Sektion for Holocaust og Folkedrab
— Drab på hvilke folk?

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org, Hugo Ravn, 21. maj 2013.

 

Dansk Insti­tut for Inter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS) [1] er en Rosemary’s baby.
Læs her, hvem der stod vagt om vug­gen i 2002, da skab­nin­gen blev und­fan­get af mør­kets kræf­ter ved tvang.

DIIS er til­delt man­dat jf. Lov nr. 411 af 06/06/2002 (Gæl­den­de t.o.m. 31.12.2012, hvor­ef­ter den erstat­tes af Lov om Dansk Insti­tut for Inter­na­tio­na­le Stu­di­er af 18.06.2012).
Lov om etab­le­ring af Dansk Cen­ter for Inter­na­tio­na­le Stu­di­er og Men­ne­ske­ret­tig­he­der
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Dan­marks Dron­ning, gør vit­ter­ligt:
Fol­ke­tin­get har ved­ta­get og Vi ved Vort samtyk­ke stad­fæ­stet føl­gen­de lov:
Kapi­tel 1
Etab­le­ring og for­mål
§ 1. Med det for­mål at styr­ke forsk­nings-, udred­nings- og infor­ma­tions­virk­som­he­den i Danmark om inter­na­tio­na­le for­hold, for­stå­et som det uden­rigs-, sik­ker­heds- og udvik­lings­po­li­ti­ske områ­de, kon­flik­ter, holo­caust, fol­ked­rab og poli­ti­ske mas­sed­rab, samt men­ne­ske­ret­tig­he­der i ind- og udland etab­le­res et Dansk Cen­ter for Inter­na­tio­na­le Stu­di­er og Men­ne­ske­ret­tig­he­der.
Stk. 2. I cen­te­ret ind­går som selv­stæn­di­ge enhe­der:
1) Insti­tut for Inter­na­tio­na­le Stu­di­er, omfat­ten­de de hid­ti­di­ge akti­vi­te­ter under Dansk Uden­rigs­po­li­tisk Insti­tut,
Cen­ter for Udvik­lings­forsk­ning og
Cen­ter for Freds- og Kon­flikt­forsk­ning.
De hid­ti­di­ge akti­vi­te­ter under Dansk Cen­ter for Holo­caust- og Fol­ked­rabs­stu­di­er ind­går som en sær­lig sek­tion i insti­tut­tet.

Kort om DIIS (fra insti­tut­tets hjem­mesi­de):

DIIS er en uaf­hæn­gig, stats­lig forsk­nings­in­sti­tu­tion, der arbej­der med inter­na­tio­na­le stu­di­er. Vi udfø­rer forsk­ning og ana­ly­se­ar­bej­de på en vif­te af områ­der inden for glo­ba­li­se­ring, sik­ker­hed og udvik­ling. Vi del­ta­ger i dan­ske og inter­na­tio­na­le debat­ter og i aka­de­mi­ske net­værk, og vi publi­ce­rer i aner­kend­te aka­de­mi­ske tids­skrif­ter. Vi stræ­ber altid efter den høje­ste aka­de­mi­ske kva­li­tet. Som en del af vores forsk­ning vur­de­rer vi også løben­de Dan­marks uden­rigs­po­li­ti­ske situ­a­tion og infor­me­rer medi­er, poli­ti­ke­re og offent­lig­he­den om resul­ta­ter­ne af vores arbej­de.

DIIS har cir­ka 100 ansat­te, inklu­si­ve for­ske­re og admi­ni­stra­ti­ve med­ar­bej­de­re. Vi har for­skel­lig aka­de­misk bag­grund – først og frem­mest fra statskund­skab, inter­na­tio­na­le udvik­lings­stu­di­er, mili­tæ­re stu­di­er og antro­po­lo­gi. Vi del­ta­ger i uddan­nel­sen af nye for­ske­re både i Danmark og i udvik­ling­s­lan­de­ne, og vi har prak­ti­ke­re fra rele­van­te mini­ste­ri­er ansat i læn­ge­re peri­o­der.
De hjæl­per os til at for­stå, hvor­dan vores arbej­de bli­ver brugt uden for aka­de­mi­ske kred­se, og det styr­ker vores evne til at byg­ge bro imel­lem den aka­de­mi­ske teo­ri og anven­del­sen af forsk­nin­gen. Det er en del af vores arbej­de, at forsk­nin­gen skal være rele­vant for poli­ti­ke­re og andre beslut­nings­ta­ge­re.

Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier blev etableret allerede i 1999

Her læg­ger man spe­ci­elt mær­ke til besty­rel­sens sam­men­sæt­ning (fra DIIS hjem­mesi­de 2013, sidst ret­tet 2007):

Om Dansk Cen­ter for Holo­caust- og Fol­ked­rabs­stu­di­er 1999–2002

Dansk Cen­ter for Holo­caust- og Fol­ked­rabs­stu­di­er, DCHF, blev opret­tet ved lov af 23. maj 2000 efter at være kom­met på Finans­lo­ven efter­å­ret 1998. I efter­å­ret 1999 blev der udpe­get en otte per­so­ners besty­rel­se bestå­en­de af repræ­sen­tan­ter fra forsk­nings- og under­vis­nings­ver­de­nen.* Uffe Øster­gård blev udnævnt til direk­tør for DCHF 1. janu­ar 2000. Siden­hen til­t­rå­d­te cen­te­rets øvri­ge per­so­na­le. Dansk Cen­ter for Holo­caust- og Fol­ked­rabs­stu­di­er åbne­de offi­ci­elt den 31. august 2000.

En af årsa­ger­ne til opret­tel­se af den­ne nye forsk­nings­in­sti­tu­tion var, at den fore­lig­gen­de eks­per­ti­se i Danmark om fol­ked­rab, histo­risk såvel som sam­funds­vi­den­ska­be­ligt, var spredt. Det var hen­sig­ten at knyt­te de rele­van­te for­ske­re på uni­ver­si­te­ter­ne og andre sek­tor­forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner sam­men i et net­værk. Lige så vig­tigt var det at fre­mel­ske en dansk eks­per­ti­se inden for områ­det i form af sti­pen­di­er til yngre for­ske­re.

Dansk Cen­ter for Holo­caust- og Fol­ked­rabs­stu­di­er (DCHF) var en sel­ve­jen­de insti­tu­tion under Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et, opret­tet ved akt­styk­ke af 19/5 1999 og lov­for­slag L 164, ved­ta­get 23. maj 2000. Cen­te­ret blev etab­le­ret med det for­mål at fore­ta­ge uaf­hæn­gig, tvær­fag­lig udforsk­ning af Holo­caust og dets sær­li­ge dan­ske aspek­ter, udfor­ske andre til­fæl­de af fol­ked­rab, udvik­le meto­der til fore­byg­gel­se af fol­ked­rab samt for­mid­le viden om dis­se for­hold. Cen­te­rets akti­vi­te­ter blev finan­si­e­ret af Mil­jø-, Freds- og Sta­bi­li­tets­ram­men, for­kor­tet FRESTA under Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et. Ind­til som­me­ren 2000 blev DCHF admi­ni­stre­ret her­fra.

Besty­rel­sen for det davæ­ren­de Dansk Cen­ter for Holo­caust- og Fol­ked­rabs­stu­di­er 1999–2002:

  *
JødeStil­lingTru­et eller tjent domæ­ne
Hen­ning Poul­senFor­mand, pro­fes­sor på Aar­hus Uni­ver­si­tetuni­ver­si­tet
Jacques BlumNæst­for­mand, uni­ver­si­tets­lek­tor på Roskil­de Uni­ver­si­tets­cen­teruni­ver­si­tet, jøde­dom
Hans Hen­rik Bry­dens­holtLands­dom­mer, Østre Lands­retrets­sy­stem
Helen KragUni­ver­si­tets­lek­tor på Køben­havns Uni­ver­si­tetuni­ver­si­tet
Bent Mel­chi­orFhv. over­ra­bi­nerjøde­dom
Otto RühlGym­na­si­elek­torgym­na­si­um
Vibe­ke Sper­lingRedak­tør på Poli­ti­kenpres­se
Aage Trom­merUni­ver­si­tets­lek­tor, eme­ri­tus på Syd­dansk Uni­ver­si­tet, Oden­seuni­ver­si­tet

