Forklaring: Østjøder

Redaktionelt

Østjøderne er efterkommere af khazarer fra området mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav.

I det 9. århundrede e.Kr. konverterede et stort antal khazarer til jødedommen, således at de på deres senere færd gennem Ukraine og Rusland mod Europa udgjorde en talmudiseret millionbefolkning, der blev holdt sammen af stærke etnocentriske kræfter. Omkring år 1500 slog de sig i stort tal ned i og omkring et nyt ideologisk verdenscenter i Polen og kom til at udgøre det fundamentalistiske grundlag for den rabiate jødedoms videre ulykkelige fremmarch i Europa og det øvrige Vesten.

De var allerede på ankomsttidspunktet højst uvelkomne i det øvrige Europa, selv blandt sefardiske jøder. Sefarderne var de sidste rester af mellemøstlige jøder, dog efterhånden uden mange dråber jødisk blod i kroppen. De var i slutningen af 1400-tallet blevet udvist fra Spanien og Portugal efter at have tjent de muslimske maurere. Sefarderne var mere eller mindre europæiserede, og en del assimilerede sig hellere i det øvrige Vesten end påtog sig en ny fundamentalistisk talmudisering.
Mange sefarder blev kryptojøder, typisk iklædt vestlige navne og den kristne tro, mens de forblev tro mod jødedommen. Mange af dem er præster i den danske folkekirke i dag.

Efter jødiske opgørelser udgør østjøderne i dag mindst 80% af den jødiske befolkning i Vesten. Disse mennesker har ikke mange træk fælles med etniske jøder fra Mellemøsten, men ligner mest det de er: grænseasiater fra Kaukasus mere eller mindre blandet med mellemøstlige jøder og europæere. Mange af dem praktiserer den mest rabiate form for jødedom.

Østjødernes tilknytning til Mellemøsten er udelukkende ideologisk, og kun i de yderst begrænsede tilfælde, hvor en jødisk kvinde har ægtet en khazar, kan de hævde at være jøder af blodet. Måske er det derfor, at hovedparten af dem forfægter jødedommens forestillinger om en førsteret til Zion. De er først og sidst gode hjernevaskede soldater for den internationale jødedom, zionister.

Lær at identificere en jøde.