Det tredie Ting — Introduktion

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org (2014) praes. Lorenz Christensen, 1943. (OPDATERET 2018)

 

Lorenz Chri­sten­sen (f. 1892, d. 1965) skrev bogen Det tre­die Ting i 1942–43.
Hans påstand var, at der i Danmark eksi­ste­re­de en usyn­lig rege­ring over den syn­li­ge. Ind­til 1953 hav­de Danmark både et Landsting og et Fol­ke­ting, men over det­te par­la­men­ta­ri­ske Danmark fand­tes en “høj­fi­nans”, og den kri­ti­ske sam­tid kald­te den­ne loge for “Det tre­die Ting”. Det­te ting bestod for­trins­vis af jøder.
Det gør det sta­dig!


Dok­tor i Statskund­skab Lorenz Chri­sten­sen, o. 1941.

 

(Klik lidt sene­re på bil­le­det og læs om besvæ­ret med at hen­te det op fra glem­sels­hul­let!)

Redaktionens forord

Et “alt andet over­skyg­gen­de pro­blem” i Danmark i 2018 er, at Det tre­die Ting, som Lorenz Chri­sten­sen beskri­ver, har udvik­let sig til en døde­lig svulst på natio­nen. Sek­ten er domi­ne­ret af jøder, der har infil­tre­ret alt, hvad der rum­mer et magt­po­ten­ti­a­le. Vi taler om en sten­rig loge (et net­værk), der sty­rer auto­nomt. Driv­kraf­ten udsprin­ger af en selv­for­her­li­gen­de jøde­dom, en fana­tisk jødisk etno­cen­tris­me, der som kon­se­kvens har haft et græn­se­løs begær for pen­ge og magt. Der­til kom­mer, at dok­tri­nen om én alt­do­mi­ne­ren­de ver­dens­re­ge­ring er spe­ci­el for jøde­dom­mens pro­se­lyt­ter. Med tiden har logen skaf­fet sig bety­de­li­ge mate­ri­el­le rig­dom­me. Ind­fly­del­sen har udvik­let sig eks­po­nen­ti­elt. Logen befæ­ster til sta­dig­hed sin stil­ling gen­nem at infil­tre­re, kor­rum­pe­re, per­ver­te­re, afpres­se og gene­relt mani­p­u­le­re ud fra en ene­ste for­skrift: jøder først. Den­ne virk­som­hed har stor suc­ces og er mere øde­læg­gen­de for vores over­le­vel­se som fri nation og som et frit folk end noget angreb på vores land. Gen­nem opkøb af dansk viden, dansk ejen­dom, dansk innova­tion og dansk sik­ker­hed dræ­nes natio­nens hjer­te­blod, og rovet udby­des typisk til højest­by­den­de jødi­ske pen­ge­tank i udlan­det. Et dug­frisk eksem­pel er udsal­get af dansk ener­gi­for­sy­nings­sik­ker­hed til Gold­man Sachs. Blev det nævnt i medi­er­ne, at Gold­man Sachs ud over de 19% aktier også fik veto­ret? Næp­pe.
Lorenz Chri­sten­sen adva­re­de mod den­ne loge:

“… her fore­lig­ger et alt andet over­skyg­gen­de pro­blem, som nu mere end nogen­sin­de træn­ger til at bli­ve grun­digt belyst.”

Det­te var et fak­tum alle­re­de i 1943!
Siden er det ble­vet vær­re. Man­ge gan­ge vær­re. Den­gang var mulig­he­der­ne for at under­sø­ge jødisk para­si­tær virk­som­hed i Danmark og udgi­ve kri­tik­ken i to bøger – over­ho­ve­det til ste­de. Det er den ikke mere. Efter Anden Ver­denskrig blev euro­pæ­er­ne fra­ta­get talens kraft som føl­ge af en infamt påført skyld, en old­jø­disk stra­te­gi, den­ne gang i form af løg­nen om jøde­r­nes Holo­caust, der for længst er ude­luk­ket som mulig­hed ved hjælp af viden­ska­be­li­ge argu­men­ter. Den ved­hol­den­de pro­pa­gan­da om mas­seud­ryd­del­se af jøder under Anden Ver­denskrig har siden 70’erne med­ført, at vi ikke tør sæt­te os til mod­vær­ge mod jøde­r­nes beslag­læg­gel­se af vores eksi­stens­grund­lag, her­un­der ret­ten til selv at bestem­me i eget land og til at have en sund natio­nal øko­no­mi. Vort over­skud for­svin­der i den jødi­ske kol­lekt. Deres pri­mæ­re ind­dri­vel­ses­red­skab er Skat, der vir­ker i kom­bi­na­tion med myri­a­der af skjul­te afgif­ter og snæ­ren­de direk­ti­ver fra EU.

