CIA’s og Mossads mini-atombomber kaldes
“islamiske bilbomber”

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org i uddrag fra The Third Truth about 9/11, 22. oktober 2014.

 

Siden 1980 er der udløst mere end 50 såkald­te mini­a­tom­bom­ber rundt om i ver­den, og medi­er­ne har for­mid­let dis­se ter­r­or­an­greb som isla­mi­ske, selv om de fle­ste var jødi­ske.

Bom­ben mod Sari Nigh­tclub på Bali i 2002 er eksem­pel på en kynisk “fal­se flag”-operation, dvs. et angreb, der fore­gi­ver at være udført af en navn­gi­ven eller “ukendt” fjen­de, men som i vir­ke­lig­he­den er plan­lagt og udført af egne styr­ker. CIA og Mos­sad skul­le iføl­ge “dan­ske” poli­ti­ke­re være Dan­marks alli­e­re­de, men de orga­ni­sa­tio­ner har ingen alli­e­re­de – kun nyt­ti­ge idi­o­ter, der lader sig udnyt­te. Danmark har hver­ken brug for Mos­sad, CIA eller NSA.

Nor­ma­le men­ne­sker må undres over, hvor for­krøblet tan­ke­gan­gen i dis­se orga­ni­sa­tio­ner må være, når man ruti­ne­mæs­sigt kan beslut­te at myr­de til­fæl­di­ge sage­s­lø­se men­ne­sker i freds­tid med det ene for­mål at bere­de ver­den for jødisk over­ta­gel­se. Opskrif­ten er ofte den sam­me: Mor­der­ne angri­ber et mål med et mas­seø­de­læg­gel­ses­vå­ben, ska­ber ved hjælp af medi­er­ne angst i vores del af ver­den og ven­der ang­sten til had mod den isla­mi­ske ver­den. I ly af den­ne tumult til­ra­ner for­bry­der­ne sig sta­dig mere kon­trol med Vestens befolk­nin­ger­ne. Dels skær­pes anti­ter­r­or­lov­giv­nin­gen i vores vest­li­ge lan­de, dels sen­des vores unge i krig på Isra­els veg­ne mod fjer­ne natio­ner, som ikke i for­vej­en var vores fjen­der. Siden “kri­gen mod ter­ror” blev lan­ce­ret efter 11. sep­tem­ber 2001, har vi for alvor over­ta­get jøder­nes fjen­der. Med den­ne uhel­li­ge alli­an­ce er vi selv med til at moti­ve­re ny anti­ter­r­or­lov­giv­ning.

Blandt hund­red­vis af andre sage­s­lø­se men­ne­sker koste­de den “alli­e­re­de” ter­r­orak­tion på Bali i 2002 tre dan­ske piger livet. Det er på tide, at vi ven­der vores afsky mod de egent­li­ge mor­de­re.

Dis­se ter­r­orak­tio­ner (læs: over­lag­te mas­se­mord) udfø­res af en inter­na­tio­nal sekt af jøder, der bl.a. kon­trol­le­rer CIA og Mos­sad. For­må­let er grad­vist at over­ta­ge og domi­ne­re den vest­li­ge hvi­de ver­den med dens ene­stå­en­de kul­tur og højt udvik­le­de tek­no­lo­gi. Ved at ska­be angst og had i den krist­ne ver­den og ret­te hadet imod den isla­mi­ske opnår jøder­ne at ska­be split­tel­se i et stort geo­gra­fisk områ­de og udpe­ge en syn­de­buk, såle­des at for­døm­mel­ser­ne ikke ram­mer de egent­li­ge anstif­te­re og ger­nings­mænd selv: jøder­ne.
 
Man­ge af de kend­te “fal­se flag”-operationer (vi kal­der dem her­ef­ter for maske­re­de ope­ra­tio­ner) har betjent sig af mini­a­tom­bom­ber, og det er en kends­ger­ning, at den isla­mi­ske ver­den end­nu ikke er i besid­del­se af dis­se mini-våben og ikke vil kom­me det fore­lø­bigt. Min­dre end en hånd­fuld lan­de i ver­den er i stand til at pro­du­ce­re mini­a­tom­vå­ben, og intet mus­lim­sk land (læs: typisk Isra­els fjen­der) evner eller for­mår ind­til vide­re at udvik­le dem. (Isra­el­ske agen­ter myr­der i øje­blik­ket iran­ske viden­skabs­mænd – uden nogen som helst medi­e­be­vå­gen­hed  – for at for­hin­dre ira­ner­ne i at udvik­le deres egen atom­tek­no­lo­gi; ikke for­di iran­ske atom­vå­ben vil­le bli­ve brugt mod Vesten, men de vil­le ændre våben­ba­lan­cen i Mellem­østen og der­med fra­ta­ge Israel slyn­gel­sta­tens nuvæ­ren­de abso­lut­te domi­nans.)

Sam­ti­dig vil ingen af de fire fak­ti­ske pro­du­cen­ter af mini­a­tom­bom­ber, USA, Israel, Frankrig og Rusland, drøm­me om at over­dra­ge et sådant våben til en mus­lim­sk orga­ni­sa­tion eller over­ho­ve­det til nogen frem­med inter­es­sent. Risi­ko­en for at noget gik galt, så bom­ben end­te intakt hos kri­ti­ske obser­va­tø­rer, er for høj. Der­for betje­ner og udlø­ser pro­du­cen­ten egen­hæn­digt mini­a­tom­bom­ber­ne og giver ruti­ne­mæs­sigt “ter­r­o­ri­ster­ne” i den aktu­el­le agen­da skyl­den. Det er det, der ken­de­teg­ner maske­re­de ope­ra­tio­ner, at “the good guys” i Vesten udfø­rer dem for at bela­ste den isla­mi­ske ver­den og ska­be angst blandt ple­be­jer­ne i jøder­nes vært­slan­de (læs: lan­de som jøder­ne besæt­ter og for­sø­ger at kon­trol­le­re, her­un­der Danmark).

De ræd­selsvæk­ken­de kon­se­kven­ser af atoms­præng­nin­ger­ne ser­ve­res med bil­le­der, tab­stal og for­døm­mel­ser for alver­dens god­tro­en­de Tv-kig­ge­re i den bed­ste sen­de­tid, når vi skul­le slap­pe af med kaf­fen og fami­li­en. De to væsent­lig­ste fak­to­rer ved dis­se maske­re­de ter­ror-ope­ra­tio­ner for­ties natur­lig­vis:

1. at der bru­ges høj­tek­no­lo­gi­ske atom­vå­ben, og
2. at ger­nings­mæn­de­ne er “alli­e­re­de” fra USA og Israel, og ikke mus­li­mer som det oply­ses.

Histo­ri­e­for­falsk­nin­gen sker som altid via jødi­ske nyheds­bu­reau­er, der igen for­sy­ner main­stream­me­di­er­ne, som atter vide­re­be­for­drer strøm­men af kon­stru­e­ret løgn til de ydmy­ge­ste intel­lek­ter. Euro­pas og USA’s hårdt prø­ve­de befolk­nin­ger, der syste­ma­tisk bli­ver idi­o­ti­se­ret og under­holdt til døde, skræm­mes og for­ar­ges plan­mæs­sigt.

Men det hæn­der, at nogen bli­ver klo­ge­re. Med den­ne arti­kel får du igen en unik chan­ce for at til­eg­ne dig ny velun­der­byg­get viden i en over­sku­e­lig form fra O-D-I-N. Artik­len er pluk­ket fra for­skel­li­ge afsnit af Dimi­tri Kha­lezovs bog The Third Truth about 9/11. Læs og bliv for­ar­get, den­ne gang med god grund.

Når du har læst et antal af artik­ler­ne om de enkel­te ter­r­or­bomb­nin­ger, som vi lin­ker til nederst, vil du selv være i stand til at skel­ne kon­ven­tio­nel­le bil­bom­ber fra nuk­lea­re “bil­bom­ber”.

For­fat­te­ren Dimi­tri Kha­lezov har vi tid­li­ge­re præ­sen­te­ret i WTC atten­ta­tet opkla­ret.


