Ikke en eneste jøde mistede livet i gaskammer

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org praes. biskop Richard Williamson, TBR, marts-april 2013.

 

Fjerde tyske skueproces mod biskop Richard Williamson

I 2008 ønske­de pave Bene­di­ct XVI med­lem­mer­ne af St. Pius X’s Sel­skab (SSPX) vel­kom­men til­ba­ge i Den Katol­ske Kir­ke. Grup­pen består af tra­di­tio­na­li­ster, der hav­de afvist resul­ta­ter­ne af Det Andet Vati­kan­råd, og hvis med­lem­mer hav­de været eks­kom­mu­ni­ke­ret fra kir­ken af pave John Paul II.
Omkring sam­me tids­punkt – et inter­es­sant sam­men­træf! – send­te medi­er­ne et inter­view med et af sel­ska­bets biskop­per, Richard Wil­li­am­son.
I det­te inter­view udtal­te han som en side­be­mærk­ning, at han ikke tro­e­de på den orto­dok­se Holo­caust-beret­ning. Det resul­te­ren­de rama­skrig i medi­er­ne før­te til en straf­fe­rets­lig til­ta­le mod ham i Tyskland for “Holo­caust-benæg­tel­se”, og sene­re til hans bort­vis­ning fra St. Pius X’s Sel­skab.
Efter fire rets­hand­lin­ger i Tyskland – først en høring, så en appel­dom­stol, så en omstø­de­l­se med efter­føl­gen­de ny rets­sag – er sagen end­nu ikke afslut­tet. Her er Wil­li­am­sons rap­port om den sene­ste rets­sag.


“Se på de histo­ri­ske bevi­ser.”
Klik på bil­le­det for at afspil­le video­en.

 

Biskop Richard Williamson:

En læser spurg­te mig om den sene­ste rets­sag og ankla­gen for “Holo­caust-benæg­tel­se” ved den regio­na­le ret i Regens­burg i Sydtys­kland den 16. janu­ar. Læser­ne vil huske, at min oprin­de­li­ge synd den 1. novem­ber 2008 bestod i, at jeg til en inter­viewer fra svensk Tv i de pri­va­te ram­mer af St. Pius X’s Sel­skabs tyske semi­na­ri­um, men på tysk grund, udtal­te, at jeg hver­ken tror på at “seks mil­li­o­ner jøder” døde på grund af Hit­lers sty­re under Anden Ver­denskrig, eller at en ene­ste jøde miste­de livet i et gaskam­mer.*

For at udtryk­ke den over­be­vis­ning i Tyskland, hvor “Holo­caust-benæg­tel­se” er en lov­fæ­stet for­bry­del­se, blev jeg stil­let for ret­ten og dømt i Regens­burgs Regio­na­le Ret i 2010, og straf­fen blev udmå­lt til en bøde på 10.000 Euro. Jeg appel­le­re­de.

Den sam­me ret døm­te mig igen i 2011, men bøden blev redu­ce­ret til 6.500 Euro. Jeg appel­le­re­de igen.

Sagen blev ind­bragt for for­bunds­dom­sto­len i Nür­n­berg, som, fik jeg at vide, skul­le være min­dre påvir­ke­lig for pres­sion ude­fra. De tre dom­me­re afvi­ste sagen af pro­ce­du­re­mæs­si­ge årsa­ger og imø­de­kom mig ved at lade del­sta­ten Bay­ern beta­le sagsom­kost­nin­ger­ne, men til­lod sam­ti­dig del­sta­ten at kor­ri­ge­re sine fejl og lade sagen star­te helt for­fra.

Holo­caust” fun­ge­rer ikke blot som en seku­lær reli­gion i den ny ver­den­sor­den (Aus­chwitz erstat­ter Gol­ga­ta, gaskam­re­ne erstat­ter Her­rens kors, og de seks mil­li­o­ner ind­ta­ger rol­len som Frel­se­ren), men det fore­kom­mer mig, at Anden Ver­denskrigs efter­krigsty­ske­re har pro­ble­mer med selv­respek­ten, med­min­dre de ved­hol­den­de pisker sig selv med Det Tred­je Riges påstå­e­de for­bry­del­ser.

Man hæv­ner “Holo­caust-benæg­tel­se” i Tyskland, og den 16. janu­ar blev jeg for tred­je gang stil­let for ret­ten, den­ne gang med sæde af en kvin­de­lig dom­mer i Regens­burg. To tyske advo­ka­ter kæm­pe­de bravt for mit for­svar, men for­gæ­ves – jeg blev dømt igen. Dog blød­te dom­me­ren lidt op på bræn­de­mærk­nin­gen i for­bin­del­se med ankla­gen, og vel af med­fø­lel­se for min sta­tus som arbejds­løs redu­ce­re­de hun bøden til 1.600 Euro. Uden tvivl vil del­stat Bay­ern være til­freds med at slip­pe for sagen, hvis jeg blot vil­le accep­te­re at beta­le den bety­de­ligt redu­ce­re­de bøde. En ædel kol­le­ga i SSPX erklæ­re­de, at det vil­le være et pri­vil­e­gi­um for ham at beta­le det hele for mig.

