Dansk eller jødisk regering?

Overtagelsen

O-D-I-N.org, af Hugo Ravn, opdateret efter folketingsvalget i juni 2015.

 

Danskerne burde bekymre sig om, hvem der regerer Danmark. Hvem sidder i det forum, REGERINGEN, der efter pålydende skulle have maksimal indflydelse på nationens politiske gøren og laden?

Mon ikke mange danskere selv har registreret, at flere og flere af de ansigter, vi præsenteres for gennem medierne, virker fremmedartede. Vi skyder tanken fra os, for det er kættersk at tale om etnicitet eller udtrykke kritik af grupper med et andet udseende end dansk. Her på redaktionen nøjes vi ikke med at registrere; vi observerer! Og vi hæfter os ved, at flere og flere personer, hvis forfædre ganske åbenbart ikke er fra Europa, promoveres meget effektivt i dansk politik som danskere.

En nærmere granskning viser, at størstedelen af Danmarks afgående regering bestod af personer med jødisk baggrund. Læg venligst selv mærke til, om fordelingen 3:1 ændrer sig med den kommende regering fra såkaldt blå blok.


“Dansk” regering, der sad indtil valget i juni 2015. Når vi fremhæver den etniske fordeling, bliver det tydeligt, at selv om denne regering kaldtes “rød”, var den primært jødisk. Den gennemgående farve var hverken rød eller blå, men GUL. Hvis der overhovedet fandtes ikke-jødiske medlemmer i denne forsamling, udgjorde de mindre end 1/4. Man forstår, hvorfor det er vigtigt for jøderne at kriminalisere enhver sondring på etnicitet.
PS: Skulle nogen med vores fordeling føle sig forbigået som jøde, er den pågældende naturligvis velkommen til at kontakte os; så tilføjer vi straks den manglende gule ramme.

 


“Dansk” ren venstreregering efter valget i juni 2015. Selv om den hævdes at være “blå”, er det uændret GUL blok, der regerer. Hvis der overhovedet findes ikke-jødiske medlemmer af denne regering, udgør de uændret mindre end 1/4. Forholdet er lidt bedre hos det parti, Dansk Folkeparti, der bliver denne regerings vigtigste med- eller modspiller. Men det kommende magtspil vil på ingen måde svække GUL bloks dominans i den kommende regeringsperiode. Der vil for et syns skyld blive strammet lidt op på indvandringen, men uden større effekt. Den skjulte indvandring af bl.a. østjøder fra de tidligere sovjetiske randstater vil fortsætte uanfægtet.
PS: Skulle nogen med vores fordeling føle sig forbigået som jøde, er den pågældende naturligvis velkommen til at kontakte os; så tilføjer vi straks den manglende gule ramme.

 

Billedet ændres, hver gang der flyttes lidt rundt på taburetterne, men indholdet er det samme – dvs. GULT. Disse såkaldt røde eller blå regeringer repræsenterer bestemt ikke de eneste magtgrupperinger, hvor forholdet jøder:goyim (3:1) er til skade for danskerne. Reelt kunne alle medlemmer af disse forsamlinger være individuelle knudepunkter i jødernes netværk. Men lad os blot holde os til de 75 procent, som vi med sikkerhed ved har en jødisk baggrund og som utvivlsomt er talsmænd og repræsentanter for jødernes netværk — inden de er noget som helst andet. De er rekrutteret og promoveret gennem dette netværk.

Det betyder, at majoriteten af nationens vigtigste politiske forum kommer fra en ideologisk minoritet, der traditionelt har haft en anden dagsorden end den, der tjente værtslandets bedste! Dette netværk har kun til formål at fremme og promovere jødisk liv, og det sker på bekostning af resten af den ikke-jødiske del af befolkningen – de kontrollerede 98 procent! Udbytningen foregår i dag mere udpræget end tidligere gennem hæmningsløs inddrivelse af skatter og afgifter. Imens får vi en sludder for en sladder fra talerstolen i Folketinget. Det danske parlament er reduceret til en afdeling af Nationalmuseet.