1996, “Kho­bar Towers”, Dha­ran, Sau­di-Ara­bi­en. Foto: Inter­net­tet

 

Bil­le­det viser kra­te­ret fra en “bil­bom­be”, som iføl­ge offi­ci­el­le infor­ma­tio­ner var ind­ret­tet i en last­bil, der hav­de fun­ge­ret i for­bin­del­se med klo­a­krens­ning på en ame­ri­kansk base i områ­det. Det­te kra­ter taler sit tyde­li­ge sprog om, at den­ne såkald­te bil­bom­be var gra­vet et godt styk­ke ned i jor­den, inden den blev udløst. Bom­ben hav­de tyde­lig­vis været pla­ce­ret i klo­ak­sy­ste­met, og dens effekt sva­re­de til adskil­li­ge gan­ge de 2,5 tons (under­for­stå­et kon­ven­tio­nelt) spræng­stof, der oprin­de­ligt blev fore­slå­et af “auto­ri­te­ter” fra USA. Sene­re blev esti­ma­tet ændret til 10–15 tons TNT (tro­tyl). Ingen af dis­se udta­lel­ser for­kla­rer karak­te­ren og omfan­get af øde­læg­gel­ser­ne, til­ste­de­væ­rel­sen af et enormt kra­ter, samt … hvor­dan man fore­stil­le­de sig, at de 10–15 tons spræng­stof var ble­vet anbragt i hvad der lig­ner 5–10 meters dyb­de, uden at nogen hav­de obser­ve­ret det.

Indhold

  1. Vi ind­le­der med at for­kla­re, hvad for­må­let med den maske­re­de ter­ror er.
  2. Der­næst for­kla­rer Dimi­tri Kha­lezov, hvad en mini­a­tom­bom­be er, hvad den kan og hvil­ke natio­ner, der råder over tek­no­lo­gi­en.
  3. Til sidst  lin­ker vi til en ræk­ke unde­rar­tik­ler, der hver beskri­ver et inter­es­sant til­fæl­de af maske­ret bom­be­ter­ror. Ingen af bomb­nin­ger­ne blev udført af mus­lim­ske ter­r­o­ri­ster, som det blev påstå­et i ver­denspres­sen. De fle­ste blev udført af jødi­ske agen­ter med adgang til Isra­els mini­a­tom­bom­ber.

1. Hvad er formålet med den maskerede terror?

Det over­ord­ne­de mål for den ver­den­s­oms­pæn­den­de loge/sekt/mafia af kri­mi­nel­le, alt­over­ve­jen­de jødi­ske, per­son­lig­he­der er grad­vist at ændre din sta­tus fra at være et rela­tivt frit men­ne­ske til at være en rets­løs sla­ve­bun­den træl af det­te inter­na­tio­na­le net­værk af kri­mi­nel­le jøder. Det er de sam­me men­ne­sker, der overalt hæv­der at være garant for fri­hed og demo­kra­ti, ikke mindst i Danmark. Det er den­ne loge, der alle­re­de har iværk­sat to ver­den­s­oms­pæn­den­de kri­ge med udgangs­punkt i Euro­pa og har ansva­ret for mor­det på John F. Ken­ne­dy i 1963 og atten­ta­tet mod Wor­ld Tra­de Cen­ter den 11. sep­tem­ber 2001.

Hvis du tror, at ter­r­or­lov­giv­ning er et nød­ven­digt onde, for­di den isla­mi­ske ver­den har beslut­tet at ter­r­o­ri­se­re Vesten – så tro om igen. Hver ene­ste bety­den­de ter­r­or­be­gi­ven­hed er kon­stru­e­ret af en mag­te­li­te, der kon­trol­le­rer og udnyt­ter main­stream­me­di­er­ne. Den isra­el­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste, Mos­sad, og den til­sva­ren­de ame­ri­kan­ske, CIA, er fana­ti­ker­nes værk­tø­jer. Mos­sad og CIA er på over­fla­den to for­skel­li­ge lan­des efter­ret­ning­s­tje­ne­ster, men de er meget mere end det. De er beg­ge opret­tet i kølvan­det af Anden Ver­denskrig, da sek­ten hav­de opnå­et en solid magt­ba­se i USA, og da et nyt jødisk “hjem­land” var ble­vet opret­tet på røvet palæsti­nen­sisk jord. Dis­se tje­ne­ster er i vir­ke­lig­he­den sek­tens øjne, ører, agen­ter og atten­tat­mænd, poten­te red­ska­ber for en ver­den­s­omstyr­ten­de mafia af “fri­mu­re­re”, eller mere kor­rekt: Illu­mi­na­ti-brød­re. Hvor­for ken­der du kun til sek­ten her fra O-D-I-N, spør­ger du måske. Det er for­di den­ne jødisk domi­ne­re­de sekt gen­nem århund­re­der har til­eg­net sig fær­dig­he­der i at infil­tre­re sam­fun­de­nes vig­tig­ste orga­ner og arbej­de skjult fra kulis­sen. Den­ne infek­tion af kir­t­ler­ne i det enkel­te sam­fund kan sam­men­lig­nes med et para­si­tært angreb på et sundt lege­me. Hvis angre­bet får lov at fort­sæt­te, bry­der den natur­li­ge orga­nis­me til sidst sam­men, og para­sit­ter­ne over­ta­ger og ernæ­rer sig af de løs­rev­ne bestand­de­le. Mod slut­nin­gen for­e­ner de sig med deres art­s­fæl­ler, der på sam­me måde har ned­brudt omkring­lig­gen­de sam­fund.

I den nuvæ­ren­de fase af ned­bryd­nin­gen og over­ta­gel­sen (pr. okto­ber 2014) er orga­ni­sa­tio­nens ter­r­or­hand­lin­ger angst­pro­vo­ke­ren­de, som vi dag­ligt ser eksemp­ler på fra medi­er­ne, og ang­sten fører til almin­de­li­ge men­ne­skers accept af kon­stan­te stram­nin­ger i lov­giv­nin­gen. Den­ne grad­vi­se begræns­ning af vores fri­hed er begrun­det i “alles sik­ker­hed”. Den vil ulti­ma­tivt med­fø­re en abso­lut nulstil­ling af tra­di­tio­nel­le bor­ger­li­ge fri­heds­ret­tig­he­der, her­un­der ytrings­fri­he­den og per­so­nens og boli­gens ukræn­ke­lig­hed. Den­ne afvik­ling af fri­heds­ret­tig­he­der vil fort­sæt­te, ind­til begre­bet per­son­lig inte­gri­tet ikke læn­ge­re giver mening.
Det meget enk­le eksem­pel, som er vel­kendt i Danmark, er det ver­se­ren­de for­bud mod at med­brin­ge en kniv i det offent­li­ge rum, vel at mær­ke enhver form for red­skab med en skæ­ren­de klin­ge af en vis læng­de. Fem-seks mil­li­o­ner dan­ske­re må ikke læn­ge­re bære et sådant red­skab på sig: spej­der­k­niv, fiskek­niv, køk­kenk­niv m.v., for­di en ube­ty­de­lig mino­ri­tet, langt min­dre end en pro­mil­le af befolk­nin­gen, har anvendt en kniv som våben i inter­ne opgør. Den­ne pro­blem­stil­ling var ukendt i Danmark, ind­til vort land blev “kul­tur­be­ri­get” gen­nem tvun­gen import af ufor­li­ge­li­ge men­ne­sker. Et tan­ke­væk­ken­de spørgs­mål er: hvor­for skal hoved­par­ten af natio­nen af dan­ske­re “afvæb­nes”, når risi­ko­en i prak­sis er mini­mal, selv når vi med­reg­ner bevæb­ne­de ban­ders inter­ne kniv­stik­ke­ri­er?

