Sektion for Holocaust og Folkedrab
– Drab på hvilke folk?

Overtagelsen

O-D-I-N.org, Hugo Ravn, 21. maj 2013.

 

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) [1] er en Rosemary’s baby.
Læs her, hvem der stod vagt om vuggen i 2002, da skabningen blev undfanget ved tvang.

DIIS er tildelt mandat jf. Lov nr. 411 af 06/06/2002 (Gældende t.o.m. 31.12.2012, hvorefter den erstattes af Lov om Dansk Institut for Internationale Studier af 18.06.2012).
Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Etablering og formål
§ 1. Med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold, forstået som det udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område, konflikter, holocaust, folkedrab og politiske massedrab, samt menneskerettigheder i ind- og udland etableres et Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder.
Stk. 2. I centeret indgår som selvstændige enheder:
1) Institut for Internationale Studier, omfattende de hidtidige aktiviteter under Dansk Udenrigspolitisk Institut,
Center for Udviklingsforskning og
Center for Freds- og Konfliktforskning.
De hidtidige aktiviteter under Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier indgår som en særlig sektion i instituttet.

Kort om DIIS (fra instituttets hjemmeside):

DIIS er en uafhængig, statslig forskningsinstitution, der arbejder med internationale studier. Vi udfører forskning og analysearbejde på en vifte af områder inden for globalisering, sikkerhed og udvikling. Vi deltager i danske og internationale debatter og i akademiske netværk, og vi publicerer i anerkendte akademiske tidsskrifter. Vi stræber altid efter den højeste akademiske kvalitet. Som en del af vores forskning vurderer vi også løbende Danmarks udenrigspolitiske situation og informerer medier, politikere og offentligheden om resultaterne af vores arbejde.

DIIS har cirka 100 ansatte, inklusive forskere og administrative medarbejdere. Vi har forskellig akademisk baggrund – først og fremmest fra statskundskab, internationale udviklingsstudier, militære studier og antropologi. Vi deltager i uddannelsen af nye forskere både i Danmark og i udviklingslandene, og vi har praktikere fra relevante ministerier ansat i længere perioder.
De hjælper os til at forstå, hvordan vores arbejde bliver brugt uden for akademiske kredse, og det styrker vores evne til at bygge bro imellem den akademiske teori og anvendelsen af forskningen. Det er en del af vores arbejde, at forskningen skal være relevant for politikere og andre beslutningstagere.

Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier blev etableret allerede i 1999

Her lægger man specielt mærke til bestyrelsens sammensætning (fra DIIS hjemmeside 2013, sidst rettet 2007):

Om Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 1999-2002

Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, DCHF, blev oprettet ved lov af 23. maj 2000 efter at være kommet på Finansloven efteråret 1998. I efteråret 1999 blev der udpeget en otte personers bestyrelse bestående af repræsentanter fra forsknings- og undervisningsverdenen.* Uffe Østergård blev udnævnt til direktør for DCHF 1. januar 2000. Sidenhen tiltrådte centerets øvrige personale. Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier åbnede officielt den 31. august 2000.

En af årsagerne til oprettelse af denne nye forskningsinstitution var, at den foreliggende ekspertise i Danmark om folkedrab, historisk såvel som samfundsvidenskabeligt, var spredt. Det var hensigten at knytte de relevante forskere på universiteterne og andre sektorforskningsinstitutioner sammen i et netværk. Lige så vigtigt var det at fremelske en dansk ekspertise inden for området i form af stipendier til yngre forskere.

Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier (DCHF) var en selvejende institution under Udenrigsministeriet, oprettet ved aktstykke af 19/5 1999 og lovforslag L 164, vedtaget 23. maj 2000. Centeret blev etableret med det formål at foretage uafhængig, tværfaglig udforskning af Holocaust og dets særlige danske aspekter, udforske andre tilfælde af folkedrab, udvikle metoder til forebyggelse af folkedrab samt formidle viden om disse forhold. Centerets aktiviteter blev finansieret af Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen, forkortet FRESTA under Udenrigsministeriet. Indtil sommeren 2000 blev DCHF administreret herfra.