Fra cen­ter til afde­ling
I mid­ten af janu­ar 2002 blev det offent­lig­gjort, at DCHF var et af de forsk­nings­cen­tre, der skul­le sam­les i én stor uden­rigs­po­li­tisk forsk­nings­in­sti­tu­tion, Dansk Cen­ter for Inter­na­tio­na­le Stu­di­er og Men­ne­ske-ret­tig­he­der under Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et. DCHF fryg­te­de i før­ste omgang, at sam­men­læg­nin­gen vil­le føre til, at cen­tret druk­ne­de blandt de andre enhe­der, og på læn­ge­re sigt ikke vil­le kun­ne vare­ta­ge sine sær­li­ge oplys­nings­for­plig­tel­ser om Holo­caust. I slut­nin­gen af janu­ar offent­lig­gjor­de VK-rege­rin­gen deres finans­lo­vs­for­slag og skab­te yder­li­ge­re usik­ker­hed om DCHF’s frem­tid. Iføl­ge for­sla­get blev der kun afsat 2.5 mil­li­o­ner til DCHF for året 2002. Reelt set en nedskæ­ring på over to tred­je­de­le i for­hold til det for­ri­ge års bud­get. Belø­bet vil­le kun ræk­ke til drift af cen­te­ret ind­til maj 2002, og en snar­lig luk­ning af DCHF var der­for en rea­li­tet.

I begyn­del­sen af febru­ar fik DCHF imid­ler­tid bevil­get yder­li­ge­re 2 mil­li­o­ner, og det sam­le­de bud­get var her­ef­ter på 4.5 mil­li­o­ner. Det­te var fort­sat en hal­ve­ring af bud­get­tet for 2001, men belø­bet var akku­rat stort nok til at cen­te­ret kun­ne over­le­ve.** DCHF’s stør­ste forsk­nings­pro­jekt, under­sø­gel­sen af dansk flygt­nin­gepo­li­tik 1933–45, kun­ne imid­ler­tid ikke fort­sæt­te. Des­u­den måt­te under­vis­nings- og oplys­nings­virk­som­he­den, et af cen­te­rets hoved­for­mål, redu­ce­res til et abso­lut mini­mum. Den 21. febru­ar fik cen­te­ret bevil­get yder­li­ge­re 3 mil­li­o­ner. Det­te betød, at under­sø­gel­sen af dansk flygt­nin­gepo­li­tik 1933–45 og under­vis­nings- og oplys­nings­virk­som­he­den kun­ne fort­sæt­te ufor­styr­ret, ind­til DCHF blev en del af DCISM [Dansk Cen­ter for Inter­na­tio­na­le Stu­di­er og Men­ne­ske­ret­tig­he­der].

Mål­sæt­nin­gen for sek­tio­nen “Holo­caust og Fol­ked­rab” under DIIS var/er iføl­ge insti­tut­tets hjem­mesi­de pr. 2010 føl­gen­de:

Holo­caust og fol­ked­rab beskæf­ti­ger sig med forsk­ning, for­mid­ling og uddan­nel­se om Holo­caust og de pro­ces­ser, der leder til fol­ked­rab, mas­se­vold og grove men­ne­ske­ret­tig­heds­kræn­kel­ser. Vi er Dan­marks ene­ste forsk­nings-, for­mid­lings- og under­vis­nings­en­hed ved­rø­ren­de Holo­caust, fol­ked­rab og poli­tisk mas­se­vold.

Forsk­ning
I forsk­nin­gen sæt­ter vi fokus på de pro­ces­ser, der leder til, eller kan lede til fol­ked­rab, her­un­der sær­ligt sta­ters rol­le i såvel for­hin­drin­gen af et fol­ked­rab som sel­ve udø­vel­sen. Emner som det inter­na­tio­na­le sam­funds mulig­he­der for at for­hin­dre et fol­ked­rab samt køn og den seksu­elt ori­en­te­re­de mas­se­vold tages op i forsk­nin­gen.

I kraft af vores man­dat har vi en sær­lig inter­es­se i efter­ti­dens opgør med fol­ked­rab, her­un­der de euro­pæ­i­ske sam­funds opgør med Holo­caust, og i, hvad Holo­caust har bety­det for efter­ti­den. Erin­drings­po­li­tik og min­de­kul­tur er såle­des tema­er, som vi beskæf­ti­ger os med under over­skrif­ten “Holo­caust Memory in Post-War Euro­pe”.

Et andet aktu­elt emne er vid­nes­byrd og hvad de mundt­li­ge over­le­ve­rin­ger kan bidra­ge til såvel i forsk­nin­gen om Holo­caust og andre fol­ked­rab som i under­vis­nin­gen. Såle­des har en bevil­ling fra FKK mulig­gjort pro­jek­tet ”Death Camp Testi­mo­nies”, en under­sø­gel­se af af de soci­alp­sy­ko­lo­gi­ske meka­nis­mer mel­lem offer og ger­nings­mand stu­de­ret gen­nem de vid­nes­byrd, som over­le­ve­re har givet vide­re til Sho­ah Visu­al Archi­ves, mens Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et har finan­si­e­ret og vi har pro­du­ce­ret under­vis­nings­fil­men “THERESIENSTADT – dan­ske børn i nazi­stisk fan­gen­skab” med dan­ske over­le­ve­re fra The­resi­en­stadt.

