En udfordret genpulje

Redaktionelt

O​-​D​-​I​-​N​.org, Hugo Ravn, 9. maj 2014

 

Der pro­du­ce­res læs­se­vis af film, hvor en mørks­kæg­get prins dan­ner par med en blond kvin­de. Den jøde­e­je­de rek­la­me­ver­den gen­ta­ger det­te tema i det uen­de­li­ge. Det er yderst sjæl­dent at se en blond nor­disk udse­en­de mand flan­ke­re en Rebec­ca-type i rek­la­mer eller film. Hvor­for ikke? For­di det ikke er vel­set i jødi­ske kred­se, at et af jøde­dom­mens altre, jødin­den, besmit­tes med noget ikke jødisk.
Men gen­nem århund­re­ders ind­gift­ning (indavl) har den jødi­ske gen­pul­je udvik­let sig til en tik­ken­de bom­be, og moder­ne jøder er begyndt at fin­de det uhel­digt, måske lige­frem uet­isk, at sæt­te ska­de­de børn i ver­den.

Der­for ser vi den tav­se men ved­hol­den­de opfor­dring i bil­le­der til at kom­bi­ne­re lys­hå­re­de euro­pæ­i­ske kvin­der med jødi­ske mænd. Af den alli­an­ce har den jødi­ske mand og den inter­na­tio­na­le jøde­dom alt at vin­de. Det er et gen­nem­gå­en­de ønske hos jøder at kom­me til at lig­ne euro­pæ­e­re, men bevæ­gel­sen har des­u­den et påtræn­gen­de behov for at mind­ske risi­ko­en for at få børn med arve­li­ge syg­dom­me, at den jødi­ske gen­pul­je lang­somt sane­res.

Alli­an­cen frem­by­der for den ikke-jødi­ske kvin­de en bety­de­lig risi­ko for at føde børn med gene­tisk betin­ge­de fejl, her­un­der fejl, der kan være usyn­li­ge i én gene­ra­tion, men udtryk­kes i den næste. De min­dre alvor­li­ge defek­ter hand­ler om stærk nær­sy­net­hed, tale­fejl, ske­lø­jet­hed, skæv tands­til­ling, dår­li­ge eller mang­len­de tæn­der, ned­sat hørel­se, og man­ge andre små­ting. Men yder­li­ge­re er en lang ræk­ke alvor­li­ge syg­dom­me, der kræ­ver spe­ci­fik­ke tests for at kun­ne afslø­res, hobet op i de jødi­ske gener. Der­for er der opstå­et en ret omfat­ten­de indu­stri, der pri­mært har til for­mål at hjæl­pe jøder til at und­gå for­æl­dre­kom­bi­na­tio­ner, hvor afkom­met risi­ke­rer dis­se lidel­ser.

Neden­for næv­ner vi blot 19 af de mest kend­te. Deres domi­nans hos jøder­ne er kon­se­kven­sen af jødisk selv­til­stræk­ke­lig­hed. Fejl­e­ne søger man nu at repa­re­re ved at ind­dra­ge sun­de kvin­de­li­ge goyim (ikke-jøder) i den jødi­ske gen­pul­je. Blot skal bryl­lup­pet helst være jødisk, og søn­ner­ne af en sådan alli­an­ce skal helst omskæ­res. Den euro­pæ­i­ske kvin­de påtryk­kes de jødi­ske fami­lie­tra­di­tio­ner, mens hun accep­te­rer en bety­de­lig risi­ko for ska­der på sine børn. Vi kan kon­sta­te­re, at jødisk etno­cen­tris­me er ble­vet behand­lings­kræ­ven­de, men ikke af den grund mere ydmyg.

Og jo, det nye og sun­de­re afkom kan godt bli­ve en slags B-jøder efter den sene­ste libe­ra­li­se­ring i Mosaisk Tros­sam­fund. Der har man ind­ført en apart­heid-regel, såle­des at hybri­der uden jødisk mor godt må kal­de sig jøder og godt kan bli­ve opta­get som pro­se­lyt­ter i det jødi­ske sam­fund. Dog må de ikke del­ta­ge i gud­stje­ne­ster­ne i syna­go­gen sam­men med A-jøder­ne.

Man for­står vel at sno sig — og skaf­fe nye sun­de kræf­ter til det jødi­ske net­værk.