Ransag­ning af per­so­ner og ejen­dom kan i dag (i prak­sis!) ske uden dom­mer­ken­del­se, blot på “mistan­ke om ter­ror”. Hvem afgør mon her og nu, om en mistan­ke er vel­be­grun­det, og må vi bor­ge­re se ansig­ter­ne på dem, der er para­te til at plan­te mistan­ken for at kun­ne sna­ge i vort pri­vat­liv? Nej, det må vi ikke. De er hem­me­li­ge og usyn­li­ge, beskyt­tet af und­ta­gel­ses-lov­giv­nin­gen; de skri­ver en falsk rap­port for at kla­re frisag om nød­ven­digt.
Ethvert “sik­ker­heds­væ­sen” i ryg­gen på PET (Poli­tiets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste), og det er i bety­de­ligt omfang Mos­sad, CIA og NSA, kan, hvis du først er bragt under mistan­ke for ter­r­o­ris­me, gen­nem­ro­de dit hus og dine pri­va­te oplys­nin­ger. Det kan være til­stræk­ke­lig anled­ning, at du ytrer dig kri­tisk om jøder på Inter­net­tet, som vi gør, eller det kan være helt upro­vo­ke­ret. Anmel­del­ser opdig­tes, og når de ikke hol­der vand, slip­per myn­dig­he­der­ne af sted med at udste­de en for­mel und­skyld­ning. De erstat­ter aldrig den for­vold­te kræn­kel­se eller ska­de, og de beta­ler spe­ci­elt ikke den moral­ske og logi­ske erstat­ning, dvs. ret­ter for sig i medi­er­ne og udskif­ter per­so­ner, der over­træ­der Grund­loven og for­gri­ber sig på bor­ger­ne. Over­gre­be­ne er begrun­det i “den mini­ma­le ulem­pe, den enkel­te må leve med for natio­nens over­ord­ne­de sik­ker­hed”. Tele­fon­sam­ta­ler og post over Inter­net­tet kan kopi­e­res og læses, uden at nogen ved, i hvil­ket omfang det­te sna­ge­ri udfø­res af dan­ske eller frem­me­de tje­ne­ster. Tro os, vi har med vores tra­di­tion for til­lid sat ræven – om ikke fan­den selv – til at vog­te gæs­se­ne.

Det bur­de være de ver­den­s­omstyr­ten­de for­bry­de­re, der blev begræn­set, men begræns­nin­ger­ne ram­mer kon­stant alle andre men­ne­sker på deres per­son­li­ge fri­hed. Fri­he­den tages fra os af for­bry­der­ne, der bl.a. til­slø­rer sig som rege­rings­med­lem­mer eller offent­lig admi­ni­stra­tion. Målet er ulti­ma­tiv kon­trol ved at sæt­te den demo­kra­ti­ske pro­ces ud af spil­let. Demo­kra­ti­et som garant for den rig­ti­ge for­de­ling af poli­tisk ind­fly­del­se er for længst sat ud af spil­let i Danmark. Du har måske alle­re­de for­nem­met, at det er under­ord­net, hvil­ket par­ti du stem­mer på. Umyn­dig­gø­rel­se fore­går som altid diskret – efter sala­mi­prin­cip­pet, en lil­le begræns­ning her og der opfat­tes ikke i den vide­re sam­men­hæng. Det­te er den fal­ske ter­r­ors egent­li­ge for­mål, mag­tover­ta­gel­se inde­fra ved at skræm­me – intet andet. Tænk over det. Din fri­hed var fra star­ten en abso­lut stør­rel­se. Hvor­for for­svin­der den dryp­vis, og hvor­for skal du und­væ­re den? Hvor man­ge bekræf­te­de ter­r­o­ri­ster er der ble­vet fan­get og stil­let for ret­ten, mens din per­son­li­ge inte­gri­tet har lidt varig over­last?

Hvor­for blev Osama bin Laden ikke fan­get leven­de og stil­let for ret­ten i USA?
For­di han ude­luk­ken­de var et medi­e­skabt fjen­de­sym­bol uden reel mili­tær ind­fly­del­se. Som USA’s tid­li­ge­re alli­e­re­de var han, i lig­hed med Sad­dam Hus­se­in, ble­vet ube­kvem og over­flø­dig. Med assi­stan­ce fra “ame­ri­kan­ske spe­ci­alstyr­ker” blev han angi­ve­ligt lik­vi­de­ret på sit opholds­sted i Paki­stan og der­ef­ter kastet i havet! En påfal­den­de uci­vi­li­se­ret frem­gangs­må­de, hvis den ellers var sand. Hvis USA vir­ke­lig var i besid­del­se af omfat­ten­de bevi­ser mod ham for ter­r­o­ris­me, skul­le han så ikke have været stil­let for ret­ten?
Nej, ankla­ger­ne for ter­ror har aldrig haft sub­stans uden for main­stream­me­di­er­ne.
“The good guys” ønsker ikke at stil­le reel­le poli­ti­ske mod­stan­de­re fra den mus­lim­ske ver­den for ret­ten i Vesten. Der­med vil­le ofre­ne få mulig­hed for at udta­le sig til jour­na­li­ster, der ikke er under­lagt sek­tens kon­trol. I ste­det arran­ge­rer de fup-ret­ter­gan­ge med sku­e­spil­le­re, der idøm­mes lang­va­ri­ge straf­fe, men efter­føl­gen­de for­svin­der ud af medi­e­bil­le­det og ud af fængs­let. Der­for er det sand­syn­ligt, at Osama bin Laden har opnå­et frit lej­de under en eller anden form, hvis han vil­le tage Al-Qae­da med sig i “gra­ven”. Slut på histo­ri­en om Al-Qae­da. Histo­ri­en om “Isla­misk Stat” kun­ne tage sin begyn­del­se i medi­er­ne.

Du kan selv fore­stil­le dig den vide­re sten­sik­re kon­se­kvens af den løben­de beskæ­ring af dine fri­heds­ret­tig­he­der. Vær – uaf­brudt! – opmærk­som på, at berø­vel­sen af dine bor­ger­li­ge ret­tig­he­der sker med det spe­ci­fik­ke for­mål at fjer­ne dem – ikke for at beskyt­te dig mod noget som helst ondt. Det­te er ikke et offer du behø­ver at brin­ge på “sik­ker­he­dens” alter. Den vir­ke­li­ge risi­ko er mini­mal. Afstå­el­ser­ne, hvor ube­ty­de­li­ge de end måt­te fore­kom­me at være i det enkel­te til­fæl­de, er et fore­lø­bigt del­mål i den pro­ces, der skal gøre dig til sla­ve.
Det er på tide, at du sæt­ter dig til mod­vær­ge – sam­men med os.

I den­ne arti­kel opreg­ner vi en ræk­ke mar­kan­te til­fæl­de af ter­r­or­bomb­nin­ger rundt om i ver­den. I de enkel­te til­fæl­de har de siden 1980 med­ført fra 50 til fle­re tusin­de dødsof­re.
I kølvan­det har dis­se poli­tisk moti­ve­re­de mord som regel med­ført en stram­ning af dine og mine fri­heds­ret­tig­he­der i form af den­ne eller hin ny sær­lov, og den fal­ske histo­rie er ble­vet brugt som grund­lag for et nyt angreb på den isla­mi­ske ver­den. Det vil over­ra­ske dig, hvor man­ge “isla­mi­ske” ter­r­or­til­fæl­de, der abso­lut intet har haft at gøre med isla­mi­ske bevæ­gel­ser. Efter den­ne arti­kel vil du for­stå, hvil­ken karak­ter de har, hvad for­må­let er med dem, hvem der enty­digt er ansvar­li­ge for dem, og ikke mindst: hvem der ude­luk­ken­de dra­ger for­del af dem.

Det­te vil du aldrig kom­me til at læse om i main­stream­me­di­er­ne, end­si­ge mod­ta­ge på orak­let i Tv-stu­en, din fladskærm, din beko­ste­li­ge, vidun­der­li­ge, DØD-under­hol­den­de kanal til for­dum­mel­se gen­nem fal­ske ind­tryk og nyhe­der. Men ved at læse vide­re her, kan du opnå en ind­sigt, som ikke til­by­des andre ste­der. God læs­ning og dan­nel­se.

