Bombe mod: World Trade Center, New York, USA,

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org ud fra The Third Truth about 9/11, 1. december 2014.

 

Bom­be mod Wor­ld Tra­de Cen­ter, New York, USA –  fre­dag 26. febru­ar 1993 kl. 12.18.

Ikke at for­veks­le med atten­ta­tet mod Wor­ld Tra­de Cen­ter den 11. sep­tem­ber 2001.

Den føl­gen­de udlæg­ning under­støt­tes af infor­ma­tio­ner fra en FBI-agent, som for­fat­te­ren til The Third Truth about 9/11, Dimi­tri Kha­lezov, hav­de kon­takt med i et for­søg på at veri­fi­ce­re vis­se kon­klu­sio­ner i en tid­li­ge­re udga­ve af bogen. Om agen­ten har talt sandt, er for­fat­te­ren ikke i stand til at afgø­re. Men den kor­ri­ge­ren­de for­kla­ring under­byg­ger iføl­ge Dimi­tri Kha­lezov de fak­ti­ske begi­ven­he­der på en så logisk måde, at han selv mener, at de sid­ste 2% usik­ker­hed, der kun­ne hæf­tes på enkel­te af bogens oprin­de­li­ge anta­gel­ser, nu er fjer­net, såle­des at hele ind­hol­det af ver­sion 4 fra 2013 er 100% kor­rekt. Agen­tens iden­ti­tet kan natur­lig­vis ikke afslø­res, da pågæl­den­des bidrag afvi­ger fra den offi­ci­el­le “sand­hed”.


Skit­se af par­ke­rings­an­læg­get under WTC. Bemærk at bom­bens effekt blev begræn­set i opad­gå­en­de ret­ning af byg­nin­ger­nes sam­le­de mas­se i for­hold til lad­nin­gens stør­rel­se. Kraf­ten blev der­med ret­tet nedad mod de sva­ge­re beton­dæk, der adskil­te niveau­er­ne i par­ke­rings­an­læg­get. “PATH tubes” nederst til høj­re er tvær­snit­tet af en Metro-tun­nel (PATH er et akro­nym for “The Port Autho­ri­ty Trans-Hudson Cor­pora­tion”). Foto: Inter­net­tet

 

Læste du hove­d­ar­tik­len?
CIA’s og Mos­sads ter­ror-atom­bom­ber …

Først må vi have vores arbejd­s­te­se på plads: Var WTC-bomb­nin­gen i 1993 en sæd­van­lig mini­a­tom­bomb­ning i lig­hed med de fle­ste såkald­te “bil­bom­ber” eller “last­bil­bom­ber”, eller var den und­ta­gel­ses­vis en kon­ven­tio­nel bomb­ning?
Vi skal uden tvivl gå ud fra, at den var en nuk­lear bomb­ning, og selv om det er van­ske­ligt at bevi­se det­te i dag, vil du fin­de til­stræk­ke­ligt belæg for påstan­den i det føl­gen­de.

Der er ikke man­ge detal­jer til rådig­hed fra den­ne før­ste WTC-bomb­ning i 1993. Den er med tiden ble­vet over­skyg­get af WTC-atten­ta­tet i 2001, der bestemt ikke var i mini­for­mat. Efter­forsk­nin­gen af det før­ste til­fæl­de van­ske­lig­gø­res af den omstæn­dig­hed, at tvil­lin­getår­ne­ne nu er væk. Deres tid­li­ge­re stå­sted er omdan­net til en min­de­park med nav­net Gro­und Zero. Som bekendt stod de to byg­nin­ger end­nu til­ba­ge efter den før­ste bomb­ning, der mht. fysi­ske kon­se­kven­ser var mini­mal sam­men­lig­net med atten­ta­tet den 11. sep­tem­ber 2001; til gen­gæld blev den psy­ko­lo­gi­ske effekt bety­de­lig.

Hvis du vil fin­de den “nuk­lea­re” indi­ka­tion for fx Okla­ho­ma-bomb­nin­gen i 1995 (find udred­nin­gen kort efter den­ne), er det blot at søge på Inter­net­tet med orde­ne “Okla­ho­ma gro­und zero”. Det sam­me lader sig ikke gøre med “WTC gro­und zero”, da “gro­und zero” (efter 9/11) er ble­vet udvi­det med nye betyd­nin­ger, bl.a. som det offi­ci­el­le navn, Gro­und Zero, for plad­sen, hvor tvil­lin­getår­ne­ne stod. I den form (skre­vet med sto­re begyn­del­ses­bog­sta­ver) til­stræ­bes nav­net at være ren­set for sin nuk­lea­re indi­ka­tion. Vi skal til­ba­ge til 1993 for at fin­de den oprin­de­li­ge, enty­di­ge betyd­ning: “gro­und zero, ste­det for en atom­bom­be­s­præng­ning”.

En anden van­ske­lig­hed ved at efter­sø­ge sand­he­den om den før­ste WTC “bil­bomb­ning” er, at i 1993 var Inter­net­tet ikke udbyg­get som nu. Nyhe­der blev ikke ruti­ne­mæs­sigt lagt på Inter­net­tet. Vi skal frem til begi­ven­he­der fra sidst i 90’erne og det nye årtu­sin­de, før det er muligt at fin­de oprin­de­li­ge oplys­nin­ger om dem på Inter­net­tet. Det bety­der, at de nuvæ­ren­de infor­ma­tio­ner på Inter­net­tet om WTC-“bilbombningen” i 1993 er efter­ra­tio­na­li­se­rin­ger, ude­luk­ken­de det, som “the good guys” ønsker, vi skal have kend­skab til.

