Glemselshullet” — et jødisk fjernlager

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org, Hugo Ravn, 28. november 2014.

 

I sin roman “1984” defi­ne­re­de George Orwell et “hukom­mel­ses­hul”.

Hukom­mel­ses­hul­let” var kon­se­kven­sen af de utal­li­ge affalds­skak­ter i bogens frem­tids­vi­sion af et cen­tralt kon­trol­cen­ter. Alle skak­ter­ne end­te i en gigan­tisk for­bræn­dings­ovn, hvor bevi­ser og erin­drin­ger om uøn­ske­de menin­ger og begi­ven­he­der blev til­in­tet­gjort.

Vi har valgt at kal­de den­ne funk­tion i det jøde­be­sat­te Danmark for GLEMSELSHULLET.

Læs den­ne kor­te beret­ning, der for­tæl­ler om, hvor­dan de for­ker­te vog­te­re af dan­sker­nes kul­tur og histo­rie lang­somt fjer­ner den del, de ikke synes om.

 

Dok­tor i statskund­skab, Lorenz Chri­sten­sen, er for­fat­ter til et af de bety­de­lig­ste dansk­spro­ge­de poli­ti­ske vær­ker i Dan­marks nye­re histo­rie: “Det tre­die Ting” fra 1943. 

Desvær­re har vær­ket siden afslut­nin­gen af Anden Ver­denskrig helt ufortjent og som udtryk for et uhyr­ligt jødisk for­myn­de­ri over for den dan­ske nation været gemt af vej­en for den læsen­de del af befolk­nin­gen.

I vores intro­duk­tion til Det tre­die Ting har vi beret­tet, hvor­dan et cen­tral­bi­bli­o­tek i Danmark for­val­te­de deres udga­ve af Lorenz Chri­sten­sens bog­værk, der fore­lig­ger i 2 bind.

En anden sag er, at ingen af de to bind inde­hol­der et bil­le­de af for­fat­te­ren, så vi sat­te os for at fin­de et vel­lig­nen­de portræt af ham. Det er ende­lig lyk­ke­des med bil­le­det oven­for, men for­lø­bet var ikke uden hin­drin­ger.

Lorenz Chri­sten­sen selv var erklæ­ret natio­nalso­ci­a­list og hav­de sam­ti­dig et ret ene­stå­en­de over­blik over de jødi­ske kapi­ta­li­sters øko­no­mi­ske for­bry­del­ser i Danmark i mel­lem­krig­sår­e­ne. Han var et velud­dan­net og velskri­ven­de men­ne­ske, der skrev med lune, holdt sig til kends­ger­nin­ger og før­te et sobert sprog, til trods for, at emnet er egnet til at frem­kal­de vre­de hos enhver ret­sin­dig per­son.

Alli­ge­vel bli­ver han end­nu i 2014 sam­men med sin side af histo­ri­en i Euro­pa gemt bort i “glem­sels­hul­let” af tidens jødi­ske besæt­te­re, der kon­trol­le­rer medi­er­ne og i ukendt omfang for­val­ter dan­sker­nes histo­rie. Man kan synes om Adolf Hit­ler og hans natio­nalso­ci­a­lis­me eller ikke. Men ingen er beret­ti­get til at under­tryk­ke eller lige­frem bort­skaf­fe nogen del af natio­nens histo­rie, især ikke den del, der udmær­ker sig ved at være sand (der fin­des bog­la­der af jødisk pro­du­ce­ret histo­ri­epor­no­gra­fi, som bur­de sen­des til genind­vin­ding sna­rest muligt).

Forsigtig forespørgsel hos Der Nordschleswiger

Fra 1958 og ind­til sin død i 1965 var Lorenz Chri­sten­sen ansat på Der Nord­s­ch­leswi­ger i Åben­rå, en tysk­spro­get avis for det tyske min­dre­tal i Danmark.

I betragt­ning af den­ne 7-åri­ge ansæt­tel­se måt­te det være rime­ligt at anta­ge, at der end­nu fand­tes et arkiv­fo­to eller blot et “årets redak­tions­bil­le­de”, der inklu­de­re­de Lorenz Chri­sten­sen.
Men nej. Avi­sens redak­tør hen­vi­ste til et nær­lig­gen­de histo­risk forum og en per­son med et jødisk klin­gen­de navn. Ny fore­spørgsel. Nyt afslag. Og man bekla­ger meget!

