Folkelæreren Gerhard Ittner

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org, The Barnes Review, 21. oktober 2013 (opdateret 9. april 2018).

 

Vi ønsker at for­ny læser­nes kend­skab til Ger­hard Itt­ner med den­ne arti­kel fra 2013. Han er ind­født tysker og et for­bil­le­de i den tyske fri­heds­be­væ­gel­se for natio­nal selv­stæn­dig­hed i kam­pen mod den jødi­ske besæt­tel­ses­magt i Tyskland. I 2018 er han fri efter afso­ning af fængsels­straf i Holo­caust Land for tan­ke­kri­mi­na­li­tet, og han er aktiv som aldrig før. Ger­hard Itt­ner er en af det hvi­de Euro­pas san­de fri­heds­kæm­pe­re.

Fri­heds­kæm­per og fol­ke­læ­rer Ger­hard Itt­ner. Foto: Inter­net­tet

I sep­tem­ber 2012 blev Ger­hard Itt­ner udle­ve­ret fra Portu­gal til Tyskland, hvor han påbe­gyn­de 33 måne­ders afso­ning (idømt in absen­tia) for “bag­va­skel­se”, “race­had” og andre for­se­el­ser begå­et i Tyskland – essen­ti­elt hold­nings­for­bry­del­ser i spørgs­mål om jøder­nes påstå­e­de Holo­caust i løbet af Anden Ver­denskrig.
Vi har over­sat føl­gen­de inter­view, der er opta­get af Hen­rik Holap­pa fra Finland til en arti­kel i The Bar­nes Review’s maga­sin. Sam­ta­len er fra kort før Itt­ner blev sat bag lås og slå. Den omfat­ter inter­es­san­te detal­jer fra Itt­ners kamp mod det inter­na­tio­na­le hold­nings­po­li­ti, der som aldrig før præ­ger de rege­ren­de auto­ri­te­ter i Tyskland.
 
TBR: Hr. Ger­hard Itt­ner. Vil du kort intro­du­ce­re dig for vores læse­re?
 
ITTNER: Jeg er fra 1958, født i den lil­le by Zirn­dorf i nær­he­den af Nür­n­berg. Zirn­dorf var sce­nen for et af de stør­ste slag under Tre­di­ve­år­skri­gen. Det var “Sla­get om Den gam­le fæst­ning”. Det stod den 3. sep­tem­ber 1632, præ­cis 307 år før eng­læn­der­ne og fransk-mæn­de­ne erklæ­re­de Tyskland krig og star­te­de Anden Ver­denskrig. Den gam­le fæst­ning, der alle­re­de lå i rui­ner i 1632, står til­ba­ge som en lil­le borg på et høj­de­d­rag oven­for Zirn­dorf.
 
Albre­cht von Wal­lenste­in [1] hav­de sit hoved­kvar­ter der. Den sven­ske kon­ge, Gustav II Adolf [2] og hans trop­per slog lejr cir­ka 3 km der­fra på slet­ter­ne ved flo­den Red­niz. Sla­get mel­lem dis­se to her­ske­re hav­de ingen vin­der, men én stor taber: Zirn­dorf. Som det ske­te for man­ge andre små tyske byer under den­ne nådes­lø­se reli­gions­krig, lå Zirn­dorf udbrændt og udplyn­dret til­ba­ge, da hære­ne drog bort.
Som børn lege­de vi i skyt­te­gra­ve­ne fra Tre­di­ve­år­skri­gen. De lig­ger sta­dig omkring Den gam­le borg og er over­gro­et med skov. Den­gang tænk­te vi ikke over det, men nu vir­ker det lidt spe­ci­elt at have leget røve­re og sol­da­ter i de vir­ke­li­ge skyt­te­gra­ve fra Tre­di­ve­år­skri­gen.
 