Det er natur­lig­vis for den ihær­di­ge efter­for­sker muligt at besø­ge et offent­ligt bibli­o­tek i USA og arbej­de sig igen­nem et udvalg af avis­ar­tik­ler fra tids­punk­tet. I mit til­fæl­de (jeg lever i Bang­kok) var det ikke muligt for mig at tage til USA. I 1993 var jeg ikke spe­ci­elt inter­es­se­ret i poli­ti­ske nyhe­der og beskæf­ti­ge­de mig ikke med bomb­nin­ger, gik ikke op i, om de var kon­ven­tio­nel­le eller ikke. Jeg var trå­dt ud af det sov­je­ti­ske mili­tær, da Sov­je­tu­ni­o­nen ophør­te med at eksi­ste­re, og hav­de travlt med andre ting. Jeg for­søg­te at star­te min egen for­ret­ning for at have en nærings­vej. Mili­tæ­re og poli­ti­ske affæ­rer (ikke mindst ter­r­o­ris­me) var uin­ter­es­sant for mig på tids­punk­tet. Så til for­skel fra den infa­me bomb­ning af Bei­ruth Bar­ra­cks i 1983 (erkendt som nuk­lear af de fle­ste offi­ce­rer i den sov­je­ti­ske efter­ret­nings­af­de­ling, jeg hav­de arbej­det for) for­må­e­de WTC-bomb­nin­gen i 1993 at und­gå min opmærk­som­hed. Det gik først for nylig op for mig, at der sim­pelt­hen var tale om end­nu en mini­a­tom­bom­be. Selv under mine ende­lø­se sam­ta­ler med Mike Hara­ri* i Bang­kok om for­skel­li­ge atom­vå­ben­re­la­te­re­de emner kom WTC-bomb­nin­gen fra 1993 aldrig på bor­det (i mod­sæt­ning til Okla­ho­ma-bomb­nin­gen i 1995, som han ger­ne omtal­te og bryste­de sig af).

*)  Mike Hara­ri var ope­ra­tiv chef i Mos­sad på tids­punk­tet. Se præ­sen­ta­tio­nen af ham sidst i udred­nin­gen af Bali-bomb­nin­gen fra 2002.

Af dis­se grun­de for­blev “bil­bomb­nin­gen” af WTC en for­holds­vis upå­ag­tet begi­ven­hed for mig, lige ind­til min FBI-bekend­te reelt åbne­de mine øjne for dens fysi­ske natur, og, hvad der er vig­tigst, for dens sig­ni­fi­kan­te psy­ko­lo­gi­ske betyd­ning. Natur­lig­vis var den før­ste WTC-bomb­ning en begi­ven­hed af sær­lig betyd­ning, da det var før­ste gang, for­mode­de ter­r­o­ri­ster brag­te et nuk­leart våben midt ind i det suveræ­ne USA og udlø­ste det. Som vi nu ved, var mini­a­tom­bomb­nin­gen i Okla­ho­ma City i 1995 først det 2. til­fæl­de af sin art i USA. Det mest skæb­nesvan­gre af de to var “bil­bomb­nin­gen” af WTC. Det står nu klart, at den­ne mini­a­tom­bomb­ning i 1993 kun var et fin­ge­ret for­søg på at styr­te WTC’s tvil­lin­getår­ne i grus [der­til var den indstil­le­de spræng­kraft for lil­le og pla­ce­rin­gen for­kert]; dens egent­li­ge for­mål var at for­be­re­de 9/11–2001. Den­ne ouver­tu­re skul­le vise sig at fun­ge­re per­fekt, som vi skal se sene­re.

Inden vi går vide­re, vil jeg leve­re et fin­ger­peg om, at WTC-bomb­nin­gen i 1993 vir­ke­lig var af nuk­lear natur.

Selv om infor­ma­tio­ner­ne på Inter­net­tet om den­ne bomb­ning er meget spar­som­me, fin­des der enkel­te brug­ba­re. Jeg for­moder, at den enga­ge­re­de læser alle­re­de har lært sig at “læse mel­lem linjer­ne” og skel­ne mel­lem virk­nin­ger­ne fra en mini­a­tom­bom­be og en kon­ven­tio­nel bom­be. Nu er der atter mulig­hed for at træ­ne den­ne fær­dig­hed.

Lad os, som det er ved at bli­ve tra­di­tion, først tage et kig på Wikipe­di­as frem­stil­ling.

… Bomb­nin­gen af Wor­ld Tra­de Cen­ter ske­te den 26. febru­ar 1993, da en bil­bom­be blev udløst under tårn 1 i Wor­ld Tra­de Cen­ter i New York City. Det var hen­sig­ten, at den 680 kilo car­ba­mid-hydro­gen­gas-for­stær­ke­de anord­ning skul­le væl­te Nordtår­net (tårn 1) ind i Sydtår­net (tårn 2), så beg­ge tår­ne vil­le styr­te i grus og dræ­be tusin­der af men­ne­sker. Det­te fore­ha­ven­de mis­lyk­ke­des, men spræng­nin­gen dræb­te 6 men­ne­sker og sår­e­de 1042.
Angre­bet blev plan­lagt af en grup­pe kon­spira­to­rer, her­un­der Ramzi You­sef, Mahm­ud Abouha­li­ma, Moham­mad Sala­meh, Nidal Ayy­ad, Abdul Rah­man Yasin og Ahmad Ajaj. De var ble­vet finan­si­e­ret af Kha­lid Sheikh Moham­med, Yousef’s onkel