Bestyrelsen for det daværende Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 1999-2002:

  *
JødeStillingTruet eller tjent domæne
Henning PoulsenFormand, professor på Aarhus Universitetuniversitet
Jacques BlumNæstformand, universitetslektor på Roskilde Universitetscenteruniversitet, jødedom
Hans Henrik BrydensholtLandsdommer, Østre Landsretretssystem
Helen KragUniversitetslektor på Københavns Universitetuniversitet
Bent MelchiorFhv. overrabinerjødedom
Otto RühlGymnasielektorgymnasium
Vibeke SperlingRedaktør på Politikenpresse
Aage TrommerUniversitetslektor, emeritus på Syddansk Universitet, Odenseuniversitet

Fra center til afdeling
I midten af januar 2002 blev det offentliggjort, at DCHF var et af de forskningscentre, der skulle samles i én stor udenrigspolitisk forskningsinstitution, Dansk Center for Internationale Studier og Menneske-rettigheder under Udenrigsministeriet. DCHF frygtede i første omgang, at sammenlægningen ville føre til, at centret druknede blandt de andre enheder, og på længere sigt ikke ville kunne varetage sine særlige oplysningsforpligtelser om Holocaust. I slutningen af januar offentliggjorde VK-regeringen deres finanslovsforslag og skabte yderligere usikkerhed om DCHF’s fremtid. Ifølge forslaget blev der kun afsat 2.5 millioner til DCHF for året 2002. Reelt set en nedskæring på over to tredjedele i forhold til det forrige års budget. Beløbet ville kun række til drift af centeret indtil maj 2002, og en snarlig lukning af DCHF var derfor en realitet.

I begyndelsen af februar fik DCHF imidlertid bevilget yderligere 2 millioner, og det samlede budget var herefter på 4.5 millioner. Dette var fortsat en halvering af budgettet for 2001, men beløbet var akkurat stort nok til at centeret kunne overleve.** DCHF’s største forskningsprojekt, undersøgelsen af dansk flygtningepolitik 1933-45, kunne imidlertid ikke fortsætte. Desuden måtte undervisnings- og oplysningsvirksomheden, et af centerets hovedformål, reduceres til et absolut minimum. Den 21. februar fik centeret bevilget yderligere 3 millioner. Dette betød, at undersøgelsen af dansk flygtningepolitik 1933-45 og undervisnings- og oplysningsvirksomheden kunne fortsætte uforstyrret, indtil DCHF blev en del af DCISM [Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder].

Målsætningen for sektionen “Holocaust og Folkedrab” under DIIS var/er ifølge instituttets hjemmeside pr. 2010 følgende:

Holocaust og folkedrab beskæftiger sig med forskning, formidling og uddannelse om Holocaust og de processer, der leder til folkedrab, massevold og grove menneskerettighedskrænkelser. Vi er Danmarks eneste forsknings-, formidlings- og undervisningsenhed vedrørende Holocaust, folkedrab og politisk massevold.

Forskning
I forskningen sætter vi fokus på de processer, der leder til, eller kan lede til folkedrab, herunder særligt staters rolle i såvel forhindringen af et folkedrab som selve udøvelsen. Emner som det internationale samfunds muligheder for at forhindre et folkedrab samt køn og den seksuelt orienterede massevold tages op i forskningen.

I kraft af vores mandat har vi en særlig interesse i eftertidens opgør med folkedrab, herunder de europæiske samfunds opgør med Holocaust, og i, hvad Holocaust har betydet for eftertiden. Erindringspolitik og mindekultur er således temaer, som vi beskæftiger os med under overskriften “Holocaust Memory in Post-War Europe”.

