Et sjældent interview

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org, PROJECT APOLLO fortsat

 

Et sjældent interview

Det har undret man­ge, at Neil Arm­strong aldrig har givet inter­views offi­ci­elt eller pri­vat om sin rej­se til Månen – når kor­te kom­men­ta­rer i til­fæl­di­ge sam­men­hæn­ge und­ta­ges. Der fin­des kun to bil­le­der fra ophol­det på Månen, der “vid­ner” om hans til­ste­de­væ­rel­se. Vi er gene­relt afskå­ret fra at kig­ge ind gen­nem visi­ret på noget bil­le­de med astro­nau­ter, der skal fore­stil­le at ophol­de sig på Månen. Der­for er det som udgangs­punkt umu­ligt at afgø­re, hvem der egent­lig optræ­der i rum­drag­ter­ne på dis­se bil­le­der. Kun to af dem hæv­des af vise Neil Arm­strong. Det ene viser ham som en reflek­sion i “Edwin Aldrin“s visir (et af de udbred­te bil­le­der), idet først­nævn­te skul­le have opta­get bil­le­det; det andet inde­hol­der beg­ge astro­nau­ter fil­met fra et auto­ma­tisk kame­ra på lan­dings­far­tø­jet. Neil Arm­strong var måske den bed­re foto­graf af de to – eller, han ønske­de ikke at frem­stå på man­ge bil­le­der, der hæv­de­des at være taget på Månen, lige­som han holdt sig ude af medi­er­nes søge­lys under resten af sit jor­di­ske liv.

Men ingen reg­ler uden und­ta­gel­ser, og måske har und­ta­gel­sen haft som for­mål at fjer­ne for­ly­den­det om, at Neil Arm­strong skam­me­de sig over at lyve for offent­lig­he­den. Måske blev han opfor­dret af sin tid­li­ge­re arbejds­gi­ver til at ryd­de op efter den tvivl, han kun­ne have efter­ladt med sin kryp­ti­ske for­mu­le­ring under jubilæ­et i 1994. I 2011 (han døde i 2012) stod han plud­se­lig frem i australsk Tv i regi af den jødi­ske evo­Tv-chef, Alex Mal­ley, og afle­ve­re­de i per­fek­te ram­mer en fejl­fri udga­ve af den offi­ci­el­le ver­sion fra lan­din­gen på Månen i 1969, oven i købet støt­tet af Goog­le-gra­fik.
Natur­lig­vis blev Neil Arm­strong ikke på nogen måde under det­te inter­view kon­fron­te­ret eller dra­get i tvivl. Intet om ubru­ge­li­ge Atlas V-raket­ter, intet om far­lig strå­ling i det ydre rum, intet om for­søg med skrump­ning af Jor­den, intet om et fejl­for­bun­det posi­tio­ne­rings­sy­stem, intet om FITH, intet om et var­meskjold, der over­gik nuti­dig tek­nisk for­må­en, m.fl.
De fle­ste vil­le nok føle det van­ske­ligt, måske lige­frem for­kert, at dra­ge en aldren­de auto­ri­tets livs­værk i tvivl; og kun­ne der til­la­des situ­a­tio­ner, hvor selv ærli­ge men­ne­sker måt­te hol­de tand for tun­ge, så var det­te måske en af dem. Under alle omstæn­dig­he­der fik Neil Arm­strong plads til at gen­ta­ge det kend­te manuskript uden at bli­ve anfæg­tet. “Ørnen” blev igen lan­det i Mare Tranquil­li­ta­tis (Fred­som­me­lig­he­dens Hav) i sid­ste øje­blik efter en impo­ne­ren­de ind­sats, som vi kun­ne ønske hav­de været vir­ke­lig. Den austral­ske pro­du­cer ser­ve­re­de Neil Arm­strong i det gun­stig­ste lys, hel­ten kun­ne for­la­de den­ne til­væ­rel­se med, og Alex Mal­ley til­fø­je­de sit eget ekstra lag af gla­mour.

[I øje­blik­ket er det ikke muligt at vise sel­ve inter­viewet fra CPA Austra­lia; ind­til det lyk­kes igen, viser vi en redi­ge­ret udga­ve fra Chan­nel 10.]

Sådan må en god medi­e­fo­re­stil­ling slut­te for en cen­tral hove­d­ak­tør.

Retur til Astro­nau­ter­nes adfærd