I 1958, da jeg kom til ver­den, var man­ge af de mænd, der i lig­hed med Adolf Hit­ler hav­de kæm­pet i Før­ste Ver­denskrig, end­nu i live. Der var natur­lig­vis også over­le­ven­de fra Anden Ver­denskrig. Den berøm­te jager­pi­lot Erich Hart­mann [3] var den­gang en yngre mand på 36. 
En erin­dring fra min barn­dom, der har hæf­tet sig dybt, skyl­des de depri­me­ren­de sort-hvi­de sør­ge­ram­mer, der hang i næsten enhver byg­ning og bolig i Tyskland. De inde­holdt bil­le­der af sol­da­ter, de fle­ste af dem alt for unge – søn­ner og ægte­mænd, der var fal­det i kri­gen. I det lil­le køk­ken hos min favo­rit­tan­te, Gre­tel, hang der på væg­gen et sådant bil­le­de af hen­des ene­ste søn, Karl, der var fal­det i sla­get mod rus­ser­ne i Kare­li­en, hvor han kæm­pe­de sam­men med vores fin­ske alli­e­re­de.
 
Trods Tre­di­ve­år­skri­gens øde­læg­gel­ser udvik­le­de Zirn­dorf sig gen­nem det 19. og 20. århund­re­de til en frem­gangs­rig lil­le by præ­get af stor fore­tagsom­hed og man­ge indu­stri­el­le virk­som­he­der, hvoraf en del frem­stil­le­de for­skel­ligt lege­tøj. Nog­le af pro­duk­ter­ne blev berøm­te, som for eksem­pel Play­Mo­bil. Jeg blev født ind i den­ne atmos­fæ­re af indu­stri og vir­ke­lyst som søn af for­æl­dre fra arbej­der­klas­sen. Ingen i min fami­lie hav­de gået på en vide­re­gå­en­de sko­le. Min far og far­far var hånd­vær­ke­re, mest tøm­re­re og sned­ke­re. Som 15-årig begynd­te jeg at arbej­de inden for gra­fisk design, og jeg fik sven­de­brev som 18-årig. Da jeg var 20, beslut­te­de jeg at gå på uni­ver­si­te­tet. Jeg læste zoo­lo­gi, indo­lo­gi [4], sanskrit og arkæ­o­lo­gi i de år.
 
TBR: Du bli­ver i øje­blik­ket holdt i vare­tægt i Portu­gal efter at have været efter­søgt for “tan­ke­for­bry­del­ser” i Tyskland. Kan du for­kla­re det nær­me­re?
 
ITTNER: Den 11. april 2012 blev jeg anholdt i byen Mon­te­mor-o-Novo, der lig­ger i regio­nen Alen­tejo i Portu­gal. Det var på basis af en EU-anhol­del­ses­be­slut­ning udstedt af Der Föde­ra­ler Staat (For­bunds­re­pu­blik­ken). Anhol­del­ses­grund­la­get hen­vi­ser til “tan­ke­for­bry­del­ser” og “ytrings­for­bry­del­ser”. Det­te anhol­del­ses­grund­lag kan opfat­tes som en til­si­de­sæt­tel­se af men­ne­ske­ret­tig­he­der­nes bestem­mel­ser om ret­ten til at tæn­ke og tale frit og repræ­sen­te­rer der­for i sig selv et lov­brud.
 
Der er en mulig­hed for at appel­le­re beslut­nin­gen efter portu­gi­sisk lov, og bli­ver det nød­ven­digt, må jeg gå vide­re til de over­ord­ne­de euro­pæ­i­ske ret­sin­stan­ser, måske i yder­ste kon­se­kvens til Men­ne­ske­rets­dom­sto­len under FN. Jeg har ven­tet i eksil i syv år på den mulig­hed.
 
TBR: Lyk­ke­des det dig at und­vi­ge “loven” i syv år. De fle­ste flygt­nin­ge kla­rer et år eller seks måne­der, ofte min­dre. Hvor­dan har det føl­tes at være på flugt?
 
ITTNER: De vil­le ikke have kun­net fan­ge mig i løbet af hund­re­de år. Jeg lod mig anhol­de for at få under­søgt mulig­he­der­ne ved de euro­pæ­i­ske og inter­na­tio­na­le ret­sin­stan­ser. Inden for græn­ser­ne af Tyskland har vores kam­me­ra­ter ikke en chan­ce i ret­ten. Der er ingen ret­fær­dig­hed i For­bundstys­kland i sager om frie ytrin­ger. Ret­fær­dig­hed er erstat­tet af kor­rup­tion og sær­reg­ler udstedt af den zio­ni­stok­ku­pe­re­de rege­ring [5].
 