Men langt mere end pen­ge er på spil. En stor nation, den san­de reli­gion og Guds ver­den­sor­den er alle invol­ve­ret.

Sand­he­den er mæg­tig og vil sej­re,” sag­de lat­i­ner­ne. Så enhver nation, reli­gion eller ver­den­sor­den, der base­rer sig på usand­hed er skrø­be­lig og vil smul­dre til sidst. Sand­he­den er nu at for­hol­de min over­be­vis­ning til den egent­li­ge vir­ke­lig­hed, og ikke til længs­len efter natio­nal selv­respekt, ej hel­ler til et følt behov for reli­gion eller til kra­ve­ne om en gud­løs ver­den­sor­den. Histo­risk sand­hed lever gen­nem bevi­ser, og de mest påli­de­li­ge er de mate­ri­el­le over­le­ve­rin­ger fra det for­gang­ne, for­di de prin­ci­pi­elt er helt uaf­hæn­gi­ge af men­ne­ske­li­ge liden­ska­ber.

Der­for er jeg født, og der­for er jeg kom­met til ver­den, for at jeg skal vid­ne om sand­he­den,” siger Her­ren (Johan­nes 18, 37). Jeg fin­der styr­ke i dis­se gud­dom­me­li­ge ord.

Jeg afslog ven­ligt min kol­le­gas til­bud. Jeg har appel­le­ret igen.

Kil­de: Elei­son Com­men­ts, “Fourth Tri­al” (Kyrie elei­son, græsk: Må Her­ren se i nåde til os.)

Redaktionelle noter

*) Hvis du ikke alle­re­de har klik­ket på bil­le­det, bør du se video­en, hvor biskop Wil­li­am­son opfor­drer alle skep­ti­ke­re til at under­sø­ge de histo­ri­ske facts om jøder­nes Holo­caust: Gas Cham­bers, Anti-Semi­tism and the Truth
Han spør­ger fx inter­viewe­ren, om han ken­der til Fred Leu­ch­ters rap­por­ter. Fred Leu­ch­ter, der er eks­pert i nuti­di­ge hen­ret­tel­ses-gaskam­re, kon­klu­de­re­de med sine under­sø­gel­ser i 1988–91 enty­digt, at mas­sed­rab ved hjælp af Zyklon B-gas ikke under nogen omstæn­dig­he­der kun­ne have fun­det sted i de rum, der af illu­sio­ni­ster­ne bag den orto­dok­se holo­caust-for­tæl­ling er udpe­get som “gaskam­re” i det påstå­e­de masse­udryddel­ses­sce­narium. Efter den­ne beret­ning skul­le udryd­del­sen især (idet andre kz-lej­re efter­hån­den er ren­set for mistan­ke) have fore­gå­et i kz-lej­rkom­plek­set Aus­chwitz-Bir­ke­nau – oven i købet i indu­stri­elt omfang.
Selv om der såle­des fore­lig­ger indis­kutab­le viden­ska­be­li­ge under­sø­gel­ses­re­sul­ta­ter, der ude­luk­ker jøder­nes gas­nings-holo­caust, afhol­der det ikke jøder­ne bag Aus­chwitz-muse­et fra – her 25 år efter, at mod­be­vi­ser­ne er lagt frem – at for­sæt­te indok­tri­ne­rin­gen af en vok­sen­de ska­re af ople­vel­ses­turi­ster (her­un­der dan­ske sko­lebørn) i Aus­chwitz’ “rekon­stru­e­re­de gaskam­mer”. Jøder­nes mas­si­ve pro­pa­gan­da fort­sæt­ter, for den er grund­la­get for deres gene­rel­le Holo­caust-busi­ness i Euro­pa og USA, og men­ne­ske­ne vil til­sy­ne­la­den­de bed­ra­ges.