Infor­ma­tions- og uddan­nel­ses­virk­som­hed
I kraft af vort man­dat har vi en sær­lig pligt til at for­mid­le viden om Holo­caust og andre fol­ked­rab til bor­ge­re, poli­ti­ke­re, medi­er, offent­li­ge insti­tu­tio­ner, ngo’er og uddan­nel­ses­sek­to­ren. Det fore­går først og frem­mest med det under­vis­nings­ma­te­ri­a­le, vi har udvik­let på inter­net­tet, og som er til­gæn­ge­ligt for alle […]. Med­ar­bej­de­re her­fra bru­ges også som fored­rags­hol­de­re i bio­gra­fer, på bibli­o­te­ker mv.

Siden 2004 har vi i sam­ar­bej­de med Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et og repræ­sen­tant­ska­bet for Aus­chwitz-dag stå­et for de under­vis­nings­re­la­te­re­de akti­vi­te­ter i for­bin­del­se med afhol­del­sen af den årli­ge min­de­dag for ofre­ne for Holo­caust og andre fol­ked­rab […]. Der­til afhol­der vi kur­ser for lære­re, f.eks. står vi for lærer­kur­set “At under­vi­se om Holo­caust” i sam­ar­bej­de med Yad Vas­hem.

DIIS, Holo­caust og fol­ked­rab ind­går i ”Hand­lings­plan om etnisk lige­be­hand­ling og respekt for den enkel­te”, som Mini­ste­ri­et for Flygt­nin­ge, Ind­van­dre­re og Inte­gra­tion udsend­te i juli 2010, og skal der­med føl­ge op på det under­vis­nings­ma­te­ri­a­le, der blev udar­bej­det i 2008 om anti­se­mi­tis­me, racis­me og diskri­mi­na­tion.

Men han har jo ikke noget på”

– som det uspo­le­re­de barn i Kej­se­rens nye klæ­der så rig­tigt obser­ve­re­de.

Sam­me ind­tryk får jeg ved at læse om oplæg og mål­sæt­nin­ger for dis­se inter­na­tio­na­le akti­vi­te­ter og “stu­di­er” i Danmark. “Kej­se­rens nye klæ­der” koster i det­te til­fæl­de dan­ske skat­tey­de­re net­to 27,1 mio. kro­ner for året 2013. [2]

En af årsa­ger­ne til opret­tel­se af den­ne nye forsk­nings­in­sti­tu­tion var, at den fore­lig­gen­de eks­per­ti­se i Danmark om fol­ked­rab, histo­risk såvel som sam­funds­vi­den­ska­be­ligt, var spredt.

DCHF fryg­te­de […] at cen­te­ret […] på læn­ge­re sigt ikke vil­le kun­ne vare­ta­ge sine sær­li­ge oplys­nings­for­plig­tel­ser om Holo­caust.

Hvil­ket abso­lut non­sens.

Den sam­le­de moti­ve­ring og mål­sæt­ning for især sek­tio­nen “Holo­caust og Fol­ked­rab” under DIIS er en lum­mer omgang varm luft! Ingen dan­sker i Danmark har brug for “forsk­ning” eller under­vis­ning i jøder­nes Holo­caust eller i fol­ked­rab, og slet ikke når den­ne bestræ­bel­se ale­ne går ud på at bestyr­ke jøder­nes orto­dok­se udlæg­ning og for­bi­går såvel viden­ska­be­li­ge under­sø­gel­ser, der taler imod jøder­nes Holo­caust, som de jødisk orke­stre­re­de mas­sed­rab på krist­ne op gen­nem Ver­dens­hi­sto­ri­en.*** Og ingen dan­sker (vi er et fre­de­ligt folk, når vi ikke pro­vo­ke­res af uro­ma­ge­re) har det mind­ste brug for “freds­stu­di­er” eller viden om, hvil­ke psy­ko­lo­gi­ske pro­ces­ser, der udvik­ler sig mel­lem bød­del og offer. Den slags Freud’iske ana­ly­ser, der har til for­mål at anty­de en gene­rel seksu­el til­bø­je­lig­hed hos ledel­sen af tyske kon­cen­tra­tions­lej­re under Anden Ver­denskrig, er en typisk jødisk og per­ver­te­ret måde at ned­gø­re sine fjen­der på.