2. Hvad er en mini-atombombe?

En “mini-nuke”, “micro-nuke”, “suitca­se-nuke” (kuf­fert-bom­be) o.a. er uof­fi­ci­el­le beteg­nel­ser for en grup­pe af tak­ti­ske atom­vå­ben med redu­ce­ret vægt, så de kan trans­por­te­res af 1–2 per­so­ner. De offi­ci­el­le beteg­nel­ser er “SAD­Ms” eller “MAD­Ms”, der hhv. står for “Spe­ci­al Ato­mic Demo­li­tion Muni­tions” og “Medi­um Ato­mic Demo­li­tion Muni­tions”. “Mini-atom­bom­ber” refe­re­rer i almin­de­lig­hed til en bær­bar ato­mar lad­ning, der udvik­ler en spræng­kraft sva­ren­de til 1 kilo­ton TNT (1.000 tons tro­tyl). “Mikro-atom­bom­ber” refe­re­rer til end­nu min­dre spræng­kraft, omkring 0,01 kilo­ton eller ækvi­va­lent med 10 tons TNT. “Kuf­fert-atom­bom­be” refe­re­rer anta­ge­lig til den nye­ste gene­ra­tion af “mikro-atom­bom­ber”, der kan trans­por­te­res i form af en mid­del­stor atta­che­ta­ske. Men tag ikke fejl, et sådant ter­mo-nuk­leart spræng­ho­ved vil være i stand til at uds­let­te en hel by med et par mil­li­o­ner ind­byg­ge­re. Spræng­kraf­ten sva­rer til ca. 20 “Hiros­hi­ma-bom­ber”.  

De før­ste mini­a­tom­bom­ber blev udvik­let i 50’erne til inge­ni­ørstyr­ker, der kun­ne bru­ge dem til demo­le­ring af bro­er, tun­nel­ler, dæm­nin­ger m.v., hvor det ellers vil­le være nød­ven­digt at anven­de ufor­holds­mæs­sigt sto­re mæng­der kon­ven­tio­nelt spræng­stof. De før­ste udga­ver hav­de form af rør, 15–20 cm i dia­me­ter, næsten 1,5 meter lan­ge og med en vægt på ca. 70 kilo. De var sta­dig base­ret på uran-235, hvis kri­ti­ske mas­se* er omkring 50 kg. Spræng­kraf­ten sva­re­de til 1–2 kilo­ton TNT. Dis­se udga­ver var ikke vel­eg­ne­de til lys­sky eller for­dæg­ti­ge for­mål, som de sene­re udga­ver blev. De før­ste model­ler kun­ne dår­ligt kal­des for “våben”, da de pri­mært ind­gik som et defen­sivt for­svars­mid­del i de eksi­ste­ren­de stra­te­gi­er på tids­punk­tet.

I 60’erne blev der intro­du­ce­ret en 2. gene­ra­tion af mini­a­tom­bom­ber, der kun­ne indstil­les til at udvik­le for­skel­li­ge gra­der af spræng­kraft på grund­lag af sam­me lad­ning, 0,8–0,5–0,3 ned til 0,2 kilo­ton (200 tons TNT). De lig­ne­de en vel­vok­sen cylin­drisk ryg­sæk, men til trods for den end­nu ret høje vægt, noget over 50 kg, kun­ne de nu bæres af én sol­dat. Den­ne gene­ra­tion af mini­a­tom­bom­ber var ikke så defen­siv som den før­ste og blev efter­hån­den imple­men­te­ret som et offen­sivt våben. Anden gene­ra­tion var for­ment­lig den sid­ste, der blev udvik­let i åben­hed, for snart efter blev pro­duk­tio­nen af mini­a­tom­vå­ben inter­na­tio­nalt for­budt, og i 1968 afvik­le­de USA angi­ve­ligt sin behold­ning af mini­a­tom­vå­ben. Sov­je­tu­ni­o­nen gjor­de måske noget lig­nen­de, men ikke offi­ci­elt, da USSR aldrig hav­de indrøm­met ejer­ska­bet.

I 70’erne og 80’erne blev mini­a­tom­bom­ber­ne min­dre og meget let­te­re end tid­li­ge­re. Det skyld­tes anven­del­sen af plu­to­ni­um-239 i ste­det for uran-235. Tred­je gene­ra­tion veje­de ind­led­nings­vis lidt over 25 kg, og det menes, at de på nuvæ­ren­de tids­punkt (2012) kan veje helt ned til 6 kg og være på stør­rel­se med en mel­lem­stor ter­mokan­de. Det bety­der, at de fx kan affy­res med en ame­ri­kansk 155 mm eller en rus­sisk 152 mm kanon. Kraf­ten fra spræng­nin­gen kan sva­re til 1 kilo­ton TNT eller mere, og alle spræng­ho­ve­der har nu mulig­hed for indstil­ling af vari­a­bel spræng­kraft, efter for­fat­te­rens infor­ma­tio­ner helt ned til 0,015 og 0,010 kilo­ton, hhv. ækvi­va­lent med spræng­kraf­ten for 15 og 10 tons TNT. I den anden ende af spek­t­ret fin­des mini­a­tom­bom­ber, også med indstil­le­lig vari­a­bel sprængstyr­ke, hvis kraf­tig­ste udlad­ning er helt oppe på 15 kilo­ton (15.000 tons TNT).

Kri­te­ri­et for at for­by­de mini­a­tom­bom­ber er sta­dig en bestemt sprængstyr­ke. Alt under 5 kilo­ton anses for mini­a­tom­bom­ber og er for­budt. Men i dag fin­des alt­så meget let­te atom­bom­ber, der udvik­ler langs stør­re spræng­kraft.
Hvor­for blev de oprin­de­lig for­budt? Pri­mært for­di de stri­der imod det grund­lig­gen­de kon­cept for nuk­lea­re våben: at de i vir­ke­lig­he­den aldrig må tages i anven­del­se. Det pri­mæ­re argu­ment er, at mini­a­tom­vå­ben ikke fun­ge­rer i rol­len som nuk­leart afskræk­kel­ses­vå­ben. De er for små, og alli­ge­vel for far­li­ge, for­di de kan bru­ges i smug i en kon­ven­tio­nel krig, uden at kun­ne obser­ve­res af kon­trol­le­ren­de par­ter. Det næste argu­ment er, at når de først fin­des i et arse­nal, vil de vir­ke til­skyn­den­de og kan bli­ve taget i brug ud fra en fore­stil­ling om, at de ikke reelt eska­le­rer niveau­et til en nuk­lear kon­flikt. Med andre ord, at til­fø­je “lav­ty­den­de” atom­vå­ben til ver­dens gene­rel­le nuk­lea­re lager gør i til­sva­ren­de omfang deres anven­del­se mere sand­syn­lig.

Mini­a­tom­bom­ber­ne er under alle omstæn­dig­he­der kom­met for at bli­ve. De eli­mi­ne­rer fx enhver usik­ker­hed ved en lik­vi­de­ring. Udfal­det er nu 100% sik­kert. Og det er for den­ne ver­dens magt­men­ne­sker et fuld­stæn­dig uimod­ståe­ligt vir­ke­mid­del.