Ved indavl hobes fejl op som muta­tio­ner i DNA’et (klik på bil­le­det for at se den engel­ske udga­ve). Foto: Inter­net­tet

 

Vejledning i jødiske genetiske sygdomme

19 syg­dom­me, som østjø­der hyp­pigst kon­trol­le­res for

Det anslås at 1 ud af 5 østjø­der er bærer af en muta­tion i mindst ét af de gener, der koder for føl­gen­de syg­dom­me (klik på nav­net og læs nær­me­re (på engelsk)):

Bloom Syn­dro­me
Men­ne­sker, der lider af Blooms Syn­drom, er af kort sta­tur, har sol-over­føl­somt ansigts­ud­s­let, en over­dis­po­ne­ring for infek­tio­ner og luft­vejs­li­del­ser og en for­ø­get dis­po­ne­ring for vis­se can­cer­ty­per og leukæ­mi. Mænd med Blooms Syn­drom er som regel infer­ti­le, og kvin­ders fer­ti­li­tet synes at være ned­sat. En del med Blooms syn­drom er yder­li­ge­re men­talt retar­de­re­de. Dis­se men­ne­sker dør sæd­van­lig­vis i en tid­lig alder, men nog­le har nået 40’erne …

Cana­van Disea­se
Cana­vans Syg­dom er en alvor­lig dege­ne­ra­tiv lidel­se i det cen­tra­le ner­ve­sy­stem. De fle­ste børn med Cana­vans Syg­dom vir­ker nor­ma­le ved føds­len. Efter 3–4 måne­der vil for­æl­dre­ne være i stand til at obser­ve­re små afvi­gel­ser hos bar­net. For eksem­pel kan bar­net være ude af stand til at udfø­re moto­ri­ske opga­ver, såsom at rul­le på under­la­get. Opfat­tel­ses­be­svær, mang­len­de visu­el opmærk­som­hed og skæl­ven bemær­kes ofte. Dis­se børn bli­ver til sidst blin­de og får pro­ble­mer med at syn­ke. De dør oftest i barn­dom­men, men kan over­le­ve til ung­dom­men og endog den før­ste vok­se­nal­der …

Cystic Fibro­sis
Cystisk Fibro­se (CF) er en syg­dom, der bevir­ker at krop­pen pro­du­ce­rer en abnormt tyk, kli­stret slim. Symp­to­mer­ne ind­træf­fer, for­di cel­ler i lun­ger­ne og bugs­pyt­kir­t­len ikke trans­por­te­rer salt ind i krop­pen, hvor det er nød­ven­digt. Det tykt­fly­den­de slim for­hin­drer yder­li­ge­re for­dø­jel­ses­en­zy­mer i at nå tarm­sy­ste­met, hvor maden skal ned­bry­des og for­dø­jes …

Fami­li­al Dysau­to­no­mia
Fami­li­al Dysau­to­no­mia (FD), eller Riley-Days syn­drom, er en syg­dom, der får det auto­no­me ner­ve­sy­stem til at fejl­fun­ge­re. Det auto­no­me ner­ve­sy­stem kon­trol­le­rer kro­p­s­funk­tio­ner som synk­ning og for­dø­jel­se, regu­le­rer blod­tryk og legem­stem­pe­ra­tur og krop­pens reak­tion på stress. San­se­sy­ste­met til­la­der os at sma­ge, skel­ne var­me fra kul­de og opfat­te smer­te. Syg­dom­men er også kendt som HSAN III (her­e­di­tary sen­sory and auto­no­mic neu­ro­pat­hy, type III).
Sær­ken­det for FD er mang­len på ekstra tåre­flåd ved følel­ses­mæs­sigt frem­kaldt gråd. Børn med FD kan være besvær­li­ge at give mad. De kan også være ude af stand til at føle smer­te, fx pådra­ge sig knog­le­brud eller for­bræn­din­ger uden at regi­stre­re ska­den …

Fan­co­ni Ane­mia Type C
Fan­co­ni Ane­mia er en ned­ar­vet for­styr­rel­se, karak­te­ri­se­ret ved ned­sat mæng­de blod­cel­ler i krop­pen, der fører til fejl i knog­le­mar­ven. Men­ne­sker med Fan­co­ni Ane­mia er som regel min­dre end gen­nem­snit­tet. Andre symp­to­mer, der for­bin­des med den­ne syg­dom kan være mang­len­de knog­ler i tom­mel­fingre­ne eller arme­ne, til­ta­gen­de risi­ko for can­cer og leukæ­mi, brun­farv­ning af huden og nyre­pro­ble­mer. Til sidst påvir­ker syg­dom­men alle syste­mer i krop­pen. Patien­ten når sjæl­dent vok­se­nal­de­ren …

