Forklaring: Zionister

Redaktionelt

Zio­ni­ster

Zio­ni­ster­ne er en til tider yder­ligt­gå­en­de mili­tant del­mæng­de af jøder­ne, typisk med direk­te og udelt loy­a­li­tet mod Israel. Grup­pen af zio­ni­ster omfat­ter desvær­re også en medi­e­cer­ti­fi­ce­ret grup­pe af ikke-jødi­ske med­lø­be­re (filo-zio­ni­ster). Desvær­re fin­des der også blandt dan­ske ikke-jøder kol­la­bo­ra­tø­rer, der støt­ter “det udvalg­te folk“s ret til et forjæt­tet land midt i en frem­med stat.

Zio­ni­ster­nes ide­o­lo­gi­ske mål er jøde­dom­mens Zion, en ulti­ma­tiv jødisk ver­dens­re­ge­ring i en super­magt, som repræ­sen­te­rer en sær­lig jødisk løs­ning for den øvri­ge men­ne­ske­hed, en apart­heid­stat, hvor pri­vil­e­gi­er kun er for jøder, en zio­ni­stisk vision af Big Bro­t­her, der skal rege­re ver­dens sla­ve­na­tio­ner fra et for­gyldt Jerus­a­lem. Ja, det lyder sygt, men gul­det er alle­re­de ved at bli­ve sam­let ind.

Zio­nis­men af i dag er for man­ge med­lø­be­re blot en støt­te­er­klæ­ring til Israel, typisk udstedt af per­so­ner, som ikke kun­ne drøm­me om at bosæt­te sig i Mellem­østen. Så ind­til Zion er en rea­li­tet, hvil­ket uni­ver­sel­le reg­ler for men­ne­ske­lig­hed må for­hin­dre, ope­re­rer majo­ri­te­ten af zio­ni­ster­ne ud fra ver­dens hoved­stæ­der og stør­re byer. Her­fra kana­li­se­res bety­de­li­ge vær­di­er til den zio­ni­sti­ske front i Israel, ikke mindst i form af uhyr­li­ge stat­stilskud fra det jøde­kon­trol­le­re­de USA.

At Jerus­a­lem end­nu er delt mel­lem ara­be­re og zio­ni­ster er en for­bi­gå­en­de hin­dring. Den vil bli­ve over­vun­det gen­nem jødisk jura, jødisk til­si­de­sæt­tel­se af kon­ven­tio­ner og ved­hol­den­de “mildt fysisk pres” i græn­se­fla­der­ne. Zio­ni­ster­nes meto­de er “de små skridts poli­tik”. Hvor­dan spi­ser man en ele­fant? lyder gåden, og sva­ret er: Bid for bid!

I Danmark er zio­ni­ster­ne syn­ligt orga­ni­se­ret i Dansk Zio­ni­st­for­bund, hvis hjem­mesi­de for­tæl­ler om for­bun­dets offi­ci­el­le mål, og i ethvert land af betyd­ning fin­des et for­bund af jødi­ske zio­ni­ster og deres ikke-jødi­ske med­lø­be­re, som sam­ar­bej­der inter­na­tio­nalt.

Zio­ni­ster­ne i Danmark ope­re­rer som andre jøder inden for poli­tik, stats­ap­pa­ra­tet, medi­er­ne, ban­kvæ­se­net, justitsvæ­se­net, sund­heds­væ­se­net, uddan­nel­ses­sy­ste­met, kul­tur­li­vet, fag­be­væ­gel­sen, etc. og ikke mindst i “god­heds­in­du­stri­en”, et man­ge­ho­ve­det uhy­re.

Et af zio­ni­ster­nes onli­ne-medi­er i Danmark er Den Kor­te Avis, der med et antal jødi­ske skrib­le­re udgi­ver sig for at tale dan­sker­nes sag, men i essen­sen skri­ver zio­ni­stisk pro­pa­gan­da, bl.a. i form af et kon­stant for­søg på at sæt­te krist­ne op mod mus­li­mer og ved jævn­ligt at repe­te­re løg­nen om jøder­nes Holo­caust.