Den jødiske befolkning i Danmark udgør officielt 1–2 procent (dvs., at der maksimalt skulle være 2 jøder for hver 100 danskere). Dermed kan vi konstatere, at der i den afgående “røde” regering (med 20 medlemmer), hvis et retfærdigt fordelingsprincip som O-D-I-N’s blev gjort gældende, højst skulle have været 0,4 jøde – altså i praksis højst 1 jøde. Men der er 15 ud af 20 – eller 75 procent. Hvis vi dividerer 15 med 0,4 – viser det sig, at der var 37 gange flere af jødisk baggrund! end acceptabelt i den afgående regering. Forholdet er ikke bedre i den afløsende.
Tror du, at en så himmelråbende skæv fordeling opstår og gentager sig tilfældigt? — Naturligvis ikke. Jøderne arbejder konstant og målrettet for at fastholde og udbygge denne dominans. Danskerne ser sig ikke for? Det er let at få det indtryk, at Danmarks befolkning har givet op og stiltiende accepterer doktrinen om ikke at tænke, analysere, tale og handle selvstændigt, når det drejer sig om den jødiske besættelse af Danmark.

Årsagen er, at pressen er næsten 100 procent jødisk, og den mindste kritik af jøder stemples automatisk som antisemitisme, og “antisemitter” kan som bekendt frit jages, uden at nogen presse eller myndighed griber ind. Ærlige danskere udstilles i pressen og intimideres, indtil de i de fleste tilfælde mister både job, venner og anseelse.
Den trussel fra en fremmed besættelsesmagt bliver vi nødt til at stå imod, indtil den er absolut fjernet (hent e-bogen Overtagelsen – en krig i slowmotion og læs mere om det basale problem).

Portrætterne i officielle præsentationer af jøder er gennemgående fremstillet, så indtrykket bliver så dansk som muligt. Men kig rigtigt efter. Mindst 75 procent af den afgående regerings medlemmer i 2015 var af jødisk afstamning, og det samme forhold gør sig gældende i den afløsende “borgerlige” regering.

Hvor kommer de fra?

Jøderne kom til Danmark, fortrinsvis fra Tyskland, omkring år 1500, under Christian IV. Først de såkaldte sefardiske jøder, der var blevet udvist fra Spanien i 1492 og fra Portugal i 1496 (uendeligt fjernt beslægtet med de oprindelige mellemøstlige jøder). Kort efter kom østjøderne (udelukkende jøder af ideologi) til Danmark via Polen. Deres oprindelige forfædre var khazarer fra det østlige Tyrkiet og området mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Fordelingen i dag iflg. jødiske kilder er 85:15 mellem østjøder og sefardere. Sefarderne var oftest velhavere, og deres familier købte sig målrettet indflydelse i det ny værtsland Danmark. Østjøderne var som regel fattige, men deres antal på den vesteuropæiske scene bevirkede en oprustning af jødedommen. Deres talmudiske indoktrinering fra de russiske og ukrainske ghettoer medførte, at mange sefardere, der egentlig ønskede at gøre op med jødedommen og assimilere sig, mere eller mindre frivilligt atter underkastede sig et fælles rabbinat og en overordnet styring mod målet for den jødiske guds udvalgte folk, en zionistisk verdensregering.
I Danmark som andre steder i Vesteuropa betød det etableringen af et lokalt jødisk netværk, hvis primære formål altid har været og altid vil være: at fremme alt jødisk og undertrykke eller overtage alt ikke-jødisk. Denne målsætning er givet i jødedommens hellige skrifter med praktiske anvisninger i Talmud, og den følges i dag mere nidkært end nogensinde. Men samtidig ret diskret og medspillende.

