EU-eliten* overtrumfer nationale ønsker om selvbestemmelse

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org praes. Den Korte Avis, 17. februar 2014.

 

Schweiz er ikke med­lem af EU, men til­lod fri bevæ­ge­lig­hed ind­til for nylig. I Schweiz kan 100.000 bor­ge­re med deres under­skrift kræ­ve et poli­tisk spørgs­mål afgjort ved en natio­nal fol­ke­af­stem­ning. Reg­len med­før­te her i febru­ar, at befolk­nin­gen i Schweiz sag­de nej til den eksi­ste­ren­de afta­le med EU om fri bevæ­ge­lig­hed over græn­ser­ne. Den mulig­hed har lan­de som Danmark ikke. Trods vores for­be­hold, er det EU-eli­tens brød­re og søstre på Chri­sti­ans­borg der bestem­mer, hvor­når Grund­loven skal tol­kes for eller imod en fol­ke­af­stem­ning. Når dan­sker­ne ende­lig bevil­ges en fol­ke­af­stem­ning, er den typisk ind­hyl­let i en mas­siv medi­e­kampag­ne til for­del for EU. Som med­lem­mer af det­te system har dan­sker­ne meget rin­ge mulig­hed for at ori­en­te­re sig alsi­digt og meget lidt kon­trol med, hvil­ket “ugræs, der fyger over heg­net”.
Det er ikke blot mus­li­mer, der har uhin­dret adgang. Det er også jødi­ske fami­li­er, der under påskud af at være noget andet, flyg­ter fra de tid­li­ge­re sov­jet­sta­ter, hvor de bli­ver mere og mere uøn­ske­de. Ingen af dis­se kate­go­ri­er kan for­li­ges med nor­disk kul­tur. De hober sig sam­men i ghet­to­er og ven­ter på, at kali­fa­tet eller rab­bi­na­tet gen­nem­fø­rer et system­skif­te. I øje­blik­ket arbej­der jøder og mus­li­mer sam­men ud fra devi­sen: min fjen­des fjen­de er min ven. Siden føl­ger en jødisk domi­ne­ret omkal­fa­tring af Nor­den, hvor­ef­ter mus­li­mer og dan­ske­re bli­ver anden­rangs­bor­ge­re i Danmark med sam­me sta­tus som palæsti­nen­ser­ne i for­hold til jøder­ne i Israel og Palæstina.
Inden det kom­mer der­til, er det livsvig­tigt for dan­sker­ne, at vi som det før­ste stem­mer os ud af EU, koste hvad det vil i miste­de subsi­di­er. Det er vores fri­hed, vi sæl­ger ud af ved at mod­ta­ge pen­ge til fx et kun­stigt oppum­pet land­brug. Vi må gøre op med det­te system for igen at bli­ve her­rer i eget hus. Chri­sti­ans­borgs EU-ven­li­ge poli­ti­ke­re har mistet ethvert for­nuf­tigt argu­ment for EU. Det kan kun være udsig­ten til en fed stil­ling i Bruxel­les som beløn­ning for tro tje­ne­ste, der dri­ver dem. Snart ind­ta­ger end­nu en afgå­et stats­mi­ni­ster sin kom­mis­sær­plads i EU, side om side med andre udtjen­te kran­se­kage­fi­gu­rer fra Danmark.
 Hvor­når ser vi mon igen en dansk rege­ring på Chri­sti­ans­borg?

[Redak­tio­nel kom­men­tar:


Det jødisk rege­re­de EU gør Euro­pas natio­ner afhæn­gi­ge af til­skud. Gen­nem afhæn­gig­he­den mister vi vores selv­be­stem­mel­se. Foto: Inter­net­tet]

 

Den Korte Avis, leder, 17. februar 2014

Chok: Schweizernes oprør mod indvandringspolitikken breder sig til andre lande

Den 9. febru­ar gav en fol­ke­af­stem­ning i Schweiz et kne­bent fler­tal for at begræn­se mas­se­ind­van­drin­gen. Resul­ta­tet har givet anled­ning til for­døm­mel­ser fra EU. [Se også Per Ullidtz’ arti­kel fra i dag.]

Schweizer­nes ja til at begræn­se mas­se­ind­van­drin­gen er nem­lig et nej til EU’s grund­prin­cip om den fri bevæ­ge­lig­hed. For 15 år siden til­slut­te­de Schweiz sig det­te prin­cip i en afta­le med EU. Men i den ændring af den schweizi­ske for­fat­ning, som blev ved­ta­get ved fol­ke­af­stem­nin­gen, står der:

Schweiz kon­trol­le­rer udlæn­din­ges ind­van­dring selv­stæn­digt.”

