Definition: Nyjøder

Redaktionelt

Indtil for nylig var det en given sag, at en jøde skulle have jødisk mor eller være konverteret til jødedommen. Men tilhængerne af denne troslære mangler proselytter til de forskellige positioner i statsapparatet, som i voldsomt stigende omfang bliver tilgængelige for jøder. Så hvad gør man, når der ikke er jøder nok i netværket?
Man ændrer kriterierne for at være jøde, således at børn af en ikke-jødisk mor og en jødisk far kan blive en slags andenrangsjøder.

Det jødiske samfund i Danmark opretter nye jøder ved at lempe reglerne for optagelse, og med en helt forventelig racistisk motiveret rangordning (en slags apartheid mod næstenjøder). Med ændringen gives næstenjøderne (til og med kvartjøder)  fuld status som andenrangsjøder, mens konverterede europæiske jødelakajer (på overfladen) optages som egentlige jøder. Begge kategorier indtager i vores optik stadig rollen som dansk opfostrede lakajer i det jødiske program for en fjendtlig overtagelse af Danmark.

Kilden til følgende “omfavnelse” af næstenjøderne er folkene bag mosaiske.dk, en gruppering, der elsker at udvikle selvhøjtidelige regler. Sådan formuleres det internt:

“Hvem kan være jøde

Realitetslisten i Delegeretforsamlingen har sat et stort arbejde i værk for at ændre kriterierne for optagelse i Det Jødiske Samfund.

Hidtil – og det gælder da fortsat – skal man enten være født af en jødisk mor eller konverteret [til jødedommen] for at blive optaget i fællesskabet. Men det ønsker et flertal i Delegeretforsamlingen at ændre. Fremover skal det være muligt at være jøde i to trin; først og fremmest som hidtil, når man enten er født af en jødisk mor eller konverteret, men fremover også ved at melde sig ind i Det Jødiske Samfund på en platform bestående af en jødisk bedsteforælder uanset køn.

Den bærende filosofi er Israels love om naturalisation, der netop siger, at enhver med en jødisk bedsteforælder kan opnå statsborgerskab på linje med en jøde.

Tanken er smuk, meget smuk. Har man blot 25 procents jødisk blod i sine årer, kan man umiddelbart lukkes ind i fællesskabet uden yderligere dikkedarer.

Helt kan man naturligvis ikke komme ind, for man må give afkald på rettigheder og pligter på det religiøse område. Man vil naturligvis kunne leje en plads i synagogen, men man vil ikke kunne tælle med ved gudstjenester, ganske som man ikke vil kunne blive kaldt til toralæsning, deltage i beth din behandlinger eller eksempelvis have adgang til mikven, det rituelle bad.

Til gengæld vil man ved indmeldelse komme til at besidde alle demokratiske rettigheder, og således kunne vælge og være valgbar til trossamfundets demokratiske fora som delegeretforsamling, repræsentantskab og synagogeforstanderskab.

Et mindretal i Delegeretforsamlingen, Tachles listen, står i opposition til Realitetslistens forslag.

Mindretallet påpeger, at man dels gennem flere rabbinater har gennemført børnekonverteringer, hvor forældrene i blandede ægteskaber har besluttet, at afkommet skulle være jøder. Disse konverteringer er gennemført let og nærmest utroligt smertefrit inden børnenes bar eller bat mitzva – og helt uden et trin ét, trin to eller flere. Og dels påpeger Tachles mindretallet, at man i en moderne ortodoks jødisk menighed som den danske ikke kan optage medlemmer, der ikke teologisk er jøder.

Israels naturalisationslove gør ikke mennesker med en jødisk bedsteforælder til jøde, påpeger Tachles. Disse mennesker får et statsborgerskab, men man har overladt at afgøre, hvem der er jøde til det ortodokse rabbinat.”