Et andet aktuelt emne er vidnesbyrd og hvad de mundtlige overleveringer kan bidrage til såvel i forskningen om Holocaust og andre folkedrab som i undervisningen. Således har en bevilling fra FKK muliggjort projektet ”Death Camp Testimonies”, en undersøgelse af af de socialpsykologiske mekanismer mellem offer og gerningsmand studeret gennem de vidnesbyrd, som overlevere har givet videre til Shoah Visual Archives, mens Undervisningsministeriet har finansieret og vi har produceret undervisningsfilmen “THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab” med danske overlevere fra Theresienstadt.

Informations- og uddannelsesvirksomhed
I kraft af vort mandat har vi en særlig pligt til at formidle viden om Holocaust og andre folkedrab til borgere, politikere, medier, offentlige institutioner, ngo’er og uddannelsessektoren. Det foregår først og fremmest med det undervisningsmateriale, vi har udviklet på internettet, og som er tilgængeligt for alle […]. Medarbejdere herfra bruges også som foredragsholdere i biografer, på biblioteker mv.

Siden 2004 har vi i samarbejde med Undervisningsministeriet og repræsentantskabet for Auschwitz-dag stået for de undervisningsrelaterede aktiviteter i forbindelse med afholdelsen af den årlige mindedag for ofrene for Holocaust og andre folkedrab […]. Dertil afholder vi kurser for lærere, f.eks. står vi for lærerkurset “At undervise om Holocaust” i samarbejde med Yad Vashem.

DIIS, Holocaust og folkedrab indgår i ”Handlingsplan om etnisk ligebehandling og respekt for den enkelte”, som Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udsendte i juli 2010, og skal dermed følge op på det undervisningsmateriale, der blev udarbejdet i 2008 om antisemitisme, racisme og diskrimination.

“Men han har jo ikke noget på”

– som det uspolerede barn i Kejserens nye klæder så rigtigt observerede.

Samme indtryk får jeg ved at læse om oplæg og målsætninger for disse internationale aktiviteter og “studier” i Danmark. “Kejserens nye klæder” koster i dette tilfælde danske skatteydere netto 27,1 mio. kroner for året 2013. [2]

En af årsagerne til oprettelse af denne nye forskningsinstitution var, at den foreliggende ekspertise i Danmark om folkedrab, historisk såvel som samfundsvidenskabeligt, var spredt.

DCHF frygtede […] at centeret […] på længere sigt ikke ville kunne varetage sine særlige oplysningsforpligtelser om Holocaust.

Hvilket absolut nonsens.

Den samlede motivering og målsætning for især sektionen “Holocaust og Folkedrab” under DIIS er en lummer omgang varm luft! Ingen dansker i Danmark har brug for “forskning” eller undervisning i jødernes Holocaust eller i folkedrab, og slet ikke når denne bestræbelse alene går ud på at bestyrke jødernes ortodokse udlægning og forbigår såvel videnskabelige undersøgelser, der taler imod jødernes Holocaust, som de jødisk orkestrerede massedrab på kristne op gennem Verdenshistorien.*** Og ingen dansker (vi er et fredeligt folk, når vi ikke provokeres af uromagere) har det mindste brug for “fredsstudier” eller viden om, hvilke psykologiske processer, der udvikler sig mellem bøddel og offer. Den slags Freud’iske analyser, der har til formål at antyde en generel seksuel tilbøjelighed hos ledelsen af tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig, er en typisk jødisk og perverteret måde at nedgøre sine fjender på.

Se artiklen “Oplysningscentret DCHF…“, og et eksempel på, at disse jødisk kontrollerede organer ikke drømmer om at informere befolkningen på dens egne præmisser. Hensigten er at påvirke vores børn i Folkeskolen og Gymnasiet gennem udarbejdelse af dynger af propaganda og forskrifter for, hvordan denne propaganda skal bruges. Den opnåede politisk korrekte viden kan om føje år vise sig at blive en betingelse for at unge danskere overlever et universitetsstudium i Danmark. Det er jo ikke længere et dansksindet uvildigt system, de studerer i. Det viser repræsentationen i bestyrelsen, som er vist tidligere.  Se også denne oversigt over DIIS-ansatte, hvoraf det umiddelbart fremgår, at mindst 60% er jødiske. Dette institut er tydeligvis skabt af jøder for jøder, og man kan spørge sig selv, hvordan det er muligt at udelukke danskere i det omfang vi ser, mens DIIS samtidig er på Finansloven?

