Hvem konspirerer i Kontroversen om Zion?

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org, Henry Makow (ren​se​.com, august 2013), 2013-08-25.

 

Med den­ne arti­kel beskri­ver dr. Hen­ry Makow, hvem par­ter­ne i “kon­tro­ver­sen”, der ind­går i tit­len på Doug­las Reeds bog The Con­tro­ver­sy of Zion, kan være. Makow er jøde og opde­ler sit folk i to grup­per med mod­sa­t­ret­te­de ide­o­lo­gi­er, en med vil­je til fre­de­lig samek­si­stens og en med det mod­sat­te. Artik­len er til­sy­ne­la­den­de skre­vet lige inden angre­bet på Irak i 1990.

Desvær­re for men­ne­ske­he­den er den enkel­te jødes til­hørs­for­hold i rela­tion til de to grup­pe­rin­ger usyn­lig det meste af tiden, da hver­ken sin­delag eller gra­den af loy­a­li­tet, opportu­nis­me eller evnen til at age­re på skrømt (en sank­tio­ne­ret dyd inden for jøde­dom­men) kan aflæ­ses på over­fla­den af den enkel­te jøde. Ikke-jødi­ske men­ne­sker lev­nes der­med få mulig­he­der for at skel­ne. Skul­le der blandt jøder­ne fin­des en mere sym­pa­tisk grup­pe, der ærligt ønsker et fæl­les­skab med den øvri­ge men­ne­ske­hed, må den del over­be­vi­sen­de gøre op med den gene­rel­le ver­den­sø­de­læg­gen­de jødi­ske adfærd, der har domi­ne­ret alt for læn­ge. Ind­til da må Josep­hs Hus opfat­tes på linje med Levit­ter­nes, dvs. som en i prak­sis for­e­net grup­pe, der udgør en bety­de­lig risi­ko for den ikke-jødi­ske del af men­ne­ske­he­den.

Bemærk om for­fat­te­ren til den­ne arti­kel, dok­tor i engelsk lit­te­ra­tur, Hen­ry Makow (f. 1949 i Schweiz), at han er jøde og bosid­den­de i Tor­on­to, Cana­da. Hans artik­ler giver udse­en­de af, at han er histo­ri­e­re­vi­sio­nist, og som sådan omta­les han i den jødi­ske pres­se. Men ofte inde­hol­der artik­ler­ne syns­punk­ter eller refe­ra­ter, der midt i hans egen revi­sion går stik imod sik­ker revi­sio­ni­stisk viden. Vi mener, at han måske fryg­ter at bli­ve behand­let som en ny David Cole af sine egne. Vi gen­gi­ver nog­le af hans artik­ler her trods de påfal­den­de gar­de­rin­ger, men ind­sky­der kor­ri­ge­ren­de redak­tio­nel­le kom­men­ta­rer [i kant­pa­ren­te­ser] eller som grå noter, når det er nød­ven­digt for ver­dens­hi­sto­ri­en.

Hvem konspirerer i Kontroversen om Zion?

Jeg blev stil­let spørgs­må­let engang i et ame­ri­kansk patri­o­tisk sam­ta­les­how. For­vent­nin­gen var vel, at jeg som jøde kun­ne besva­re det. Efter at have læst The Con­tro­ver­sy of Zion af Doug­las Reed, vover jeg et svar.

Jeg vil begyn­de med at for­kla­re mit eget stå­sted. For nylig lån­te jeg på bibli­o­te­ket en video om jøde­dom­men. Jeg var ikke sik­ker på, hvad jøder egent­lig tror på. Jeg mener, at jeg er ret typisk på det punkt. Video­en viste, hvor­dan jøder blev udstødt fra Egypten, og hvor­dan Gud straf­fe­de egyp­ter­ne. Efter få minut­ter afbrød jeg video­en. Det lod til, at det jødi­ske folks reli­gion var det jødi­ske folk. Intet under, at så man­ge jøder søger en reli­gi­øs mening uden for jøde­dom­men.