Zio­nis­me

I 1975 vedt­og FN’s gene­ral­for­sam­ling med Reso­lu­tion 3379 (72 stem­mer for, 35 imod, 32 und­lod at stem­me) at “zio­nis­me er en form for racis­me og race­diskri­mi­ne­ring”, og den inter­na­tio­na­le kvin­de­kon­fe­ren­ce i Mexi­co sam­me år kræ­ve­de fjer­nel­sen af zio­nis­men. Reso­lu­tion 3379: “Inter­na­tio­nalt sam­ar­bej­de og fred kræ­ver opnå­el­sen af natio­nal befri­el­se og uaf­hæn­gig­hed, afskaf­fel­se af kolo­ni­a­lis­me og neoko­lo­ni­a­lis­me, frem­med besæt­tel­se, zio­nis­me, apart­heid og race­diskri­mi­na­tion i alle dens for­mer, såvel som aner­ken­del­se af fol­kesla­ge­nes vær­dig­hed og deres ret til selv­be­stem­mel­se”.

I 1991 gjor­de Israel til­ba­ge­kal­del­se af reso­lu­tion 3379 til en betin­gel­se for at del­ta­ge i Madrid-freds­kon­fe­ren­cen. Under pres fra mario­net­ten præ­si­dent George W. Bush, vedt­og FN reso­lu­tion 46/86. Tek­sten, der til­ba­ge­kald­te reso­lu­tio­nen, var sim­pelt­hen: Reso­lu­tion 46/86, “Gene­ral­for­sam­lin­gen beslut­ter at til­ba­ge­kal­de bestem­mel­sen inde­holdt i sin reso­lu­tion 3379 af 10. novem­ber 1975.” For­sla­get (som må kal­des et dik­tat) blev ved­ta­get med 111 stem­mer for, 25 imod, 13 und­lod at stem­me.

Selv om reso­lu­tio­nen efter pres fra USA* blev truk­ket til­ba­ge i 1991, anses zio­nis­me af man­ge grup­per, ikke mindst i ara­bi­ske lan­de og i Euro­pa, som racis­me, selv blandt vis­se jødi­ske grup­per anser zio­nis­men for racis­me, bl.a. Inter­na­tio­nal Jewish Anti-Zio­nist Net­work (IJAN). Zio­ni­ster­ne og deres støt­ter kal­der antizi­o­ni­ster for anti­se­mi­ti­ske.
Inden for vis­se kred­se af den krist­ne kir­ke (sær­ligt i USA) fin­des des­u­den en form for reli­gi­øst betin­get zio­nis­me. Det jødi­ske folks ret til Palæstina hæv­des på grund­lag af en bibelt­olk­ning; og opret­tel­sen af Israel, og (en del) jøde­rs til­ba­ge­ven­den, opfat­tes som opfyl­del­sen af nog­le af pro­fe­ti­er­ne, der hæv­des at læg­ge op til Mes­si­as’ gen­komst og dom­mens dag.

*) Den­ne magt­de­mon­stra­tion viste for alvor, at FN og USA’s admi­ni­stra­tio­ner er lydi­ge red­ska­ber for jøder­ne, og den bur­de have udløst et rama­skrig i enhver fri­hed­s­el­sken­de nation ver­den over. På trods af et oprin­de­ligt fler­tal for FN’s reso­lu­tion 3379 lyk­ke­des det for Israel, med et eksem­pel på, hvor­dan den zio­ni­sti­ske ver­densan­sku­el­se vil fun­ge­re i prak­sis, at sæt­te sig igen­nem med hjælp fra det “alli­e­re­de” USA, såle­des at FN var nødt til at omstø­de reso­lu­tio­nen.
Det­te var et vink med en vogn­stang til den øvri­ge ver­den om, hvad der bli­ver af natio­nal selv­be­stem­mel­se, hvis vi ikke sæt­ter os til mod­vær­ge. Det­te var et “suc­ces­fuldt” resul­tat af den jødi­ske kon­trol med beslut­nings­pro­ces­ser­ne i De For­e­ne­de Sta­ters øver­ste insti­tu­tio­ner (helt op til præ­si­den­tem­be­det), alle­re­de i 1975. Den­ne kon­trol har siden gre­bet om sig, og i dag, i 2013, er det en vit­tig­hed at tale om et frit Ame­ri­kas For­e­ne­de Sta­ter.

Her­un­der et bil­le­de, der er lånt fra dr. David Dukes bog Jewish Supre­ma­cism, 2007 (udgi­vet på dansk under tit­len Jødisk racis­me). Bil­le­det viser den poli­ti­ske magt­for­de­ling i USA.


Cha­bad i Det Hvi­de Hus, her arran­ge­ret bag George W. Bush. Foto: Jødisk racis­me