Jeg håber, at den­ne bid infor­ma­tion alle­re­de er nok til, at læse­ren ind­led­nings­vis gen­nem­sku­er, at den offi­ci­el­le for­tolk­ning af begi­ven­he­den (jeg mener ikke den offi­ci­el­le ver­sion mønt­et på patri­ci­er­ne, men udga­ven for den måben­de almen­hed, ple­be­jer­ne) er lodret løgn. Det fak­tum, at chef­k­lov­nen i rela­tion til 9/11, kendt som “KSM” (hvil­ket står for “Kha­lid Sheikh Moham­med”) hæv­des at være onkel til Ramzi You­sef og finans­mand bag den før­ste WTC-bomb­ning, siger en hel del. Det kan kun bety­de, at de vir­ke­li­ge ger­nings­mænd bag den­ne før­ste WTC-bomb­ning ikke kun­ne fin­des. “The bad guys” måt­te repræ­sen­te­res af en trup af sku­e­spil­le­re, der blev hyret af “the good guys” til at age­re for offent­lig­he­den. Måske har du på nuvæ­ren­de tids­punkt (under Okla­ho­ma-bomb­nin­gen, 1995) læst om, hvor­dan Timo­t­hy McVeigh blev hyret af FBI til at spil­le “bad guy”. Han blev holdt bag luk­ke­de døre, hvil­ket du måske husker som en ulo­gisk for­holds­re­gel (da ind­hol­det af det offent­li­ge ankla­ge­skrift ikke i sig selv beret­ti­ge­de til hem­me­lig­hol­del­se). Der er abso­lut ingen for­skel på frem­gangs­må­den i dis­se to til­fæl­de, for bru­gen af de fal­ske “bad guys”, som vil­le kom­me til at udvik­le deres dra­ma i ret­ten, blev arran­ge­ret af præ­cis de sam­me ame­ri­kan­ske tje­ne­ste­mænd. Der­for er det straks beret­ti­get at mistæn­ke, at det ikke var en kon­ven­tio­nel bom­be, men en nuk­lear anord­ning, der blev brugt til den­ne før­ste WTC-bomb­ning.

Men ok, selv om vi er beret­ti­ge­de til – om ikke for­plig­te­de til – at nære mistan­ke om, at WTC-bomb­nin­gen i 1993 var nuk­lear, ale­ne ved at ana­ly­se­re de få sæt­nin­ger i udpluk­ket oven­for fra Wikipe­dia, behø­ver vi lidt mere soli­de indi­ci­er for, at bom­ben vir­ke­lig var nuk­lear. Som tid­li­ge­re nævnt er det ikke let i dag, 2013, at fin­de infor­ma­tion af betyd­ning om den­ne fjer­ne 1993-begi­ven­hed, men vi giver ikke op. Her er en af de sjæld­ne indi­ka­tio­ner, som end­nu kan hen­tes på Inter­net­tet.

On this Day (The New York Times, 27. febru­ar 1993). [Den kom­plet­te arti­kel er kopi­e­ret som sik­ker­hed mod uti­dig bort­komst på Inter­net­tet; giv os ven­ligst besked, hvis det akti­ve link ikke fin­der den nuvæ­ren­de ori­gi­na­le adres­se på Inter­net­tet.]

Jeg vil ikke cite­re hele artik­len her, men kun dens mest afslø­ren­de “nuk­lea­re” detal­jer, som jeg har frem­hæ­vet i fed skrift. Igen må vi læse “mel­lem linjer­ne”. Lad mig lige repe­te­re, at ordi­næ­re spræng­stof­fer som TNT, C4 og alt andet i den kate­go­ri – ikke i sig selv sæt­ter noget i brand; det for­bræn­der ikke men­ne­sker eller afsvi­der biler, med­fø­rer ikke opfat­tel­sen af “et min­dre jord­s­kælv” fle­re kilo­me­ter væk, udlø­ser ingen mag­ne­tisk impuls, som på én gang gør alt elek­tro­nisk udstyr ubru­ge­ligt og hen­læg­ger hele nabo­la­get i totalt mør­ke – osv. Men aller­vig­tigst, tra­di­tio­nel­le spræng­stof­fer dræ­ber eller sår­er ikke men­ne­sker i mas­seska­la. Det er usand­syn­ligt at nogen under til­fæl­di­ge omstæn­dig­he­der vil­le kun­ne ombrin­ge mere end 20–25 per­so­ner på én gang, selv med den stør­ste last­bil­bom­be – det sker slet ikke i et næsten tomt par­ke­rings­hus, den affol­ke­de mod­sæt­ning til et pak­ket sta­dion (med­min­dre natur­lig­vis, at “last­bil­bom­be” viser sig at være pseu­do­nym for “mini­a­tom­bom­be”).

Så her føl­ger udpluk fra artik­len: Vold­som eks­plo­sion ram­mer han­dels­cen­ter, mistan­ke om bom­be: 5 dræbt, tusin­der på flugt fra røgen i tår­ne­ne, af Robert D. McFad­den.

Man­ge fan­get i timer med mør­ke og for­vir­ring.

En eks­plo­sion, til­sy­ne­la­den­de for­år­sa­get af en bil­bom­be i den underjor­di­ske gara­ge, ryste­de kort før mid­dag i går Wor­ld Tra­de Cen­ter på ned­re Man­hat­tan med en kraft som fra et lil­le jord­s­kælv og fik væg­ge og gul­ve til at kol­lap­se, antænd­te bran­de og kaste­de byens stør­ste byg­nings­kom­pleks ind i en mal­strøm af røg, mør­ke og skræm­men­de kaos.

