De dokumenterede massemord i Europa —
er begået af jøder

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org, Hugo Ravn, 21. maj 2013.

 

Det jødi­ske pro­pa­gan­dasy­stem har for­må­et at ska­be illu­sio­nen af et vest­eu­ro­pæ­isk holo­caust ret­tet mod jøder. Det­te holo­caust, der for­lan­ger at omfat­te “6 mio. mas­seud­ryd­de­de jøder” er ét stort illu­sions­num­mer. Der­med ikke sagt, at der aldrig har fun­det uddri­vel­se eller for­føl­gel­se af jøder sted gen­nem Euro­pas histo­rie. Det har der i høj grad, og det har der været gode grun­de til (som der også er gode grun­de til det i vore dage!). Det afgø­ren­de er, at for­føl­gel­ser af jøder altid pri­mært var begrun­det i ønsket om, at de flyt­te­de deres para­si­tæ­re virk­som­hed et andet sted hen, men den tru­e­de dem ikke kol­lek­tivt på livet. Så selv om der har været iso­le­re­de til­fæl­de hvor grup­per af jøder i Euro­pa har for­brudt sig så alvor­ligt, at de blev slå­et ihjel, har der aldrig været tale om mord på dem i indu­stri­elt omfang, som de altid hæv­der. Af inter­es­se for dem, der værds­æt­ter Euro­pas san­de histo­rie, må det være befri­en­de at vide, at der ikke på noget tids­punkt har eksi­ste­ret udryd­del­ses-gaskam­re ret­tet mod men­ne­sker i nogen kon­cen­tra­tions­lejr i Euro­pa; tysk, engelsk eller sov­je­trus­sisk.
Når dis­se kends­ger­nin­ger tages i betragt­ning, opstår spørgs­må­let: Hvor­for påstår jøder­ne så, at de er ble­vet mas­seud­ryd­det af vest­eu­ro­pæ­er­ne? (og påstan­den frem­fø­res noto­risk uden antyd­nin­gen af rets­ligt bevis.)
Det san­de svar er ble­vet over­dø­vet af jøder­nes høj­rø­ste­de medi­er. Jøder­nes pro­pa­gan­da-appa­rat nær­mer sig monopol­sta­tus i den vest­li­ge ver­den, så sva­ret på spørgs­må­let under­tryk­kes sam­men med al anden infor­ma­tion, der vil­le afslø­re ver­dens jøder som løg­ne­re og bed­ra­ge­re – og i bety­de­ligt omfang fol­ke­mor­de­re. Det er nem­lig lyk­ke­des jøder­ne at under­tryk­ke det bety­de­lig­ste fol­ke­mord i Euro­pa, nem­lig jøder­nes mord på 20–40 mill. rus­se­re under den bol­sje­viki­ske og sov­je­ti­ske revo­lu­tion, der ind­led­tes i 1917. Der var tale om etnisk udryd­del­se fore­ta­get af leden­de jøder i det sov­je­ti­ske stats­ap­pa­rat. Gen­nem­gå­en­de var 80% af den­ne orga­ni­sa­tion beman­det af jøder, ofte kryp­to­jø­der, dvs. ind­van­dre­de inter­na­tio­na­li­ster (fæd­re­lands­lø­se), der hav­de skif­tet deres jødi­ske navn ud med et rus­sisk, og nu fandt et system, hvor de kun­ne opfyl­de den tal­m­ud-inspi­re­re­de mål­sæt­ning: at dræ­be de bed­ste blandt ikke-jøder. For­di det­te fol­ke­mord ikke ind­går i vores børns under­vis­ning – eller hvis det gør, så uden at de jødi­ske bag­mænd afslø­res – har euro­pæ­er­ne aldrig lært om det san­de holo­caust.

Sovjetunionen og Gulag 1917–91 (drab på ukrainere, russere m.v.) [1]

Det kom­mu­ni­sti­ske hem­me­li­ge poli­ti, som gen­nem­gik man­ge nav­ne­for­an­drin­ger, her­un­der Tje­ka­en, OGPU, GPU, NKVD, NKGB, MGB og KGB, var den mest fryg­te­de poli­ti­myn­dig­hed i ver­den. Den fængs­le­de, tor­tu­re­re­de eller myr­de­de mere end 30 mil­li­o­ner rus­se­re og øst­eu­ro­pæ­e­re. Selv de mere måde­hold­ne sov­je­ti­ske histo­ri­ke­re i 1960’erne sat­te antal­let af myr­de­de til mel­lem 20 og 40 mil­li­o­ner – tal, der ikke omfat­ter de yder­li­ge­re mil­li­o­ner, som blev fængs­let, lands­for­vist, tor­tu­re­ret, tvangs­for­flyt­tet eller fik deres ejen­dom beslag­lagt.

Alek­s­an­dr Sol­sje­nit­syn anslår i sit værk Gulag Øha­vet, at der i åre­ne 1918 til 1959 blev myr­det mindst 66 mil­li­o­ner men­ne­sker, udført af Ruslands kom­mu­ni­sti­ske her­ske­re. Han byg­ger på doku­men­ta­tion fra I. A. Kur­ga­nov, en sov­je­tisk for­sker, som hav­de adgang til hem­me­li­ge stats­ar­ki­ver. Selv om dis­se tal mulig­vis er alt for høje, bekræf­ter Sol­sje­nit­syn i anden del af Gulag Øha­vet, at jøder skab­te og admi­ni­stre­re­de det orga­ni­se­re­de sov­je­ti­ske kon­cen­tra­tions­lej­r­sy­stem, hvor et tocif­ret antal mil­li­o­ner af krist­ne miste­de livet.
På sider­ne 86–98 i Gulag Øha­vet, Bd. 3 (…) fin­des bil­le­der af de leden­de orga­ni­sa­to­rer af den stør­ste dræ­ber­ma­ski­ne i ver­dens­hi­sto­ri­en. Det dre­jer sig om Aaron Soltz, Jakov Rap­poport, Lazar Kogan, Mat­vei Ber­man, Gen­rikh Yago­da og Naf­ta­ly Fren­kel. Alle seks var jøder.