Mine for­æl­dre var polak­ker, der over­le­ve­de kri­gen ved at udgi­ve sig for kato­lik­ker. Efter at være emi­gre­ret til Cana­da ønske­de de kun at assi­mi­le­re sig. De gav deres børn engel­ske nav­ne. Min far flir­te­de med uni­ta­rer­ne. Mor frem­sag­de bøn­ner på sab­bat­ten og besøg­te syna­go­gen to gan­ge om året. Det var det hele.

Reli­gio­nen er vores for­bin­del­se med evig­he­den. At vok­se op uden er som at vok­se op i et vaku­um. Først opfat­te­de jeg min “iden­ti­tet” i for­hold til fæl­les­ska­bet.

Jeg blev cana­disk natio­na­list; så zio­nist. I 1972, i en alder af 22, for­søg­te jeg at for­ret­te “aliya” (prak­ti­se­re ind­van­dring til Israel), men den ople­vel­se fik mig til at ind­se, at jeg ikke kun­ne ofre min per­son­li­ge fri­hed til for­del for “fæl­les­ska­bet”.

For eksem­pel var jeg i gang med at pluk­ke appels­i­ner i en kib­butz. Min radio stod på jor­den og var tunet til BBC. En eller anden kom for­bi, skif­te­de sta­tion og gik vide­re.

Jeg for­lod kib­butzen og tog til Jerus­a­lem, men indstil­lin­gen dér var den sam­me. Israel syn­tes at for­tæ­re sine bor­ge­re. Lan­det hav­de man­ge vin­den­de kva­li­te­ter, men jeg kun­ne ikke fin­de det ånde­li­ge bro­der­skab i hver­da­gens liv. Der var end­da end­nu mere “alles kamp mod alle” over det end i Cana­da. Jeg vend­te hjem, men betrag­te­de sta­dig mig selv som zio­nist.

Doug­las Reeds bog The Con­tro­ver­sy of Zion (blev fær­dig i 1956, men først udgi­vet i 1978) har hjul­pet mig til at for­stå min ambi­va­len­te reak­tion på både jøde­dom­men og Israel. Gen­nem 1930’erne var Reed krigskor­re­spon­dent for The Times i Lon­don, udsta­tio­ne­ret i Ber­lin, Wien og Buda­pe­st. Han ledsa­ge­de Ant­ho­ny Eden til Moskva i 1935. Da hans advars­ler om Hit­lers krigs­in­ten­sio­ner blev over­hørt, drop­pe­de han avi­sen for at fin­de den skjul­te agen­da. (Reed, s. 308)

[Redak­tio­nel kom­men­tar: Fak­tisk hav­de Reed ind­til da kun obser­ve­ret Hit­lers reak­tion på Ver­sail­les-trak­ta­tens tyran­ni. Hit­ler bestræb­te sig på at kom­pen­se­re for tab, der var påført Tyskland som kon­se­kvens af den­ne trak­tat. Hit­ler hav­de intet ønske om at angri­be England. Men øko­no­misk stær­ke og mani­p­u­le­ren­de kræf­ter søg­te at oppi­ske en krigs­stem­ning mod Hit­ler, helt sik­kert også blandt krigskor­re­spon­den­ter­ne i Wien. Dis­se jødi­ske kræf­ter erklæ­re­de krig mod Tyskland alle­re­de i 1933 og tvang sene­re England til at gøre det sam­me. Det lyk­ke­des som bekendt i sep­tem­ber 1939. Efter vores opfat­tel­se var den egent­li­ge årsag til Reeds afgang fra de bone­de gul­ve, at hans bøger blev mere og mere kri­ti­ske over for jøder­nes nega­ti­ve ind­fly­del­se på poli­tik­ken i Euro­pa og USA. Efter udgi­vel­sen af The Con­tro­ver­sy of Zion blev han svig­tet af alle for­lag, også dem, der tid­li­ge­re entu­si­a­stisk hav­de mod­ta­get og publi­ce­ret hans bøger som de best­sel­le­re de var.]

Tit­len på Reeds bog refe­re­rer til en æld­gam­mel “kon­tro­vers” mel­lem de jøder, der tror på en kær­lig gud, og dem der nærer bil­le­det af en straf­fen­de og tyran­nisk gud.

