Danskerne er nødt til at blive sundt antisemitiske

Redaktionelt

O-D-I-N.org, Hugo Ravn, 26. maj 2015.

 

Vel at mærke antisemitiske i forhold til den talmudiserede jødedom og zionisme, der tilsammen fungerer som en international mafia og lokal besættelsesmagt. Denne loge er ved at kvæle de hvide europæiske kulturområder i verden og ikke mindst de vesteuropæiske nationer. Der er derimod ingen grund til at være antisemitiske over for palæstinenserne eller være modstandere af det arabiske Mellemøsten. Disse mennesker har min uforbeholdne støtte i deres lokale kamp mod jødernes og zionisternes verdens­omspæn­dende kriminalitet.


Udnit fra “Parasite” af AlMaNeGrA, clickandrender.blogspot.com

 

Lad mig anskueliggøre, hvorfor det er nødvendigt at blive antisemitiske, dvs. åbenlyst og offentligt kritiske over for medlemmerne af denne kriminelle bevægelse.

Her er et tænkt eksempel i en forenklet kontekst, der blot skal demonstrere, hvilken grad af perfiditet og forfalskning, vi er oppe imod:

Du kommer gående ad fortovet på villavejen, hvor du bor, og imod dig på samme fortov kommer din europæiske nabo. Han er lidt flagrende i sine bevægelser, og idet I passerer hinanden kommer han til at ramme dit skinneben med sine Ecco-mokkasiner.
Inden du kan nå at spørge, hvad han har gang i, undskylder han i lange baner for sin klodsethed, og du accepterer, hvad du bedømmer som en velment undskyldning. I fortsætter hver sin vej efter at have givet hinanden hånden.
Dette er den kristne udgave.

Længere henne ad samme fortov møder du din nabo til den anden side. Det er en jødisk bankmand, som er stærkt indigneret over din slet skjulte indstilling til hans erhvervspraksis, som du opfatter som parasitær og ågeragtig i forhold til nationen Danmark. Idet du passerer ham, rammer snuden af hans læderforsålede Lloyd-sko dig hårdt på det andet skinneben, og denne gang resulterer det i en mindre hudafskrabning. Til din umiddelbare overraskelse begynder misdæderen at ømme sig højlydt og fortsætter i en kakofonisk jamren, idet han falder på knæ foran dig.
Sceneriet tager sig forræderisk ud – som om du lige har sparket en sagesløs medborger i sort habit og attachetaske til jorden. Tilfældige andre fodgængere begynder at interessere sig for optrinet og stimler sammen om jer. Du har endnu kun sagt “av for s….”, og inden du får taget dig sammen til at spørge din nabo, hvad hans angreb går ud på, råber han ud over forsamlingen: “Du er jo farlig, menneske, ved du det — Er det fordi jeg er jøde? … ER DET FORDI JEG ER JØDE?” gentager han højt med tryk på hvert af ordene.
Flokken konkluderer nu, at du har angrebet en jøde, og en svada af fordømmende udbrud og kommentarer levner dig ingen mulighed for at forklare din uskyld: “racist” og “nazisvin”, lyder det, og en enkelt understreger sin solidaritet med det stakkels offer ved at placere en spytklat på din vindjakke. – Kun et enkelt af vidnerne – ham der virkelig så, hvem der sparkede hvem – forholder sig tavs, mens han nysgerrigt betragter optrinet på afstand. Flokken går langsomt i opløsning, uden at du lider yderligere overlast. Et par mønsterborgere har hjulpet din jødiske nabo på benene og støtter ham, mens de spørger, om han dog ikke ønsker politiet tilkaldt. Han ryster tappert på hovedet og vånder sig behersket, mens han humper i retning af sin villa. Du når lige at høre, at han brister i gråd og begynder at berette for sine støtter, hvordan det meste af hans slægt blev udslettet af nazisterne. Tilhørerne ryster deltagende på hovedet og kaster hadefulde blikke tilbage mod dig.
Dette er den talmudiske udgave.

Hvad kan du udlede af dette eksempel, som på ingen måde er overdrevet – bare forenklet?