I 2005, da jeg end­nu var i eksil, var tiden ikke moden til at gøre det, jeg for­sø­ger nu. Der ind­traf des­u­den det i juni 2011, at jeg blev over­ra­sket af et vold­somt tor­den­vejr og ramt af et lyn. Det føl­tes som at bli­ve flå­et i tusin­de styk­ker. Det er et mira­kel, at jeg over­le­ve­de uden mén, og jeg valg­te at for­stå det som et tegn på, at jeg skul­le gen­op­ta­ge mit poli­ti­ske arbej­de. 
Jeg begynd­te at skri­ve artik­ler under nom de plu­me [pseu­do­nym] vel viden­de, at før eller siden vil­le jeg bli­ve opda­get og være nødt til at bekæm­pe de tyran­ni­ske love i Tyskland. Kam­pen for ytrings­fri­hed kan ikke udkæm­pes inden for græn­ser­ne af det tyske dik­ta­tur; det skal gøres ude­fra.
Jeg glem­te næsten at næv­ne, at jeg alli­ge­vel var tæt på at bli­ve fan­get i Oulu i Finland af det fin­ske spe­ci­al­po­li­ti (SUPO), men det lyk­ke­des mig at flyg­te under stor dra­ma­tik, men det er en anden histo­rie.
 
TBR: Du ken­der til NSU [Natio­nalsozi­a­li­sti­s­cher Unter­grund, Natio­nalso­ci­a­li­stisk Under­grund] [6], en “ter­r­or­or­ga­ni­sa­tion”, der ope­re­rer i Tyskland. Man­ge er af den opfat­tel­se, at NSU ikke er det, den giver sig ud for, at den i vir­ke­lig­he­den kan være fabri­ke­ret af rege­rin­gen.
 
ITTNER: Man skal være naiv for ikke at opfat­te NSU som et blufnum­mer [sty­ret oppo­si­tion]. Det er et falsk­ne­ri, som rege­rin­gen står bag, en paral­lel til 9–11. For­må­let med angre­bet den 11. sep­tem­ber 2001 i USA var dels at etab­le­re et grund­lag for at ind­le­de kri­gen i Afg­ha­ni­stan dels at fra­ta­ge det ame­ri­kan­ske folk dets civi­le ret­tig­he­der – Man er i gang med at gøre De for­e­ne­de sta­ter til en Orwell’sk stat, bestå­en­de af vasal­ler, der skal tje­ne et nyfeu­dalt sty­re. For­må­let med “NSU” er det sam­me: at begræn­se bor­ger­nes civi­le ret­tig­he­der. Især fra­ta­ger man men­ne­sker ordet, der har noget at sige og som ønsker at opret­hol­de de natio­na­le ret­tig­he­der for deres land og dets folk.
 
Den fal­ske “ter­r­ortrus­sel fra NSU” bru­ges til at stemp­le natio­na­li­ster­ne som “høj­re­ek­stre­mi­ster” og “nyna­zi­ster”, så man kan fjer­ne deres ret­tig­he­der. Efter nye anti­ter­r­or­love kan man i For­bunds­re­pu­blik­ken anhol­des på den blot­te mistan­ke for “natio­na­lis­me”. Natio­na­li­sti­ske sym­pa­ti­er kan være til­stræk­ke­lig grund til, at ens lej­lig­hed ransa­ges af poli­ti­et. Under en sådan ransag­ning fjer­ner poli­ti­et effek­ter efter skøn, CD’er, DVD’er og bøger. Du behø­ver ikke at have udtrykt en “tan­ke­for­bry­del­se” for at bli­ve sat i fængsel, mistan­ken er nok. Jeg over­dri­ver ikke: fæd­re­land­skær­lig­hed er nu en for­bry­del­se i Tyskland. Det er præ­cis som under hek­sej­ag­ter­ne århund­re­der til­ba­ge. Det regi­me, der har besat Tyskland siden Anden Ver­denskrig, afle­der opmærk­som­he­den fra sin egen gal­skab ved at fabri­ke­re illu­sio­ner, så for­bunds­re­ge­rin­gen lang­somt for­vand­les til et dik­ta­to­risk bol­sje­vikisk sty­re.
 