Poli­ti­et oply­ser, at eks­plo­sio­nen dræb­te mindst fem per­so­ner og efter­lod mere end 650 andre med ska­der, de fle­ste fra inha­le­ring af røg eller min­dre for­bræn­din­ger, men også adskil­li­ge med snit­sår, blå mær­ker, knog­le­brud eller alvor­li­ge for­bræn­din­ger. Poli­ti­et med­del­te at 476 blev behand­let på hospi­ta­ler og de øvri­ge på ste­det af red­nings­folk og læger.

Eks­plo­sio­nen fan­ge­de også hund­re­der af men­ne­sker i rui­ner­ne og i røg­fyld­te trap­pe­rum og ele­va­to­rer i tår­ne­ne oppe over og gjor­de det nød­ven­digt at evaku­e­re fle­re end 50.000 ansat­te fra et han­dels­cen­ter, berø­vet al kraft, lys og ele­va­to­rer i syv timer.

Ingen bom­befrag­men­ter fun­det.

Eks­plo­sio­nen, der kun­ne mær­kes i hele Wall Stre­et-områ­det mere end 1,5 km væk på Ellis og Liber­ty øer­ne i New Yor­ks havn, lam­me­de også poli­tiets  kom­man­do- og ope­ra­tions­cen­tre for tår­ne­ne, hvil­ket iføl­ge tals­mænd sam­ti­dig gjor­de evaku­e­rings­pla­ner­ne for det offi­ci­el­le byg­nings­kom­pleks nyt­te­lø­se.

James Fox, under­di­rek­tør i Fede­ral Bureau of Inve­sti­ga­tion (FBI) og leder af bureau­ets New York-kon­tor, for­tal­te, at ingen dele af bom­ben var ble­vet fun­det, men en for­e­net ind­sats­styr­ke af FBI-agen­ter og kri­mi­nal­folk fra byen hav­de under­søgt arne­ste­det og men­te, at eks­plo­sio­nen var for­år­sa­get af en bil­bom­be …

… Vis­se øvrig­heds­per­so­ner udtal­te, at en eks­plo­sion af den­ne stør­rel­se, uden at nogen i for­vej­en hav­de erklæ­ret sig ansvar­li­ge, kun­ne tyde på, at bom­ben var gået af ved et uheld …

… Som dagen gik på hæld, blev der iværk­sat en ræk­ke under­sø­gel­ser for at klar­læg­ge hen­sig­ten med bom­ben og fin­de frem til sand­syn­li­ge ger­nings­mænd samt fin­de ud af, hvad der udlø­ste det, man­ge kald­te en hoved­løs evaku­e­ring uden alar­mer og uden instruk­tio­ner for de tusin­der, der blev fan­get i mør­ket i røg­fyld­te trap­pe­op­gan­ge, helt i kon­flikt med eksi­ste­ren­de detal­je­re­de evaku­e­rings­pla­ner.

Borg­me­ser David N. Dinkins, der var på besøg i Osa­ka, Japan, blev ori­en­te­ret fra Råd­hu­set og kald­te i tele­fo­nen brand­væ­se­nets ind­sats for den mest omfat­ten­de i byens histo­rie, når man så bort fra natur­ka­ta­stro­fer. Han oply­ste at have talt med præ­si­dent Clin­ton, som han hav­de tak­ket for de fede­ra­le efter­for­ske­res sam­ar­bej­de.

Virk­nin­ger­ne fra eks­plo­sio­nen hav­de bredt sig radiært og hav­de afbrudt trå­d­løs Tv-trans­mis­sion i hele det cen­tra­le byom­rå­de, hav­de stop­pet tra­fik­re­gu­le­rin­gen på det meste af ned­re Man­hat­tan og tun­nel­ba­nen under Hud­son River mel­lem han­dels­cen­te­ret og New Jer­sey – hav­de ændret en ordi­nær fre­dag i finans­di­strik­tet til en efter­mid­dag af tumult, død og øde­læg­gel­se.

På en dag fuld af dra­ma­tik, tra­ge­die og her­ois­me, ver­se­re­de der tusind­vis af histo­ri­er: red­nings­folk, der des­pe­rat gra­ve­de efter ofre i rester­ne af den kol­lap­se­de metro sta­tion under tår­ne­ne, sod­svær­te­de men­ne­sker under evaku­e­ring hobet sam­men i time­vis i byens stør­ste byg­nin­ger, en kvin­de i køre­stol, der blev båret 66 eta­ger ned af to ven­ner, en gravid kvin­de, der blev hen­tet fra plat­for­men øverst på et af tår­ne­ne samt histo­ri­er­ne om man­ge andre, der tum­le­de ud, gis­pen­de efter frisk luft, lyk­ke­li­ge over at være i live …

… Man­ge af dem, der hav­de til­ba­gelagt en uen­de­lig­hed af trap­pe­af­snit fra de øver­ste afsi­des dele af han­dels­cen­te­rets tår­ne, for­tal­te, at der ikke hav­de lydt alarm­klok­ker, og man hav­de ikke mod­ta­get instruk­tio­ner fra per­so­na­le eller red­nings­folk. Selv om der ikke blev rap­por­te­ret om egent­lig panik, for­kla­re­de vid­ner, at der her­ske­de udbredt for­vir­ring i mør­ket på de over­be­fol­ke­de trap­pe­af­snit, hvor røg træng­te ind, og ukend­te farer lure­de nede­fra.

