Bomber mod: Sharm el-Sheikh, Egypten,
23. juli 2005

Sand Historie

O-D-I-N.org ud fra The Third Truth about 9/11, 9. februar 2015.

 

Bomber mod Sharm el-Sheikh i Sinai, Egypten – lørdag 23. juli 2005 fra kl. 01.15.

Den militariserede del af den islamiske verden er de islamiske fundamentalister, der opstod under indflydelse af nu afdøde ayatollah Khomeinis revolutionære ideer (især præget af hans mest forførende ide, at fundamentet for Islam var Det gamle testamente og ikke Koranen).


Skaderne på Ghazala Gardens Hotel og omgivelser. Foto: Internettet

 

Læste du hove­d­ar­tik­len?
CIA’s og Mossads terror-atombomber

Den officielle forklaring (fra den korresponderende Wikipedia-artikel):
[Fodnote 402; husk at artiklen kan have undergået ændringer siden 2012.]

… 2005-Sharm el-Sheikh-angrebene var en serie af terrorangreb den 23. juli 2005, udført af en Wahabi-organisation mod det egyptiske feriested i byen Sharm el-Sheikh, der ligger på den sydlige spids af Sinai Halvøen. Otteogfirs mennesker blev dræbt, de fleste egyptere, og over 200 blev såret af sprængningerne, der gjorde angrebet til den mest dødbringende terroraktion i landets historie. Angrebene skete i de tidlige morgentimer på et tidspunkt, hvor mange turister og lokale stadig var ude på restauranter, cafeer og barer. Den første bombeeksplosion kl. 01.15 lokal tid (22.15 UTC) blev rapporteret til at være sket på et marked i centrumbydelen Sharm; kort efter blev en anden rapporteret at have ramt Ghazala Gardens hotellet, et 176-rums, firestjernet etablissement i Naama Bay området, en stribe kystlinjehoteller omkring 6 km fra bycentrum. Eksplosionerne var kraftige og satte vinduer i vibration mange miles væk. Ild og røg kunne ses stige op fra sprængningsstederne. De fleste døde og skadede var blandt egypterne. Andre tilfælde af døde og sårede omfattede besøgende fra Frankrig, Kuwait, Nederlandene, Qatar, Rusland og Spanien …

Afslørende detaljer som kratere m.v. blev ikke nævnt i denne artikel. Alt, hvad der kunne antyde, at det var en nuklear bombning, var udelukkende det oplyste usædvanligt høje antal døde og sårede.

De fleste nyhedsudsendelser var censureret, så den “nukleare” signatur ikke blev lækket til offentligheden. Men takket være Internettet kunne mange detaljer ledes op, selv nogle år senere. Heldigvis var ikke alle nyheder censureret. Her er nogle uddrag fra en sådan “afslørende” nyhedsartikel:
[Vedr. Fodnote 403: Her i 2015 er de oprindelige henvisninger fra fodnoterne ofte blevet inkluderet i ligegyldige indekser på Internettet, således at de ikke fører til de oprindelige sider. Ved at søge med en entydig tekst, i dette tilfælde “the Ghazala Gardens Hotel, and detonated his explosives”, er det ofte muligt at finde de oprindelige tekster. Her er en artikel fra Chicago Tribune, der kunne ligne.]

… Egyptiske myndighedspersoner, der leverer den første detaljerede erklæring om det dødelige angreb på dette feriested ved Rødehavet, siger, at alle tre bombninger var selvmordsangreb og mener, at det var meningen, de skulle eksplodere på to hoteller og en travl stribe med natteliv pakket med vestlige turister. Men politiets kontrolpunkter i den stærkt bevogtede by synes at have forhindret to bombemænd i at nå deres primære mål den 23. juli. Det lykkedes dem alligevel af udløse alle deres bomber, men de fleste dræbte var egyptere. Fireogtres personer døde i angrebene og mindst 44 af dem var fra Egypten, sagde guvernøren for det sydlige Sinai, Mustafa Afifi. Op mod 17 udlændinge blev dræbt, de fleste af dem europæere. Ifølge Den amerikanske ambassade i Egypten var en amerikaner blandt de døde. Ifølge guvernøren er nationaliteten for tre af de døde ikke fastslået, men de menes at være egyptere …

En ledende sikkerhedsperson, der udtaler sig anonymt på grund af de politiske restriktioner, siger, at politiet mener, at bombemændene kørte til Sharm el Sheik ad bjergveje i to pickup-lastbiler.