Meningsmålinger

Det ska­ber panik i EU. Den­ne panik skyl­des ikke bare, at fol­ke­af­stem­nin­gens resul­tat kan bela­ste for­hol­det mel­lem EU og Schweiz. Der er en dybe­re­lig­gen­de årsag til, at afstem­nin­gen sen­der rystel­ser gen­nem EU:

Man er ban­ge for, at schweizer­nes oprør mod omfat­ten­de fri bevæ­ge­lig­hed og mas­se­ind­van­dring skal bre­de sig til lan­de inden for EU.

At døm­me efter helt nye, opsigtsvæk­ken­de menings­må­lin­ger i sto­re EU-lan­de er den­ne frygt sær­de­les vel­be­grun­det.

Stort flertal ville gøre det samme som i Schweiz

Det er Schweiz’ stør­ste beta­lings­a­vis, Bli­ck, der står bag målin­ger­ne, som er fore­ta­get af mar­keds­a­na­ly­se­fir­ma­et Iso­pu­blic.

Man spurg­te bor­ge­re i Tyskland, Frankrig og Stor­bri­tan­ni­en, om de vil­le stem­me for eller imod et for­slag som det, der blev ved­ta­get i Schweiz.

I Tyskland sag­de 61,8 pro­cent, at de vil­le stem­me ja eller hæl­de­de mod at gøre det, i Frankrig var det 69,7 pro­cent og i Stor­bri­tan­ni­en 77,5 pro­cent! Alt­så klart stør­re fler­tal end det, man så i Schweiz.

Man spurg­te også folk, om de var ube­tin­ge­de for­ta­le­re for den fri bevæ­ge­lig­hed. I Tyskland sag­de under en tred­je­del af væl­ger­ne ja, i Frankrig var det en fem­te­del, og i Stor­bri­tan­ni­en kun­ne den fri bevæ­ge­lig­hed kun møn­stre ube­tin­get støt­te fra 15 pro­cent.

Folkeafstemninger

Schweizer­nes brug af en fol­ke­af­stem­ning vin­der også gehør blandt væl­ger­ne i de tre lan­de. Hver anden bri­te, tre ud af fire fransk­mænd og fire ud af fem tyske­re ønsker “at der i frem­ti­den lige­le­des gen­nem­fø­res fol­ke­af­stem­nin­ger i EU om vig­ti­ge spørgs­mål”.

Det ønske skal de dog ikke reg­ne med at få opfyldt. Lysten til fol­ke­af­stem­nin­ger er ble­vet meget rin­ge blandt de poli­ti­ske lede­re i EU, siden hol­læn­de­re og fransk­mænd stem­te nej til den såkald­te for­fat­nings­trak­tat.

Og en fol­ke­af­stem­ning om net­op ind­van­drings­po­li­tik­ken står for den poli­ti­ske eli­te som ræds­ler­nes ræd­sel. Der er da næp­pe hel­ler noget poli­tisk emne, hvor gabet mel­lem eli­te og befolk­ning er så stort som det­te.

Ideologiske luftkasteller

Men den poli­ti­ske eli­te nøjes ikke med at afvi­se fol­ke­af­stem­nin­ger. De beslut­nin­ger, den træf­fer ved­rø­ren­de ind­van­dring, er gene­relt præ­get af ide­o­lo­gi­ske luft­ka­stel­ler, der er udtryk for en skræm­men­de lige­gyl­dig­hed over for den vir­ke­lig­hed, som befolk­nin­ger­ne ople­ver.

Det schweizi­ske ja var en fol­ke­lig modre­ak­tion mod det­te. Det sam­me er de omtal­te menings­må­lin­ger i andre lan­de.

Dis­se reak­tio­ner har to lag.

Fri bevægelighed i EU

Det ene lag dre­jer sig om den fri bevæ­ge­lig­hed inden for EU. Den har bety­det en vold­som ind­van­dring til Schweiz, som har skabt et kraf­tigt pres på arbejds­mar­ked, tra­fik­sy­stem, bolig­sy­stem, uddan­nel­ses­sy­stem og soci­al­sy­stem i lan­det.

I en ræk­ke EU-lan­de, her­un­der Danmark, er der også fol­ke­li­ge reak­tio­ner mod, at den fri bevæ­ge­lig­hed er mere fri end godt er – for eksem­pel for kri­mi­nel­le og folk, der vil udnyt­te vel­færds­go­der­ne.

Sam­ti­dig er der util­freds­hed med, at reg­ler­ne for fri bevæ­ge­lig­hed kan udnyt­tes til at under­lø­be den natio­na­le kon­trol med ind­van­drin­gen fra ikke-vest­li­ge lan­de.