  1. Jøderne fremprovokerer ustandseligt tumult, men sådan at andre får skylden.
  2. Jøderne elsker at praktisere princippet: del og hersk.
  3. Jødernes perfiditet og bedrageri er grænseløst over for ikke-jøder og tilskyndes af en voldsforherligende troslære.
  4. Majoriteten af hjernevaskede danskere reagerer præcist, som jødernes medier har lært dem (DR, TV2 m.fl.).
  5. Resten af danskerne lurepasser af frygt for at blive slået i hartkorn med “antisemitter”, “racister” eller “nynazister”, hvilket – på nuværende tidspunkt – med stor sandsynlighed vil koste hæder, ære og næring.
  6. Jøderne angler bevidst efter medynk på grundlag af “folkedrabet” under Holocaust, et “holocaust”, der beviseligt er en illusion og produktet af en krigspropaganda, der begyndte i 1943, og som nu, hvor den er drevet for vidt, er blevet umulig for jøderne at tage tilbage. Den medie-implanterede “medskyld” hos europæerne i jødernes Holocaust bliver udnyttet igen og igen. Der er store profitter at hente i denne shoah-business.
    Det følgende er et faktum, som trods historiske og fysiske beviser stadig benægtes og ignoreres af de fleste jøder: Mellem 200.000 og 300.000 jøder mistede livet i tyske koncentrationslejre, hvor de udgjorde omkring 40 procent af alle internerede. Ingen af dem døde i gaskammer. Dødsfaldene skyldtes alt overvejende tyfusepidemier og i krigens sidste måneder mangel på medicin og føde; en ganske lille del skyldtes henrettelser efter kriminalitet eller sabotage. Jødisk statistik over alle jøder på internationalt niveau hen over Anden Verdenskrig bekræfter dette. Der har aldrig på samme tid manglet mere end 500.000 jøder i statistikken, og deraf var en stor del såkaldte “displaced people”, der efter krigen vendte tilbage i regnskabet.
  7. Jøderne lever som en snyltende, undergravende og for de fleste nationer usynlig besættelsesmagt, bl.a. i Danmark. Deres strategi er at overtage de europæiske nationer indefra ved at infiltrere, etablere multikultur, spille værtsnationen ud mod de uønskede indvandrere (primært mod den islamistiske del) for ultimativt at overtage det europæiske område.
  8. Det store flertal af danskerne forholder sig passive i nærmest selvdestruktivt omfang, og hvis denne passivitet fortsætter, vil den hvide europæiske kultur og dens mennesker være forsvundet inden for de næste 50 år.

Konfronteret med disse kendsgerninger folder fredsjøderne deres kristne eller ateistiske hænder og indvender: “Jamen, vi er jo en del af jer, hvordan kan I se bort fra, at vi har integreret os, ja ligefrem assimileret os, gennem flere generationer i Danmark?”
Dertil lyder vort svar: Hvis I har assimileret jer, så I opfylder kravene til en dansker – så er I danskere. Hvis I påstår at have assimileret jer, men i det skjulte stadig sværger loyalitet til det jødiske netværk, der har sørget for jeres livslange og vellønnede stillinger ved at udelukke danskerne fra at konkurrere om pladserne, så er I ikke assimilerede, og I er ikke danskere. I er kryptojøder. Integration er ikke tilstrækkeligt. Loyaliteten mod den danske nationen og riget Danmark må være uden forbehold. Ligesom man ikke kan være halvt gravid, kan man ikke være delvist loyal dansker.

Vi europæere er nødt til at sondre skarpt over for erobringskulturer som den jødisk-zionistiske og den islamistiske for at undgå den nuværende gradvise overtagelse af vores kultur. Ingen andre bevægelser end de nævnte to udnytter på samme måde deres religion som en politisk ideologi, der truer andres fredelige tilstedeværelse i egne hjemlande.

Jeg håber hermed at have demonstreret en gennemgående problemstilling i Danmark i dag. Problemet kan løses af et kvalificeret flertal af danskere, der står sammen om at indføre Forholdsreglen – en superretfærdig og helt igennem demokratisk løsning.

Slut dig til O-D-I-N nu så vi sammen kan løse dette problem inden for demokratiets muligheder. Ellers frygter jeg, at vi om et par generationer i Danmark vil blive kastet ud i en uønsket men nødvendig frihedskamp, der vil blive langvarig og vil medføre tragiske tab på begge sider, præcis som vi ser det i Palæstina i dag.