Danskernes ret til Danmark er taget fra os

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org kommentar til Den Korte Avis, 26. marts 2014.

 

Dansker­nes stem­me­sed­del til fol­ke­tings­val­ge­ne er vær­di­løs. Det frem­går med pin­lig tyde­lig­hed af sagen om dan­ske bør­ne­pen­ge til EU-bor­ge­re.


Det er nød­ven­digt at dan­sker­ne viser fla­get!

 

Den Korte Avis, cand.theol., pens. oberstløjtnant Jens Kr. Bech Pedersen, 26. marts 2014.

Den nuvæ­ren­de rege­ring har i lydig­hed mod EU til­si­de­sat Fol­ke­tin­get ved at admi­ni­stre­re udbe­ta­lin­gen af bør­ne­pen­ge til EU-bor­ge­re i strid med gæl­den­de dansk lov om optje­nings­prin­cip­pet for bør­ne­pen­ge.

Hvor­for med­fø­rer det­te ikke en for­fat­nings­kri­se i Danmark?

Er det ikke for­stå­e­ligt, at dan­ske væl­ge­re nu omta­ler det dan­ske Fol­ke­ting som et Pinoc­chio-fol­ke­ting?

Kampen om børnechecken

Rege­rin­gen vil brin­ge loven om bør­ne­pen­ge i har­moni med EU’s reg­ler. Skat­te­mi­ni­ste­ren kal­der den bor­ger­li­ge oppo­si­tions mod­stand mod lovæn­drin­gen for “uansvar­lig EU-ret­lig selv­tægt”. Han udstil­ler der­med en dansk rege­rings og Fol­ke­tin­gets redu­ce­re­de sta­tus som en sim­pel “kom­mu­na­lad­mi­ni­stra­tion” i for­hold til EU.

At den bor­ger­li­ge oppo­si­tion i Fol­ke­tin­get siger, at sagen om optje­nings­prin­cip bør prø­ves ved EU-dom­sto­len, er kun en dår­lig måde at sige det sam­me på: Rege­ring og Fol­ke­ting er sat ud af spil­let om mag­ten i Danmark. Kan man kal­de det for et natio­nalt lov­ting, der repræ­sen­te­rer de dan­ske væl­ge­re?

Man kan kal­de sager­ne om bør­ne­pen­ge, SU og dag­pen­ge til EU-bor­ge­re for småsa­ger i det sto­re regn­skab. Men ingen skal tage fejl af dis­se småsa­ger. For de afslø­rer med al tyde­lig­hed, hvad der grund­læg­gen­de er galt med hele Dan­marks til­hørs­for­hold til EU.

Vi har vik­let os ind i et euro­pæ­isk pro­jekt, som løg­n­ag­tigt er ble­vet kaldt for sam­ar­bej­de og euro­pæ­isk ind­fly­del­se, men som i rea­li­te­ten er en afvik­ling af dan­sker­nes magt til og mulig­hed for at bestem­me noget som helst i vort eget land. Bør­ne­pen­ge­sa­gen vid­ner om, hvor galt det er ble­vet, og hvor­dan det vil bli­ve meget vær­re.

Mogens Glistrup

Kan du huske, at Mogens Gli­strup i 1972 sam­men­lig­ne­de skat­tes­nyd med jer­n­ba­ne-sabo­ta­gen under den tyske besæt­tel­se af Danmark?” Sådan blev jeg for nylig spurgt af en bekendt. Og han fort­sat­te med at sige, at den­gang i 72 blev han dybt for­ar­get over den­ne vul­gæ­re hold­ning til lov og ret i lan­det, og til lan­dets skat­te­love. Og for­ar­get over den­ne hov­mo­di­ge og under­lø­di­ge sam­men­lig­ning med de modi­ge jer­n­ba­ne-sabo­tø­rer, der trod­se­de besæt­tel­ses­ti­dens dan­ske sam­ar­bejds­po­li­ti­ke­re for at vise, at der i Danmark her­ske­de en gan­ske anden fol­ke­lig soli­da­ri­tet og legi­ti­mi­tet end den, der vil­le kol­la­bo­re­re med en uden­land­sk magt. Jo, jeg huske­de det, og gav ham ret.

Men, sag­de han, nu gives vores pen­ge væk til frem­me­de men­ne­sker på en måde, som vi dan­ske­re ikke selv er her­rer over. Nu gives mine surt optjen­te skat­te­pen­ge ikke til mine og nabo­ens børns uddan­nel­se eller til hjælp for syge og gam­le lands­mænd. Nu kan enhver EU-bor­ger, der stil­ler sig op ved den dan­ske græn­se, kom­me og sige: Bør­ne­pen­ge! Eller: SU! Eller: Dag­pen­ge!

Jeg vil ikke mere”

Jeg vil ikke mere, sag­de han. Nu vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at arbej­de sort og skju­le mine pen­ge for dan­ske poli­ti­ke­re og und­dra­ge dem fra skat­te­myn­dig­he­der­ne. Jeg er soli­da­risk med dan­sker­ne. Men jeg er ikke soli­da­risk med den hele ver­den på bekost­ning af dan­sker­ne. For mig er sort arbej­de ble­vet til en form for natio­nalt oprør mod vore egne poli­ti­ke­re. Vore poli­ti­ke­re fin­der legi­ti­mi­te­ten i alt, hvad de gør, uden for Danmark. De er uso­li­da­ri­ske over for dan­sker­ne. Så får de hel­ler ikke min soli­da­ri­tet.

