Bomber mod: tre boligområder i Riad, Saudi-Arabien,
12. maj 2003

Sand Historie

O-D-I-N.org ud fra The Third Truth about 9/11, 27. januar 2015.

 

Bomber mod tre boligområder i Riad, Saudi-Arabien – mandag 12. maj 2003 o. kl. 23.15.

Denne tredobbelte bombning har officielt (på engelsk) fået navnet “Riyadh compound bombings 2003” (boligområde-bombningerne i Riad 2003).

Disse boligområder er bolig-øer i Riad med en fælles ydre sikkerhedsbarriere og bevogtede porte.


[Sådan ser almindelige biler ud, der kortvarigt rammes af en front af mange tusinde °C ophedet luft og næsten samtidig af en “hammer” af komprimeret luft. Metalpladerne folder sig omkring fastere bestanddele i konstruktionen. Dette er fingeraftrykket af en miniatombombe.
Forhåbentlig er der forløbet nogle dage efter eksplosionen, for ellers er der stadig risiko for radioaktiv stråling. Under alle omstændigheder burde denne officielle person bære åndedrætsværn, men da han formentlig ikke har nogen høj rang, regnes han blandt denne verdens plebejere, der altid kun kender den 1. “sandhed”.] Foto: Internettet

 

Læste du hove­d­ar­tik­len?
CIA’s og Mossads terror-atombomber

Dimitri Khalezov:

Officielle erklæringer om denne tredobbelte bombning, eller “boligområde-bombningerne i Riad”. (Den konkrete historie nedenfor er taget fra Wikipedias artikel om emnet [i 2012], men Wikipedia har ændret artiklen siden.) [Fodnote 381.]

Bombningerne blev udført den 12. maj 2003 i Riad i Saudi-Arabien. Disse selvmordsbombninger, der blev tilskrevet al-Qaeda, var de første af en række spektakulære angreb, der blev udført af den gruppe i 2003, og det mest dødbringende angreb på amerikanere det år. Alt i alt blev omkring 35 dræbt  (uofficielle estimater siger 91 dræbte) og over 160 såret (uofficielle estimater bringer tallet op på få hundrede).

Wikipedias tidligere artikel fra 2009 fortalte følgende historie:

… Sent den 12. maj, mens en stor del af byen sov, kørte fire køretøjer gennem Riad, to personbiler, en pickup og en SUV [Sport Utility Vehicle eller Suburban Utility Vehicle, stor stationcar, ofte firehjulstrukket]. To af dem medførte tungt bevæbnede angrebshold og tre af dem var pakket med sprængstoffer. Deres mål var tre boligområder: The Dorrat Al Jadawel, et område ejet af det London-baserede MBI International and Partners (Jadawel International), Al Hama Oasis Village og Vinnell Corporation Compound, et boligområde ejet af den Virginia-baserede forsvars-entreprenør, der trænede Saudi-Arabiens nationalgarde. Alle områderne var beboet af et stort antal amerikanere og vesterlændinge.

Omkring kl. 23.15 kørte et køretøj, der var pakket med eksplosiver, med fem eller seks terrorister stilfærdigt frem mod Jadawel-områdets bageste port for at komme ind på området. Da vagterne nærmede sig for at inspicere køretøjet, åbnede terroristerne pludselig ild og dræbte umiddelbart en bevæbnet saudisk politimand fra flyvevåbnet og en ubevæbnet saudisk sikkerhedsvagt. Angriberne skød vildt om sig, da de angreb områdets indre port og dræbte to andre ubevæbnede sikkerhedsvagter, hvoraf det lykkedes den ene at sikre porten, før han tog flugten. Under det videre forsøg på at komme ind på området, detonerede deres massive sprængladning pludselig og dræbte alle angriberne og en filippinsk arbejder.