Iføl­ge Reed var der på den ene side “Josep­hs Hus” der tro­e­de på et him­melsk prin­cip om kær­lig­hed og uni­ver­selt bro­der­skab. Dis­se jøder var indstil­let på at gøre fæl­les sag med deres ikke-jødi­ske nabo­er og at bru­ge deres ener­gi på men­ne­ske­he­dens fæl­les bed­ste.

På den anden side var der “Levit­ter­ne”, der hyl­de­de visio­nen om en lune­fuld, hæv­nen­de gud (“Moloch”), som befa­le­de sine til­hæn­ge­re at skil­le sig ud (som “det udvalg­te folk”) og svær­ge tro­skab til en uan­fæg­te­lig lov.


Jødisk kul­tur. Ill. O​-​D​-​I​-​N​.org

 

At adly­de guden og til­kæm­pe sig her­re­døm­me over ikke-jøder var én og sam­me sag. Hvis levit­ter­ne ikke adlød, vil­le de bli­ve uds­let­tet. Hvis de adlød, skul­le de uds­let­te alle ikke-jøder og rege­re Jor­den. For­føl­gel­se, hævn og øde­læg­gel­se var en del af deres iden­ti­tet.

Reed cite­rer Det Gam­le Testa­men­te som eksem­pel:

Her­ren tal­te til mig og sag­de … På den­ne dag vil jeg begyn­de at sæt­te ræd­sel for jer og frygt for jer i natio­ner­ne, som er under hele him­len; de skal høre ryg­ter om jer og skal skæl­ve og være ang­ste på grund af jer. … Og når Her­ren jeres Gud brin­ger dem til jer, skal I ram­me dem hårdt og fuld­stæn­dig uds­let­te dem; I skal ikke ind­gå nogen pagt med dem eller vise dem nåde; ej hel­ler skal I ind­gå gif­ter­mål med dem … For Her­ren jeres Gud har udvalgt jer til et sær­ligt folk for ham over alle andre fol­keslag på Jor­den …”

Iføl­ge Reed: “På den måde lyk­ke­des det et omvan­dren­de præ­ste­skab at ven­de ét lil­le, til­fan­ge­ta­get folk bort fra den fremvin­den­de fore­stil­ling om en fæl­les gud for alle men­ne­sker, for at befæ­ste en blodtørstig stam­me­g­ud og en race­lov, og de send­te til­hæn­ger­ne af den­ne tros­be­ken­del­se frem gen­nem århund­re­der­ne på en destruk­tiv mis­sion …
Kul­mi­na­tio­nen skul­le være den tri­um­fe­ren­de over­ta­gel­se af Jerus­a­lem, når ver­dens­ri­get blev etab­le­ret på rui­ner­ne af alle hed­nin­ge og deres kon­ge­døm­mer.”

Det Gam­le Testa­men­te inde­hol­der både det hade­ful­de og det kær­li­ge bil­le­de af Gud, hvil­ket er meget for­vir­ren­de. Jesus hyl­de­de det kær­li­ge bil­le­de og bebrej­de­de præ­ster­ne at hæv­de arbi­træ­re love i en tyran­nisk guds navn.

Lad os sprin­ge 2500 år frem. Jøder­ne fra Josep­hs Hus var til­fred­se med at assi­mi­le­re sig. Levit­ter­ne, der var kon­cen­tre­ret i Rusland, var ikke. Reed mener, at omkring 1850 hav­de levit­ter­ne bemæg­ti­get sig “Illu­mi­na­ti kon­spira­tio­nen”, der slut­te­lig kom til at kon­trol­le­re kom­mu­nis­men (og mulig­vis zio­nis­men).