Man­ge lag­de fug­te­de hånd­klæ­der eller lom­me­tørklæ­der over ansig­tet for at beskyt­te sig mod røgen. Andre, for­skræm­te, blev i deres kon­to­rer og håbe­de på, at red­nings­folk vil­le duk­ke op. Da røgen begynd­te at sive ind under døre­ne, knu­ste nog­le vin­du­er­ne for at få frisk luft ind. På sam­me tid var dusin­vis af men­ne­sker fan­get i ele­va­to­rer, der var gået i stå mel­lem eta­ger­ne, blandt øvri­ge en bør­ne­ha­ve­klas­se fra P.S. 95.

De vær­ste bran­de var sluk­ket midt på efter­mid­da­gen. På det tids­punkt var de ihær­di­ge bestræ­bel­ser på at und­sæt­te dem, der var fan­get på de øver­ste eta­ger, godt i gang. Men han­dels­cen­te­ret med sine 250 ele­va­to­rer og kilo­me­ter­vis af kor­ri­do­rer og trap­pe­skak­ter repræ­sen­te­re­de en bety­de­lig udfor­dring, og læn­ge efter mør­kets frem­brud i går fort­sat­te red­nings­ar­bej­de­re med at søge i labyrin­ten efter folk, der var faret vild eller end­nu for­søg­te at red­de sig ud …

… Eks­plo­sio­nen, der udlø­stes kl. 12.18 på anden eta­ge af en fire-eta­gers under­grund­s­par­ke­ring under han­dels­cen­trets 110-eta­gers tvil­lin­getår­ne og kom­plek­sets Vis­ta Hotel, fik biler til at hvirv­le rundt som lege­tøj, blæ­ste 33 meter mur væk, fik beton­dæk­ke­ne til at kol­lap­se fle­re eta­ger ned­ef­ter* og frem­brag­te et 20 meter bredt kra­ter, der skar sig dybt ned i kær­nen af par­ke­rings­an­læg­get …

*) I det­te til­fæl­de send­tes tryk­ket fra bom­ben nedad, for­di lad­nin­gen ikke var kraf­tig nok til at væl­te eller under­mi­ne­re fun­da­men­tet til tår­net ovenover; den sam­le­de mas­se over bom­ben kom der­med til at fun­ge­re som en for­dæm­ning, der ret­te­de en stor del af kraf­ten nedad.

… Den fik også lof­tet i mezza­ni­nen i den over­for lig­gen­de Port Aut­ho­ri­ty Trans-Hud­son metro­sta­tion til at kol­lap­se og efter­lod dusin­vis fan­get under sten og brok­ker i en ankomst­hal en eta­ge over de per­ron­er, hvor hund­re­der hav­de ven­tet på toget. Vid­ner og red­nings­ar­bej­de­re beret­te­de om en eks­plo­sion af ube­gri­be­lig styr­ke – om krop­pe, der blev slyn­get gen­nem luf­ten, om biler, der blev vre­det rundt om søj­ler­ne, om men­ne­sker i brand, om sne­se­vis, der blev spær­ret inde.

Vi nåe­de frem ved at krav­le under røre­ne, og alt brænd­te,” for­tal­te Edward Ber­gen, en 38-årig brand­mand, der var en af de før­ste på arne­ste­det for eks­plo­sio­nen. “Plud­se­lig duk­ke en fyr ud af flam­mer­ne, som en af dis­se zom­bi­er i fil­men “The Night of the Living Dead”. Hans hud var ved at fal­de af. Det var en midal­dren­de mand.”

Kap­ta­jn i brand­væ­se­net Timo­t­hy Dowling fra Engi­ne Com­pa­ny 6, genkald­te sig en uhyg­ge­lig sce­ne af flam­mer, der slik­ke­de ind i mør­ket og oply­ste et osen­de hel­ve­de af forv­red­ne biler og knust beton. “Det så ud som var en bom­be eks­plo­de­ret, bedømt efter ildens omfang og ska­der­ne på eta­ger­ne. Vi kun­ne ikke gøre andet end at pøse vand på flam­mer­ne” …

… De fem dødsof­re – tre mænd, en kvin­de og en uiden­ti­fi­ce­ret – men­tes alle at være dræbt af tryk­ket fra eks­plo­sio­nen. De blev ikke umid­del­bart iden­ti­fi­ce­ret, men hav­ne­myn­dig­he­der­ne men­te, at de alle var auto­ri­se­re­de arbej­de­re eller folk med kon­trakt på ste­det. Offi­ci­el­le myn­dig­he­der udtal­te, at fle­re døde kun­ne bli­ve fun­det i brok­ker­ne, efter­hån­den som efter­søg­nin­gen fort­sat­te.

Poli­ti­et oply­ste, at “420 arbej­de­re og besø­gen­de fra han­dels­cen­tret var under behand­ling på hospi­ta­ler, her­un­der 44 brand­folk og 11 poli­ti­folk samt en medi­cinsk nød­hjælps­ar­bej­der

RELATEREDE OVERSKRIFTER
Først mør­ke, så kom røgen: For dem der arbej­de­de i kon­to­rer­ne var det før­ste behov at kom­me ud.

Man­hat­tan er fast­holdt i et greb af tra­fik­ka­os og frygt

ANDRE OVERSKRIFTER
Præ­si­den­ten til­skyn­der til mere hjælp fra Rusland: I en tale om Wor­ld Tra­de Cen­ter søger han et tovejs sam­ar­bej­de.

Kan vi fin­de en nuk­lear indi­ka­tion i det­te?

Lige for at repe­te­re: kon­ven­tio­nel­le spræng­nin­ger med­fø­rer ikke i sig selv bran­de. De kan fak­tisk gøre det mod­sat­te, sluk­ke bran­de gen­nem deres trans­port af luft efter tryk­bøl­gens udbre­del­se (det har fx været nyt­tigt ved sluk­ning af bræn­den­de oliekil­der).

