Forklaring: Semitter og antisemitisme

Redaktionelt

Semit­ter

Semit­ter er iflg. de gam­mel­te­sta­ment­li­ge myter efter­kom­me­re af Noas æld­ste søn, Sem (1. Mose­bog 5, 32). Beteg­nel­sen semi­tisk er afledt af Sem, der “blev stam­fa­der til man­ge af Jor­dens fol­keslag”. Sem var igen far til Abra­ham. Abra­ham og Sara fik søn­nen Isak, men Abra­ham hav­de i for­vej­en søn­nen Isma­el med trælkvin­den Hagar. “Isak blev stam­fa­der til Isra­els folk, Isma­el til ara­ber­ne”, for­tæl­les det.
I mus­lim­sk tra­di­tion går Isma­el for­ud for Isak pga. sin første­fød­sel.
Isaks søn Jakob fik tolv søn­ner: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Dan, Naf­ta­li, Gad, Aser, Issa­kar, Zebulon, Josef og Benja­min. De hæv­des at være grund­læg­ge­re af Mel­le­mø­stens tolv (jødisk semi­ti­ske) stam­mer.

Anti­se­mi­tis­me

Der er næp­pe afgø­ren­de etnisk for­skel på oprin­de­li­ge myti­ske bebo­e­re af dis­se stam­me­om­rå­der og det nuvæ­ren­de palæsti­nen­si­ske folk, der har levet på ste­det i århund­re­der. Der­med er over­greb, der udfol­des af zio­ni­sti­ske bosæt­te­re over for det besat­te områ­des ret­mæs­si­ge bebo­e­re gen­nem århund­re­der, palæsti­nen­ser­ne, den logi­ske anti­se­mi­tis­me. Jøder­nes til­ste­de­væ­rel­se i områ­det og deres fana­ti­ske påberå­bel­se af “ret­ten til det hel­li­ge land” vil­le sva­re til, at dan­sker­ne besat­te Island og erklæ­re­de, at vi var i vores gode ret, for­di vej­en til Val­hal for­mode­des at gå gen­nem Hekla.

Her et uddrag fra kap. 21, Dis­ra­e­lis advars­ler, i Kon­tro­ver­sen om Zion (1956) af Doug­las Reed:

I løbet af det nit­ten­de århund­re­de (igen iføl­ge dr. Kaste­in) opstod udtryk­ket “anti­se­mi­tis­me”. Da for­føl­gel­se ikke læn­ge­re kun­ne siges at fin­de sted, måt­te der fin­des et nyt ord, som kun­ne inti­mi­de­re ikke-jøder og skræm­me jøder, idet det andet for­mål var vig­ti­ge­re end det før­ste, og “anti­se­mi­tis­me” blev opfun­det. “Abra­ka­da­bra” vil­le have været lige så godt, for udtryk­ket “anti­se­mi­tis­me” er åben­lyst absurd i for­hold til folk, som bevi­se­ligt ikke er semit­ter, og hvis lov befa­ler udryd­del­se af semit­ter (de ara­bi­ske fol­keslag i Palæstina; ethvert udtryk for sym­pa­ti med de semi­ti­ske ara­be­re, som blev udstødt af deres fæd­re­land af de zio­ni­sti­ske ind­træn­ge­re i 1948, er med tiden ble­vet angre­bet som “anti­se­mi­tis­me”).
Vi anbe­fa­ler at fri­gø­re sig fra våben­or­det “anti­se­mit” og i ste­det kal­de sig “jøde­vis” i betyd­nin­gen “klog på jøder”.