Selv om angrebene synes at have været velforberedte, lader det til, at kun ét af dem ramte sit mål. Politiet mener, at den første bombning, i hvilken en lille pickup eksploderede midt på en bred gade lige uden for byens Old Market, egentlig havde et nærliggende hotel med europæiske gæster som mål. Omkring tre til fire minutter senere, brasede en anden bombemand i en tilsvarende pickup ind i lobbyen til sit mål, Ghazala Gardens Hotel, og udløste sine eksplosiver, hvilket ødelagde store dele af hotellets facade; det har 220 rum og var fuldt besøgt, overvejende af egyptere. Den sidste af de tre eksplosioner, omkring tre minutter efter den anden sprængning, blev udløst af en bombemand til fods i et parkeringsanlæg og medførte relativt få dødsfald …

Bombemanden passerede gennem markedet på sin vej til hotellet (det andet) og standsede muligvis, da han fik øje på politiets kontrolpunkt, ifølge guvernør Afifi. Politiet overvejer, om bomben kan have været tidsindstillet, sat til at eksplodere da køretøjet nåede hotellet. Forkludret eller ikke så var angrebet brutalt effektivt og dræbte eller sårede dusinvis af egyptere og mange andre, der drak deres te på fortovscafeerne. Sprængningen efterlod et gabende krater i vejen, og nærliggende biler og busser blev sat i brand

Den officielle version kombineret med en enkelt nyhedsrapport som citeret ovenfor er mere end nok for den, de ved hvordan han skal læse mellem linjerne. Her er, hvad vi kan bruge:

  1. Bilbomber efterlader ikke kratere. [Kratere opstår kun med ladninger placeret under overfladen.]
  2. Almindelige sprængninger medfører ikke dødstal i større skala.
  3. Almindelige sprængninger sætter ikke biler og busser i brand.
  4. Påstanden om bilbomber var gætteri, det indrømmer endda politiet.
  5. Ofre var brændt til ukendelighed, så selv deres nationalitet [identitet] ikke kunne fastlægges; almindelige sprængninger brænder ikke mennesker.
  6. Tallet for tilskadekomst var højst sandsynligt for lavt; først blev det rapporteret, at kun 64 var døde, men hospitalerne nævnte umiddelbart et tal på 88.
    Ofre, der ikke umiddelbart var skadet eller forbrændt, kunne “usynligt” være skadet af direkte stråling eller følgestråling og kunne være døde nogle dage eller uger senere. Endelig tog optællingen ikke højde for de mennesker, der blev reduceret til aske eller komplet fordampet, som det sker for dem, der befinder sig helt tæt på nulpunktet.
  7. “Wahhabi” forgreningen af Islam har ingen selvstændig militant organisation. Det er værd at lægge mærke til, at den egentlige militære del af den islamiske verden er de islamiske fundamentalister, der opstod under indflydelse af nu afdøde ayatollah Khomeinis revolutionære ideer (især præget af hans mest forførende ide, at fundamentet for Islam var Det gamle testamente og ikke Quran [Koranen]). Disse “Wahhabi terrororganisationer” såsom “Det muslimske broderskab”, “Al-Qaeda”, “Taliban” og resten – var alle kreationer af det amerikanske CIA og deres saudiarabiske, pakistanske og også irakiske lakajer som fup-militante alternativer til den ideologi, der udgik fra det revolutionære Iran, og som var ekstremt farlig for den internationale sekt af frimurere. Ingen af disse Wahhabi-organisationer har opereret uafhængigt af CIA, siden de blev skabt.

Alene den omstændighed, at øvrighedspersoner gav en “Wahhabi”-organisation skylden for en så afskyelig bombning, er den klareste indikation for, at den intet havde med “Islam” at gøre. Den er vigtigt at huske på, at selv om CIA-operatører skulle ty til en sådan miniatombombning for at holde kedlen i kog, ville de aldrig betro deres “Wahhabi”-klienter en virkelig miniatombombe. Det ville være for farligt af mange grunde (mulig lækage af følsom information, for ikke at tale om muligheden for frivillig tilbagetræden og overgivelse af miniatombomben til det lokale politi, eller muligheden for at den blev stjålet, etc.). Det maksimale bidrag ville være, at CIA selv installerede miniatombomben uden at involvere nogen muslim overhovedet. Men jeg tror ikke, at det var CIA, der udførte dette job. Efter min opfattelse var det den samme gruppe, der udfører de fleste af disse miniatombombninger, nemlig en specialgruppe af den internationale frimurer-sekt, der opererer i ly af den israelske hemmelige tjeneste.
[Dvs. Mossad, når det ikke er i ly af CIA. Disse tjenester er i højere grad redskaber for den internationale sekt af kriminelle jøder, end de er nationale efterretningstjenester. Hvad er det primært, der forbinder Israel’s og USA’s politiske efterretningstjenester? Svaret er entydigt: jøder! – organiseret i et nutidigt “Illuminati”*, der kan kaldes en verdensomstyrtende loge, sekt eller mafia. Alle betegnelser er lige gode og supplerer hinanden.]