TBR: Jeg har hørt, at du har for­bin­del­se med “ter­r­or­grup­pen” NSU. Jeg fin­der nu selv påstan­den absurd. Men kan du for­tæl­le nær­me­re om, hvad dine poli­ti­ske akti­vi­te­ter gik ud på, inden du blev dømt?
 
ITTNER: Dis­se løg­ne­re gør alt hvad de kan for at knyt­te mig til NSU. Inden de fandt på even­ty­ret om “hjem­lig ter­r­o­ris­me”* i Tyskland, kend­te jeg intet til nav­ne­ne på de NSU-med­lem­mer, som jeg angi­ve­ligt skul­le have gjort fæl­les sag med. Bla­det Der Spie­gel skrev, at jeg fra begyn­del­sen af 1990’erne hav­de været invol­ve­ret i nyna­zi­sti­ske akti­vi­te­ter i Thürin­gen. Hvor har de den slags histo­ri­er fra? Det har intet med ærlig jour­na­li­stik at gøre. Det er grund­løs bag­va­skel­se.
 
I begyn­del­sen af 1990’erne var jeg ikke inter­es­se­ret i poli­tik. Det var helt andre inter­es­ser, der optog mig på det tids­punkt, og de var langt fra poli­ti­ske. Jeg hav­de læst på uni­ver­si­te­tet, og jeg hav­de min egen kunst­ud­stil­ling op gen­nem 90’erne. Før­ste gang jeg kom til Thürin­gen for at hol­de en poli­tisk tale var i juli 2001. Fra 2002 begynd­te jeg mere regel­mæs­sigt at hol­de taler om poli­ti­ske begi­ven­he­der. Dis­se taler blev holdt, efter at “ter­r­o­ri­ster­ne”, som jeg var ble­vet asso­ci­e­ret med, var spor­løst for­s­vun­det – men­ne­sker, som jeg aldrig hav­de kendt.
 
Jeg har nok været den mest over­vå­ge­de “nazist” på det tids­punkt og kun­ne ikke fore­ta­ge mig det mind­ste uden at bli­ve kon­trol­le­ret. Hver ene­ste tele­fo­nopkald, alle mails, hver ene­ste brev, jeg modt­og eller send­te, blev under­søgt. Der­for ved myn­dig­he­der­ne udmær­ket, at jeg aldrig har haft kon­takt med de påstå­e­de ter­r­o­ri­ster. Som jeg tid­li­ge­re har sagt: NSU er en kulis­se, opfun­det af syste­met selv i 2011. Det fore­stil­ler en ter­r­o­rist­grup­pe­ring, som jeg og andre kan “sam­men­kæ­des” med. For­må­let er at svær­te dis­si­den­ter af syste­met, så de sene­re kan døm­mes for ter­r­o­ris­me.
 
Det nævn­te anhol­del­ses­grund­lag taler ude­luk­ken­de om tan­ke- og ytrings­for­bry­del­ser, intet andet. Og vig­tigst, min poli­ti­ske kamp har kun været ikke-vol­de­lig. Jeg har udtrykt mine hold­nin­ger og syns­punk­ter om histo­rie og poli­tik i artik­ler og taler, dvs. ver­balt. Jeg er ikke ter­r­o­rist.
 
TBR: Vores oppo­nen­ter fryg­ter at den san­de infor­ma­tion skal vin­de til­hø­re­re. Du besid­der den infor­ma­tion. Hvad vil du sige til vores mod­stan­de­re og til offent­lig­he­den, som kan over­be­vi­se om, at den nuvæ­ren­de tyske rege­ring har ind­ført en kri­mi­nel ret­stil­stand?
 