*) Den kri­ti­ske mas­se for uran er omkring 50 kg. Det er den mæng­de, der er nød­ven­dig for at igang­sæt­te en nuk­lear kæde­re­ak­tion. To dele af en uran-behold­ning på til­sam­men mindst 50 kg føres sam­men under høj hastig­hed, hvor­ef­ter en nuk­lear kæde­re­ak­tion star­ter. På grund af det­te prin­cip er en atom­bom­be en sik­ker anord­ning, ind­til den bli­ver udløst ved en kon­trol­le­ret hand­ling. Sam­men­skyd­nings­tek­nik­ken er et sofi­sti­ke­ret system, der ikke kan erstat­tes af til­fæl­dig sam­men­fø­ring af de to bestand­de­le. Atom­bom­ber er der­for robu­ste over for meka­ni­ske påvirk­nin­ger af enhver art. De “sym­pa­ti­de­to­ne­rer” ikke på grund af chok­bøl­ger fra omgi­vel­ser­ne, som det kan ske med kon­ven­tio­nelt spræng­stof. De kan for­stø­ves ved en anden atoms­præng­ning uden at en kæde­re­ak­tion igang­sæt­tes.
Den kri­ti­ske mas­se for plu­to­ni­um er kun ca. 1/10 af urans. Der­for må atom­bom­ber, der skal veje min­dre end 50 kg nød­ven­dig­vis være base­ret på plu­to­ni­um. Der kan dog sta­dig være uran-kom­po­nen­ter i plu­to­ni­um­bom­ber. Plu­to­ni­um er omend end­nu van­ske­li­ge­re til­gæn­ge­ligt og omstæn­de­ligt at frem­stil­le end raf­fi­ne­ret uran.
Måske er det på sin plads her at for­kla­re en “dir­ty bomb”. En sådan bom­be kan kon­stru­e­res af orga­ni­sa­tio­ner med et vist tek­no­lo­gisk niveau. Bom­ben består af en kær­ne af radio­ak­tivt stof, der spre­des ved hjælp af en kon­ven­tio­nel lad­ning, fx tro­tyl. Der­med kan et fjendt­ligt områ­de ind­hyl­les i radio­ak­tivt stof til stor ska­de for alt leven­de. At egent­li­ge isla­mi­ske kam­por­ga­ni­sa­tio­ner end­nu ikke har benyt­tet det­te våben skyl­des, at det opfat­tes som mod­by­de­ligt, ugu­de­ligt og i høj grad som et tve­æg­get sværd. Repres­sa­li­er­ne vil hel­ler ikke kun­ne over­sku­es. For CIA og Mos­sad er mang­len på kon­trol afgø­ren­de. Til­fæl­di­ge vin­dret­nin­ger vil kun­ne brin­ge den radio­ak­ti­ve sky vidt omkring og ska­den vil ikke kun­ne ind­dæm­mes.

Hvilke nationer råder over teknologien?

Tred­je­ge­ne­ra­tions mini­a­tom­bom­ber kan kun kom­me fra USA, Rusland (det tid­li­ge­re USSR), Frankrig eller Israel. De kan under ingen omstæn­dig­he­der udvik­les i Indi­en, Kina, Paki­stand, Bra­si­li­en, Nordkorea, Syd­afri­ka, Iran, Egypten, Liby­en, Syrien, Soma­lia, Sudan eller Afg­ha­ni­stan for den sags skyld. Det vil­le have været let­te­re for Osama bin Laden sam­men med Mul­lah Moham­med Omar at fore­ta­ge en kon­trol­le­ret lan­ding på månen end at opnå den nød­ven­di­ge tek­no­lo­gi til udvik­ling af dis­se våben i deres respek­ti­ve sam­fund.

Der knyt­ter sig en afgø­ren­de detal­je til bru­gen af mini­a­tom­bom­ber. Efter­for­ske­re kan rela­tivt let skel­ne mel­lem mini­a­tom­bom­ber af 2. gene­ra­tion og 3. gene­ra­tion på et spræng­nings­sted, for­di “gam­le” mini­a­tom­bom­ber inde­hol­der en vis mæng­de uran-238 i deres reflek­to­rer, og den­ne uran-238 kan nemt detek­te­res efter udløs­nin­gen. Moder­ne mini­a­tom­bom­ber inde­hol­der ikke uran over­ho­ve­det, så kun plu­to­ni­um vil kun­ne spo­res. Hvis en ter­r­orak­tion er ble­vet udført med en mini­a­tom­bom­be, der ikke har efter­ladt uran-spor, og det sam­ti­dig påstås at den blev udført af isla­mi­ske ter­r­o­ri­ster, ved vi med sik­ker­hed, at der er tale om et bed­rag. De lan­de, der kan frem­stil­le rene plu­to­ni­um-base­re­de mini­a­tom­bom­ber, udle­ve­rer dem ikke til isla­mi­ske ter­r­o­ri­ster, hel­ler ikke for at anstif­te ter­ror. Risi­ko­en for at bom­ben fal­der i for­ker­te hæn­der og kan pege på leve­ran­dø­ren er for stor.

Men vi kan også ude­luk­ke uran-base­re­de mini­a­tom­bom­ber. Selv om en bom­be­ma­ger i et udvik­ling­s­land teo­re­tisk kun­ne frem­stil­le en køk­ken­bord­s­ud­ga­ve af en pri­mi­tiv atom­bom­be, vil han aldrig være i stand til at frem­stil­le den i prak­sis, selv hvis han hav­de held til at ind­kø­be to por­tio­ner højt raf­fi­ne­ret uran-235, så han råde­de over de nød­ven­di­ge 50 kg. Den­ne kva­li­tet af uran kan kun frem­stil­les gen­nem en for­fi­net tek­no­lo­gi, og intet udvik­ling­s­land kan til­ve­je­brin­ge den præ­ci­sion og orga­ni­sa­tion, der er nød­ven­dig for at pro­du­ce­re en atom­bom­be, slet ikke en mini­a­tom­bom­be.

Selv om den jødi­ske ver­denspres­se til sta­dig­hed for­sø­ger at ska­be ind­tryk af, at omkring 100 mini­a­tom­bom­ber end­te på det sor­te mar­ked efter Sov­je­tu­ni­o­nens sam­men­brud i 1981, stri­der det imod kends­ger­nin­ger­ne. Der blev (uan­set den gene­rel­le opløs­ning) holdt ekstremt nøje kon­trol med alle atom­vå­ben, og over­dra­gel­sen til den ny rus­si­ske orga­ni­sa­tion fore­gik kon­trol­le­ret og uden “tab” af et ene­ste atom­vå­ben i regn­ska­bet. Først med ubå­den Kursks for­lis i 2000, blev det nye Rusland frarø­vet 22 atom­be­væb­ne­de kryd­ser­mis­si­ler, hvoraf det før­ste (ind­til vide­re) er endt i Pen­ta­gon. Dis­se kryd­ser­mis­si­ler var hver for sig for­sy­net med et 500 kilo­ton ato­mart spræng­ho­ved og hel­dig­vis figu­re­rer de end­nu ikke i for­bin­del­se med “isla­misk ter­ror”. Men trus­len om, at den jødi­ske sekt igen affy­rer et atom­bæ­ren­de kryd­ser­mis­sil mod en stør­re by i Vesten, den­ne gang uden at sæt­te udløs­nings­me­ka­nis­men ud af drift i for­vej­en) er hele tiden over­hæn­gen­de og bevir­ker, at for­bry­der­ne ikke møder stør­re mod­stand i inter­na­tio­nal sam­men­hæng, spe­ci­elt ikke i USA.

Der­med kan vi kon­klu­de­re, at isla­mi­ske ter­r­or­grup­per med udspring i andre lan­de end USA, Rusland, Frankrig og Israel er afskå­ret fra at betje­ne sig af kær­ne­vå­ben, end­si­ge mini­a­tom­bom­ber. Hvad angår isla­mi­ske sym­pa­ti­sø­rer inden for de pågæl­den­de pro­du­cent­lan­de er sand­syn­lig­he­den for, at det skul­le lyk­kes én eller fle­re at infil­tre­re de nød­ven­di­ge faci­li­te­ter og kom­pro­mit­te­re det eksi­ste­ren­de sik­ker­heds­sy­stem, uen­de­ligt lil­le. Med andre ord: mus­lim­ske ter­r­o­ri­ster har ind­til vide­re ikke rådet over atom­vå­ben og gør det sta­dig ikke.

Vi kan nu yder­li­ge­re kon­klu­de­re, at hvis en påstå­et “isla­mic car-bomb” kan påvi­ses at være en atom­bom­be, er ter­r­or­hand­lin­gen med sik­ker­hed ble­vet udført af pro­du­cent­lan­dets egne spe­ci­a­li­ster og ikke af isla­mi­ske ter­r­o­ri­ster.

Bilbomber og kratere

Når der tales om “car-bombs”, er det i medi­er­ne syno­nymt med, at der er anvendt kon­ven­tio­nelt spræng­stof, TNT (“tro­tyl” eller for­melt “tri­ni­tro­to­lu­en”), C4, Hexo­gen, Pen­trit, Pen­to­lit og til­sva­ren­de, lastet på eller i en bil. Men effek­ten af de påstå­e­de bil­bom­ber er tyde­lig­vis så stor, at det ikke vil­le være muligt at opnå en sådan effekt med en kon­ven­tio­nel lad­ning på et køre­tøj af diskret for­mat. 