Et nationalt museum

Så for­søg­te vi os hos et natio­nalt muse­um i Søn­derjyl­land. Efter 5 uger fik vi svar. Jo, der fand­tes et bil­le­de af Lorenz Chri­sten­sen i arki­vet, og vi kun­ne bare hen­te det i en navn­gi­ven bog, hvis for­fat­te­re tid­li­ge­re (meget tid­li­ge­re skul­le det vise sig) hav­de gjort brug af bil­le­det fra muse­et (! …) 

Mær­ke­lig hen­vis­ning, da vi utve­ty­digt hav­de oplyst, at vi var indstil­let på at beta­le en rime­lig pris for en vel­lig­nen­de skarp kopi i god opløs­ning af det ori­gi­na­le bil­le­de. For en ordens skyld lån­te vi bogen (der i øvrigt også skul­le hen­tes i kæl­de­ren) og fandt ud af, at bil­le­det var trykt med så grove raste­re, at det ikke vil­le kun­ne gen­gi­ves digi­talt uden for­styr­ren­de inter­fe­ren­ser. Bil­le­det var det sam­me som oven­for.

Det ori­gi­na­le bil­le­de var tyde­lig­vis et papir­bil­le­de, der var frem­bragt på grund­lag af den foto­tek­ni­ske stan­dard i 40’erne, dvs. på grund­lag af frem­ra­gen­de portrætl­in­ser, vel­mo­du­le­ren­de sølv­bro­mi­de­mulsio­ner og gen­nem­gå­en­de superb mør­ke­kam­mer­tek­nik.

Der­ef­ter insi­ste­re­de vi på at købe vores egen kopi af det ori­gi­na­le bil­le­de, og efter yder­li­ge­re ven­ten modt­og vi et jpeg-bil­le­de, der iføl­ge sæl­ge­ren skul­le være resul­ta­tet af en “efter alle gæl­den­de for­skrif­ter” udført scan­ning. Imid­ler­tid gav kopi­en ind­tryk af, at stør­re par­ti­er af ori­gi­nal­bil­le­dets emulsion var slidt ned til de under­lig­gen­de papir­fi­bre, for dis­se fibre var syn­li­ge som lyse nistre gen­nem emulsio­nen. Der­med var der ikke meget vun­det ved en høj opløs­ning. Trods den rin­ge kva­li­tet, var pri­sen 800 kro­ner!
Belø­bet for­del­te sig med 500 kr i gebyr og 300 kr for kopi­en! Var den­ne sæl­ger en ny udga­ve af Sha­kespears udø­de­li­ge Shy­lo­ck? (ja, et vist slægtskab har vi efter­føl­gen­de kon­sta­te­ret). Vi hav­de været indstil­let på højst 500 kro­ner for et vel­lig­nen­de og brug­bart bil­le­de, men den leve­re­de kopi var man­ge timers arbej­de fra at være brug­bar.

Des­u­den mang­le­de sæl­ge­rens (muse­ets) navn på den med­føl­gen­de fak­tu­ra, og giro­kon­to­en var regi­stre­ret i en pri­vat per­sons navn, så hvem betal­te vi egent­lig til? Efter en afvej­ning af varens vær­di, send­te vi 300 kro­ner til sæl­ger med hen­vis­ning til dens rin­ge kva­li­tet. Det har kostet os adskil­li­ge timers foto­re­stau­re­ring at opnå den tåle­li­ge kva­li­tet, man kan se oven­for.
Natur­lig­vis blev vi mødt med tea­tralsk besvi­gel­se og løf­tet om en rets­sag, hvil­ket vi har besva­ret med en høflig præ­ci­se­ring af vort stand­punkt. Vi får se.

Det er os her­med en stor for­nø­jel­se at kun­ne præ­sen­te­re et ret vel­lig­nen­de og kva­li­tets­mæs­sigt for­svar­ligt bil­le­de af Lorenz Chri­sten­sen, en restau­re­ret del af Dan­marks histo­rie. Da Lorenz Chri­sten­sen ikke hidtil har kun­net fin­des med bil­le­de på Inter­net­tet, og knapt nok ved navn, håber vi, bl.a. med den­ne arti­kel, at kun­ne med­vir­ke til, at han bli­ver bed­re kendt for sine bøger og hold­nin­ger.

Enhver skal være vel­kom­men til at kopi­e­re.