Historiske kendsgerninger

Jeg bliver nødt til at skære igennem denne jødiske flomme af dyre ord og selvbefordring og fortælle lidt om baggrunden for disse “internationale studier” i et mere overordnet perspektiv.
Den faktiske historie, der lægger op til problemerne med disse jødiske institutter overalt i Vesten er, at nationen Tyskland i mellemkrigstiden var truet af jødiske internationalister, som allerede havde demonstreret deres magt og hensigter med den bolsjevikiske revolution i Rusland i 1917 og etableringen af Sovjetstaten i 1922. I 30’ernes Tyskland rumlede de jødiske internationalister og revolutionære i kommunistpartiet og truede med at gøre Tyskland til en afdeling af Sovjetsystemet. Tyskland ansås allerede af internationalisterne for at være fjenden selv, og Tyskland skulle efter den jødiske agenda fuldstændigt udslettes som nation. Scenariet blev detaljeret beskrevet af jøden Theodore Kaufmann i 1941 med bogen Germany Must Perish (Tyskland må forsvinde).

Da Adolf Hitler blev leder af Tyskland gjorde han alt for at afværge den jødiske trussel mod Tyskland. Ja, du læste rigtigt! Adolf Hitler og Tyskland var alvorligt truet af den internationale jødiske kommunisme/zionisme, der havde fået vind i sejlene i Sovjetunionen og gennem jøden Karl Marx’ økonomiske vanvidsteorier. Hitler forsøgte til det yderste at skaffe sig af med dette jødiske problem i Tyskland, bl.a. ved at tilbyde zionisternes ledere kæmpeøen Madagaskar som deres hjemland (dengang med en lille oprindelig befolkning). Da tilbuddet blev afvist af zionistiske ideologer, der kun ville acceptere en “tilbagevenden” til “et land med sot og sygdom”, som de få jøder i Palæstina omtalte det hellige “hjemland”, faldt Hitlers plan for jødernes frivillige udvandring til jorden.
Derefter blev “Die Endlösung der Judenfrage” etableret som et værn mod jøderne, idet kampagnen gik ud på først at motivere jøderne til selv at forlade Tyskland og senere at udvise de resterende fra Tyskland og ultimativt fra resten af Europa. De jøder, der ikke frivilligt efterkom opfordringen, blev, da krigen startede, dels af sikkerhedshensyn, dels af hensyn til den arbejdskraft de repræsenterede i krigsindustrien, frihedsberøvet og bragt til kz-arbejdslejre sammen med øvrige politiske dissidenter, herunder kommunister uanset herkomst. Der kendes ikke til nogen plan om at udrydde eller øve folkedrab på jøderne, men det nationalsocialistiske Tyskland ønskede uden tvivl at skaffe sig af med den politiske risiko, som jøderne repræsenterede, ved at tvinge dem ud af Europa.