Den påtræn­gen­de aktu­a­li­tet af Lorenz Chri­sten­sens bog­værk og hans kom­pro­mis­lø­se præ­ci­sion gør det til et sjæl­dent vær­di­fuldt part­sind­læg til for­del for Danmark og dan­sker­ne. Han hud­flet­ter grup­pen af para­sit­ter, der alle­re­de med Lands­mands­bank-krak­ket i 1922 alvor­ligt for­brød sig mod lan­dets love og ska­de­de Dan­marks omdøm­me og øko­no­mi. Under pro­ces­sen den­gang nævn­te man ikke, at det alt over­ve­jen­de var jøder, der hav­de bed­ra­get og pro­fi­te­ret af rovet. Det und­lod man i et for­søg på at udvi­se hen­syn og lige­stil­le jøder med dan­ske­re. For løg­nen om jøde­r­nes Holo­caust hav­de end­nu kun luf­ti­ge beret­nin­ger om pogro­mer i Rusland eller Ukrai­ne som for­gæn­ge­re. Nu i 2018 hjer­ne­va­skes vi med den mas­si­ve pro­pa­gan­da om jøde­r­nes Holo­caust, og det er abso­lut nød­ven­digt, at vi gen­nem­hul­ler den­ne løgn og skif­ter hen­sy­net til jøde­r­ne i almin­de­lig­hed ud med ener­gisk mod­stand. At vi næg­ter at lade os kue af psy­ko­lo­gi­ske maske­ra­der, der ulti­ma­tivt vil uds­let­te os som nation og race.

Det er pro­teste­ren­de men­ne­sker som Lorenz Chri­sten­sen, der er med til at oply­se dan­sker­ne om vores san­de histo­rie. Desvær­re er almin­de­lig årvå­gen­hed og sel­vop­hol­del­ses­drift blandt dan­sker­ne i foru­ro­li­gen­de omfang slø­vet af for­dum­men­de radio og Tv fra jødi­ske medi­er. Det ender kata­stro­falt, hvis vi ikke mobi­li­se­rer en bed­re skoleud­dan­nel­se og en høje­re grad af poli­tisk bevidst­hed i Danmark. (I det føl­gen­de afslø­res bl.a. én af jøde­r­nes dre­jebø­ger for over­ta­gel­se; for­skrif­ten for, hvor­dan man for­dum­mer ikke-jødi­ske sko­lebørn i 2018.)

Hvem var Lorenz Chri­sten­sen? Du har næp­pe hørt om ham i sko­len. Du fin­der ikke hans bio­gra­fi på jøde­r­nes Wikipe­dia eller på bibli­o­te­ker­ne. For­fat­te­ren Lorenz Chri­sten­sen, Lit­te­ra­ten Harald Niel­sen, poli­ti­ke­ren Aage H. Ander­sen, for­fat­te­ren Olga Eggers m.fl., blev alle “udren­set” efter Anden Ver­denskrig. Udrens­nin­gen er siden ble­vet fore­stå­et af det jødi­ske lit­teræ­re par­nas i Danmark godt hjul­pet af en del af den natio­na­le muse­um­stje­ne­ste. I dag ken­des Lorenz Chri­sten­sen i egen­skab af dansk­skri­ven­de for­fat­ter stort set ikke i Danmark. Han kom fra Slesvig, og de jøder, han kri­ti­se­re­de, kald­te ham kon­se­kvent for “tyske­ren”. I 2018 er jøde­r­nes skuds­mål af ham: “pato­lo­gisk jøde­ha­der”.
Fra den kant er det typisk at gøre sund kri­tik ille­gal. Men hans dan­ske sprog og døm­me­kraft over­går langt, hvad de fle­ste eks­po­ne­re­de for­fat­te­re i Danmark i dag, for­trins­vis af jødisk her­komst, evner af præ­ci­sion og tro­vær­dig­hed. Efter­ti­den har vist os, at ind­sigts­ful­de og enga­ge­re­de men­ne­sker som Lorenz Chri­sten­sen hav­de evigt ret; og der­for bli­ver deres kri­tik gemt væk. Kri­ge­nes vin­de­re skri­ver histo­ri­en, og kri­ti­ker­ne af den jødi­ske para­si­tæ­re virk­som­hed i Danmark kal­des kon­se­kvent for anti­se­mit­ter. Krig­sti­dens kri­ti­ke­re af det jødi­ske magtsy­stem blev hængt ud som kol­la­bo­ra­tø­rer og lands­svi­ge­re. Olga Eggers blev dræbt i fængs­let ved “fald på trap­pe”. Deres iden­ti­te­ter, bøger og viden blev eks­pe­de­ret ned i “hukom­mel­ses­hul­let”, som nog­le af os erin­drer fra den jødisk skab­te og admi­ni­stre­re­de Sov­je­tu­ni­on, der er den hidtil mest fra­stø­de­n­de mani­fe­sta­tion af Geor­ge Orwells skræ­k­vi­sion “1984” [1] (Orwells bog var på grund af sine visio­næ­re kva­li­te­ter for­budt læs­ning i den jødi­ske Sov­je­tu­ni­on).