Der­i­mod udvik­ler en mini­a­tom­bom­be typisk en spræng­kraft sva­ren­de til 1 kilo­ton TNT, dvs. ækvi­va­lent med 1.000 tons tro­tyl. Et last­vogn­stog (for­vogn plus anhæn­ger) kan gen­nem­gå­en­de laste 40–50 tons, så der skul­le bru­ges 20–25 last­vog­ne med påhæng for at trans­por­te­re den til­sva­ren­de mæng­de tro­tyl. En sådan kor­te­ge af last­bi­ler vil­le væk­ke opsigt de ste­der, hvor de kon­kre­te atten­tat­mænd ope­re­rer. Selv efter en omhyg­ge­lig par­ke­ring vil­le biler­ne med deres last af tro­tyl sta­dig fyl­de et are­al på ca. 1600 m2, sva­ren­de til et kva­drat, der er 40 meter på hver led. Ikke så nemt at lir­ke en sådan ton­na­ge på plads i ube­mær­ket­hed. Vi kan der­for, når det nu er et fak­tum, at effek­ten af spræng­nin­ger­ne over­går alt, hvad der kan læs­ses på 2.000 almin­de­li­ge per­son­bi­ler, ale­ne af den grund ude­luk­ke, at der har været tale om kon­ven­tio­nelt spræng­stof.

Når vi ser bil­le­der fra dis­se “bil­bom­ber” (se det ind­le­den­de) vises som regel et iøj­ne­fal­den­de kra­ter, der er med til at over­be­vi­se os om, at den isla­mi­ske ver­den er i besid­del­se af far­li­ge våben. “Se hvor meget spræng­stof, de er i stand til at orga­ni­se­re og udlø­se,” er det uud­tal­te bud­skab, og vi må ger­ne selv dra­ge kon­klu­sio­nen, at “de må være vel­or­ga­ni­se­re­de og mas­sivt finan­si­e­re­de, med en avan­ce­ret tek­nik og logi­stik.”
Det er imid­ler­tid et fak­tum, at hvis spræng­stof udlø­ses fra ladet eller baga­ge­rum­met af en bil, vil der aldrig opstå et kra­ter i jor­den, med­min­dre lad­nin­gen spe­ci­elt er ret­tet nedad, dvs. for­dæm­met** på over­si­den; og hvil­ket for­mål skul­le det tje­ne, hvis hen­sig­ten er at ska­de alt på gade­ni­veau og der­over. Når vi alli­ge­vel ser kra­te­re af anse­e­lig dyb­de, er det yder­li­ge­re et stærkt indi­ci­um for, at bom­ben ikke har lig­get i en bil. Enhver bom­be, nuk­lear eller kon­ven­tio­nel, der udlø­ses ½–1 meter over jor­den, vil sen­de sit over­tryk i alle de ret­nin­ger, hvor mod­tryk­ket er mindst, i det­te til­fæl­de opad og ud til sider­ne. Jor­dens mas­si­ve for­dæm­ning bevir­ker, at al ener­gi fra spræng­nin­gen sen­des ud i form af en halv­kug­le fra over­fla­den uden at for­an­dre under­la­get væsent­ligt, uan­set om det består af sand, asfalt eller beton.

**) Spræng­stof for­dæm­mes, så effek­ten af spræng­nin­gen vir­ker i en bestemt ret­ning. For­dæm­nin­gen kan være jord, beton, vand o.a. med en bety­de­lig mas­se. Spræng­nin­gen vil altid udvik­le sig i de ret­nin­ger, hvor der er mindst mod­stand.

Når der alli­ge­vel opstår kra­te­re i jor­den, kan det kun skyl­des, at bom­ben har været pla­ce­ret under jor­d­over­fla­den.
I de fle­ste til­fæl­de har lad­nin­gen af prak­ti­ske grun­de været anbragt i til­stø­de­n­de klo­ak­sy­ste­mer, dvs. i fra 2–10 meters dyb­de. Det siger sig selv, at det er umu­ligt at “instal­le­re” tons­vis af tro­tyl på den måde uden at væk­ke opsigt. En mini­a­tom­bom­be der­i­mod kan bæres af en enkelt per­son og fyl­der over­ra­sken­de lidt. Mand og bom­be kan være usyn­li­ge på få sekun­der. En pas­sen­de ind­ret­tet bil eller et arbejd­s­telt kan skju­le, at mand og bom­be, eller bom­ben ale­ne, fires ned i en klo­ak­brønd. Mini­a­tom­bom­ber­ne fjer­n­ud­lø­ses der­ef­ter, inden de fin­des ved en til­fæl­dig­hed (uden at vi der­med ude­luk­ker mulig­he­den for auto­ma­tisk tids­for­sin­ket udløs­ning). “Isla­misk ter­ror” ram­mer jo i flæng, får vi at vide. Vi skal under­stre­ge, at selv om dis­se mini­a­tom­bom­ber er underjor­di­ske, er de så tæt på over­fla­den, at ska­de­virk­nin­ger­ne fra strå­lin­gen sva­rer til enhver anden nuk­lear spræng­ning i atmos­fæ­ren.

Fem karakteristiske spor ved sprængning af en miniatombombe nær overfladen

En alt­af­gø­ren­de for­skel på kon­ven­tio­nel­le og nuk­lea­re spræng­nin­ger er, at kon­ven­tio­nel­le lad­nin­ger udsen­der langt min­dre var­me og abso­lut ingen radio­ak­tiv strå­ling. Udlad­nin­gen er en rent kemisk pro­ces, og den pri­mæ­re nyt­te­virk­ning er tryk­ket (“nyt­te­virk­ning” for­di såvel tra­di­tio­nelt spræng­stof som mini­a­tom­bom­ber bru­ges til en lang ræk­ke fre­de­li­ge for­mål, hvor det pri­mært er tryk­ket, der flyt­ter eller søn­der­de­ler mate­ri­a­le af for­skel­lig art, fx bjerg­mas­se ved spræng­ning af tun­nel­ler gen­nem gra­nit og basalt).

De fem typi­ske egen­ska­ber ved nuk­lea­re spræng­nin­ger i atmos­fæ­ren, og spo­re­ne efter dem er: sam­men med en ild­kug­le og et skar­pt lys­glimt, ekstrem var­me­strå­ling, der ledsa­ges af gen­nem­træn­gen­de radio­ak­tiv strå­ling inden for et 100-tals meter fra nul­punk­tet, en kraf­tig elek­tro­mag­ne­tisk impuls (EMP), der øde­læg­ger elek­tro­ni­ske kredsløb i de nær­me­ste omgi­vel­ser, en høj pad­de­hat­te­sky og efter­føl­gen­de aku­t­te døds­fald som føl­ge af den radio­ak­ti­ve strå­ling og sene­re døds­fald for­år­sa­get af kro­nisk strå­lings­sy­ge. Dis­se tegn og spor peger enty­digt på en atom­bom­be. For en mini­a­tom­bom­be er pad­de­hat­te­sky­en rela­tivt slank i for­hold til høj­den, og top­pen, der består af dam­pe, kan være tyde­ligt adskilt fra bun­den, som mest består af tun­ge­re par­tik­ler fra omgi­vel­ser­ne.

En almin­de­lig 0,01 kilo­ton mini­a­tom­bom­be (ækvi­va­lent med 10 tons tro­tyl i spræng­kraft), der udlø­ses i atmos­fæ­ren (få meter under jor­d­over­fla­den sidestil­les) vil have føl­gen­de ræk­ke­vid­de:

Mini­a­tom­bom­be 0,01 kilo­tonStør­rel­ser
Radi­us for ild­kug­lens omfang25,4 meter
Radi­us for mak­si­mal var­me­ud­lad­ning10,6 meter
Varig­hed af lys­glim­tet0,011 sek.
Varig­hed af var­meim­pul­sen0,0032 sek.
Områ­de for far­lig radio­ak­tiv påvirk­ning0,31 km2***
Radi­er for chok­bøl­gens tryk­kraft0,34 ATO (kg/cm2), 90 m
0,07 ATO (kg/cm2), 260 m
Chok­bøl­gens udgangs­hastig­hedSuper­so­nisk, dvs. over 1.200 km/t
Dia­me­ter for kra­ter (med nul­punkt 5–10 m under jor­d­over­fla­den)ca. 17 meter

***) Det­te anta­ges at være are­a­let, hvor strå­lings­ni­veau­et er ube­tin­get døde­ligt, dvs. over 500 Rønt­gen (Rønt­gen for­kor­tes her­ef­ter med R).