Bosættelsen af den danske værtsnation er sket gennem 500 års infiltrering såvel ovenfra som fra bunden, og de primære midler har været netværk, medier, betydelige formuer, høj rente, skyldneres ubetalelige gæld. Metoderne har været infiltrering, manipulation, nepotisme, intrige, splittelse, pression og trusler (korruption). Målet er overtagelse – alternativt ødelæggelse eller udslettelse. Overtagelsen af børser, banker, ministerier, dagblade, forlag, retssystem, forsikring, hospitaler og andre livsvigtige organer i samfundet har været en primær målsætning. Gennem driften af banker, udlåns- og ejendomsselskaber råder jøderne konstant over en kollektiv milliardformue. Men af lige så stor værdi er det at eje alle større medier og dermed have monopol på den offentlige meningsdannelse. Det unikke ved dette angreb på værtsnationen er angribernes fælles stammetilhørsforhold og deres traditionsbestemte samarbejde.
Al kommunikation og koordinering foregår gennem jødernes netværk, der nærmest er evolutionært udviklet med jødedommen gennem tusinder af år, og hvis lige ikke findes hos nogen anden befolkningsgruppe i det individualiserede Vesten. Dette netværk er blevet eksponentielt kraftigere med It-revolutionen, og det udnyttes i alle forhold, ikke mindst når netværkets kandidater skal promoveres til politiske stillinger i Danmark. Den almindelige fri konkurrence er dermed sat ud af spillet. De færreste danske kandidater har forbindelser eller midler til en promovering og kampagne, der kan sætte sig spor i vælgernes bevidsthed, specielt da annoncepriserne fastsættes af modparten. Vi så et eksempel på netværkets effektivitet (med amerikanske undertoner), da Anders Fogh Rasmussen blev kåret til statsminister og efter heldig gennemført EU-udvidelse og Muhammed-kampagne blev belønnet med en post som generalsekretær i det neokonservative Amerikas Nato.
De mange nøglestillinger i lovgivningsapparatet og justitsvæsenet er med til at beskytte netværket mod angreb. Efter at have skabt sig kontrol med den offentlige mening, har jøderne kastet sig over alt, der producerer penge til den jødiske kollekt, herunder indvandringen, godhedsindustrien og krigsførelsen, omend disse aktiviteter primært tjener et videre strategisk formål. Et af de indbringende områder, som traditionelt har tiltrukket sig jødisk interesse, er værtsnationens inddrivelsessystem, i Danmarks tilfælde Skat. Det er nærliggende at kalde denne samlede aktivitet, som eksklusivt tjener jødernes agenda og udelukkende skader den danske nation, for et parasitært angreb. For ingen anden betegnelse passer bedre. Det er absolut muligt at bestå i det jødiske netværk, mens man på skrømt er konverteret til katolicisme eller kristendom og har taget dansk navn. Det er tilladt jøder at optræde som kryptojøder, da det overordnede jødiske mål helliger midlet. Selv danskernes folkekirke er infiltreret, idet den repræsenterer en kulturbærende kraft for danskerne, troende som ikke troende, der efter jødernes opfattelse skal nedbrydes, før de kan nå deres mål.

Inden for de seneste årtier, mens befolkningens protester er blevet overtrumfet, og indvandringen gennemført hen over hovedet på danskerne, har nye generationer af østjøder fra Rusland og mange af de tidligere østlige randstater fundet vej til Danmark og lærer sig inden for nogle år danske og nordiske dyder. De slipper ad sted med at falde ind i billedet, fordi de holder sig til de jødiske ghettoer i landets større byer, og fordi deres brødre og søstre i medierne fortrinsvis viser mørklødede mennesker som nordisk og dansk norm for etnisk fremtoning. Igen en farlig forvridning af forholdet mellem naturlige danskere og indvandrere med det formål at tilsløre en indvandring fra uforligelige kulturer – ikke mindst den jødiske.

Tradition for venstreorientering

“Tyskeren” Karl Heinrich Marx (f. 1818 i Trier som Marx Levi (af Mordochai), d. 1883), søn af en rabbiner, var sociolog og kaldte sine teorier for videnskabelig socialisme.
I forsøget på at implementere disse teorier begik det bolsjevikiske og senere sovjetiske system folkemord på kristne ukrainere og russere. Folkemord under jødisk ledelse. Måske er det Marx’ lære om, at ejendomsretten skal fratages den enkelte, og alle værdier administreres centralt af eliten, der traditionelt har knyttet jøderne til socialisme og kommunisme, til venstrefløjen i Danmark. For det har aldrig i praksis været den værdiskabende borgers frihed, lighed og broderskab, der har tiltrukket jøderne. Derimod er uhyrlige formuer forsvundet i jødiske magthaveres og oligarkers private lommer i Europa som helhed, og det er en eskalerende tendens. I USA er udbytningen af den arbejdende befolkning ekstrem.