At det forholder sig sådan, har eftertidens og nutidens historierevisionister gjort mere og mere åbenbart. Men det er kun muligt at påvise det usandsynlige i jødernes Holocaust og mytens “6 mio. udryddede jøder” ved at henvise til de manglende beviser og de mange selvmodsigelser. De simpleste beviser for jødernes Holocaust glimrer ved deres fravær, fx blot én eneste troværdig beskrivelse af et funktionelt gaskammer til ombringelse af et stort antal mennesker. Der fandtes mindre og funktionelle gaskamre til aflusning af fangernes beklædning, men slet ikke med den nødvendige kapacitet for “masseudryddelse”. Læs venligst Fred Leuchters rapporter.
Til gengæld har Holocaust-industrien massefremstillet falske scenarier og fupindicier, samt mængder af 2. eller 3. hånds “vidneforklaringer”, som ikke lader sig bekræfte eller gendrive, men som tilsammen skal underbygge det udryddelses-scenarium, som jøderne har sat i scene (og nu ikke har mulighed for at træde tilbage fra).
Et af scenariets tidlige faser blev designet mellem slutningen af Anden Verdenskrig i 1945 og Nürnberg-processernes afslutning i 1949. Denne proces var skandaløs set i et vestligt retsligt perspektiv. Bl.a. blev Rudolf Höss, den tidligere lejrkommandant i Auschwitz, aftvunget “tilståelser” under tortur. I dem fortalte han (usammenhængende og i fysisk umulige sammenhænge) om henrettelser af jøder ved brug af Zyclon B-gas. “Tilståelserne” udgjorde, uden at være underbygget med fysiske beviser, den jødisk dominerede anklagemyndigheds hovedargument for “masseudryddelse i gaskamre” (se artiklen: Bekendelser under tortur).
Produktionen af vildledende materiale, der har til formål at forvanske Historien ved at cementere myten om jødernes Holocaust, får (heldigvis) en mere og mere desperat karakter og bliver mere og mere gennemskuelig. Jeg tror på, at sandheden vil sejre en dag, og at jødernes Holocaust ultimativt vil lide skibsbrud på Historiens ocean, når verden endelig får øjnene op for, hvilket gigantisk bedrag, der er tale om.

Hvofor jødernes Holocaust og DIIS-sektionen “Holocaust og Folkedrab” i Danmark?

Der er flere formål:
Et mindre væsentligt er at aflede opmærksomheden fra den kendsgerning, at de lidelser jøderne (sammen med mange andre kategorier af fanger) udstod under Anden Verdenskrig i tyske kz-lejre i overordnet forstand var selvforskyldte.
Et andet vigtigt formål er at fjerne indtrykket af, at jøder har haft ledende roller i omfattende massemord på kristne.
Men det formål, der absolut har størst værdi, er en fortsættelse af jødernes historiske praksis for anvendt psykologi, nemlig værdien af at påføre andre skyld.

VÆRDIEN af at påføre andre skyld !

Jo mere ynkeligt, uforskyldt og mishandlet et offer ser ud, jo mindre tilbøjelige er omgivelserne til at fundere over, om vedkommende kunne være skyldig i sin ulykke selv. Sminkningen af dette universelle jødiske offer varetages i overført betydning af institutioner som DCHF, såvel i Danmark som i andre lande i Vesten. Det er uendelig værdifuldt, at “offerets” status som offer vedligeholdes så effektivt og så længe som muligt, så den skyldbetyngede “gerningsmand” ikke får ro. Den udråbte gerningsmand er den tyske nation, der har betalt gigantiske summer i skadeserstatninger til jøderne og den zionistiske stat. Men skylden er blevet udvidet til at omfatte de fleste vestlige lande, “der blot så til, uden at gøre noget”. Vi må aldrig glemme, hvad “vi” har gjort mod jøderne, belæres vi igen og igen om.

Dette er vor tids største illusionsnummer, hvor ansvar og skyld er vendt 180 grader. Men da ingen er tilbøjelig til at sparke til en, der (tilsyneladende) ligger ned, har jøderne i ly af det kollektive skyldkompleks, som de har påført Vesten, kunnet udfolde sig uden at møde kritik. De har kunnet besætte en del af Palæstina og forgribe sig på den palæstinensiske befolkning, og de har kunnet infiltrere de vestlige nationers regeringskontorer og efterretningstjenester, uden at nogen har kunnet “se” noget, og uden at nogen har haft mod til at åbne munden for at advare eller sige Stop!
Svaret på isolerede protester indtræffer altid prompte i form af beskyldninger for antisemitisme eller jødehad i jødernes medier. Disse reaktioner underforstår naturligvis, at der ikke er grund til at kritisere jøder eller føle ubehag ved jødernes overgreb mod vores samfund i Vesten. Jøderne har efterhånden tilranet sig betydelig magt også uden om de parlamentariske systemer og insisterer med institutter som DIIS og sektionen Holocaust og Folkedrab på at opdrage vores børn i skolerne og gymnasierne.

