Definition: Danskere

Redaktionelt

Danskere:

(“Han” i betyd­nin­gen “han eller hun”):

  1. En dan­sker er tred­je gene­ra­tion efter hvi­de euro­pæ­i­ske for­æl­dre, alle gene­ra­tio­ner med fast ophold inden for rigs­fæl­les­ska­bet.
  2. Hans slægt har gen­nem de sene­ste tre gene­ra­tio­ner været uden til­knyt­ning til nogen jødisk eller isla­misk grup­pe­ring. Han har ude­luk­ken­de dansk stats­bor­ger­skab, dansk pas og Danmark som sit ene­ste fæd­re­land. Han for­sva­rer Danmark og dansk iden­ti­tet, dansk demo­kra­ti, dansk histo­rie og dan­sker­nes sik­ker­hed mod enhver ind­træn­ger, her­un­der domæ­ne­kræ­ven­de ide­o­lo­gi­er som jøde­dom, zio­nis­me og isla­mis­me. Han taler og hand­ler ikke til ska­de for Danmark eller dan­sker­nes inter­es­ser, han for­sva­rer dan­sker­nes vær­di­er over alt andet.
  3. En per­son er dan­sker, selv om han ikke opfyl­der punkt 1, hvis han er – A: grøn­læn­der, eller B: barn af blan­det ægte­skab, hvoraf den ene for­æl­der opfyl­der punkt 1., eller C: adop­te­ret fra et ikke-euro­pæ­isk sam­fund af dan­ske­re, eller D: er født i en anden nation af hvi­de euro­pæ­i­ske for­æl­dre, der opfyl­der punkt 1. til­sva­ren­de, og han har boet i Danmark læn­ge nok til at mestre dansk i tale og skrift – og i alle til­fæl­de er fuldt assi­mi­le­ret jf. pkt 2.

Fremmede i Danmark:

En per­son, der ophol­der sig legalt inden for rigets græn­ser uden at opfyl­de betin­gel­ser­ne for at være dan­sker (jf. defi­ni­tio­nen oven­for), til­hø­rer grup­pen: frem­me­de i Danmark. Det­te gæl­der uan­set varig­he­den af det hid­ti­di­ge ophold og uan­set poli­tisk til­delt stats­bor­ger­skab. Den­ne grup­pe består af jøder, mus­li­mer og andre kul­tu­rer, der ikke kan eller vil være dan­ske­re.

Dansk statsborgerskab:

Dansk stats­bor­ger­skab er ikke ude­luk­ken­de en fød­sels­ret, men skal fortje­nes og beva­res ved slæg­tens loy­a­li­tet mod natio­nen Danmark. Frem­me­de skal, uan­set om de er født i Danmark, først kun­ne opnå dansk stats­bor­ger­skab efter tre gene­ra­tio­ner i lan­det. Under det­te ophold skal gene­ra­tio­ner­ne kon­stant have opfyldt betin­gel­ser­ne for at være dan­ske­re. Til­delt dansk stats­bor­ger­skab kan fra­ta­ges enhver, der ikke læn­ge­re opfyl­der betin­gel­ser­ne for at være dan­sker (jf. defi­ni­tio­nen oven­for).
Stats­bor­ger­skab skal ikke være en poli­tisk til­delt kva­li­tets­mærk­ning, der auto­ma­tisk kva­li­fi­ce­rer hvem som helst, der intet for­hold har til Danmark, men der­i­mod en æres­be­vis­ning, der kan mistes, hvis grund­la­get ikke fast­hol­des og respek­te­res.