På nuvæ­ren­de tids­punkt har læse­ren også lært, at kon­ven­tio­nel­le udlad­nin­ger ikke i sig selv for­bræn­der men­ne­sker eller sæt­ter omgi­vel­ser­ne i brand. De karak­te­ri­sti­ske for­bræn­din­ger, der beskri­ves i rap­por­ten oven­for, er den karak­te­ri­sti­ske effekt af en nuk­lear udlad­nings inten­se var­me­strå­ling – blot én af det­te våbens fem dræ­ben­de fak­to­rer. Kun en nuk­lear udlad­ning for­år­sa­ger direk­te, at men­ne­skers hud skil­ler sig fra krop­pen, og kun en nuk­lear udlad­ning kan på et mil­li­se­kund for­bræn­de ofre­ne, så de ikke kan iden­ti­fi­ce­res. Der­for var det ikke umid­del­bart muligt at afgø­re med sik­ker­hed, om de døde arbej­de­re var til­knyt­te­de. (I den­ne ato­ma­re sam­men­hæng kan uhel­di­ge ger­nings­mænd ude­luk­kes, efter­som spe­ci­a­li­ster ikke fjum­rer med en atom­bom­be.) Ende­lig må vi også næv­ne de ofre, der var for­kul­let i en grad, så ikke engang deres køn kun­ne fast­slås. Det beskri­ves også oven­for.

Vil­le 44 brand­folk bli­ve behand­let på hospi­ta­ler efter at have udført deres ruti­ne­mæs­si­ge arbej­de – at sluk­ke bran­de? Aldrig! – med­min­dre de hav­de mod­ta­get ska­de­li­ge doser af joni­se­ret strå­ling, der udlø­ser akut strå­lings­sy­ge, eller – hav­de inha­le­ret radio­ak­tivt støv, der skal fjer­nes promp­te fra lun­ger­ne under eks­pert­mæs­sig super­vi­sion på et hospi­tal; for man­ges ved­kom­men­de var det sand­syn­lig­vis en kom­bi­na­tion.

Behø­ver jeg at gen­ta­ge, at kon­ven­tio­nel­le spræng­nin­ger ikke med­fø­rer strøm­ud­fald og “totalt mør­ke” ved at øde­læg­ge alt elek­trisk og elek­tro­nisk udstyr i omgi­vel­ser­ne. Her taler vi ikke om den fysi­ske destruk­tion af nær­lig­gen­de instal­la­tio­ner, men om øde­læg­gen­de elek­trisk induk­tion i syste­mer­ne på stor afstand. Det­te fæno­men optræ­der kun ved en atom­bom­bes kraf­ti­ge mag­ne­ti­ske impuls (EMP).

Jovist, den før­ste WTC-bomb­ning (i 1993) var også nuk­lear.

Ved at læse mel­lem linjer­ne har vi på grund­lag af New York Times’ rap­por­te­ring fra den føl­gen­de dag fast­slå­et, at bom­ben var en atom­bom­be, dvs. vi har opnå­et en ind­sigt på præ­cis sam­me måde som de fle­ste efter­ret­ning­s­tje­ne­ster erhver­ver den. På den måde er det muligt at kon­sta­te­re den san­de sam­men­hæng i en sag, selv om den er klas­si­fi­ce­ret eller skjult fra offent­lig­he­den. Men bevi­se­lig­he­der, indi­ci­er, der opnås på den måde, til­læg­ges ikke vægt i ret­ten. Det bety­der fx, at en mili­tær chef eller en chef i en efter­ret­nings­af­de­ling godt kan kon­klu­de­re og hand­le på den type infor­ma­tio­ner fra sin ana­ly­ti­ker, men dom­me­ren i en rets­sal kan ikke døm­me på dem. Viden, der er opnå­et ved at “læse mel­lem linjer­ne”, kan ikke til­læg­ges afgø­ren­de vægt i ret­ten.

Der­for har vi brug for et mere solidt indi­ci­um – af den type, der til­la­des i rets­sa­ger – så vi for­melt kan fast­slå, at den før­ste WTC-bomb­ning abso­lut var nuk­lear. Først der­ef­ter vil påstan­den kun­ne kal­des et bevist fak­tum. Hel­dig­vis er det muligt. Efter lang tids søgen fandt jeg nog­le artik­ler, hvor “gro­und zero” i den nuk­lea­re betyd­ning blev brugt i beskri­vel­ser af 1993-bomb­nin­gen.

Som du måske alle­re­de ved, fik udtryk­ket “gro­und zero” først sin “eks­pan­de­re­de” betyd­ning og der­med mulig­he­den for at bli­ve anvendt i over­ført betyd­ning efter 11. sep­tem­ber 2001. Inden da blev “gro­und zero” hver­ken brugt som meta­for eller i nogen udvi­det betyd­ning. Det frem­går af ver­dens mest kom­plet­te engel­ske encykl­o­pæ­di­er.

Før 9/11 var udtryk­ket “gro­und zero” en eks­klu­siv mili­tær beteg­nel­se eller i det høje­ste en ABC-tje­ne­stes eller et civil­for­svars beteg­nel­se for “ste­det for en nuk­lear spræng­ning”.

Det bety­der, at hvis udtryk­ket “gro­und zero” blev anvendt i doku­men­ter før 9/11, eller blot cite­ret i nyheds­ar­tik­ler fra før 9/11, er det et juri­disk gyl­digt bevis for, at det vir­ke­lig var en nuk­lear spræng­ning, der blev beskre­vet. Den­ne son­dring er gang­bar i ret­ten, da der ikke læn­ge­re er tale om at tol­ke infor­ma­tion “mel­lem linjer­ne”, men at tage de skrev­ne ord på linjer­ne for påly­den­de.