Føl­gen­de tabel viser chok­bøl­gens virk­ning på for­skel­li­ge mate­ri­a­ler ved det øje­blik­ke­ligt opstå­e­de over­tryk:

Over­tryk
PSI (lb/sq inch);
ATO (kg/cm2)
Virk­ning
1; 0,07Vin­du­es­glad knu­ses. Let­te­re legems­be­ska­di­gel­se fra frag­men­ter. Per­so­ner væl­tes omkuld af tryk­bøl­gen. Almin­de­li­ge huse bli­ver usik­re at ophol­de sig i.
3; 0,21Byg­nings­kon­struk­tio­ner kol­lap­ser. Mur­stensvæg­ge uden arme­ring øde­læg­ges. Brænd­stof­tan­ke rev­ner. Udbredt alvor­lig legems­be­ska­di­gel­se med fore­kom­men­de døds­fald.
5; 0,34De fle­ste byg­nin­ger, der ikke er jer­n­be­ton­kon­struk­tio­ner, kol­lap­ser. Legems­be­ska­di­gel­se er uden und­ta­gel­se, antal­let af døds­fald omfat­ten­de.
10; 0,7Jer­n­be­ton­byg­nin­ger beska­di­ges alvor­ligt eller øde­læg­ges. Alvor­li­ge lun­ge-, hjer­te og hjer­neska­der opstår. Man­ge men­ne­sker dør.
20; 1,4De stær­ke­ste beton­byg­nin­ger beska­di­ges eller øde­læg­ges. Arme og ben kan rives af krop­pen. Døds­ra­ten er tæt på 100%.
80; 5,5Selv det kraf­tig­ste jer­n­be­ton beska­di­ges bety­de­ligt. Kra­ni­er knu­ses. Ingen over­le­ver.

Føl­gen­de tabel viser, i hvil­ken afstand fra nul­punk­tet de tre mest destruk­ti­ve effek­ter vil med­fø­re 50% dødsof­re:

Spræng­kraft
kilo­ton TNT
Chok­bølge
m
Varme­stråling
m
Radio­ak­tiv strå­ling
m
0,01 (10 tons)6060250
0,1 (100 tons) 130 200460
1 (1.000 tons)275610 790
10 (10.000 tons)590 1800 1200

Føl­gen­de tabel viser strå­lings­ni­veau­er (i Rønt­gen), og hvor­dan et men­ne­skes mulig­he­der gen­nem­snit­ligt vil være for at over­le­ve en kortva­rig eks­po­ne­ring:

Strå­ling
R
Over­le­vel­ses­mu­lig­hed
50 Ingen mærk­ba­re symp­to­mer, men der kan være opstå­et umær­ke­li­ge ska­der, især hvis dosis har været over 15 R.
> 50 Man føler sig syg inden for minut­ter til timer.
> 100 … og dosis kan være døde­lig.
> 150 Et spørgs­mål om liv eller død inden for 30–31 dage.
> 250 Døden ind­træf­fer med tæt på 100% sik­ker­hed.
> 300Ingen mulig­hed for over­le­vel­se, med­min­dre der er adgang til knog­le­marv­strans­plan­ta­tion.
> 1.000 Defi­ni­tivt døde­lig uan­set adgang til hjælp, symp­to­mer­ne ind­træf­fer først efter minut­ter eller timer.
> 3.000Man mister øje­blik­ke­ligt bevidst­he­den og dør inden for få dage uden at gen­vin­de bevidst­he­den.
> 8.000 Man dør på ste­det.

Til for­skel fra indi­rek­te strå­lings­ska­der, der opstår gen­nem indån­ding eller spis­ning af radio­ak­tivt foru­re­net mate­ri­a­le (sæd­van­lig­vis umær­ke­ligt, men som med tiden resul­te­rer i kro­ni­ske ska­der, leukæ­mi og for­skel­li­ge for­mer for kræft), med­fø­rer direk­te strå­lings­ska­der, der skyl­des en enkelt fatal dosis (eller en dosis som er akku­mu­le­ret inden for kort tid) altid aku­t­te symp­to­mer og kon­se­kven­ser, som ret hur­tigt viser sig: Det er ilde­be­fin­den­de inden for de før­ste par timer og sand­syn­lig død inden for de nær­me­ste dage.

Var­me­strå­lin­gens effekt på men­ne­sker og objek­ter består i ensi­di­ge, afgræn­se­de for­bræn­din­ger, typisk 45% af den ene side af krop­pen hos men­ne­sker, der har stå­et oprejst. Brænd­ba­re objek­ter inden for ild­kug­len for­dam­pes eller for­kul­les som hel­hed på grund af den ekstre­me opvarm­ning.
Den radio­ak­ti­ve strå­lings effekt på men­ne­sker ved udløs­nin­gen af en mini­a­tom­bom­be er mar­kant inden for kort afstand, men afta­ger hur­tigt med afstan­den fra nul­punk­tet.
Føl­gen­de tabel beskri­ver effek­ten af 2.- og 3.grads for­bræn­din­ger (på pro­cent­del af krop­pens over­fla­de):

Pro­cent for­brændt kro­p­s­fla­deEffekt
15 “Ukamp­dyg­tig”, ude af stand til at udfø­re prak­ti­ske hand­lin­ger. Bevidst­he­den er opta­get af selv­red­ning. Sene­re afhæn­gig af hjælp.
45Typisk ensi­di­ge 2.- og 3.grads for­bræn­din­ger ved oprejst stil­ling inden for ræk­ke­vid­den af ild­kug­lens ter­mi­ske strå­ling. En så udbredt brand­ska­de med­fø­rer stort væsket­ab, og mang­len­de behand­ling vil med­fø­re kredsløbs­chok i løbet af 8–20 timer. Lun­ge-, hjer­te-, nyre- og lev­er­funk­tion påvir­kes, og immu­nap­pa­ra­tet sæt­tes ud af funk­tion. Hud­trans­plan­ta­tion er nød­ven­dig for at over­le­ve. I de før­ste 24 timer skal kredsløbs­chok­ket behand­les, sene­re skal død hud erstat­tes ved trans­plan­ta­tion.
> 50 Uvis over­le­vel­se, der afhæn­ger af for­bræn­din­gens dyb­de og adgan­gen til spe­ci­a­li­se­ret hospi­tals­be­hand­ling.

Ved for­bræn­ding i for­bin­del­se med nuk­lea­re udlad­nin­ger er sand­syn­lig­he­den for over­le­vel­se yder­li­ge­re alvor­ligt redu­ce­ret på grund af føl­ger­ne af den sam­ti­di­ge radio­ak­ti­ve strå­ling.

En micro- ali­as mini­a­tom­bom­bes dræ­ben­de ræk­ke­vid­de ved lave­ste ydel­se:

Det engel­ske udtryk “kill zone” refe­re­rer tra­di­tio­nelt til det områ­de omkring nul­punk­tet, hvor de til­ste­de­væ­ren­de vil bli­ve dræbt med 99% sand­syn­lig­hed.

Inden for zonen med dia­me­te­ren 2 x 10,6 meter = ca. 21 meter, vil var­men fra ild­kug­len kun efter­la­de dam­pe og aske.

Inden for zonen med dia­me­te­ren 2 x 25,4 meter = ca. 51 meter, vil ild­kug­len dræ­be enhver.

Inden for en zone med dia­me­te­ren 2 x 90 meter = 180 meter, vil over­tryk­ket på 5 PSI (0,34 kg/cm2) i sig selv dræ­be de fle­ste til­ste­de­væ­ren­de. Inden for en radi­us på 50 meter vil over­tryk­ket sand­syn­lig­vis være det dob­bel­te, 10–15 PSI (0,7–1 kg/cm2) og alle dræ­bes med få und­ta­gel­ser (afhæn­gigt af afskærm­ning).