Ved Al Hama Oasis Village og Vinnel Corp. boligområderne skød de angribende hold på sikkerhedsvagterne uden for portene og tiltvang sig adgang via portene. Begge hold udløste derefter deres bomber og tilintetgjorde områderne. Ud over vesterlændinge, der overvejende beboede området, blev 9 eller 10 saudier dræbt, herunder sønnen til viceguvernøren i Riad, der boede i Al Hamra. Mange af områdets vagter var saudiere, der blev særlig hårdt ramt.

USA’s præsident, George W. Bush, kaldte angrebet “hensynsløst mord”. Den saudiske kronprins Abdullah fordømte angrebene som “monstres” værk og lovede at ødelægge den terrorist-gruppering, der havde beordret dem. Efter angrebene anlagde Saudi-Arabien en hånd linje over for enhver modstand og tilbageholdt mere end 600 mistænkte for terrorisme og beslaglagde udstyr til bomber, skydevåben, bombeveste og tusinder af våben, der var møntet på terroraktioner rundt om i kongedømmet …

Dette er “sandheden” for plebejerne. Angiveligt var det “bilbomber”, der (selvfølgelig) udslettede såvel samtlige biler som “terror-bombemænd”. Alle hævdedes at være dræbt ved sprængningen af deres egne bomber, hvoraf en var så primitiv, at den åbenbart kunne detonere “pludseligt” som i “utilsigtet”. De påståede bombemænd blev angiveligt senere “identificeret” på grundlag af DNA-rester, der var sikret fra de forkullede rester.

Her er en vidneforklaring, og vi behøver vores evne til at læse mellem linjerne, for denne forklaring demaskerer tydeligvis den officielle forklaring om “biler” og levende “terrorister”.
[Linket under Fodnote 383 åbner nu med Error 404, “siden findes ikke” – mere! 2017-01-02: Links til tekster, der understøtter Dimitri Khalezovs argumenter, bliver systematisk fjernet fra internettet – eller placeres under en anden URL. Vi opfordrer den nysgerrige læser til selv at finde søgeemner i den oprindelige tekst fra “The Third Truth about 9/11” og forsøge at genfinde den oprindelige tekst.]

… skønt jeg missede den ene af bombningerne, den på Al Hamra-området, med kun 45 minutter. Denne rapport er baseret på min samtale med en ven, der boede i Al Hamra og på oplysninger, jeg har modtaget fra Den Amerikanske Ambassade og fra anden side. Cordoba-området (hvor jeg plejede at bo) blev IKKE angrebet. De nyhedsrapporter, der hævder, at det blev angrebet, tog fejl. Imidlertid opstod der en del skade på Cordoba boligområdet, vinduer blev knust og døre blæst op – selv om det var omkring en mile (1,6 km) væk fra eksplosionen på det nærmeste område, der blev angrebet, nemlig Al Hamra.

Ud over Al Hamra boligområdet, der ligger tæt på Cordoba og Imam Universitetet, angreb terrorister også Jadawal boligområde (der ligger omkring tre miles (4,8 km) sydøst for Al Hamra) og Vinnell boligområdet (der ligger yderligere to miles (3,2 km) sydøst for Jadawal). Rapporter om, at terroristerne også angreb en lille forsvars-relateret US-Saudi joint-venture forretningssted, har vist at være forkerte. Eftersom jeg kender adskillige mennesker, der bor i Al Hamra og har haft lange samtaler med dem efter angrebet, vil jeg fokusere på det angreb.

Min ven er lærer på British School og havde noget af en historie at fortælle. Han blev vækket af et sønderrivende brag. Hans lejlighed ligger omkring to blokke fra ground zero, som var tæt på en af områdets svømmebassiner. Terroristerne passeret sikkerhedskontrollen ved hovedporten til området ved at følge efter en af beboernes biler, efter at den var blevet undersøgt. Der var to køretøjer, et med fire terrorister, der var udrustet med stormrifler og håndgranater og et andet med to terrorister og en bombe. Da vagterne forsøgte at standse terroristerne i den første bil, blev de skudt. Adskillige blev såret og mindst én blev dræbt.