Så selv om der bestemt også er politikere med jødisk baggrund på højre side af det politiske spektrum i Danmark, endog i Venstre og Dansk Folkeparti, er hovedparten af stammefællesskabet koncentreret i regeringspartierne, Socialdemokratiet (S), Det Radikale Venstre (R), Socialistisk Folkeparti (SF) og støtterne i Enhedslisten (EL). Det Radikale Venstre, der er baseret på jøden Georg Morris Cohen Brandes’ (f. 1842, d. 1927) ideer om kulturradikalisme, er måske det parti, der har skadet Danmark mest efter Anden Verdenskrig ved at åbne portene (og holde dem åbne) for en ødelæggende indvandring af uforligelige kulturer til Danmark. Samtidig har dette parti hovedansvaret for fjernelsen af danskernes nationale forsvar, enhed for enhed. Værnepligten er værdifuld, fordi den styrker sammenhængskraften og det nationale fællesskab. Derfor anfægtes den vedholdende af jøderne. 

Hvad betyder jødisk overrepræsentation i regeringen og andre steder?

Jødiske mennesker er ofte udstyret med dobbelt loyalitet og er gennemgående opdraget med en religiøst betinget forestilling om fortrinsret. De vil altid primært føle sig jødiske og sekundært noget andet, evt. danske.

Derfor vil enhver jødisk repræsentation i noget forum eller noget land, uanset hvor i verden den forekommer, være ensbetydende med forsøg på jødisk bosættelse og på længere sigt overtagelse (evt. udslettelse, hvis det første ikke kan lade sig gøre). Denne afvikling af værtssamfundet foregår i slowmotion, langsomt men sikkert.

Det skæve forhold i Regeringen vidner om, hvad jeg har beskrevet ovenfor om effektiviteten af det jødiske netværk. Dette netværk breder sig selvforstærkende ud over nationen og bevirker, at adgangen til ledende positioner i riget Danmark ikke længere er underkastet almindelige konkurrencevilkår. Danskerne holdes i stigende omfang fra fadet. Dine og mine danske børn og børnebørn fratages deres arveret til at udvikle sig og realisere et frugtbart liv i deres naturlige udviklingsområde her på Jorden, dvs. inden for grænserne af det danske rigsfællesskab.

Dansk lovgivning bliver mere og mere underkastet direktiver fra EU, og denne tendens favoriseres af jødernes netværk, der skubber Danmark længere og længere ind i en økonomisk afhængighed og et føderalt Europa. Presset forstærkes fra begge sider, fra Bruxelles og København.

Indvandringen fortsætter med det formål at splitte dansk identitet og kultur og vedligeholde forvirring og tumult. Samtidig fungerer indvandringen som camouflage for jødernes egne indvandrere fra øst. Dermed vil vi i endnu større omfang, end det er tilfældet i øjeblikket, blive præsenteret for Tv og film med mørklødede mennesker i ledende roller i modsætning til dansk eller nordisk udseende mennesker. Et forvarsel om hvilken fordelingsnøgle jøderne mener skal gælde for samfundet som helhed.

  • Jødisk propaganda fortsætter med at strømme fra alle større medier. Samtidig tilbageholdes vigtig information fra omverdenen.
  • Danske skoler og gymnasier fortsætter med at fordumme vores danske børn.
  • Danske universiteter fortsætter med at promovere jødernes børn og udelukke danskernes børn.
  • Dansk videnskab fortsætter som jødisk videnskab.
  • Jøderne fortsætter med at overtage dansk innovation og foretagsomhed.
  • Beskatningen af produktivt arbejde fortsætter med at stige. Spekulation i uproduktive gevinster belønnes.
  • Priser og mangeartede afgifter fortsætter med at stige for basale fornødenheder som el, vand, varme, fødevarer, transport, m.fl.
  • Afviklingen af nationen Danmark fortsætter, og håbløsheden blandt danskerne vil blive forstærket, indtil vi har nået brudgrænsen.

Skal Danmark være en jødisk bosættelse? Det mener vi ikke i O-D-I-N. Enhver med øjne i hovedet kan bevidne, hvordan palæstinenserne behandles i deres eget land, og hvordan det europæiske amerika marginaliseres og undertrykkes i USA. Hvis du vil dine børns bedste, så luk øjnene op og begynd at observere, hvad der foregår. Åben dernæst munden og begynd at fortælle dine danske medborgere om jøderne.
Slut dig under alle omstændigheder til O-D-I-N og gør din stemme gældende for national selvbestemmelse og et Danmark for danskerne.