Se artik­len “Oplys­nings­cen­tret DCHF”, og et eksem­pel på, at dis­se jødisk kon­trol­le­re­de orga­ner ikke drøm­mer om at infor­me­re befolk­nin­gen på dens egne præ­mis­ser. Hen­sig­ten er at påvir­ke vores børn i Fol­ke­sko­len og Gym­na­si­et gen­nem udar­bej­del­se af dyn­ger af pro­pa­gan­da og for­skrif­ter for, hvor­dan den­ne pro­pa­gan­da skal bru­ges. Den opnå­e­de poli­tisk kor­rek­te viden kan om føje år vise sig at bli­ve en betin­gel­se for at unge dan­ske­re over­le­ver et uni­ver­si­tets­stu­di­um i Danmark. Det er jo ikke læn­ge­re et dansk­sin­det uvil­digt system, de stu­de­rer i. Det viser repræ­sen­ta­tio­nen i besty­rel­sen, som er vist tid­li­ge­re.  Se også den­ne over­sigt over DIIS-ansat­te, hvoraf det umid­del­bart frem­går, at mindst 60% er jødi­ske. Det­te insti­tut er tyde­lig­vis skabt af jøder for jøder, og man kan spør­ge sig selv, hvor­dan det er muligt at ude­luk­ke dan­ske­re i det omfang vi ser, mens DIIS sam­ti­dig er på Finans­lo­ven?

Historiske kendsgerninger

Jeg bli­ver nødt til at skæ­re igen­nem den­ne jødi­ske flom­me af dyre ord og selv­be­for­dring og for­tæl­le lidt om bag­grun­den for dis­se “inter­na­tio­na­le stu­di­er” i et mere over­ord­net per­spek­tiv.
Den fak­ti­ske histo­rie, der læg­ger op til pro­ble­mer­ne med dis­se jødi­ske insti­tut­ter overalt i Vesten er, at natio­nen Tyskland i mel­lem­krig­sti­den var tru­et af jødi­ske inter­na­tio­na­li­ster, som alle­re­de hav­de demon­stre­ret deres magt og hen­sig­ter med den bol­sje­viki­ske revo­lu­tion i Rusland i 1917 og etab­le­rin­gen af Sov­jet­sta­ten i 1922. I 30’ernes Tyskland rum­le­de de jødi­ske inter­na­tio­na­li­ster og revo­lu­tio­næ­re i kom­mu­ni­st­par­ti­et og tru­e­de med at gøre Tyskland til en afde­ling af Sov­jet­sy­ste­met. Tyskland ansås alle­re­de af inter­na­tio­na­li­ster­ne for at være fjen­den selv, og Tyskland skul­le efter den jødi­ske agen­da fuld­stæn­digt uds­let­tes som nation. Sce­na­ri­et blev detal­je­ret beskre­vet af jøden Theo­do­re Kauf­mann i 1941 med bogen Ger­ma­ny Must Perish (Tyskland må for­svin­de).

Da Adolf Hit­ler blev leder af Tyskland gjor­de han alt for at afvær­ge den jødi­ske trus­sel mod Tyskland. Ja, du læste rig­tigt! Adolf Hit­ler og Tyskland var alvor­ligt tru­et af den inter­na­tio­na­le jødi­ske kommunisme/zionisme, der hav­de fået vind i sej­le­ne i Sov­je­tu­ni­o­nen og gen­nem jøden Karl Marx’ øko­no­mi­ske van­vidste­o­ri­er. Hit­ler for­søg­te til det yder­ste at skaf­fe sig af med det­te jødi­ske pro­blem i Tyskland, bl.a. ved at til­by­de zio­ni­ster­nes lede­re kæm­peø­en Mada­ga­skar som deres hjem­land (den­gang med en lil­le oprin­de­lig befolk­ning). Da til­bud­det blev afvist af zio­ni­sti­ske ide­o­lo­ger, der kun vil­le accep­te­re en “til­ba­ge­ven­den” til “et land med sot og syg­dom”, som de få jøder i Palæstina omtal­te det hel­li­ge “hjem­land”, faldt Hit­lers plan for jøder­nes fri­vil­li­ge udvan­dring til jor­den.
Der­ef­ter blev “Die End­lös­ung der Juden­fra­ge” etab­le­ret som et værn mod jøder­ne, idet kampag­nen gik ud på først at moti­ve­re jøder­ne til selv at for­la­de Tyskland og sene­re at udvi­se de reste­ren­de fra Tyskland og ulti­ma­tivt fra resten af Euro­pa. De jøder, der ikke fri­vil­ligt efter­kom opfor­drin­gen, blev, da kri­gen star­te­de, dels af sik­ker­heds­hen­syn, dels af hen­syn til den arbejds­kraft de repræ­sen­te­re­de i krigsin­du­stri­en, fri­heds­be­rø­vet og bragt til kz-arbejds­lej­re sam­men med øvri­ge poli­ti­ske dis­si­den­ter, her­un­der kom­mu­ni­ster uan­set her­komst. Der ken­des ikke til nogen plan om at udryd­de eller øve fol­ked­rab på jøder­ne, men det natio­nalso­ci­a­li­sti­ske Tyskland ønske­de uden tvivl at skaf­fe sig af med den poli­ti­ske risi­ko, som jøder­ne repræ­sen­te­re­de, ved at tvin­ge dem ud af Euro­pa.