Dis­se frem­vis­nin­ger af for­fal­ske­de “bevi­ser”, ren­dyr­ket histo­ri­e­for­falsk­ning, fore­går end­da mod entré. En 6 timers dansk bus­tur fra Krakow med gui­det (“engelsk”) rund­vis­ning på muse­et koster 260 kr pr. vok­sen og 130 kr pr. barn. Hvis muse­ets andel: entré, salg af sou­ve­nirs, mad og drik­ke, sær-arran­ge­men­ter, m.v. er blot 100 kr pr. per­son, er det med 1,4 mio. besø­gen­de om året (2012) en så ind­brin­gen­de for­ret­ning at dri­ve det­te “muse­um”, at man skul­le være et skarn, hvis man næg­te­de den måben­de men­ne­ske­hed et sådant illu­sions­num­mer. Det­te er kun én enkelt side af jøder­nes sprag­le­de “Shoah–business”. En anden stor pro­du­cent af holo­caust-illu­sions­num­re er Hol­lywood, der også ejes og dri­ves af jøder­ne.

Det vil være en belæ­ren­de rej­se at fore­ta­ge en vir­tu­el eks­kur­sion til Aus­chwitz-muse­et med den jødisk fød­te David Cole gen­nem hans fil­me­de doku­men­ta­tion af sit besøg i Aus­chwitz i 1992 [der lin­kes til fil­men sidst i artik­len]. Han er jøde af fød­sel, men ikke at tro, og der­til histo­ri­e­re­vi­sio­nist, en sjæl­den men opløf­ten­de kom­bi­na­tion. 

Under hans fil­me­de inter­views med bl.a. muse­ets direk­tør, dr. Fran­ciszek Piper (f. 1941), bekræf­te­de Piper, efter en del vidt­løf­tig kred­sen om den var­me grød, at det “gaskam­mer”, muse­et i dag viser frem for turi­ster­ne som et auten­tisk gaskam­mer, hvor tusind­vis af jøder blev myr­det, i det sto­re og hele er “rekon­stru­e­ret” efter Anden Ver­denskrig. Rekon­struk­tio­nen er base­ret på et tid­li­ge­re beskyt­tel­ses­rum, som inden da, hæv­der Piper, tjen­te som det egent­li­ge gaskam­mer. Der­for har muse­et gene­tab­le­ret de “oprin­de­li­ge” kva­dra­ti­ske åbnin­ger i taget til “ned­kast­ning af Zyklon B-gas”, så de nuvæ­ren­de åbnin­ger præ­cist dæk­ker spo­re­ne efter de oprin­de­li­ge åbnin­ger, der – mens rum­met sene­re anvend­tes som beskyt­tel­ses­rum – var ble­vet muret til … Kan du føl­ge med?

Bort­set fra, at den­ne bed­ra­ge­ri­ske kulis­se vil­le være kom­plet ueg­net som gaskam­mer, og i øvrigt aldrig har været udsat for cyan­gas (beg­ge for­hold er præ­cist påvist af Fred Leu­ch­ter), vil­le sel­ve erken­del­sen af, at der er tale om en “rekon­struk­tion”, som den beteg­nes af sel­ve­ste Aus­chwitz-muse­ets direk­tør, være til­stræk­ke­ligt til at sen­de ikke-jøder i fængsel for holo­caust-benæg­tel­se bl.a. i Østrig og Tyskland!

Da den bri­ti­ske histo­ri­ker David Irving (han er ikke blot histo­ri­ker, men revi­sio­nist og yderst vel­ta­len­de, en far­lig kom­bi­na­tion for jøder­ne), holdt fored­rag i Østrig om det­te emne: auten­ti­ci­te­ten og anven­de­lig­he­den af det frem­vi­ste gaskam­mer, ske­te føl­gen­de:
I 2005 blev David Irving til­ba­ge­holdt i Østrig på grund­lag af en anhol­del­ses­be­slut­ning fra 1989. Han blev til­talt for at “tri­vi­a­li­se­re holo­caust” ved i Østrig i 1989 at have hæv­det, at der ikke fand­tes hen­ret­tel­ses-gaskam­re i de tyske kz-lej­re (udtalt efter frem­kom­sten af Leu­ch­ter-rap­por­ter­ne).
Han blev i febru­ar 2006 i Wien idømt tre års fængsel. Ankla­ge­ren var jøden Micha­el Klakl. Dom­me­ren var jøden Peter Lieb­treu. David Irving appel­le­re­de til højeste­ret, der stad­fæ­ste­de dom­men, men gjor­de to tred­je­de­le af straf­fen betin­get. I decem­ber 2006 blev David Irving løsladt og udvist fra Østrig.

Den­ne holo­caust-kri­ti­ske histo­ri­ker, David Irving, har i dag for­bud mod at indrej­se i Tyskland, Østrig, Italien, Cana­da, Austra­li­en, New Zealand, Syd­afri­ka og USA. På den måde har jøder­ne især i Tyskland for­ment en histo­ri­ker, som ikke accep­te­rer jøder­nes orto­dok­se holo­caust, adgang til tyske arki­ver, der end­nu kun­ne rum­me bevi­ser imod jøder­nes påstan­de.