Motiv(er): Sandsynligvis var det generelle formål at skræmme de naive europæiske “patriciere” med en ny bombning, som de lige netop kunne erkende som en miniatombombning. Formålet var at forhindre, at europæerne trak deres styrker ud af Irak, eller i det mindste ikke satte sig imod, at amerikanske m.fl. militære styrker endnu befandt sig i landet til trods for den kendsgerning, at der endnu ikke var fundet masseødelæggelsesvåben i Irak. [Der blev heller aldrig fundet spor af noget sådant senere.] Nogen har konstant brug for at vedligeholde indtrykket af, at “international terrorisme” konstant råder over miniatombomber, og at deres arsenaler er intakte. Da dette er et bedrag af verdensformat, må denne “nogen” hele tiden selv føre “beviset”.

Mange flere miniatombombninger er blevet rapporteret som bil- eller lastbilbomber over for den godtroende offentlighed. De fleste af dem indtraf i Irak, men nogle også i Afghanistan, Pakistan, Algier, Saudi-Arabien, Filippinerne, Sri Lanka, Indien, Colombia, Peru, Rusland, Egypten og selvfølgelig i Libanon. Jeg kan let have glemt at nævne et par stykker og gør mig måske dermed skyldig i at udelade et land, hvor man føler ramt af denne nukleare terror. Men for at sige det lige ud: miniatombombninger er blevet så talrige i dag, at det er umuligt at holde rede på dem som privatperson. Lad de hemmelige tjenester stå for regnskabet.

For os er det klart, at enhver bilbombe, der er i stand til at dræbe mange mennesker på én gang, især hvis den efterlader et krater, eller hvis den brænder mennesker og biler i omgivelserne, må antages at være en miniatombombe. Terrorister af blandet observans og forskellige motiver udfører mange konventionelle bombninger, men når bestemte tilfælde medfører et intensivt hysteri i massemedierne, er det begrundet at mistænke den for at være nuklear. Du behøver så bare at studere bestemte detaljer: hvor mange kilogram (eller tons) af TNT lykkedes det terroristerne at fylde ind i en personbil eller lastbil, hvordan kunne et krater opstå, hvordan kunne “kunstgødning” forårsage forbrændinger af ofre, m.fl.

Jeg håber, at de forklarede eksempler [i de øvrige 20 delartikler] er tilstrækkelige.

 *) [Illuminati var en orden af “spirituelt oplyste” fra byen Ingolstadt i 1770’ernes selvstændige Bayern. Da ordenen blev afdækket og forbudt i 1784, blev mange af dens dokumenter beslaglagt og lagt offentligt frem. Papirerne rystede omverdenen ved at afsløre ordenens omstyrtende hensigter og evnen til at infiltrere usynligt. I de passager, der beskriver, hvordan offentlige kontorer, professioner og politiske partier infiltreres, ses et stærkt sammenfald med Zions Protokoller, hvoraf et kapitel blev afsløret i England i 1905.
Johann Adam Weishaupt (f. 1748, d. 1830) var stifter og leder af Illuminati. Beskrivelsen af hans baggrund begrænser sig ofte til: “bayrisk filosof fra Ingolstadt”. Hos formidlere af jødiske kilder, fx Wikipedia, nævnes Weishaupts jødiske slægtskab ikke. Men netop når emnet er Illuminati og denne organisations ekstreme målsætninger, er den jødiske forbindelse interessant for hele verden. Adam Weishaupt var søn af ortodokse jøder (der først konverterede til den romersk-katolske tro tidligt i hans barndom). Det interessante er, at selv om Illuminatis forskrifter og Zions Protokoller er skrevet i samme ånd og tone, afvises enhver jødisk medvirken vredt af jøderne. I kontrast til denne tilbageholdelse af jødisk identitet skriver Wikipedia fx følgende om Niels Bohr:
Hans far, Christian Bohr, en troende lutheraner, var professor i fysiologi ved Københavns Universitet, mens hans mor, Ellen Adler Bohr, kom fra en fremtrædende og velhavende jødisk familie med forbindelser til den danske bankverden og det politiske liv.”]