Indvandring fra især muslimske lande

Her lig­ger det andet lag i de fol­ke­li­ge reak­tio­ner:

Resul­ta­tet af den schweizi­ske fol­ke­af­stem­ning var klart påvir­ket af væl­ger­nes mod­stand mod den ret mas­si­ve ind­van­dring fra især mus­lim­ske lan­de.

Sam­me møn­ster fin­des i en stri­be EU-lan­de. Sådan går det, når poli­ti­ker­ne pres­ser en hoved­løs ind­van­drings­po­li­tik ned over hove­d­et på deres befolk­nin­ger. En poli­tik, som over­ho­ve­det ikke kan begrun­des i mod­ta­ger­lan­de­nes behov eller i befolk­nin­ger­nes ønsker.

Det er ikke eli­tens egne med­lem­mer, der mær­ker kon­se­kven­ser­ne. De skyn­der sig som bekendt at flyt­te, når de får ikke-vest­li­ge ind­van­dre­re for tæt ind på livet.

Protest og panik

Det­te møn­ster ska­ber sta­dig kraf­ti­ge­re fol­ke­li­ge pro­te­ster. Fol­ke­af­stem­nin­gen i Schweiz viser det. Menings­må­lin­ger­ne i Tyskland, Frankrig og Stor­bri­tan­ni­en viser det.

Sidst, men ikke mindst slår det igen­nem i den vold­somt øge­de til­slut­ning til euro­pæ­i­ske par­ti­er, som rider på pro­test­stem­nin­gen: Front Natio­nal i Frankrig, UKIP i Stor­bri­tan­ni­en, Fri­heds­par­ti­et i Holland og andre.

Den­ne ten­dens ser ud til at bra­ge igen­nem ved det kom­men­de valg til Euro­pa-Par­la­men­tet.

Det vil end­nu engang ska­be panik i eli­ten. Men løs­nin­ger skal man ikke reg­ne med.

Redaktionel note

*) Her i O-D-I-N ønsker vi at for­tæl­le sand­he­den. Det gør os med sik­ker­hed poli­tisk ukor­rek­te. Vi ekser­ce­rer ytrings­fri­he­den, som den altid skal være — ube­græn­set. Hvis den tages fra os, gør vi oprør.

Vi lader os ikke påvir­ke af tabu­er og ryg­marvs­re­flek­ser, der udpe­ger os som anti­se­mi­ti­ske. En anti­se­mit er på nuvæ­ren­de tids­punkt en per­son, der ikke læn­ge­re vil tages ved næsen og som besid­der det nød­ven­di­ge vid og over­blik til at frem­fø­re nød­ven­dig kri­tik af jøder­nes besæt­tel­se af Danmark. Det er en fri­heds­kamp, der ulti­ma­tivt vil genop­ret­te dan­sker­nes selv­be­stem­mel­se.

Vi gør en dyd af at være tyde­li­ge og udtryk­ke os, så dan­sker­ne for­hå­bent­lig, inden der går for lang tid, kom­mer til at for­stå, hvad vi mener, og kom­mer til at for­stå, hvad der er nød­ven­digt for at red­de den nor­di­ske kul­tur fra dens nuvæ­ren­de kurs mod afgrun­den.

For at præ­ci­se­re, hvem der er under­for­stå­et med beteg­nel­sen “eli­te”, gen­ta­ger vi lige, så det ikke bur­de kun­ne mis­for­stås: “eli­te” = jøder i magt­ful­de posi­tio­ner. Vi ram­mer ikke ved siden af med den lig­ning; for den ero­brings­po­li­tik, der udfol­des for øjne­ne af os, og som vi hele tiden kri­ti­se­rer, efter­le­ver til punkt og prik­ke jøder­nes over­ord­ne­de agen­da for magt­kon­cen­tra­tion og sam­mem­hob­ning af res­sour­cer til for­del for deres cen­tra­li­sti­ske syste­mer, hvad enten de har hed­det “Sov­je­tu­ni­o­nen” eller som i øje­blik­ket, den “Euro­pæ­i­ske Uni­on”. Skul­le vi med vores kri­tik impli­ce­re per­so­ner, som til­sy­ne­la­den­de ikke er jøder, er det ikke for­di, de er uskyl­di­ge, men for­di de kan for­veks­les med dan­ske­re og der­for ofte bru­ges som mario­net­ter. Se blot den nuvæ­ren­de stats­mi­ni­ster, en medi­e­d­ar­ling og køler­fi­gur uden nogen som helst per­son­lig pro­fil eller ind­fly­de­le. Kæle­nav­ne som “guc­ci-hel­le” og “bar­bie-hel­le” er ikke til­fæl­di­ge. Nav­ne­ne er sat i omløb af duk­ke­fø­rer­ne for at under­stre­ge, at den dan­ske rege­ring skam består af hvi­de euro­pæ­e­re, til trods for, at den alt over­ve­jen­de består af jøder.