ITTNER: Godt – man kan stil­le spørgs­må­let: Vil der sta­dig fin­des en for­bunds­re­pu­blik om nog­le få år – og i så fald, vil den være struk­tu­re­ret som nu? Måske vil den fort­sæt­te. Jeg er usik­ker på det punkt. 
Rets­hand­lin­ger­ne i min sag er alle­re­de over­stå­et, og jeg er idømt 33 måne­ders fængsel til afso­ning i Nür­n­berg, og i til­gift 8 måne­ders fængsel i Gotha [by i Thürin­gen] – det hele for at “benæg­te Holo­caust”. Anhol­del­ses­grund­la­get taler om “kri­mi­nel­le ytrin­ger”, og da hele sagen i sig selv er en kræn­kel­se af min ret til at ytre mig frit, vil vi appel­le­re til de euro­pæ­i­ske ret­sin­stan­ser.
 
Mens vi gør det, vil vi frem­læg­ge bevi­ser for en anden af for­bunds­re­pu­blik­kens for­bry­del­ser. Den 20. juli 2002 i Gotha (det var ved en anden lej­lig­hed end den, jeg blev idømt otte måne­ders fængsel for), rev poli­ti­et mig uden noget lov­ligt grund­lag væk fra mikro­fo­nen og ned fra sce­nen. Jeg hav­de intet “ille­galt” ytret end­nu. Del­sta­tens ankla­ger udtal­te sene­re, at jeg ikke hav­de udtalt mig ulov­ligt. Men selv om jeg hav­de sagt noget såkaldt ulov­ligt, hav­de poli­ti­et ingen ret til at behand­le mig brutalt. De kun­ne have begræn­set sig til at ind­gi­ve en rap­port. I ste­det anholdt de mig, lag­de mig i hånd­jern og før­te mig såle­des læn­ket bort fra mit publi­kum.
Den­ne ulov­li­ge anhol­del­se og fri­heds­be­rø­vel­se er en over­træ­del­se af Arti­kel 5 i den euro­pæ­i­ske kon­ven­tion om men­ne­ske­ret­tig­he­der, som giver mig ret til kom­pen­sa­tion.
 
Efter anhol­del­sen blev jeg brutalt slå­et og mis­hand­let, hvil­ket med­før­te fle­re alvor­li­ge ska­der på min rygsøj­le. Men de var ikke fær­di­ge. Efter tær­ske­ne benyt­te­de de den sam­me kvæl­ning­s­tor­tur, som man udsæt­ter fan­ger­ne for i Guan­ta­na­mo-lej­ren på Cuba.
Under den­ne tor­tur, blev der tryk­ket med stor kraft mod mit stru­be­ho­ved, så der opstod ska­der. Selv om den sær­de­les volds­præ­ge­de anhol­del­se er doku­men­te­ret på video, og der er man­ge vid­ner i poli­tirap­por­ten, og til trods for, at omfan­get af ska­der­ne er atteste­ret fra det behand­len­de hospi­tal, blev min kla­ge­sag afvist af for­bunds­dom­sto­len.
 
Vi vil gen­rej­se den for de euro­pæ­i­ske ret­sin­stan­ser. Vi har alle nød­ven­di­ge bevi­ser i form af rap­por­ter og video­er til at kun­ne brin­ge sagen op. For­bunds­dom­sto­len vil rets­for­føl­ge mig for mine udta­lel­ser, men det er os, der kan bevi­se, at det er dem, der har over­t­rå­dt mine bor­ger­li­ge ret­tig­he­der. Jeg håber, at det vil påvir­ke for­bunds­dom­sto­lens omdøm­me i de euro­pæ­i­ske ret­sin­stan­ser.
 
Jeg ser frem til, at det­te inter­view offent­lig­gø­res på fle­re sprog. Det vil gav­ne vores fæl­les sag, hvis læser­ne i for­skel­li­ge lan­de hen­ven­der sig til den der­væ­ren­de tyske ambas­sa­de og til orga­ni­sa­tio­ner for men­ne­ske­ret­tig­he­der og pro­teste­rer over kræn­kel­ser­ne af ytrings­fri­he­den i dagens Tyskland, et land som for­modes at være frit og demo­kra­tisk.
 
