Det tredie Ting (2. del) — Titelblad og Indhold

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org pres. Lorenz Christensen, 1943.

 

Lorenz Chri­sten­sen (f. 1892, d. 1965) skrev bogen Det tre­die Ting i 1942–43.

Hans påstand var, at der i Danmark eksi­ste­re­de en usyn­lig rege­ring over den syn­li­ge. Ind­til 1953 hav­de Danmark såvel et Landsting som et Fol­ke­ting, men over det­te par­la­men­ta­ri­ske Danmark fand­tes en “høj­fi­nans”, og den kri­ti­ske sam­tid kald­te den­ne for­sam­ling “Det tre­die Ting”. Det­te ting bestod for­trins­vis af jøder.
Det gør det sta­dig.

 

Her fort­sæt­ter den gem­te og glem­te beret­ning om Det tre­die Ting og det­te tings merit­ter i Danmark før og under Før­ste Ver­denskrig (hvorun­der Danmark var neut­ralt) og frem mod Anden Ver­denskrig. Vi har ikke siden haft for­nø­jel­sen af en lig­nen­de åben og ærlig udred­ning i anled­ning af sene­re fle­re alvor­li­ge bank­for­li­ser, som skat­te­bor­ger­ne har måt­te beta­le for, sene­st bl.a. for Dan­ske Bank i 2008-12, der inter­es­sant nok hed Land­mands­ban­ken, da bøger­ne blev skre­vet!
Vore dages pro­fes­sor Birck’er bli­ver chi­ka­ne­ret på uni­ver­si­te­ter­ne og kom­mer ikke til orde i medi­er­ne.

En typisk pas­sa­ge:

… Dog hår­dest tog prof. L. V. Birck fat. Han var ikke til sinds at tage jøde­ns for­kla­rin­ger for gode varer, nu da den sti­gen­de mistil­lid til finans­mag­tens transak­tio­ner hav­de skær­pet hans opmærk­som­hed. Atter sag­de han ord, der ram­te og atter hæv­de­de han, som den stær­ke per­son­lig­hed han var, sine ansku­el­ser åbent og fri­mo­digt; han viste på ny, at han for­må­e­de at se igen­nem det gøg­le­spil, Land­mands­ban­kens direk­tør (Emil Raf­fa­el Glück­stadt) igen til­lod sig over for god­tro­en­de og inte­ta­nen­de aktio­næ­rer. Sandt nok; dis­se aktio­næ­rer hav­de lidt tab, de føl­te sig dybt foru­ret­tet, men der var alli­ge­vel ingen af dem, der søg­te at træn­ge til bunds i den­ne affæ­re eller hav­de mands mod til at sige sand­he­den. Atter var Birck ene mand om at udkæm­pe stri­den mod en over­mæg­tig pri­vat­ka­pi­tals svin­del og bed­rag.

Beløb dengang og nu

Betyd­nin­gen af de to bøgers histo­ri­ske beløbsan­gi­vel­ser kan for­nem­mes ved at kon­sul­te­re føl­gen­de tabel over datids­kro­ners nutids­vær­di for peri­o­den 1914 til 1943, dvs. fra star­ten af Før­ste Ver­denskrig og ind­til bøger­ne blev skre­vet midt under Anden Ver­denskrig. Spe­ci­elt kan omfan­get af de jødi­ske transak­tio­ner, der før­te til Land­mands­bank-krak­ket i 1922, og grund­la­get for de efter­føl­gen­de dom­me for bed­ra­ge­ri og svig, bed­re vur­de­res i lyset af de til­sva­ren­de nuti­di­ge beløb. Så hvis fx 1 mil. kro­ner næv­nes i en sam­men­hæng fra 1922, er det til­sva­ren­de nutids­be­løb alt­så “22 mil. kro­ner”.

Datids­kro­ners nutids­vær­di
År1914191619181920‑22192519301935194019432014
Fak­tor5842312228373526221

Side 1–4 (titel­blad m.v.)

LORENZ CHRISTENSEN

DET TREDIE TING

 

2. DEL

DANSK BOGKREDS

KØBENHAVN 1943

 


Dr. L. V. Birck

 

Pro­fes­sor ved Køben­havns Uni­ver­si­tet. Født 17. febru­ar 1871 i Kbh., død 4. febru­ar 1933 s.st. Med­lem af Land­mands­bank-kom­mis­sio­nen.