At det for­hol­der sig sådan, har efter­ti­dens og nuti­dens histo­ri­e­re­vi­sio­ni­ster gjort mere og mere åben­bart. Men det er kun muligt at påvi­se det usand­syn­li­ge i jøder­nes Holo­caust og mytens “6 mio. udryd­de­de jøder” ved at hen­vi­se til de mang­len­de bevi­ser og de man­ge selv­mod­si­gel­ser. De simp­le­ste bevi­ser for jøder­nes Holo­caust glim­rer ved deres fra­vær, fx blot én ene­ste tro­vær­dig beskri­vel­se af et funk­tio­nelt gaskam­mer til ombrin­gel­se af et stort antal men­ne­sker. Der fand­tes min­dre og funk­tio­nel­le gaskam­re til aflus­ning af fan­ger­nes beklæd­ning, men slet ikke med den nød­ven­di­ge kapa­ci­tet for “mas­seud­ryd­del­se”. Læs ven­ligst Fred Leu­ch­ters rap­por­ter.
Til gen­gæld har Holo­caust-indu­stri­en mas­se­frem­stil­let fal­ske sce­na­ri­er og fupin­di­ci­er, samt mæng­der af 2. eller 3. hånds “vid­ne­for­kla­rin­ger”, som ikke lader sig bekræf­te eller gen­dri­ve, men som til­sam­men skal under­byg­ge det udryd­del­ses-sce­na­ri­um, som jøder­ne har sat i sce­ne (og nu ikke har mulig­hed for at træ­de til­ba­ge fra).
Et af sce­na­ri­ets tid­li­ge faser blev desig­net mel­lem slut­nin­gen af Anden Ver­denskrig i 1945 og Nür­n­berg-pro­ces­ser­nes afslut­ning i 1949. Den­ne pro­ces var skan­da­løs set i et vest­ligt rets­ligt per­spek­tiv. Bl.a. blev Rudolf Höss, den tid­li­ge­re lej­rkom­man­dant i Aus­chwitz, aft­vun­get “til­stå­el­ser” under tor­tur. I dem for­tal­te han (usam­men­hæn­gen­de og i fysisk umu­li­ge sam­men­hæn­ge) om hen­ret­tel­ser af jøder ved brug af Zyclon B-gas. “Til­stå­el­ser­ne” udgjor­de, uden at være under­byg­get med fysi­ske bevi­ser, den jødisk domi­ne­re­de ankla­ge­myn­dig­heds hove­d­ar­gu­ment for “mas­seud­ryd­del­se i gaskam­re” (se artik­len: Beken­del­ser under tor­tur).
Pro­duk­tio­nen af vild­le­den­de mate­ri­a­le, der har til for­mål at for­van­ske Histo­ri­en ved at cemen­te­re myten om jøder­nes Holo­caust, får (hel­dig­vis) en mere og mere des­pe­rat karak­ter og bli­ver mere og mere gen­nem­sku­e­lig. Jeg tror på, at sand­he­den vil sej­re en dag, og at jøder­nes Holo­caust ulti­ma­tivt vil lide skibs­brud på Histo­ri­ens oce­an, når ver­den ende­lig får øjne­ne op for, hvil­ket gigan­tisk bed­rag, der er tale om.

