Det tredie Ting (1. del) — Titelblad og Indhold

Sand Historie

Lorenz Chri­sten­sen (f. 1892, d. 1965) skrev bogen Det tre­die Ting i 1942–43.

Hans påstand var, at der i Danmark eksi­ste­re­de en usyn­lig rege­ring over den syn­li­ge. Ind­til 1953 hav­de Danmark såvel et Landsting som et Fol­ke­ting, men over det­te par­la­men­ta­ri­ske Danmark fand­tes en “høj­fi­nans”, og den kri­ti­ske sam­tid kald­te den­ne for­sam­ling “Det tre­die Ting”. Det­te ting bestod for­trins­vis af jøder.
Det gør det sta­dig.

 

Her fort­sæt­ter den gem­te og glem­te beret­ning om Det tre­die Ting og det­te tings merit­ter i Danmark før og under Før­ste Ver­denskrig (hvorun­der Danmark var neut­ralt) og frem mod Anden Ver­denskrig. Vi har ikke siden haft for­nø­jel­sen af en lig­nen­de åben og ærlig udred­ning i anled­ning af sene­re fle­re alvor­li­ge bank­for­li­ser, som skat­te­bor­ger­ne har måt­te beta­le for, sene­st bl.a. for Dan­ske Bank i 2008-12, der inter­es­sant nok hed Land­mands­ban­ken, da bøger­ne blev skre­vet!
Vore dages pro­fes­sor Birck’er bli­ver chi­ka­ne­ret på uni­ver­si­te­ter­ne og kom­mer ikke til orde i medi­er­ne.

En typisk pas­sa­ge:

… Dog hår­dest tog prof. L. V. Birck fat. Han var ikke til sinds at tage jøde­ns for­kla­rin­ger for gode varer, nu da den sti­gen­de mistil­lid til finans­mag­tens transak­tio­ner hav­de skær­pet hans opmærk­som­hed. Atter sag­de han ord, der ram­te og atter hæv­de­de han, som den stær­ke per­son­lig­hed han var, sine ansku­el­ser åbent og fri­mo­digt; han viste på ny, at han for­må­e­de at se igen­nem det gøg­le­spil, Land­mands­ban­kens direk­tør (Emil Raf­fa­el Glück­stadt) igen til­lod sig over for god­tro­en­de og inte­ta­nen­de aktio­næ­rer. Sandt nok; dis­se aktio­næ­rer hav­de lidt tab, de føl­te sig dybt foru­ret­tet, men der var alli­ge­vel ingen af dem, der søg­te at træn­ge til bunds i den­ne affæ­re eller hav­de mands mod til at sige sand­he­den. Atter var Birck ene mand om at udkæm­pe stri­den mod en over­mæg­tig pri­vat­ka­pi­tals svin­del og bed­rag.

Beløb dengang og nu

Betyd­nin­gen af de to bøgers histo­ri­ske beløbsan­gi­vel­ser kan for­nem­mes ved at kon­sul­te­re føl­gen­de tabel over datids­kro­ners nutids­vær­di for peri­o­den 1914 til 1943, dvs. fra star­ten af Før­ste Ver­denskrig og ind­til bøger­ne blev skre­vet midt under Anden Ver­denskrig. Spe­ci­elt kan omfan­get af de jødi­ske transak­tio­ner, der før­te til Land­mands­bank-krak­ket i 1922, og grund­la­get for de efter­føl­gen­de dom­me for bed­ra­ge­ri og svig, bed­re vur­de­res i lyset af de til­sva­ren­de nuti­di­ge beløb. Så hvis fx 1 mil. kro­ner næv­nes i en sam­men­hæng fra 1922, er det til­sva­ren­de nutids­be­løb alt­så “22 mil. kro­ner”.

Datids­kro­ners nutids­vær­di
År1914191619181920‑22192519301935194019432014
Fak­tor5842312228373526221
 

Side 1–4 (titel­blad m.v.)