Gau­cher Disea­se
Der er tre for­skel­li­ge for­mer for Gau­chers Syg­dom (type I, II og III). Type I er den mest almin­de­li­ge form. Symp­to­mer­ne på Gau­chers Syg­dom vari­e­rer bety­de­ligt og kan vise sig ved alle aldre. Det mest almin­de­li­ge symp­tom af type I er for­stør­rel­se af mil­ten eller leve­ren; det er nor­malt uden smer­ter. Det cen­tra­le ner­ve­sy­stem er ikke invol­ve­ret. Andre symp­to­mer kan være blå mær­ker, smer­ter i knog­ler­ne, hyp­pigt næse­blod samt man­gel på ener­gi. Yder­li­ge­re vil børn med type I være min­dre end deres jæv­nal­dren­de, og puber­te­ten ind­træf­fer sene­re …

Glyco­gen Sto­ra­ge Disor­der, Type 1a
(GSD1a), eller von Gier­kes Syg­dom, er en stof­skif­te­syg­dom der skyl­des, at krop­pen mang­ler et enzym, som er nød­ven­digt for leve­ren for at kun­ne omsæt­te suk­ker fra den oplag­re­de form (gly­ko­gen) til en form, der kan udnyt­tes af krop­pen til at pro­du­ce­re ener­gi (gluko­se). Men­ne­sker med GSD1a kan ikke ved­li­ge­hol­de blod­suk­ker­ni­veau­et og udvik­ler hypog­lykæ­mi (lavt blod­suk­ker) inden for få timer efter et mål­tid. GSD1a kan opda­ges ved den ruti­ne­mæs­si­ge fød­sels-scre­e­ning, der udfø­res på de fle­ste føde­kli­nik­ker …

Map­le Syrup Uri­ne Disea­se
Map­le Syrup Uri­ne Disea­se (MSUD) er navn­gi­vet efter den karak­te­ri­sti­ske ahorn­sirups-lugt fra uri­nen hos dem, der har syg­dom­men. Yder­li­ge­re tid­li­ge symp­to­mer kan omfat­te irri­ta­bi­li­tet, rin­ge føde­ind­tag og en døsig til­stand. Uden behand­ling kan MSUD føre til neu­ro­lo­gi­ske for­styr­rel­ser, besvi­mel­ser, koma og død. MSUD kan opda­ges ved den ruti­ne­mæs­si­ge fød­sels-scre­e­ning, der udfø­res på de fle­ste føde­kli­nik­ker …

Muco­li­pi­do­sis IV (ML-IV)
ML-IV symp­to­mer­ne ind­træf­fer, når det stof, der nor­malt ned­bry­der vis­se fede sub­stan­ser (lipoi­der) i krop­pen, mang­ler. Lipoi­der­ne kan der­med akku­mu­le­res til et gif­tigt niveau overalt i krop­pen. Børn med ML-IV vir­ker nor­ma­le ved føds­len, men omkring etår­sal­de­ren begyn­der de at vise tegn på moto­risk og men­tal under­ud­vik­ling. ML-IV for­vol­der også pro­ble­mer med øjne­ne, her­un­der skyg­ger på horn­hin­den og ske­lø­jet­hed samt dege­ne­re­ring af net­hin­den, hvil­ket kan med­fø­re blind­hed …

Nie­mann-Pick Disea­se Type A
Med Nie­mann-Picks Syg­dom akku­mu­le­res ska­de­li­ge mæng­der af fede sub­stan­ser i mil­ten, leve­ren, knog­le­mar­ven og nog­le gan­ge i hjer­nen. Der er to typer af syg­dom­men, type A og type B. Men­ne­sker, der lider af den­ne syg­dom, mang­ler et stof, der kal­des acid sphin­g­o­my­e­li­na­se (ASM). ASM ned­bry­der nor­malt det stof i krop­pen, der hed­der sphin­g­o­my­e­lin. Hvis ASM mang­ler, byg­ges sphin­g­o­my­e­lin op i bestem­te cel­ler og for­vol­der ska­de på cen­tral­ner­ve­sy­ste­met, leve­ren og lun­ger­ne. Børn med Nie­mann-Picks Syg­dom vir­ker sæd­van­lig­vis nor­ma­le ved føds­len. De før­ste tegn på syg­dom­men ind­træf­fer ved tre-femår­sal­de­ren. Til­ta­gen­de tab af alle­re­de erhver­vet moto­ri­ske fær­dig­he­der, spi­se­van­ske­lig­he­der og en for­stør­ret mavere­gion ind­træf­fer på det tids­punkt …
Medi​cin​.dk: Nie­mann-Picks Syg­dom type C er en arve­lig auto­so­mal reces­siv syg­dom for­år­sa­get af en defekt lyso­so­mal lipid-trans­port. 
Pga. defek­ten opho­bes frit koleste­rol og fle­re glycosp­hin­go­li­pi­der i krop­pens orga­ner. Ophob­ning i hjer­nen fører til ata­k­si, dys­ar­tri, dysp­hagi, abnor­me øjen­be­væ­gel­ser samt epi­lepsi og psy­ki­a­tri­ske pro­blem­stil­lin­ger. 
For­an­drin­ger­ne er pro­g­res­si­ve og fører slut­te­ligt til demens og død.