Inden for zonen med dia­me­te­ren ca. 0,5 km vil over­tryk­ket have afta­get til 1 PSI (0,07 kg/cm2), almin­de­li­ge byg­nin­ger er gjort ube­bo­e­li­ge.

Vi nævn­te tid­li­ge­re, at områ­det for far­lig radio­ak­tiv påvirk­ning er 0,31 km2, der sva­rer til et cir­ku­lært områ­de med radi­us på ca. 315 meter. Selv om strå­lin­gen i det­te områ­de er døde­lig, nem­lig 500 R, er det ikke givet, at alle dør lige med det sam­me (igen også et spørgs­mål om afskærm­ning). Med moder­ne medi­cin og inten­siv ple­je, spe­ci­elt med adgang til knog­le­marv­strans­plan­ta­tion, ken­des til und­ta­gel­ser, hvor per­so­ner, der blev udsat for endog 1.000 R var i stand til at over­le­ve de umid­del­ba­re ska­der og leve en tid efter. Gene­relt dør næsten alle inden for 10 dage af strå­ling på kun 200 R, og 50% inden for 30–31 dage af doser mel­lem 100 og 200 R.

3. I de følgende artikler analyseres enkeltvis en kendt “terrorbombning”

Unde­rar­tik­ler­ne er uddrag af udvalg­te kapit­ler fra Dimi­tri Kha­lezovs bog The Third Truth about 9/11. De er ord­net efter års­tal­let for bomb­nin­gen. Over­sæt­tel­ser­ne er loy­a­le over for for­fat­te­rens hold­nin­ger. Hvis vi (O-D-I-N) som orga­ni­sa­tion ikke er eni­ge i en bestemt udlæg­ning fra bogen, gør vi opmærk­som på for­be­hol­det. 

Dimi­tri Kha­lezov kan være omstæn­de­lig i sine frem­stil­lin­ger, så vi und­går en del repe­ti­tio­ner og distra­he­ren­de sidespring, her­un­der hen­vis­nin­ger til kapit­ler, som læse­ren ikke kan for­ven­tes at ken­de. Når for­tæl­leren i tek­sten siger “jeg” eller “vi”, taler Dimi­tri Kha­lezov.
Ind­skud i (run­de paren­te­ser) er for­fat­te­rens. Ind­skud i [kant­pa­ren­te­ser] er de vores. Dimi­tri Kha­lezov bru­ger gen­nem­gå­en­de udtryk­ke­ne “the good guys” og “fre­e­ma­so­nic sect” for det, vi kal­der “den inter­na­tio­na­le sekt af kri­mi­nel­le jøder”, idet orga­ni­sa­tio­nens for­bry­del­ser, såvel som dens ope­ra­tio­nel­le og stra­te­gi­ske mål, altid er karak­te­ri­se­ret ved jødisk til­ste­de­væ­rel­se og med­vir­ken.

Vi fær­dig­gjor­de først bomb­nin­gen på Bali i 2002, for­di for­fat­te­ren af The Third Truth about 9/11, Dimi­tri Kha­lezov, i 2002 omgik­kes ven­ska­be­ligt med Mos­sads ope­ra­ti­ve chef, Mike Hara­ri, i Bang­kok i Thailand. Vi byg­ger der­med på for­fat­te­rens direk­te per­son­li­ge ind­sigt med den­ne del af Mos­sads intri­ger. Hara­ri hav­de tid­li­ge­re (i ven­ska­be­lig sam­ta­le med Dimi­tri Kha­lezov) afslø­ret, at han som ope­ra­tiv chef for Mos­sad hav­de ansva­ret for atten­ta­tet mod Wor­ld Tra­de Cen­ter [der­med også mis­silet mod Pen­ta­gon] den 11. sep­tem­ber 2001, og han tog aktivt del i plan­læg­nin­gen og rek­rut­te­rin­gen ved den opføl­gen­de ter­r­or­hand­ling under anven­del­se af en mini­a­tom­bom­be på Bali i 2002. Der­med har den­ne mini­a­tom­bom­be uden tvivl været pro­du­ce­ret i Israel, som det vil være til­fæl­det i de fle­ste af de beskrev­ne til­fæl­de af “isla­misk ter­ror” og enkel­te andre typer. 

Her føl­ger listen over unde­rar­tik­ler, som O-D-I-N for­mid­ler ud fra Dimi­tri Kha­lezovs beskri­vel­ser af mini­a­tom­bomb­nin­ger siden 1980 (i enkel­te til­fæl­de kon­ven­tio­nel­le bomb­nin­ger, der af en helt spe­ci­el grund blev maske­ret som “mini­a­tom­bomb­ning”):

I kronologisk orden — bombe eller bomber mod:

to kaser­ner i Bei­rut, Liba­non – søn­dag 23. okto­ber 1983 kl. 06.20 og .22

Tjer­no­byl Atom­kraft­værk i Ukrai­ne, USSR – lør­dag 26. april 1986 kl. 01.23

Isra­els ambass. i Buenos Aires, Argen­ti­na – tirs­dag 17. marts 1992 kl. 14.45

Wor­ld Tra­de Cen­ter i New York, USA – fre­dag 26. febru­ar 1993 kl. 12.18

– AMIA-byg­nin­gen i Buenos Aires, Argen­ti­na – man­dag 18. juli 1994 kl. 09.53

Mur­rah-byg­nin­gen i Okla­ho­ma, USA – ons­dag 19. april 1995 kl. 09.02

Egyp­tens ambass. i Isla­ma­bad, Paki­stan – søn­dag 19. nov. 1995 kl. 09.30

Kho­bar Towers i Dha­ran, Sau­di-Ara­bi­en – tirs­dag 25. juni 1996 kl. 21.50

– to USA-ambas­sa­der, Kenya og Tan­za­nia – fre­dag 7. august 1998 kl. 10.45

bolig­karé i Vol­go­donsk, Rusland – tors­dag 16. sep­tem­ber 1999 kl. 05.57

Sari Nigh­tclub, Kuta, Bali, Indo­nesi­en lør­dag 12. okto­ber 2002 o. kl. 23

– tre bolig­om­rå­der i Riad, Sau­di-Ara­bi­en – man­dag 12. maj 2003 o. kl. 23.15   

Bag­dad Hotel i Bag­dad, Irak – søn­dag 12. okto­ber 2003 kl. 12.50

bolig­kom­pleks i Riad, Sau­di-Ara­bi­en – lør­dag 8. novem­ber 2003 “aften”

rege­rings­byg­nin­ger i Riad, Sau­di-Ara­bi­en – ons­dag 21. april 2004 o. kl. 14

Austra­li­ens ambass. i Jakar­ta, Indo­nesi­en – tors­dag 9. sep. 2004 kl. 10.30

– tidl. prm. Rafic Hari­ri i Bei­rut, Liba­non – man­dag 14. febru­ar 2005, o. kl. 13

Sharm el-Sheikh i Sinai, Egypten – lør­dag 23. juli 2005 fra kl. 01.15

– Bara­jas Intern. Luft­havn, Madrid, Spanien – lør­dag 30. dec. 2006 kl. 08.59

– Spa­nair Flight JK 5022, Bara­jas, Spanien – ons­dag 20. august 2008 kl. 14.45

USA’s ambas­sa­de i Sana’a, Yemen – ons­dag 17. sep. 2008 kl. 09.15,
 Mar­ri­ott Hotel i Isla­ma­bad, Paki­stan – lør­dag 20. sep. 2008  kl. 19.56 og
 Ba’ath-partiets kon­to­rer i Dama­s­kus, Syrien – ons­dag 20. feb. 2013 o. kl. 11

Bogen The Third Truth about 9/11 (ver­sion 4 fra juli 2013) er på over 1000 sider og kan varmt anbe­fa­les. Den er på engelsk og kan down­lo­a­des fra O-D-I-N ved at føl­ge anvis­nin­gen nederst i artik­len WTC-atten­ta­tet opkla­ret.