LORENZ CHRISTENSEN

DET TREDIE TING

 

1. DEL

DANSK BOGKREDS

KØBENHAVN 1943

 


V. Top­søe-Jen­sen

 

Født 16. 6. 1874 i Thi­sted. Højeste­rets­dom­mer. 1918–23 Rigs­ad­vo­kat.
Offent­lig ankla­ger i Land­mands­bank-pro­ces­sen.

INDHOLD 1. del

For­ord9
1.Jødisk mål: Fra sam­funds­mag­ten til ver­dens­mag­ten17‑86
a)Lou­is Levy om jøde­dom­mens mis­sion19
b)De før­ste efter­krig­sårs dis­kus­sio­ner om jøder­nes stil­ling inden for de for­skel­li­ge sam­fund [åre­ne efter Før­ste Ver­denskrig].32
c)Hvor­le­des Aage Lotin­ga gjor­de sig fortjent til den fran­ske deko­ra­tion Offi­ci­er d’Académie43
d)Kon­tro­ver­sen om “Zions Vises Pro­tokol­ler”49
e)Jøder­nes drøm om ver­dens­her­re­døm­met83
2.Stri­den om Det tred­je Ting87‑189
a)Jøder­nes her­re­døm­me under Mini­ste­ri­et Zah­le87
b)De skjul­te kræf­ters spil under Påske­kri­sen 1920142
c)Hvor­le­des Glück­stadt beher­ske­de Mini­ste­ri­et Neer­gaard157
d)Land­mands­ban­kens del­ta­gel­se i offent­li­ge lån167
e)Danmark 1914–24: et jøde­sty­ret land185
6
3.Fra spe­ku­la­tio­nens over­drev190‑415
a)Hvor­dan Glück­stadt frem­me­de kapi­ta­lens kon­cen­tra­tion på jødi­ske hæn­der190
b)Hvor­le­des Glück­stadt og Ring­berg sør­ge­de for slægt og ven­ner218
c)Febru­ar-kon­to­en 1917244
d)Da Glück­stadt ved hjælp af Det Tran­sat­lan­ti­ske Kom­pag­ni vil­le ero­bre ver­dens­mar­ke­det260
e)“Natio­nens for­bil­le­de” Her­man Heil­buth307
f)Bal­lin-kon­cer­nens virk­som­hed338
g)Hugo Rot­hen­bergs spe­ku­la­tio­ner378
h)Hvor­dan Theo. Kli­ats­chko og May­er Katz kør­te Nor­disk Over­søisk Han­dels­sel­skab i sænk386
i)Jøder­ne som børs­spe­ku­la­tio­nens hoved­mænd395
4.Land­mands­bank­ka­ta­stro­fen416‑560
a)Hvor­dan ban­kens for­hold for­vær­re­des i de før­ste efter­krig­sår416
b)Da det sto­re udbud af egne aktier frem­kald­te den ende­li­ge kata­stro­fe429
c)Ban­kens afskriv­nin­ger ulti­mo 1922 og sene­re436
d)Pro­ces­sen mod Emil Glück­stadt og hans med­skyl­di­ge460
e)Det tre­die Tings under­håndsagi­ta­tion for at få under­sø­gel­sen og pro­ces­sen stand­s­et497
f)Hvor­dan Lau­ra Glück­stadt, født Rée, for­sva­re­de sin mands sag516

7

Anden del

5. Par­la­men­ta­ris­mens fal­li­ter­klæ­ring.
6. Køben­havn som de jødi­ske stor­spe­ku­lan­ters Eldora­do.
7. Køben­havn som de jødi­ske agi­ta­to­rers og kon­spira­to­rers cen­tral.
8. Hvor spil­let gik — uden for Land­mands­ban­ken.
9. Pro­fes­sor L. V. Bircks kamp mod jøde­væl­det.
Afslut­ten­de betragt­nin­ger.
Bil­led­for­teg­nel­se.

8 (blank)

Til intro­duk­tio­nen