Begge køretøjer fortsatte til svømmebassinet, mens passagererne skød på alt og alle, der kom i vejen. Udfor poolen, hvor et selskab af beboere var i gang, fortsatte terroristerne i det forreste køretøj omkring 100 fod (ca. 30 meter) videre, og det andet køretøj med bomben blev sprængt i luften. Da han (fortællerens ven) dukkede op, så han, at blokken, hvor han havde sin lejlighed, stadig stod, mens den næste boligblok i retning mod svømmebassinet manglede en mur og anden etage var delvist faldet ned i den underliggende. Der lå mange kroppe efter døde eller alvorligt tilskadekomne spredt rundt om svømmebassinet, deriblandt adskillige børn.
Noget i retning af 15–20 villaer og omkring et dusin boligblokke var udslettet eller alvorligt ødelagt, og et gigantisk krater opstået, hvor køretøjet med bomben var detoneret.

Det lader til, at de fire terrorister i den forreste bil – de ville utvivlsomt have forsøgt at dræbe så mange beboere som muligt, når bomben var sprængt – alle blev dræbt af chokbølgen fra bomben på 30 meters afstand. Deres forkullede lig blev fundet i deres bil, og skud og granateksplosioner fra ammunitionen blev udløst af påvirkningen fra branden, der opstod i køretøjet. Ligene af de to terrorister i bombe-bilen blev ikke fundet og bliver måske aldrig fundet.

Hvad angår de andre to boligområder, så var ødelæggelserne og langt flere mistede livet i Vinnell boligområdet, der husede civile udlandsarbejdere ansat af Nationalgarden. Det lykkedes også for terroristerne der at bringe en bombe forbi porten, igen i en bil med 4–5 terrorister. Bilen blev sprængt i luften udfor facaden til en af de fire-etagers kollegier for enlige mandlige arbejdere og udslettede det totalt, mens et andet kollegium blev svært beskadiget.

Jadawal boligområdet, hvor mange amerikanere, der arbejder for forsvars-entreprenører bor, blev mindst beskadiget. Det lykkedes ikke for terroristerne at få bilen med bomben ind på området, og ingen af beboerne mistede livet, selv om mange sikkerhedsvagter blev myrdet. Der var kun ét køretøj involveret i dette forsøg, og terroristerne forsøgte at køre det gennem porten til den bageste indkørsel, efter at de skydende i bilen havde myrdet vagterne ved porten. Imidlertid blev køretøjet hængende halvvejs inde på området takket være effektive autobarrierer og en hurtigttænkende vagt i hovedporten, der observerede aktionen på internt Tv og afbrød strømforsyningen til porten, så terroristerne ikke kunne åbne den. Fem terroriser sprang ud af køretøjet, og det lykkedes dem at nå ind på området, inden de udløste bomben, der alvorligt beskadigede adskillige villaer i nærheden. Igen lader det til, at terroristerne var for tæt på bomben, da de udløste den, og de blev alle dræbt af chokbølgen, inden de kunne volde yderligere skade. En af mine kilder fortæller, at én af terroristerne udløste en håndgranat ved et uheld, og alle fem blev dræbt i den følgende eksplosion. Det er en fin historie, men det er mere sandsynligt, at de simpelthen var for tæt på den massive eksplosion fra bomben. Det er åbenbart, at vagternes modstand og hurtige tænkning reddede mange liv i Jadawal boligområdet …

Her følger en uimponeret fortolkning af vidneforklaringen ovenfor:

  1. Der var ingen tilstedeværende terrorister i nogen af de tre tilfælde. Hvordan forestiller man sig, at tre hold af terrorister (ud af tre mulige) alle blev dræbt [eller lod sig dræbe] af deres egne bomber. [Der er grænser for tilbøjeligheden til at dræbe sig selv i muslimske kredse, og man ødsler ikke med sine krigere på den måde.]