[Redak­tio­nel kom­men­tar: Reed opfat­te­de kom­mu­nis­men og zio­nis­men som to sider af sam­me sag. Og med god grund, da jøder­ne står fad­der til beg­ge ide­o­lo­gi­er. Det var jøder, der som ide­o­lo­ger og kom­mis­sæ­rer udbred­te kom­mu­nis­men i Rusland, og det er jøder, der som bosæt­te­re udfol­der zio­nis­men i Palæstina i dag, i beg­ge til­fæl­de med den oprin­de­li­ge befolk­nings under­gang og død som kon­se­kvens. Den sene­ste jødi­ske ide­o­lo­gi vil, som de tid­li­ge­re bevæ­gel­ser har gjort det, bane vej­en for næste ver­denskrig. Den kal­des “neokon­ser­va­tis­me” og har udspring i Israel og det jødisk kon­trol­le­re­de USA. Den­ne ide­o­lo­gi har på skrømt lovet at udbre­de demo­kra­ti­et til alle “slyn­gel­sta­ter” i ver­den, om nød­ven­digt med magt. Det egent­li­ge for­mål er at desta­bi­li­se­re så stor en del af ver­den som muligt. Det slut­ter med en fuld­byr­det Tred­je Ver­denskrig. Den vil med­fø­re et gene­relt kol­laps af struk­tu­rer ver­den over. Der vil opstå så megen tumult og for­vir­ring, at jøder­ne kan opret­te deres ver­dens­re­ge­ring på rui­ner­ne. Det er den­ne ide­o­lo­gi, der for tiden domi­ne­rer USA, Israel, EU og Nato. Den har ind­til vide­re kun bragt død, lem­læ­stel­se og tra­ge­di­er med sig for den ikke-jødi­ske del af men­ne­ske­he­den og enor­me pro­fit­ter for den jødi­ske.]

Win­ston Chur­chill beskrev kon­spira­tio­nen i A Strug­g­le for the Soul of the Jewish Peop­le, (1920). Han skel­ne­de mel­lem “natio­na­le” (fra Josep­hs Hus) og “inter­na­tio­na­le” (levi­ti­ske) jøder: “Den­ne bevæ­gel­se bestå­en­de af [inter­na­tio­na­le] jøder er ikke ny. Fra [Illu­mi­na­tis grund­læg­ger] Sparta­cus-Wei­s­haupt til Karl Marx og vide­re til Trot­sky (i Rusland), Bea Kun (i Ungarn), Rosa Luxem­bourg (i Tyskland) og Emma Gold­man (i USA) har den­ne ver­den­s­oms­pæn­den­de kon­spira­tion, der går ud på at løbe civi­li­sa­tio­ner over ende og erstat­te dem med en sam­fund­s­kon­struk­tion, base­ret på hæm­met udvik­ling, mis­un­del­sens ond­skab og en umu­lig lige­stil­ling, vun­det støt frem.”

Reed beskri­ver, hvor­dan zio­nis­men og “the New Wor­ld Order” tog kon­trol med England under Før­ste Ver­denskrig. Ver­dens zio­ni­st­le­der Chaim Weiz­mann lob­by­e­de pre­mi­er­mi­ni­ster Her­bert Asquith og hær­che­fen Sir Wil­li­am Robert­son til at omdi­ri­ge­re trop­per fra vest­fron­ten til ero­bring af Palæstina. Da de bri­ti­ske lede­re gjor­de ind­si­gel­ser, brug­te Weiz­mann pen­ge og sin kon­trol med pres­sen til at instal­le­re Lloyd George og Sir hen­ry Wil­son i deres sted.

Mere end én mil­li­on mand blev omdi­ri­ge­ret til Mellem­østen. Palæstina blev ero­bret og i et brev til Lord Rot­h­child i novem­ber 1917 givet som et forjæt­tet land til zio­ni­ster­ne (Bal­four-erklæ­rin­gen). Inden for sam­me uge tog bol­sje­vik­ker­ne mag­ten i Moskva. Ame­ri­kan­ske sol­da­ter erstat­te­de de bri­ti­ske trop­per, der mang­le­de på vest­fron­ten. Kon­spira­tio­nen kør­te for fuld kraft på alle cylin­dre.

De andre folk i Lloyd Geor­ges prozi­o­ni­sti­ske rege­ring – Lord Mil­ner, Phi­lip Kerr (sene­re Lord Lot­hi­an), Robert Cecil – var alle med­lem­mer af “the Round Tab­le”, Cecil Rho­des hem­me­li­ge sel­skab, der var dedi­ke­ret en ver­dens­re­ge­ring.