Mine ret­tig­he­der som men­ne­ske er ble­vet kræn­ket, og hvis Liu Xia­o­bo i Kina kan til­de­les en Nobels fredspris, må jeg og Horst Mah­ler** også have en. Sager­ne mod Liu Xia­o­bo, mod Horst Mah­ler og Ger­hard Itt­ner (og mod 8.000–10.000 andre men­ne­sker hvert år) i For­bunds­re­pu­blik­ken Tyskland er af sam­me natur; vi for­føl­ges ale­ne på grund af vores udta­lel­ser.
 
Det regi­me, der okku­pe­rer Tyskland i dag, må brin­ges til ophør, for dets poli­ti­ske magt er en trus­sel mod fri­he­den for alle Euro­pas folk. 
 

Noter

* “Ter­r­or­ga­te” var den gen­nem­gå­en­de over­skrift i sep­tem­ber 2013 i USA. Sagen hand­ler om, at rege­rin­gen skul­le have plan­lagt fin­ge­re­de inden­land­ske ter­r­or­hand­lin­ger, der “desvær­re” blev afslø­ret i uti­de, hvor­ef­ter man i al hast slet­te­de spo­re­de (læs: myr­de­de de 3 pro­fes­sio­nel­le teams, der skul­le have udført ter­r­oren). For­må­let skul­le have været at frem­kal­de en situ­a­tion i USA, så der kun­ne ind­fø­res mili­tær und­ta­gel­ses­til­stand, hvorun­der “præ­si­den­ten” (og hans råd­gi­ve­re) vil­le få dik­ta­to­ri­ske befø­jel­ser. Efter “11. sep­tem­ber”, som efter alt at døm­me blev plan­lagt at Mos­sad og CIA, er alt muligt. Efter­hån­den er magtjø­de­r­nes fore­truk­ne modus kendt, og det i sig selv er med til at spre­de frygt og para­noia i USA.
** Horst Mah­ler (f. 1936) er tid­li­ge­re tysk advo­kat … Han er fle­re gan­ge ble­vet dømt for “Volks­verhetzung” (ophid­sel­se af offent­lig­he­den) samt Holo­caust-benæg­tel­se og afso­ner i øje­blik­ket en dom på 12 års fængsel.
Kil­de: Engelsk Wikipe­dia
1 Gene­ral Albre­cht von Wal­lenste­in drev den sven­ske hær ud af Bay­ern og Fran­ken, men blev til sidst slå­et i 1632. I til­tro til sine gene­ra­lers støt­te, ind­led­te han en revol­te mod kej­se­ren, men blev hen­ret­tet i 1634. 
2 Gustav II Adolf (Gusta­vus Adolp­hus) før­te Sverige til over­her­re­døm­me under Tre­di­ve­år­skri­gen og bidrog til at afba­lan­ce­re de poli­ti­ske og reli­gi­øse kræf­ter i Euro­pa og etab­le­re­de et svensk impe­ri­um af bety­de­lig styr­ke. Han er ble­vet kaldt den moder­ne krigs­fø­rel­ses fader. 
3 Erich Hart­mann: Ger­man Figh­ter Ace (bog i smuk hård ind­bin­ding, 296 sider, er til rådig­hed fra TBR
4 Indo­lo­gi er stu­di­et af indisk histo­rie, lit­te­ra­tur, filo­so­fi og kul­tur.
5 ZOG er akro­nym for Zio­nist Occu­pa­tion Gover­n­ment.
6 Natio­nalsozi­a­li­sti­s­cher Unter­grund (NSU), der blev “opda­get” af tysk poli­ti i 2011, er ble­vet beskyldt for bank­rø­ve­ri­er og mord på ind­van­dre­re og tyske poli­ti­folk til­ba­ge til 2000. Itt­ner mener, at hele “orga­ni­sa­tio­nen” er den tyske rege­rings kre­a­ti­ve fabri­ka­tion. 
 

Om forfatteren

Hen­rik Holap­pa (f. 1985) er finsk for­fat­ter og grund­læg­ger og leder af Suo­men Vastarin­ta­li­i­ke (Finsk Mod­stands­be­væ­gel­se), der er dedi­ke­ret beskyt­tel­sen af Finsk kul­tur. Kon­takt Holap­pa på heholappa(at)hotmail.com eller via hans hjem­mesi­de, patrioot​ti​.com.