Hvofor jødernes Holocaust og DIIS-sektionen “Holocaust og Folkedrab” i Danmark?

Der er fle­re for­mål:
Et min­dre væsent­ligt er at afle­de opmærk­som­he­den fra den kends­ger­ning, at de lidel­ser jøder­ne (sam­men med man­ge andre kate­go­ri­er af fan­ger) udstod under Anden Ver­denskrig i tyske kz-lej­re i over­ord­net for­stand var selv­for­skyld­te.
Et andet vig­tigt for­mål er at fjer­ne ind­tryk­ket af, at jøder har haft leden­de rol­ler i omfat­ten­de mas­se­mord på krist­ne.
Men det for­mål, der abso­lut har størst vær­di, er en fort­sæt­tel­se af jøder­nes histo­ri­ske prak­sis for anvendt psy­ko­lo­gi, nem­lig vær­di­en af at påfø­re andre skyld.

VÆRDIEN af at påføre andre skyld !

Jo mere ynke­ligt, ufor­skyldt og mis­hand­let et offer ser ud, jo min­dre til­bø­je­li­ge er omgi­vel­ser­ne til at fun­de­re over, om ved­kom­men­de kun­ne være skyl­dig i sin ulyk­ke selv. Smink­nin­gen af det­te uni­ver­sel­le jødi­ske offer vare­ta­ges i over­ført betyd­ning af insti­tu­tio­ner som DCHF, såvel i Danmark som i andre lan­de i Vesten. Det er uen­de­lig vær­di­fuldt, at “offe­rets” sta­tus som offer ved­li­ge­hol­des så effek­tivt og så læn­ge som muligt, så den skyld­be­tyn­ge­de “ger­nings­mand” ikke får ro. Den udråb­te ger­nings­mand er den tyske nation, der har betalt gigan­ti­ske sum­mer i ska­de­ser­stat­nin­ger til jøder­ne og den zio­ni­sti­ske stat. Men skyl­den er ble­vet udvi­det til at omfat­te de fle­ste vest­li­ge lan­de, “der blot så til, uden at gøre noget”. Vi må aldrig glem­me, hvad “vi” har gjort mod jøder­ne, belæ­res vi igen og igen om.

Det­te er vor tids stør­ste illu­sions­num­mer, hvor ansvar og skyld er vendt 180 gra­der. Men da ingen er til­bø­je­lig til at spar­ke til en, der (til­sy­ne­la­den­de) lig­ger ned, har jøder­ne i ly af det kol­lek­ti­ve skyld­kom­pleks, som de har påført Vesten, kun­net udfol­de sig uden at møde kri­tik. De har kun­net besæt­te en del af Palæstina og for­gri­be sig på den palæsti­nen­si­ske befolk­ning, og de har kun­net infil­tre­re de vest­li­ge natio­ners rege­rings­kon­to­rer og efter­ret­ning­s­tje­ne­ster, uden at nogen har kun­net “se” noget, og uden at nogen har haft mod til at åbne mun­den for at adva­re eller sige Stop!
Sva­ret på iso­le­re­de pro­te­ster ind­træf­fer altid promp­te i form af beskyld­nin­ger for anti­se­mi­tis­me eller jøde­had i jøder­nes medi­er. Dis­se reak­tio­ner under­for­står natur­lig­vis, at der ikke er grund til at kri­ti­se­re jøder eller føle ube­hag ved jøder­nes over­greb mod vores sam­fund i Vesten. Jøder­ne har efter­hån­den til­ra­net sig bety­de­lig magt også uden om de par­la­men­ta­ri­ske syste­mer og insi­ste­rer med insti­tut­ter som DIIS og sek­tio­nen Holo­caust og Fol­ked­rab på at opdra­ge vores børn i sko­ler­ne og gym­na­si­er­ne.

Den påfør­te følel­se af skyld over for jøder­ne hvi­ler på et bed­rag, og vi skal hur­tigst muligt fri­gø­re os fra den, hvis vi vil over­le­ve som frie fol­keslag og natio­ner i Vesten. Skyld­kom­plek­set bur­de lig­ge hos jøder­ne, men så læn­ge de kan pla­ce­re det i fjen­dens lejr, vil det bli­ve udnyt­tet til at vin­de yder­li­ge­re magt og ind­fly­del­se med, bl.a. over dan­sker­ne.