Hør her, hvad Weiz­mann siger (i sin bio­gra­fi Tri­al and Error) om Robert Cecil: “For ham er gen­ska­bel­sen af et jødisk hjem­land i Palæstina og orga­ni­se­rin­gen af ver­den i en stor fede­ra­tion kom­ple­men­tæ­re træk i det næste skridt mod at brin­ge orden i men­ne­ske­li­ge for­hold …” (Reed, s. 249).

Hvor­dan gør zio­ni­ster­ne fæl­les sag med bri­ti­ske ari­sto­kra­ter?

Dis­se ari­sto­kra­ter var aktie­e­je­re i Bank of England sam­men med Rot­hs­childs. Leden­de bank­folk ønske­de, at “the New Wor­ld Order” (NWO) skul­le beskyt­te det monopol, der til­la­der dem at for­lan­ge bil­li­o­ner i ren­te for pen­ge, som de ska­ber ud af den blå luft.

Bank­fol­ke­ne og deres sam­ar­bej­den­de alli­e­re­de kon­so­li­de­rer et glo­balt system af pri­vil­e­gi­er og under­tryk­kel­se. De nar­re­de atei­sti­ske jøder, pro­duk­tet af den nøg­ne pri­mi­ti­ve levi­ti­ske tra­di­tion, med løf­ter om en ega­li­te­tens “fagre nye ver­den” eller “et natio­nalt hjem”. Reed frem­læg­ger bevi­ser fra dag­bø­ger og bio­gra­fi­er for, at inter­na­tio­na­le bank­folk og deres alli­e­re­de har brugt kom­mu­ni­ster og zio­ni­ster (både jøder og ikke-jøder) til at kon­trol­le­re bri­tisk, ame­ri­kansk og ver­dens poli­tik siden Før­ste Ver­denskrig.

Vi sprin­ger frem til det pro­jek­te­re­de angreb på Irak.

I Doug­las Reeds per­spek­tiv er det sand­syn­ligt, at Israel spil­ler en hem­me­lig rol­le i bank­fol­ke­nes bizar­re NWO. Israel vil bli­ve sæde for ver­dens­re­ge­rin­gen og reli­gio­nen og vil være behjæl­pe­lig med at “kon­ver­te­re” mus­li­mer til “moder­ne” for­hold.

Ame­ri­ka­ne­re og isra­e­le­re, ja i vir­ke­lig hele ver­den er gids­ler hos fana­ti­ker­ne, der til­be­der Moloch og er ved at ska­be et Orwellsk tyran­ni base­ret på “Jehovas udvalg­te”.

Er den­ne kon­spira­tion jødisk? Man­ge vild­led­te og opportu­ni­sti­ske jøder tager del i det. Det gør også man­ge ikke-jøder. Ejer­ne af de cen­tra­le ban­ker og alli­e­re­de kor­pora­tio­ner er både jødi­ske og ikke-jødi­ske.*

Den san­de jøde­doms tra­di­tion, lige­som kri­sten­dom­men og islam, tror på, at Gud er syno­ny­met for kær­lig­hed, sand­hed og ret­fær­dig­hed. Som for mit eget ved­kom­men­de iden­ti­fi­ce­rer de fle­ste jøder sig med men­ne­ske­he­den.

Gud er den ene­ste vir­ke­lig­hed. Ingen verds­lig kraft vil nogen sin­de ændre det.

* Redak­tio­nel note: Men den grund­lig­gen­de idé er i bund og grund jødisk og vil ulti­ma­tivt bli­ve prom­ove­ret af jøder, uan­set hvor man­ge ikke-jøder, der frem mod den plan­lag­te fuld­byr­del­se vil fun­ge­re som god­tro­en­de idi­o­ter. Der­ef­ter vil enhver ikke-jødisk med­vir­ken­de (i vores ter­mi­no­lo­gi: “jøde­l­a­kaj”) få til­delt den sta­tus, der frem­går af Levit­ter­nes tros­be­ken­del­se, nem­lig rol­len som sla­ve for det udvalg­te folk.