    Konklusion: Efter at have evakueret skrækslagne beboere placerede myndighederne et passende antal “døde terrorister” på gerningsstedet (formodentlig under “venlig” vejledning fra lokale repræsentanter for FBI, der har stor erfaring med udlægning af røgslør, bl.a. efter Oklahoma-bombningen og 9/11). Enten blev gerningsstederne konstrueret som ren scenekunst, og/eller billeder af “gerningsstederne” blev produceret til pressen, som aldrig ser de egentlige rapporter, men i kraft af en logisk konformitet kun dyrker den officielle historie. Om det var det ene eller andet afhænger af, om det var vigtigt, at Tv fik adgang til de egentlige gerningssteder. Alle beskrivelserne i vidneforklaringen af dramatiske skyderier er dele af en falsk forklaring, der havde til formål at skjule sandheden for plebejerne om denne nukleare begivenhed.

  2. Der var ingen biler involveret i nogen af de tre bombninger på tidspunktet for udløsningen af dem, for, som læseren vil vide nu: en bilbombe kan ikke frembringe et krater, og her tales endda i det ene tilfælde om et “gigantisk krater”. Tre miniatombomber var tidligere blevet gemt i kloaksystemet – som sædvanligt. En var gemt i kloakken tæt ved svømmebassinet midt i beboelsesområdet; en anden var gemt i kloakken tæt ved kollegiet og en tredje var gemt i kloakken tæt ved en indgang.
  3. Den Amerikanske Ambassades talsmænd beviste igen, at de er mestre i fortalelser, da det lykkedes dem at bruge den mest anarkistiske term “ground zero” over for plebejerne, der fortsatte med at bruge den sammen med venner og bekendte, indtil den endte på det allesteds værende Internet. 

Gerningsmænd: Det falske “bilbombeangreb” blev øjeblikkeligt tilskrevet det såkaldte Al-Qaeda, men de virkelige gerningsmænd var de samme, der står bag enhver moderne nuklear bombning. [Israels Mossad og/eller USA’s CIA.]

Motiv(er): Der var formentlig flere samtidige motiver bag denne nukleare terror:

  • at forpligte Saudi-Arabien til at bekæmpe “terrorismen”,
  • at få Saudi-Arabien til at indlede en hårdhændet forfølgelse af religiøse dissidenter og derved forårsage spændinger mellem befolkningsgrupper internt i kongeriget,
  • at skræmme forskellige patriciere ved endnu en gang at “bevise” for dem, at det såkaldte Al-Qaeda forsat var i besiddelse af miniatombomber.
  • at endnu en gang demonstrere, at den “internationale terrorisme” ikke tøver med at bruge deres miniatombomber, selv i et muslimsk land og selv mod uskyldige besøgende, hvis private villaer, i modsætning til tvillingetårnene i New York, ingen symbolsk værdi har  i forhold til amerikansk kapitalisme.

På den måde fik patricierne endnu en gang mulighed for at konfrontere “det grimme fjæs” af “muslimsk terrorisme” og måske “militant islamisme”.

Endelig fulgte denne aktion i kølvandet af USA’s invasion af Irak, og det var måske nødvendigt at demonstrere for flere af verdens muslimer (som kunne være utilfredse med amerikanernes drab på deres trosfæller i Irak, der oven i købet var sunnier), at invasionen virkelig var nødvendig.

[Eftersom de vesterlændinge, der mistede livet eller blev såret, primært var amerikanere, og lokale dræbte var saudiere, men formentlig ingen var jøder (ellers ville vi have hørt om det), og eftersom et yderligere motiv kunne være at fortælle de amerikanske “allierede”, at de ikke samtidig skulle dyrke alliancer i den arabiske verden, er det rimeligt at gå ud fra, at disse miniatombomber også kom fra Israel, og at angrebet var en lige så stor overraskelse for amerikanerne (og CIA, der kun nødtvungent dræber amerikanske statsborgere) som for det saudiske vagtmandskab.]


Foto: Internettet

 

[Til slut et tænkt scenarium: Hvordan så gerningsstederne ud efter sprængningen af de tre miniatombomber, og var det muligt for “the good guys” at overbevise plebejerne om, at denne slagmark skyldtes et antal skydende og myrdende muslimske terrorister, der endte med at dræbe sig selv?
Du har sikkert gættet vores svar.