Vi fandt Lorenz Chri­sten­sens bog på et dansk cen­tral­bi­bli­o­tek. Den blev hen­tet op fra det luk­ke­de depot, fra “glem­sels­hul­let”, som vi vil kal­de det på dansk. Den­ne arki­ve­ring kan ikke være moti­ve­ret i, at bøger­ne skul­le have mistet deres betyd­ning. Tvær­ti­mod.
De bur­de stå for­re­st på hyl­der­ne på ethvert dansk bibli­o­tek. Usyn­lig­gø­rel­sen er ude­luk­ken­de begrun­det i, at bøger­nes ind­hold er for afslø­ren­de for magt­ha­ver­ne i dagens Danmark. Så ved en ano­nym og lyd­løs beslut­ning, der mani­feste­rer sig som et stem­pel på bogens omslag “Luk­ket depot”, er bogen ble­vet “glemt” på veg­ne af dan­ske læse­re. På den måde behø­ver man ikke at ty til fysi­ske bogaf­bræn­din­ger i Danmark i 2014. Trods det­te for­søg på at usyn­lig­gø­re dele af dansk poli­tisk lit­te­ra­tur kan O‑D‑I‑N.org nu præ­sen­te­re vær­ket i kom­plet udga­ve.
Spørgs­må­let om, hvem Lorenz Chri­sten­sen var, kan hel­ler ikke oply­ses fra bibli­o­te­ket. Der fin­des intet bio­gra­fisk om ham. På bibli​o​tek​.dk næv­nes han i for­nø­de­nt omfang med navn og fød­sels­da­to. Bl.a. er hans værk Det tre­die Ting til­fø­jet bemærk­nin­gen:
Det­te mate­ri­a­le kan ikke hjem­lå­nes. Spørg dit loka­le bibli­o­tek hvor du evt. kan se det. (Men hel­dig­vis. En sym­pa­tisk, nor­disk kvin­de­lig bibli­o­te­kar hen­te­de bøger­ne frem og lån­te dem ud til os.). Vi søg­te vide­re efter Lorenz Chri­sten­sens bio­gra­fi og brin­ger den neden­for med hans bil­le­de. [2] Hvem Lorenz Chri­sten­sen var, da han som 50-årig skrev om dati­dens for­mu­en­de jøder i Danmark, besva­res lige nu bedst ved at præ­sen­te­re hans obser­va­tio­ner og kon­klu­sio­ner i det føl­gen­de. Der­med kan gode dan­ske­re med en natio­nal og histo­risk bevidst­hed selv fin­de det inspi­re­ren­de svar.