Konsekvenserne

Det er de euro­pæ­i­ske befolk­nin­ger efter tur, der vil bli­ve “fol­kedræbt” – som mini­mum i kul­tu­rel for­stand af jøder­ne. Efter at sto­re dele af den tyske befolk­ning og den selv­stæn­di­ge nation Tyskland ved jødisk intri­ge stort set blev uds­let­tet under og efter Anden Ver­denskrig, teg­ner frem­ti­den for Euro­pa ikke lys. Hvis du tror, at Tyskland, Frankrig eller England, Sverige eller Danmark er frie natio­ner i 2013, så tro om. Vi vil bli­ve uds­let­tet som folk og kul­tur gen­nem påført mul­tiet­ni­cis­me og mul­ti­kul­tu­ra­lis­me bak­ket op af regu­la­ti­ver fra et mere og mere domi­ne­ren­de og cen­tra­li­stisk EU-system. Det lig­ner til for­veks­ling det sov­je­ti­ske (for hvem der husker det), blot i lidt smar­te­re iklæd­ning. Det er de sam­me inter­na­tio­na­li­ster, der sid­der som kom­mis­sæ­rer på afgø­ren­de poster, ikke mindst i den euro­pæ­i­ske cen­tral­bank, der alle­re­de er i gang med at ned­læg­ge og over­ta­ge euro­pæ­i­ske sta­ter i øko­no­misk for­stand.

Tror du, at det er dan­sker­ne, der har beslut­tet en sådan afvik­ling af Danmark?

I dag vil kun en kon­se­kvent lov­giv­ning om, at jøder­nes ind­fly­del­se i Euro­pa skal være pro­por­tio­nal med den jødi­ske andel af den enkel­te værts­be­folk­ning, kun­ne frel­se Euro­pa og de tra­di­tio­nel­le euro­pæ­i­ske befolk­nin­ger fra etnisk og kul­tu­rel uds­let­tel­se.
Det­te for­drer, at de enkel­te befolk­nin­ger i Euro­pa tager lov­giv­nings­mag­ten ud af hæn­der­ne på jøder­ne, som vi bl.a. ser det ske i Rusland, Ungarn og Tjek­ki­et m.fl.
Under det nuvæ­ren­de menings­mo­nopol, er det ikke muligt for dan­sker­ne at rege­re som et frit og selv­stæn­digt folk.

Kilder

1

DIIS’ hjem­mesi­de, maj 2013.

2

Finans­mi­ni­ste­ri­et, maj 2013.

Redaktionelle noter

*

Jeg har til­fø­jet, hvil­ke insti­tu­tio­ner der er i spil med en sådan sam­men­sæt­ning af besty­rel­sen, nog­le af insti­tu­tio­ner­ne er måle­ne for den plan­lag­te påvirk­ning, andre er red­ska­ber for for­mid­lin­gen af den.

**

Det­te er et vel­kendt hyk­le­ri. Bemærk hvem der står bag dis­se insti­tut­ter. Der er desvær­re ingen risi­ko for, at nogen del af dis­se inter­na­tio­na­le akti­vi­te­ter vil for­svin­de. Kred­sen af jøder og deres med­lø­be­re i den zio­ni­sti­ske agen­da har alle­re­de gen­nem en dansk lov været med til at sik­re dis­se insti­tu­tio­ners “man­dat”, bl.a. til at under­vi­se dan­ske sko­lebørn. Læg mær­ke til, at bud­get­tet i 2002 (åben­bart helt og hol­dent bevil­get over Finans­lo­ven, såle­des at dan­ske skat­tey­de­re beta­ler) alle­re­de var på 9 mil­li­o­ner årligt, ale­ne for DCHF.
Finans­mi­ni­ste­ri­et oply­ste maj 2013, at net­toud­gifts­be­vil­lin­gen til DIIS på Finans­lo­ven for 2013 er 27,1 mio. kro­ner.

***

De fær­re­ste i Danmark ved, at de egent­li­ge og doku­men­ter­ba­re mas­sed­rab i Euro­pa er fore­gå­et under ledel­se af jøder. Læs bl.a. om dis­se mas­sed­rab i artik­len De kend­te­ste mas­se­mord i Euro­pa … og mere omfat­ten­de i kata­lo­get Over­ta­gel­sen — en krig i slo­w­mo­tion, eller udtøm­men­de i dr. David Dukes bog fra 2013 The Secret Behind Com­mu­nism. Jøder­ne har al mulig grund til at afle­de opmærk­som­he­den fra deres egen frem­træ­den­de plads i den­ne liga af mas­se­mor­de­re.