var Mena­chem Begin, sene­re isra­elsk pre­mi­er­mi­ni­ster, hædret med Nobels fredspris (det siger alt om den­ne pris­ud­de­len­de insti­tu­tions ledel­se). Den­ne mod­by­de­li­ge og for­ryk­te jøde for­sva­re­de til det sid­ste den gun­sti­ge effekt af sit mas­se­mord for etab­le­rin­gen af sta­ten Israel. Ind­til vide­re har det været muligt for jødisk ver­denspres­se at under­tryk­ke, at den isra­el­ske stats­dan­nel­se fra begyn­del­sen har fulgt gam­mel­te­sta­ment­li­ge prin­cip­per for røve­ri og mord. Der­for er Israel i dag ver­dens slyn­gel­stat nr. 1 — og en døde­lig kræfts­vulst på ver­dens­fre­den.

1

Duke, dr. D. “A Life-Chan­ging Con­ver­sa­tion in Moscow” Duke Report 2002.

2

Solzhe­nit­syn, A. (1974). The Gulag archipela­go (Gulag Øha­vet), 1918–1956 : an expe­ri­ment in lite­rary inve­sti­ga­tion, I-II. Overs. Tho­mas P. Whit­ney. Lon­don : Coll­ins : Har­vill Press. s. 79.

3

Ser­ver Plo­ck­er, Stalin’s Jews, Ynet​News​.com, udgi­vet: 12.21.06.

4

Sovi­et Geno­ci­de in Ukrai­ne. By Rap­ha­el lem­kin (1953).

5

V. Dani­lov et al., Sovetskaia derev­nia gla­za­mi OGPU-NKVD. T. 3, kn. 2. Moskva 2004. P. 572 Med tak til pro­fes­sor Roman Ser­byn, hvis research mulig­gjor­de det­te citat.

6

Rose Kle­i­ner, “Archi­ves to throw new light on Ehren­burg”, Cana­di­an Jewish News (Tor­on­to), 17. marts 1988, side 8.

7

Ibid.

8

Alfred de Zay­as, Neme­sis at Pots­dam (Lon­don: Rou­de­d­ge & Kegan Paul, 2nd edi­tion, 1919), sider­ne 6546, 201; Erich Kern (ed.), Ver­heim­li­ch­te Doku­men­te (Mün­chen: FZ-Ver­lag, 1988), sider­ne 260–61, 353–55.