I 30’erne bevir­ke­de en kortva­rig opblom­string af hvid euro­pæ­isk bevidst­hed i Vest­eu­ro­pa, at vi kun­ne skel­ne mere nuan­ce­ret mel­lem men­ne­ske­ty­per, end det er poli­tisk til­ladt i dag. Der­for taler Lorenz Chri­sten­sen om “den jødi­ske race” i mod­sæt­ning til hvi­de men­ne­sker af arisk her­komst. Nuti­dens antro­po­lo­gi er ind­ret­tet såle­des, at alle med lyse­re hud inden for områ­det fra Kaukasus til Euro­pas vest­græn­se, euro­pæ­e­re og jøder i USA, Cana­da, Austra­li­en, New Zealand m.v., kal­des “kauka­si­ske” i betyd­nin­gen “hvi­de”. Der­med har jøde­r­ne, der har desig­net den for tiden gæl­den­de antro­po­lo­gi, i prin­cip­pet inklu­de­ret sig selv i den hvi­de race.
Men når ret skal være ret er hoved­par­ten af jøde­r­ne, de 90% østjø­der, af mere asi­a­tisk end vest­eu­ro­pæ­isk type, og resten, 10% sefar­di­ske jøder af mere mel­le­møst­lig- end vest­eu­ro­pæ­isk type. Der­for har majo­ri­te­ten af jøder (typisk sam­men­rend mel­lem de to nævn­te kate­go­ri­er og god­tro­en­de euro­pæ­e­re) altid været aty­pi­ske i Vest­eu­ro­pa. Det para­doksa­le er, at troslær­de jøder helst opfat­ter det jødi­ske seg­ment af men­ne­ske­he­den som en selv­stæn­dig og gud­gi­ven over­ra­ce. Men alt­så – iføl­ge den sik­kert også gud­giv­ne moder­ne antro­po­lo­gi (der til­stræ­ber at gøre os alle ens) er jøder ind­til vide­re en type af rela­tivt hvi­de men­ne­sker.
Antro­po­lo­gi­en er gjort flek­si­bel. Det er den jødi­ske kul­tur ikke. Sidst­nævn­te har gen­nem 500 år været et ufor­li­ge­ligt og syg­doms­frem­kal­den­de implan­tat i den vest­eu­ro­pæ­i­ske krop. Vores histo­rie siden 1500-tal­let er et mas­sivt bevis for, at jøde­r­ne i almin­de­lig­hed aldrig har opfat­tet eller behand­let noget vest­ligt hjem­land som et fæd­re­land i begre­bets bed­ste betyd­ning af sam­hø­rig­hed og loy­a­li­tet. Tvær­ti­mod er den vest­li­ge ver­den i jødisk for­stå­el­se først og frem­mest et lukra­tivt mar­ked for inter­na­tio­nal jødisk spe­ku­la­tion, et enormt rum for jødisk tumult og over­ta­gel­ses­po­li­tik. Den mest afsky­e­li­ge knop­skyd­ning af den­ne ide­o­lo­gi i Euro­pa var Sov­je­tu­ni­o­nen. Den blev erklæ­ret i 1922 og gik til grun­de i skænd­sel i 1991. Nu har jøde­r­ne over­ta­get EU, og histo­ri­en gen­ta­ger sig – Her fra O‑D‑I‑N.org vil vi gøre alt for at give EU sam­me vel­fortjen­te skæb­ne.

Under­vejs i tek­sten hen­vi­ses fle­re gan­ge til “isra­e­lit­ter” og “Isra­els-mis­sio­nen”. Det er en til­s­ni­gel­se, at jøde­r­ne iden­ti­fi­ce­rer sig med isra­e­lit­ter. Det oprin­de­li­ge jødi­ske hjem­land Judah (det gule områ­de på kor­tet neden­for), var i det 9. århund­re­de f.Kr. et min­dre kon­ge­ri­ge vest for Døde­ha­vet og arne­ste­det for det per­ver­se levi­ti­ske præ­ste­skabs udvik­ling af “Loven”. Isra­els kon­ge­ri­ge (det blå områ­de) var et stør­re ter­ri­to­ri­um, der strak­te sig langt nord­på og ud mod Mid­del­ha­vet. Det afgø­ren­de er, at isra­e­lit­ter­ne fandt jøde­r­nes lov, der bl.a. dik­te­re­de ofring af fami­li­ens første­fød­te – mon­strøs! og de tog tid­ligt afstand fra et fæl­les­skab med de jødi­ske stam­mer.
Gen­nem histo­ri­en har jødi­ske skrif­ter under­støt­tet ero­brings­stra­te­gi­en i at iden­ti­fi­ce­re isra­e­lit­ter med jøder for der­med at kun­ne påberå­be sig det oprin­de­li­ge isra­e­li­ti­ske ter­ri­to­ri­um som jødisk. På den kon­to blev galilæ­e­ren Jesus gjort jødisk. Han hav­de af natur­li­ge årsa­ger et andet syn på jødisk troslæ­re end de loka­le, fari­sæ­er­ne, hvil­ket næp­pe kan udtryk­kes tyde­li­ge­re end i Johan­nes 8, vers 44:

Jeres far er Djæ­vel­en, og I er vil­li­ge til at gøre alt det onde, som han ger­ne vil have jer til at gøre. Han har altid været ude på at øde­læg­ge men­ne­sker. Han har sat sig op imod sand­he­den, og der fin­des ikke noget sandt i ham. Det er helt natur­ligt for ham at lyve, for han er ophavs­mand til alle for­mer for løgn og bed­rag.

Da zio­ni­sti­ske kræf­ter, her­un­der “Isra­els-mis­sio­nen” i Danmark, i det 20. århund­re­de for alvor begynd­te at for­fæg­te kra­vet om en til­ba­ge­ven­den til et imag­i­nært hjem­land i Palæstina, defi­ne­re­de jøde­r­ne et “Israel”, der var langt stør­re end beret­ti­get. Jøde­sta­ten bur­de hed­de “Judah” og kun­ne i dag højst omfat­te det gule områ­de på kor­tet. Dog ikke som føl­ge af et skæn­digt røve­ri af land fra palæsti­nen­ser­ne, som det ske­te frem mod 1948 og siden er videre­ført, men efter for­hand­ling om muligt køb og beta­ling. Man kan leve sig ind i palæsti­nen­ser­nes fru­stra­tion i dag over at være kon­stan­te ofre for jøde­r­nes over­fald, bosæt­tel­ser og andre geme­ne kræn­kel­ser, her­un­der karak­ter­mord og egent­li­ge myr­de­ri­er. Der er tale om en over­lagt beslag­læg­gel­se af Palæstina. Lan­dets ret­mæs­si­ge befolk­ning forar­mes og gøres til sla­ver. Det­te er den zio­ni­sti­ske idé ført ud i prak­sis, og den repræ­sen­te­rer jøde­r­nes agen­da for den ikke-jødi­ske del af men­ne­ske­he­den som hel­hed. I Vesten ople­ver vi pri­mært bosæt­tel­ser­ne på natio­ner­nes indre linjer, men de er mindst lige så far­li­ge.


Judah (Judæa) vs. Israel
9. årh. f.Kr.

 

Betyd­nin­gen af de to bøgers histo­ri­ske beløbsan­gi­vel­ser kan for­nem­mes ved at kon­sul­te­re føl­gen­de tabel over datids­kro­ners nutids­vær­di for peri­o­den 1914 til 1943, dvs. fra star­ten af Før­ste Ver­denskrig og ind­til bøger­ne blev skre­vet midt under Anden Ver­denskrig. Spe­ci­elt kan omfan­get af de jødi­ske transak­tio­ner, der før­te til Land­mands­bank-krak­ket i 1922, og grund­la­get for de efter­føl­gen­de dom­me for bed­ra­ge­ri og svig, bed­re vur­de­res i lyset af de til­sva­ren­de nuti­di­ge beløb. Så hvis fx 1 mil. kro­ner næv­nes i en sam­men­hæng fra 1922, er den til­sva­ren­de nutids­vær­di alt­så “22 mil. kro­ner”.

Datids­kro­ners nutids­vær­di
År1914191619181920‑22192519301935194019432014
Fak­tor5842312228373526221

Tek­sten fra tobinds­vær­ket er fra ord til andet kom­plet, hver­ken mere eller min­dre, men vi har gjort retskriv­nin­gen mere nuti­dig. Nav­ne­ord er ikke alle med stort, og fx “mil­lieu” og “skul­de” med enkel­te andre er ændret til nudansk stav­ning. Der­med skul­le tek­sten kun­ne læses fly­den­de.
God læs­ning.

— Hugo Ravn.