Den påførte følelse af skyld over for jøderne hviler på et bedrag, og vi skal hurtigst muligt frigøre os fra den, hvis vi vil overleve som frie folkeslag og nationer i Vesten. Skyldkomplekset burde ligge hos jøderne, men så længe de kan placere det i fjendens lejr, vil det blive udnyttet til at vinde yderligere magt og indflydelse med, bl.a. over danskerne.

Konsekvenserne

Det er de europæiske befolkninger efter tur, der vil blive “folkedræbt” – som minimum i kulturel forstand af jøderne. Efter at store dele af den tyske befolkning og den selvstændige nation Tyskland ved jødisk intrige stort set blev udslettet under og efter Anden Verdenskrig, tegner fremtiden for Europa ikke lys. Hvis du tror, at Tyskland, Frankrig eller England, Sverige eller Danmark er frie nationer i 2013, så tro om. Vi vil blive udslettet som folk og kultur gennem påført multietnicisme og multikulturalisme bakket op af regulativer fra et mere og mere dominerende og centralistisk EU-system. Det ligner til forveksling det sovjetiske (for hvem der husker det), blot i lidt smartere iklædning. Det er de samme internationalister, der sidder som kommissærer på afgørende poster, ikke mindst i den europæiske centralbank, der allerede er i gang med at nedlægge og overtage europæiske stater i økonomisk forstand.

Tror du, at det er danskerne, der har besluttet en sådan afvikling af Danmark?

I dag vil kun en konsekvent lovgivning om, at jødernes indflydelse i Europa skal være proportional med den jødiske andel af den enkelte værtsbefolkning, kunne frelse Europa og de traditionelle europæiske befolkninger fra etnisk og kulturel udslettelse.
Dette fordrer, at de enkelte befolkninger i Europa tager lovgivningsmagten ud af hænderne på jøderne, som vi bl.a. ser det ske i Rusland, Ungarn og Tjekkiet m.fl.
Under det nuværende meningsmonopol, er det ikke muligt for danskerne at regere selv.

Kilder

1

DIIS’ hjemmeside, maj 2013.

2

Finansministeriet, maj 2013.

Redaktionelle noter

*

Jeg har tilføjet, hvilke institutioner der er i spil med en sådan sammensætning af bestyrelsen, nogle af institutionerne er målene for den planlagte påvirkning, andre er redskaber for formidlingen af den.

**

Dette er et velkendt hykleri. Bemærk hvem der står bag disse institutter. Der er desværre ingen risiko for, at nogen del af disse internationale aktiviteter vil forsvinde. Kredsen af jøder og deres medløbere i den zionistiske agenda har allerede gennem en dansk lov været med til at sikre disse institutioners “mandat”, bl.a. til at undervise danske skolebørn. Læg mærke til, at budgettet i 2002 (åbenbart helt og holdent bevilget over Finansloven, således at danske skatteydere betaler) allerede var på 9 millioner årligt, alene for DCHF.
Finansministeriet oplyste maj 2013, at nettoudgiftsbevillingen til DIIS på Finansloven for 2013 er 27,1 mio. kroner.

***

De færreste i Danmark ved, at de egentlige og dokumenterbare massedrab i Europa er foregået under ledelse af jøder. Læs bl.a. om disse massedrab i artiklen De kendteste massemord i Europa … og mere omfattende i kataloget Overtagelsen – en krig i slowmotion, eller udtømmende i dr. David Dukes bog fra 2013 The Secret Behind Communism. Jøderne har al mulig grund til at aflede opmærksomheden fra deres egen fremtrædende plads i denne liga.