5

INDHOLD 2. del

5.Par­la­men­ta­ris­mens fal­li­ter­klæ­ring9‑139
a)Lemvig-Mül­ler-epi­so­den i Fol­ke­tin­get i okto­ber 19219
b)Natio­nal­ban­kens støt­te­o­p­køb af Land­mands­bank-aktier fra novem­ber 1921 til sep­tem­ber 192221
c)Hvor­le­des Land­mands­ban­kens før­ste rekon­struk­tion ind­led­tes under fal­ske for­ud­sæt­nin­ger. (Erklæ­ring af 9. juli 1922)30
d)Den anden og tred­je rekon­struk­tion af Land­mands­ban­ken den 22. sep­tem­ber 1922 hen­holds­vis den 5. febru­ar 192367
e)Land­mands­bank-debat­ten i Fol­ke­tin­get 1.–15. febru­ar 192483
f)Den fjer­de og fem­te (sid­ste) rekon­struk­tion af Land­mands­ban­ken i 1926 hen­holds­vis i 1928.129
6.Køben­havn som de jødi­ske stor­spe­ku­lan­ters Eldora­do140‑209
a)Ale­xan­der Helpland’s, ali­as Par­vus’ lev­ned140
b)Hvad Par­vus i sam­ar­bej­de med sine race­fæl­ler fore­tog sig i 1915 og 1916149
6
c)Det soci­al­de­mo­kra­tisk Kul­kon­tors mil­li­onfor­ret­nin­ger161
d)Par­vus udvi­der sin virk­som­hed192
e)Hvor­le­des Stau­ning for­søg­te at bevi­se sin sage­s­løs­hed i Par­vus-sagen ved dom­sto­lene198
f)Et alvor­ligt memen­to: Sems fjen­de lurer!204
7.Køben­havn som de jødi­ske agi­ta­to­rers og kon­spira­to­rers cen­tral210‑267
a)Par­vus’ poli­ti­ske skri­bentvirk­som­hed i Køben­havn211
b)Par­vus’ og hans kli­kes med­vir­ken ved Ruslands bol­sje­vi­se­ring217
c)Køben­havn som zio­nis­mens ver­dens­cen­tral. (Det køben­havn­ske Mani­fest.)232
d)Hvor­dan det jødi­ske plu­to­kra­ti i Køben­havn søg­te at sik­re sine rus­si­ske finan­s­in­ter­es­ser241
8.Hvor spil­let gik — uden for Land­mands­ban­ken268‑320
a)Tragi­ko­me­di­en omkring Harald Plum268
b)Da over­rets­sag­fø­rer Laurits Hei­ne og depar­te­ments­chef Busck-Niel­sen blev kom­pro­mit­te­re­de284
c)Da Theo. Kli­ats­chko på Køben­havns Børs i 1924 bais­se­de — og Erik Glück­stadt i 1925 fra New York haus­se­de kro­nen301
d)Nog­le betragt­nin­ger ved­rø­ren­de rab­bi­ner Mel­chi­o­rs nær­me­ste slægt312
9.Pro­fes­sor L. V. Bircks kamp mod jøde­væl­det321‑474
a)Birck con­tra Alber­ti324
b)Bircks kamp for bank- og børs­kon­trol før ver­denskri­gen334
7‑8
c)Birck con­tra Bal­lin. (Sam­men­stø­det den 6. august 1918.)339
d)Bircks gæste­spil som kon­ser­va­tiv fol­ke­tings­mand365
e)Bircks ind­sats i kam­pen mod Land­mands­bank-kor­rup­tio­nen. (Birck con­tra Glück­stadt.)392
f)Bircks kamp for sund valu­ta- og kre­dit­po­li­tik425
g)Birck con­tra C. L. David451
h)Bircks behand­ling af jøde­pro­ble­met i sit værk “Den øko­no­mi­ske Virk­som­hed”462
i)Hvem skal nu sige os sand­he­den?467
Afslut­ten­de betragt­nin­ger475‑526
Bil­led­for­teg­nel­se527‑528