Hvis du under læs­nin­gen af et doku­ment eller en nyheds­ar­ti­kel stø­der på udtryk­ket “ste­det for en nuk­lear spræng­ning”, vil du ikke nære tvivl om, at der hen­vi­ses til et sted, hvor en atom­bom­be fak­tisk er ble­vet udløst. Sæt­nin­gen “ste­det for en nuk­lear spræng­ning” bli­ver nem­lig ikke brugt som en meta­for, og der­for kan den kun tol­kes i sin direk­te betyd­ning. Til­sva­ren­de fand­tes der kun én betyd­ning af “gro­und zero” før 9/11, uden mulig­hed for andre tolk­nin­ger. Det­te fak­tum var direk­te årsag til, at “the good guys” iværk­sat­te den des­pe­ra­te hand­ling det er, at lade alle engel­ske ord­bø­ger fra efter 9/11 genop­tryk­ke med nye betyd­nin­ger for “gro­und zero”. Men ikke nok med det, de udskif­te­de de oprin­de­li­ge ord­bø­ger fra før 9/11 på alle offent­li­ge bibli­o­te­ker og usolg­te lag­re (i et kendt til­fæl­de helt til­ba­ge til 1987) med til­ba­ge­da­te­re­de oplag. Hav­de de ikke gjort det, vil­le udtryk­ket “gro­und zero” i sin oprin­de­li­ge eks­klu­si­ve betyd­ning have kun­net bru­ges med juri­disk gyl­dig­hed i sags­an­læg mod de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der.

[Hvis en ærlig dom­mer (og det ude­luk­ker ham straks som loge­bro­der i sek­ten) skul­le hav­de ind­vendt, at hans pri­va­te ver­sion af ord­bo­gen sta­dig kun inde­holdt den eks­klu­si­ve betyd­ning af “gro­und zero” fra før 9/11, vil­le han, inden hans ærli­ge obser­va­tion kun­ne gøres gæl­den­de i ret­ten, bli­ve vej­ledt om, at nye­re under­sø­gel­ser hav­de vist, at der alle­re­de før 9/11 hav­de været prak­sis for en udvi­det betyd­ning af “gro­und zero”. Det vil­le være klogt og rig­tigt af ham at læg­ge den revi­de­re­de udga­ve til grund for sine vur­de­rin­ger.
Man tager som sim­pel sta­tist ikke uden vide­re histo­ri­en i egen hånd … !]

Lad os ende­lig gen­nem­gå et antal artik­ler, hvor ter­men “gro­und zero” i den enty­di­ge udga­ve er anvendt inden 11. sep­tem­ber 2001 i rela­tion til den før­ste WTC-bomb­ning. Hvis du skul­le ophol­de dig i et engelsk sprog­om­rå­de, er det muligt på et lokalt bibli­o­tek at fin­de “gro­und zero” i sin oprin­de­li­ge betyd­ning i avi­ser fra 1993. I mit per­son­li­ge til­fæl­de, med bopæl i Bang­kok, hvor gam­le engelsk­spro­ge­de avi­ser ikke er til rådig­hed, end ikke på det natio­na­le hoved­bi­bli­o­tek, var den mulig­hed uden for ræk­ke­vid­de. Ene­ste mulig­hed var at søge vide­re på Inter­net­tet i håb om at fin­de ældre avis­ar­tik­ler med den for­ræ­de­ri­ske sprog­brug. Neden­for er 5 til­fæl­de, som jeg goog­le­de frem:

1) Marts 1994, 5. marts 1994, 26. (febru­ar) 1993, spræng­ning, da fede­ral (ATF) agent Joseph Han­lin fik øje på et 6 fod langt forv­re­det og for­kul­let styk­ke metal med små­bit­te for­dyb­nin­ger på siden tæt ved gro­und zero. Den­ne kod­ning, et for­tro­ligt iden­ti­fi­ka­tions­num­mer, led­te til udlej­nings­sel­ska­bet Ryder i New Jer­sey og Sala­meh, som udle­je­de den sta­tion-van, der inde­holdt … Fra THE WORLD TRADE CENTER DOMMEN Jury­en: De gjor­de det … ($$) — Rela­te­re­de webs­i­der …
[Den url, som Dimi­tri Kha­lezov hen­vi­ser til i sin note 412, fører ikke læn­ge­re til det beskrev­ne resul­tat for 1). Det nær­me­ste vi kom­mer en “agent Joseph Han­lin WTC” er det­te afsnit fra Popu­lar Sci­en­ce, der lig­ner lidt, men er støv­su­get for ter­men “gro­und zero”. I ste­det anven­des udtryk­ket “epi­cen­ter”, nor­malt et udtryk for et jord­s­kælvs nul­punkt. Tek­sten, der angi­ve­ligt er fra “Sep­tem­ber 1993”, beskri­ver en bom­be af æltet kunst­gød­ning og ser i mistæn­ke­lig grad ud til at være til­pas­set den offi­ci­el­le 1. “sand­hed”.]