Billedet herover viser angiveligt en af “Compound-bombningerne” i Riad i 2003. Hvilket boligområde, der vises, ved vi ikke, men det er underordnet for eksemplet.
Hvis du som vidne ikke netop har observeret en af de tre bombebiler og dens besætning skyde sig vej gennem adgangskontrollen til området, vil det første, du hører kl. 23.15, være et gennemtrængende drøn, der kun forstærker chokket efter et overrumplende slag fra underlaget op gennem kroppen og et smæld gennem luften og mod din brystkasse og dine øren, hvor du står eller går. Hvis du befinder dig langt nok væk til at overleve trykket, varmebølgen og den umiddelbare stråling, for ikke at tale om nedstyrtende bygningsdele, men tæt nok til – og endnu med så megen kampmoral i behold, at du beslutter at nærme dig for at udforske årsagen nærmere – hvad ser du så, når du når frem til pladsen på billedet.

Det er absolut mørkt; det elektriske lys forsvandt på én gang. Det første du ser er brændende biler og brændende åbne lejligheder, og imellem bålene på jorden skimter du forbrændte mennesker; nogle ligger som livløse, andre styrter sanseløst skrigende omkring uden mål, måske tilfældigt hen imod dig for at søge hjælp og beskyttelse; alle er i chok og i realiteten døende. Lugten er gennemtrængende og kvalmende, præget af osende brændstof, brændende gummi, plastic og maling og høj temperatur. Hvis du ikke på nuværende tidspunkt har besluttet at fortrække, fordi du aner stedets farlighed, eller fordi du hverken kan gøre fra eller til for de døende, er du måske klog nok til at holde et lommetørklæde for mund og næse og trække ud i periferien, hvorfra du uanfægtet kan kigge videre. Kan du se bombemændene? Kan du se deres bil. Kan du se deres våben? Kan du skelne, hvem af de døde eller sårede der er vagter eller civile? Du kan ikke engang se det enorme krater foran højhusene. Det eneste du kan forme i din bevidsthed er: “bombe og katastrofe”.Du ved ikke hvordan eller hvorfor. Din hjerne er totalt modtagelig for ethvert forsøg på at bringe orden i kaos.

Det næste der sker er, at politi og redningskøretøjer ankommer; først de inspicerende. Bilerne holder kortvarigt og forsvinder derefter igen. Bagefter sker der intet. Brandinspektøren har konstateret radioaktivitet og givet besked om, at de ordinære brand og redningsfolk skal iklædes beskyttelsesudstyr og afvente de ABC-styrker, der først alarmeres nu. Du har fået nok. Hvorfor kommer der ingen hjælp. Du beslutter at gå hjem. Du passerer en politikæde og bliver afkrævet legitimation. Pressen stimler sammen med deres Tv-sendevogne. En journalist vil interviewe dig, men du har ikke lyst. Hjemme i mørket finder du fjernbetjeningen til Tv’et. Det virker heller ikke.

Kan du forstå, at du som “vidne” kun når at observere meget lidt selv. Det hele er usammenhængende. Derfor vil du overgive dig til medierne, der i realiteten har frit spil og måske ligefrem vil føles velkomne med deres høflige forsøg på at indføre en forklaring og sammenhæng. Du vil ikke vide, om du lytter til en færdig drejebog, eller til referater af sande rapporter, så længe bare kulissen overordnet er den samme. Hvis du på et tidspunkt får indtryk af, at der refereres noget andet, end du mener at have opfattet, vil du gå i rette med dig selv. Hvis du er sikker, vil du overveje, om det er tilrådeligt at stå frem med dine afvigende observationer. Måske når du ikke så langt. Måske føler du dig utilpas næste dag og vil begynde at få det værre uden at vide hvorfor. Måske vil du dø. Eller hvis du er heldig, overlever du og får først cancer om nogle år. Om et årti eller to er det ligegyldigt, hvad du har bevidnet, men Wikipedia vil fortsætte med at fortælle den zionistiske version. Vær vis på det.]