Tay-Sachs Disea­se
Tay-Sachs Syg­dom skyl­des en ned­ar­vet gen­fejl, der bevir­ker fremadskri­den­de dege­ne­re­ring og øde­læg­gel­se af det cen­tra­le ner­ve­sy­stem hos de ram­te. Nyfød­te med Tay-Sachs Syg­dom frem­træ­der nor­ma­le, og symp­to­mer­ne og syg­dom­men udvik­ler sig først, når bar­net er fire til seks måne­der gam­melt. Tid­li­ge­re erhver­ve­de fær­dig­he­der går der­ef­ter tabt, såsom evnen til at sid­de opret eller rul­le rundt. Dis­se børn mister grad­vis deres syn, hørel­se og evnen til at syn­ke. De dør som regel, inden de er fire år gam­le …

Wal­ker-War­burg Syn­dro­me
Wal­ker-War­burgs Syn­drom er en alvor­lig syg­dom, der påvir­ker mus­k­ler, øjne og hjer­ne. Det viser sig som muskel­svag­hed, besvær med føde­ind­ta­gel­se, anfald, blind­hed, øjen- og hjer­ne­ab­nor­mi­te­ter og for­sin­ket udvik­ling. Den for­ven­te­de leve­tid er under 3 år …

Scre­e­ning er også i mere begræn­set omfang til rådig­hed for føl­gen­de syg­dom­me:

Dihyro­lipo­a­mi­de Dehy­dro­ge­na­se Defi­ci­en­cy (DLD Defi­ci­en­cy)

Fami­li­al Hype­rin­suli­nism

Jou­bert Syn­dro­me

Nema­li­ne Myo­pat­hy

Spi­nal Muscu­lar Atrop­hy

Usher Syn­dro­me Type 1F

Usher Syn­dro­me Type III.

Kil­de: Kvel​ler​.com

REDAKTIONEL KOMMENTAR

Har du også undret dig over omfan­get af læs­pen­de lil­lepi­ge­stem­mer i Dan­marks Radio?
Sæt­ter man en ord­blind til at læse kor­rek­tur? Nej vel.
Men i Dan­marks Radio kan man godt sæt­te en læs­pen­de til at spe­a­ke. Er det mon udtryk for almin­de­lig sjusk, eller er det kon­se­kven­sen af udbredt nepo­tis­me? Er syns­punk­tet det­te, at når far­mand har ind­fly­del­se i DR, er det kun natur­ligt, at hans dat­ter har en god stil­ling sam­me sted, udta­le­pro­blem eller ikke? Åben­bart accep­te­res den­ne ord­ning, selv om resten af stats­ra­dio­ens licens­be­ta­len­de lyt­te­re må krum­me tæer over vol­den mod det dan­ske sprog. Man kun­ne vel i det mind­ste fin­de en funk­tion, hvor kvin­dens tale­han­di­cap ikke pla­ge­de lan­det som hel­hed.

En anden side af sam­me sag.
Man­ge jødi­ske mænd opfat­ter sig selv som deres guds gave til men­ne­ske­he­den. Sun­de kvin­der skal være kri­ti­ske over for, hvil­ke dono­rer, der leve­rer sæd til den sæd­bank, de har tænkt sig at fre­kven­te­re. På papi­ret er dis­se dono­rer ene­stå­en­de og strå­len­de, men bli­ver de alle under­ka­stet den nød­ven­di­ge omfat­ten­de! scre­e­ning? Det er højst tvivl­s­omt og ofte van­ske­ligt at kon­trol­le­re. Det er risi­ka­belt at tage sæl­gers ord for det. Det er nød­ven­digt med medi­cinsk doku­men­ta­tion, der er veri­fi­cer­bar.
Ellers er kvin­der, der søger ano­ny­me super­fædre til deres afkom, ale­ne ud fra for­mel­le infor­ma­tio­ner om udse­en­de, øko­no­mi og soci­al stil­ling, bety­de­ligt udsat for at få afkom med en alvor­lig ned­ar­vet syg­dom. Den­ne tra­ge­die har alle­re­de i uac­cep­ta­belt omfang ramt dan­ske kvin­der.