Inter­es­sant nok var jøder i den­ne peri­o­de med mord og lem­læ­stel­se en beskyt­tet klas­se i så høj en grad, at kom­mu­ni­st­par­ti­et tog det helt ene­stå­en­de skridt at gøre udtryk for anti­se­mi­tis­me til en kon­tra­re­vo­lu­tio­nær for­bry­del­se, som føl­ge­lig straf­fe­des med døden.

 

Den ame­ri­kan­ske poli­ti­ker og for­fat­ter dr. David Duke har i 2013 udgi­vet bogen The Secret Behind Com­mu­nism. Klik på bil­le­det for at få et ind­tryk af det vir­ke­li­ge holo­caust i Euro­pa , som jøder­ne af al magt under­tryk­ker kend­ska­bet til.

Katyn 1940 (drab på polakker) [1] [2]

Den anden regi­stre­re­de mas­se­be­gra­vel­se blev fore­ta­get af sov­jet­mag­ten i Katyns­ko­ven i 1940, tyve kilo­me­ter vest for Smo­lensk i Rusland. Fle­re end 4.000 til­fan­ge­tag­ne pol­ske offi­ce­rer blev myr­det på kan­ten af mas­se­gra­ve­ne. I alt blev 14.700 pol­ske krigs­fan­ger og 11.000 civi­le polak­ker, alt­så fle­re end 25.000 men­ne­sker hen­ret­tet ved nak­ke­skud – kol­lek­tivt dømt som “klas­sefjen­der”. Dis­se mas­sed­rab blev i lang tid til­skre­vet tyske styr­ker. Men i dag ved vi, at tysker­ne ikke var til ste­de i Katyn, da for­bry­del­sen blev begå­et. Du kan skæn­ke Katyn en tan­ke, næste gang du ser bil­le­der af ofre, der hen­ret­tes ved nak­ke­skud på kan­ten af en mas­se­grav med en under­for­stå­el­se af, at de er jødi­ske.

Da frem­ryk­ken­de tyske sol­da­ter fandt mas­se­gra­ve­ne i 1943, blev der omgå­en­de iværk­sat en efter­forsk­ning. For at skaf­fe uvil­di­ge vid­ner blev der til­kaldt krigs­fan­ger, og kro­p­s­de­le fra gra­ve­ne blev sendt til obduk­tion i udlan­det bl.a. til Danmark. Med tiden er sagen ble­vet fuldt opkla­ret.

Beslut­nin­gen om at myr­de de pol­ske krigs­fan­ger blev afsagt i 1940 efter for­slag fra che­fen for sov­jet­mag­tens hem­me­li­ge poli­ti (NKVD), Lav­ren­tij Pav­lovitj Beri­ja, der var jøde. Den blev ekse­kve­ret efter ordre fra Sta­lin, der var født i Geor­gi­en som Iosif Vis­sa­rio­novitj Dsju­gasjvi­li og fra Molo­tow, Vor­os­chi­low og Miko­jan, med efter­føl­gen­de accept fra Kaga­nowitsch og Kali­nin. Nog­le af dem hav­de jødi­ske aner, ægte­fæl­ler, eller ven­ner. Til­nav­net “Sta­lin”, der bety­der Jer­n­man­den, var i øvrigt til­delt ham af Lenin, der var del­vist jødisk.

Dresden og Hamburg 1945 (drab på tyskere)

De mest afsky­e­li­ge mas­sed­rab i Vest­eu­ro­pa under Anden Ver­denskrig var de alli­e­re­des brand­bomb­ning af byer­ne Dres­den og Ham­burg. Det var såle­des civi­le tyske­re, der blev bræn­dof­re­ne i Euro­pa under Anden Ver­denskrig. Der var tale om egent­lig ter­ror mod den tyske befolk­ning på et tids­punkt, hvor enhver kun­ne se, at nazi­ster­ne var slå­et.
For at und­gå spred­ning af syg­dom i de bom­be­de byer var det nød­ven­digt at begra­ve lige­ne fra mel­lem 100.000 og 200.000 civi­le tyske­re i mas­se­gra­ve. Det var over­ve­jen­de kvin­der, børn og gam­le men­ne­sker, der blev brændt til døde i et djæ­velsk til­ret­telagt infer­no (læs om den sær­li­ge plan­læg­ning). Der her­sker sta­dig uklar­hed om, hvor­vidt der brænd­tes fle­re til døde i dis­se to tyske byer end i Hiros­hi­ma og Naga­saki til­sam­men.

Beg­ge til­fæl­de af mas­sed­rab (Dres­den-Ham­burg og Katyn) er sene­re ble­vet ved­gå­et af hen­holds­vis repræ­sen­tan­ter for de vest­li­ge alli­e­re­de og fra det frie Rusland – men næp­pe under over­skrif­ten “krigs­for­bry­del­se”, selv om hand­lin­ger­ne på enhver måde er over­lag­te for­bry­del­ser af net­op den kate­go­ri.

Kilder

1

Jewish Supre­ma­cy fra 2007 af dr. David Duke, udgi­vet under tit­len Jødisk Racis­me fra Dan Publis­hing i 2012.

2

Dels 1, dels The Bar­nes Review, News­let­ter i 2012.