PS: Det er på sin plads at næv­ne, at den omhand­le­de Land­mands­ban­ken i dag hed­der Dan­ske Bank og sene­st i 2012 igen var gen­stand for en stats­lig und­sæt­tel­se af dansk ban­kvirk­som­hed gen­nem en såkaldt bank­pak­ke (den 6. siden 2008), dvs. Dan­ske Bank og andre ban­ker fik deres soli­di­tet garan­te­ret på grund­lag af pro­duk­ti­ve dan­ske­res skat­te­kro­ner. Ren­ten af dis­se påstå­e­de stat­slån, opkræ­ves ekstra­or­di­nært hos ban­kens kun­der. Desvær­re spil­ler jøde­r­ne i dag med på beg­ge sider af den­ne maskepi mel­lem sta­ten og ban­ker­ne.

[1]: I klas­si­ke­ren “1984” af Geor­ge Orwell hen­vi­ser med udtryk­ket “hukom­mel­ses­hul” til de utal­li­ge affalds­skak­ter i det cen­tra­le kon­trol­cen­ter. Alle skak­ter­ne ender i en gigan­tisk for­bræn­dings­ovn, hvor bevi­ser og erin­drin­ger om uøn­ske­de menin­ger og begi­ven­he­der til­in­tet­gø­res. Det fore­går nu — i 2018. Jøde­r­ne fjer­ner vores histo­rie og erstat­ter den med en falsk, jøde­ven­lig ver­sion.

[2]: Fra opslags­vær­ket “Hvem er Hvem? 1940–45” (Asche­houg):
“Chri­sten­sen, Lorenz (30.6.1892–2.7.1965), dr.rer.oec. (Dok­tor der Wir­t­s­chaftswis­sens­chaf­ten, dok­tor i statskund­skab), anti­se­mit …”. Anti­se­mit er åben­bart en egen­skab, som jøde­r­ne er nødt til at næv­ne sam­men med uni­ver­si­tets­gra­den, og det­te må gøres gæl­den­de fra star­ten. Det­te er den sæd­van­li­ge modus, når jøde­r­nes respek­tab­le kri­ti­ke­re dæmo­ni­se­res af jødi­ske histo­riskri­ve­re. Opslags­bo­gens efter­føl­gen­de kor­te lev­neds­be­skri­vel­se er præ­get af den­ne meto­de og frem­hæ­ver stort set kun sider af L. C.‘s liv, der er kom­met jøde­r­ne på tværs. Her brin­ges de få egent­li­ge facts.:

1930Leden­de figur i det tyske min­dre­tal i Slesvig; ansat ved Insti­tut für Volks- und Lan­des­fors­chung i Kiel.
1935Leder af Deut­sche Wir­t­s­chafts­be­ra­tungs­stel­le i Åben­rå.
1936Par­ti­funk­tio­nær i Nord­s­lesvigs afde­ling af natio­nalso­ci­a­list­par­ti­et, NSDAP-N.
1939Med­lem af den tyske byrå­ds­grup­pe i Åben­rå.
1941Af det tyske gesandt­skab i Køben­havn ansat til at efter­for­ske her­bo­en­de jøde­rs histo­rie og bl.a. udar­bej­de et per­son­re­gi­ster. (Under det­te arbej­de har han utvivl­s­omt erhver­vet bety­de­lig viden om jødi­ske slægts­for­hold, og den har gjort det muligt for ham at afdæk­ke og i sine bøger beskri­ve jøde­r­nes sær­li­ge etno­cen­trisk betin­ge­de grup­pe­ad­færd.)
1943Det tre­die Ting blev udgi­vet. Vær­ket “… kan betrag­tes som dansk anti­se­mi­tis­mes hoved­værk”. (Nok iro­nisk ment, men jødi­ske per­so­ners over­re­præ­sen­ta­tion i sær­præ­ge­de øko­no­mi­ske transak­tio­ner fin­des ikke bed­re doku­men­te­ret og beskre­vet for Danmark fra den tid. Paral­lel­ler­ne til nuti­den er slå­en­de.) Bøger­ne blev i uddrag oplæst i dansk radio, marts 1944.
1948Ved Østre Lands­ret blev L. C. idømt 6 års fængsel efter Straf­fe­lovens racis­me­pa­ra­graf af 1939. (Hav­de da for­ment­lig alle­re­de været fri­heds­be­rø­vet i tre år.)
1949Løsla­des.
1958Med­ar­bej­der ved avi­sen Der Nord­s­ch­leswi­ger ind­til sin død.

Det tre­die Ting — 1. del