Det var jo sandt, hvad han sag­de. Dan­sker­nes selv­føl­ge­li­ge legi­ti­me og natio­na­le ene­ret til inden for et dansk fæl­les­skab at bestem­me, hvor­dan vi for­de­ler de soci­a­le goder, og i hvil­ket omfang lan­dets gæster skal kun­ne nyde frug­ter­ne af dan­ske bor­ge­res arbej­de og lan­dets vær­di­er, er taget fra os.

Dis­se sager om bør­ne­pen­ge, SU og dag­pen­ge vid­ner også om, at dansk stats­bor­ger­skab er ble­vet alde­les ind­holds­løst, når det dog ale­ne bur­de være det ful­de stats­bor­ger­skab – even­tu­elt med und­ta­gel­ser ale­ne fast­sat af Fol­ke­tin­get – der giver adgang til de soci­a­le ydel­ser og andre goder, som det dan­ske folk i natio­nal soli­da­ri­tet giver hin­an­den. Bl.a. der­ved skul­le et dansk stats­bor­ger­skab være en gave til sær­ligt udvalg­te frem­me­de men­ne­sker.

Men alt det­te har vore poli­ti­ke­re og EU-lov­giv­nin­gen gjort alde­les ind­holds­løst; for de respek­te­rer ikke nogen sær­lig dansk soli­da­ri­tet. EU-bor­ger­ska­bet er ble­vet EU’s red­skab til at ned­bry­de betyd­nin­gen af det natio­na­le stats­bor­ger­skab.

Solidaritet i opløsning

Den fæl­les soli­da­ri­tet er i Danmark i stærk opløs­ning inden for alle områ­der, for­di vore poli­ti­ke­re over­ho­ve­det ingen sans har for, at al fol­ke­lig soli­da­ri­tet sæt­tes af natio­na­li­te­ten. Som lands­mænd skyl­der vi dan­ske­re hin­an­den noget sær­ligt. Det er den­ne natio­na­le eti­ske for­plig­tel­se, der ska­ber fæl­les­skab, loy­a­li­tet mod myn­dig­he­der­ne, demo­kra­tisk soli­da­ri­tet og vil­je til at hjæl­pe hin­an­den.

Det er vore poli­ti­ke­res tota­le man­gel på for­stå­el­se for den­ne natio­na­le etik, som vi i den­ne tid ser befolk­nin­gen pro­teste­re imod i sager­ne om dan­ske soci­a­le ydel­ser til EU-bor­ge­re. Her er der slet ikke tale om dan­sker­nes vel­færds­for­kælel­se, som nog­le poli­ti­ke­re vræn­ger imod befolk­nin­gen; eller tale om, at vel­færd skul­le være dan­sker­nes gud.

Kun afstum­pe­de poli­ti­ke­re kan slyn­ge sådan­ne ankla­ger mod dan­sker­ne, når dan­sker­ne fast­hol­der, at det, som dan­sker­ne i fæl­les­skab sli­der og slæ­ber for et helt liv, skal kom­me lan­dets egne børn, dan­ske lands­mænd til gode, og ikke skal gives til frem­me­de på dik­tat fra EU. Dan­sker­nes pro­test er et udtryk for en afvis­ning af de poli­ti­ke­re, der ikke aner, hvad den natio­na­le for­plig­tel­se bety­der for soli­da­ri­te­ten og sam­men­hæn­gen i et sam­fund. Både ven­stre­par­ti­er­ne og de bor­ger­li­ge par­ti­er for­sø­ger at tale uden om.

Civil ulydighed

Vore EU-poli­ti­ke­re har bragt Danmark og dan­sker­ne ud i en kata­stro­fal situ­a­tion. Som før i Dan­marks­hi­sto­ri­en kal­der det­te på civil uly­dig­hed og på et gedi­gent fol­ke­ligt oprør mod de uso­li­da­ri­ske og natio­nalt ansvars­lø­se poli­ti­ke­re. Det er sket før i Dan­marks­hi­sto­ri­en, at det er fol­ket selv, der skal red­de Danmark ud af en kata­stro­fal situ­a­tion.
Mag­ten til at lov­gi­ve i Danmark, til at bestem­me hvem der skal nyde hjælp fra dan­sker­nes offent­li­ge kas­ser, hvem der skal rej­se ind i lan­det og have ophold, hvem der skal smi­des ud af lan­det, hvad et dansk stats­bor­ger­skab bety­der, hvem der skal kon­trol­le­re de dan­ske græn­ser og de dan­ske vær­di­er – alt det­te skal ero­bres til­ba­ge.

Redaktionel kommentar

I artik­len Slagt guld­kal­ven beskri­ver vi bl.a. stats­mag­tens efter­hån­den hæm­nings­lø­se ind­dri­vel­se af pro­duk­tivt tjen­te pen­ge til jøder­ne kol­lekt (pri­mært via SKAT).
Vi – dan­sker­ne, som har ret­ten til at rege­re i Danmark – skal ind­byr­des i størst muligt omfang byt­te natu­ra­li­er, her­un­der arbejd­sy­del­ser. Der­med kan vi lade en del af brand­be­skat­nin­gen bli­ve i den pro­duk­ti­ve befolk­nings lom­mer. Det­te er ikke “sort arbej­de”, det er dansk DANSK SAMARBEJDE og begyn­del­sen til det ende­li­ge opgør med den jødi­ske besæt­tel­ses­magt i Danmark.