[Desvær­re blev Irving påfal­den­de imø­de­kom­men­de over for jøder­ne i 2016 og har på et gro­tesk grund­lag udtalt sig på linje med Pres­sac om bl.a. gas­nin­ger i Aus­chwitz. For­må­let er tyde­lig­vis at sik­re tryk­nin­gen og sal­get (appa­ra­tet er jøde­e­jet og læser­ne pri­mært jøder) af den læn­ge vars­le­de bog om Hein­rich Him­m­ler, som vi desvær­re kan fryg­te vil inklu­de­re højst tvivl­s­om doku­men­ta­tion.]

Som David Cole oply­ser i sin video, måt­te dr. Fran­ciszek Piper, che­fi­de­o­lo­gen fra Aus­chwitz-muse­et, ikke afhø­res af for­sva­ret som eks­pert! Hvil­ken rets­op­fat­tel­se har vi at gøre med i Tyskland, Frankrig og Østrig i dag? Sva­ret er natur­lig­vis: den jødi­ske rets­op­fat­tel­se, der intet har med vest­li­ge retskul­tur at gøre! Den­ne rets­prak­sis siger alt om, hvad vi kan ven­te os i en ikke så fjern EURO-uni­on (læs: ny Sov­je­tu­ni­on), hvis jøder­ne får magt, som de har agt. Under jøder­nes før­ste for­søg på at under­læg­ge sig Euro­pa ved hjælp af Sov­jet-syste­met, var der læn­ge døds­straf! for anti­se­mi­ti­ske ytrin­ger.

Aus­chwitz-muse­ets påstan­de føres i dag uan­fæg­tet (og ustraf­fet) til torvs, trods Fred Leu­ch­ter-rap­por­ter­nes enty­di­ge kon­klu­sio­ner (som i øvrigt er bekræf­tet af et polsk rets­me­di­cinsk insti­tut), samt den ikke uvæ­sent­li­ge omstæn­dig­hed, at der aldrig har kun­net frem­vi­ses et ene­ste auten­tisk bil­le­de af det­te eller andre mas­seud­ryd­del­ses-gaskam­re, som de skul­le have set ud, da Aus­chwitz blev ind­ta­get af de jødi­ske sov­jet­kom­mis­sæ­rer tid­ligt i 1945.
Var dis­se jødisk domi­ne­re­de efter­ret­nings­en­he­der mon ikke udsty­ret med film og kame­ra­er? Natur­lig­vis! Pro­ble­met for dem var blot, at de ikke fandt skyg­gen af spor efter mas­seud­ryd­del­se ved hjælp af gas, for så hav­de vi set bil­le­der­ne i alver­dens sko­lebø­ger lige siden, og de var natur­lig­vis ble­vet frem­lagt som tek­ni­ske bevi­ser ved Nür­n­berg-pro­ces­sen, der der­med vil­le have mistet ethvert grund­lag. Desvær­re (for retskul­tu­ren i Euro­pa) for­hin­dre­de mang­len­de tek­ni­ske bevi­ser for mas­seud­ryd­del­se ikke jøder­ne i at døm­me uskyl­di­ge men­ne­sker under den­ne far­ce af en sku­e­pro­ces – en direk­te kon­se­kvens af, hvem der fun­ge­re­de som ankla­ge­re og koreo­gra­fer. Den­ne pro­ces var blot et dystert for­spil til jøder­nes rets­dik­ta­tur i Euro­pa i dag. 

David Cole blev efter sin frem­ra­gen­de revi­sio­ni­sti­ske ind­sats i Aus­chwitz-muse­et for­fulgt i USA af jødi­ske orga­ni­sa­tio­ner, der offent­ligt (og ustraf­fet) erklæ­re­de ham for util­reg­ne­lig og endog for­fulg­te ham med fysi­ske over­fald. På et tids­punkt måt­te han gøre sig usyn­lig. Bedøm selv, om du fin­der tegn i David Coles præ­sen­ta­tion på, at den­ne mand skul­le være util­reg­ne­lig. Min per­son­li­ge over­be­vis­ning er, at hvis der skal tales om “util­reg­ne­lig­hed” i den­ne sag, er det Aus­chwitz-muse­et og dets bag­mænds fort­sat­te vir­ke­lig­heds­fortræng­ning, der vid­ner om abnor­mi­tet. Men sådan kan det gå, når den gen­stri­di­ge fysi­ske vir­ke­lig­hed ikke vil til­pas­se sig jøde­dom­mens pro­fe­ti­er.

David Coles oprin­de­li­ge 7 film­se­kven­ser fin­des nu i den­ne sam­le­de udga­ve: Aus­chwitz Full Docu­men­tary