Hugin og Munin i den nordiske mytologi

Redaktionelt

O-D-I-N.org, 7. august 2015.

 

Ravnene Hugin og Munin er Odins spejdere


Ravnene holder øje med, hvad der sker i Europa.

 

Vikingernes ravnefane viste en af Odins ravne på rød baggrund. Det mest sikre vidnesbyrd om ravnene som symbol i Vikingetiden (Hugin og/eller Munin) leveres i form af en cirkulær sølvmønt, der blev præget i York omkring 940 e.Kr.
York, eller Jorvik, ligger i England nordøst for Leeds, halvvejs mod Nordsøkysten, og var mellem 866 og 954, med afbrydelser, vikingernes handelsby.
Ravnen i den røde trekant til højre repræsenterer en præcis gengivelse ravnens konturer i sølvmøntens slidte overflade. Rundt om ravnen var præget kongens navn: Anlaf Konge (anlaf cvnvncs).
Ravnefanen var næppe firkantet som et flag, men trekantet med ravnen lodret. Man skal forestille sig, at venstre side af trekanten lå an mod en stage eller lanse. Vi viser ravnen i den “flyvende” vinkel.
Ravnefanen indgød respekt, hvor vikingerne kom frem. En legende vil vide, at dugen ved indledningen til et slag var ensfarvet rød, indtil sejren var vundet; derefter kom en ravn til syne, der med udslagne vinger udførte en sejrsdans.

Odin ifølge den nordiske mytologi

Odin er den øverste af alle guder og fader, ikke blot til mange af de andre guder, men også til menneskene og alting på Jorden, så mange kalder ham også Alfader.
Engang tog han til Mimers brønd i Jotunheim for at få større visdom, men Mimer gav ham ikke lov til at drikke af brønden, før han havde fået hans ene øje i pant. Det er forklaringen på, at Odin er enøjet, men det gør nu ikke så meget, for når Alfader sætter sig i sit højsæde Lidskjalv, kan han se, hvad der sker i alle verdener. Desuden har han to hjælpere, ravnene Hugin og Munin, som flyver ud hver morgen og vender tilbage inden morgenmaden for at fortælle ham alt, hvad de har set og hørt. Odin har også to ulve, Gere og Freke; dem lader han få al den mad, der stilles frem for ham, for han selv lever kun af vin alene.

Odin kan antage skikkelse af hvilket dyr han vil, fugl, fisk eller orm, og mens han på den måde færdes overalt, ligger hans krop, som om den sover. Han kender også de trylle­sange, som røber skjulte skatte, og han mestrer runernes magiske kraft.
Men for at opnå den måtte han ofre sig til sig selv; i ni nætter hang han i det vindomsuste offertræ med spyddet i sig – ingen gav ham mad eller drikke – indtil hans kraft samlede sig indad og nedad, fra ham selv til ham selv, og han med et brøl tog runerne op i sin magt og rev sig løs.

Runerne skar han på store tavler og gav dem herlige farver. Ved denne hellige viden kan han slukke ild, dæmpe bølgernes slag og dreje vinden som han vil. Han kan ikke bindes af noget bånd, han kan vende det dræbende spyd i luften, og ikke før Ragnarok kan han selv blive såret. Ja, han kan endda give en hængt mand livets farve tilbage og få ham til at tale*, ligesom han kan give lykke til et barn og elskov til en kvinde.

Odin er også krigsgud og sejrsgud. Hans grå hest Sleipner har otte ben og løber lige hurtigt på jorden, over vandet og gennem luften, og når Odin kommer ridende på den hen over slagmarken med spyddet Gungner i hånden og fulgt af sine ulve og ravne, ja, så er han dødsguden, men vel at mærke dødsguden for alle tapre krigere, som falder i åben kamp. Han er også ledsaget af sine valkyrier, som bringer de faldne til Val-hal (“Val” betyder falden kriger).

Det er en hal, som ligger tært ved Odins egen, men den er anderledes end nogen anden, for taget er dækket af gyldne skjolde, og væggene er gjort af spydskafter. Der er 540 porte, og hver port er stor nok til 800 mand! Her bor de døde krigere, einherjerne, og hver morgen rykker de ud til kamp på Idesletten foran Valhal; men når kampen er slut, rejser de faldne sig, og alle kan feste videre inde i hallen hver dag. Valkyrierne bærer fadene rundt og skænker op, og ingen behøver at være bange for, at mad og drikke skal slippe op, for uanset hvor meget sul man skærer af galten Særimmer, så vokser det ud igen, og oppe på taget står geden Heidrun og napper af træet Lærad, mens der flyder mjød fra dens patter – så meget, at alle einherjer kan blive godt fulde.

Når Ragnarok kommer, skal aser og einherjer drage sammen ud i kamp; det er derfor, at Odin sørger for at samle alle de største kæmper hos sig i Valhal, men det medfører rigtignok, at hans råd i krigen ikke altid er til at stole på.

Han er gift med Frigg, datter af jætten Fjørgun; hun er den fornemmeste blandt asernes kvinder, asynjerne. Hun har sin egen hal, Fensale, og ligesom Odin ved hun alt, men hun siger intet derom.

Nordiske Gude- og Heltesagn
Fortalt af Niels Saxtorph
ISBN 87-11-13219-1

*) For O-D-I-N er det et primært mål, at alle “hængte” hvide europæere, der har mistet mælet og evnen til at observere og tænke selv, skal få hjerteslaget og talens brug tilbage, så de kan frigøre sig fra den jødiske besættelsesmagt i deres lande.