2) “The Record (Ber­gen Coun­ty, NJ), March 6th, 1993

THOMAS J. FITZGERALD, Record Staff Wri­ter The Record (Ber­gen Coun­ty, NJ) 03-06-1993 N. MILFORD MAN’S RUSE DISCOVERED WITH HIS CAR By THOMAS J. FITZGERALD, Record Staff Wri­ter Date: 03-06-1993, Satur­day Section: NEWS Edi­tion: All Edi­tions — Two Star B, Two Star P, One Star”
NEW MILFORD – Da bom­ben sprang under Wor­ld Tra­de Cen­ter den 26. febru­ar, holdt Lou­is Norci­as bil tæt ved gro­und zero – på par­ke­rings­an­læg­gets niveau B2, hvor eks­plo­sio­nen fandt sted. Alle tro­e­de, at hans Mercury 1991 var for­dam­pet … Uhel­dig­vis for Norcia, over­le­ve­de bilen og før­te til hans anhol­del­se …
[Note 413, giver fejl 404, “Siden kan ikke vises”, artik­len fra 02-06-1993, der gen­gav udtryk­ket “gro­und zero”, vist neden­for, er fjer­net fra inter­net­tet.]


Hit på “gro­und zero”. Skærm­ko­pi

 

3) 8. marts 1993 — “gro­und zero” – og beskrev et hul, der var 30 meter i dia­me­ter med beton, stål og øde­lag­te biler hele vej­en rundt langs kan­ten og nede i det. I poli­tiets kom­man­do­cen­ter ved Port Auto­ri­ty … 26. 1993, Wor­ld Tra­de Cen­ter bomb­nin­gen, der koste­de 6 ame­ri­ka­ne­re livet og sår­e­de … taler for sig selv …
Fra WORLD TRADE CENTER BOMBNINGEN – Opta­gel­sen (Ber­gen Coun­ty, … ($$) Rela­te­re­de webs­i­der …
[I tek­sten, der læg­ger op til artik­len, fin­des “gro­und zero” ikke (eller den er sene­re fjer­net). Url’en under note 414 fører ikke til noget brug­bart.]
4) Da en bom­be eks­plo­de­re­de i kæl­de­ren under Wor­ld Tra­de Cen­ter i 1993, opholdt Alan Rei­ss sig 50 meter fra gro­und zero … … Han tak­ker for­sy­net for, at han ikke kom til ska­de ved spræng­nin­gen. I ste­det for at flyg­te fra ste­det, greb che­fin­ge­ni­ø­ren for Twin Towers en hjelm og begynd­te at dan­ne sig et over­blik over ska­der­ne. Han kom sene­re til at lede rekon­struk­tions­ar­bej­det.
[Her fører også note 415 til en side hos Heig­h­Beam, men den kan ikke vises. Det kan i øvrigt undre, hvor­dan nogen kan fun­ge­re efter at have opholdt sig kun “150 feet” fra nul­punk­tet, uan­set om det var en nuk­lear bom­be eller en bom­be af kunst­gød­ning. I før­ste til­fæl­de vil­le han bli­ve dræbt på ste­det (med­min­dre de 50 meter bestod af beton, og tryk­ket ikke kun­ne fin­de vej rundt om). Tryk­ket fra selv en kon­ven­tio­nel bom­be på den afstand er bety­de­ligt og vil­le ikke til­la­de nogen at fort­sæt­te med nor­ma­le akti­vi­te­ter. Nogen må have smurt tykt på, eller have ude­ladt vig­ti­ge detal­jer, eller … vi er vid­ne til et over­lagt for­søg på at belæ­re ple­be­jer­ne om, at udtryk­ket “gro­und zero” udmær­ket kan fore­kom­me i for­bin­del­se med en kon­ven­tio­nel bom­be. Vil nogen kun­ne se, om en arti­kel fra “1993” er skre­vet i 2003? Ikke umid­del­bart. Vi taler om en medi­e­bran­che, hvor alt efter­hån­den er muligt.]

5) … Foto: Efter­for­ske­re, øverst, gen­nem­gik øde­læg­gel­ser­ne af det, som offi­ci­el­le kil­der i går kald­te gro­und zero på ste­det for eks­plo­sio­nen ved Wor­ld Tra­de Cen­ter. På andre under­ni­veau­er af kæl­de­ren instal­le­re­de arbej­de­re nød­be­lys­ning (Reu­ters) …
[Her fører lin­ket under note 416, der hen­vi­ste til den tid­li­ge­re arti­kel fra 6. marts 1993 i The New York Times, til med­del­el­sen “Siden kan ikke fin­des” på The New York Times’ hjem­mesi­de. Yder­li­ge­re søg­ning fører typisk til hit fra sæt­nin­ger som “… præ­cis som ved gro­und zero i 1993”, ubru­ge­li­ge i betragt­ning af den mel­lem­lig­gen­de udvi­del­se af betyd­nin­gen af udtryk­ket.

[Det blev desvær­re kun til 1 hit ud af 5 for­ven­te­de, men vi kan ikke laste Dimi­tri Kha­lezov for, at der siden 2012 er ført en inten­siv kampag­ne mod hans bog. Kampag­nen har bl.a. haft som mål at nulstil­le vær­di­en af de indi­ci­er, han har kun­net opdri­ve fra Inter­net­tet. Vi er ikke et øje­blik i tvivl om, at alle 5 til­fæl­de af ori­gi­na­le “gro­und zero“s fra 1993 kun­ne doku­men­te­res i 2012, da den­ne ver­sion af bogen blev skre­vet.]

Dimi­tri Kha­lezov fort­sæt­ter:

Fra nu af, kan vi ikke blot føle os sik­re på, at WTC-bomb­nin­gen vir­ke­lig var af nuk­lear natur, vi kan også i ret­ten argu­men­te­re logisk for påstan­den. I til­fæl­det 5) cite­res offi­ci­el­le kil­der for at have brugt ter­men “gro­und zero” som hen­vis­ning til nul­punk­tet for WTC-bomb­nin­gen i 1993, og der­med udpe­ges rent logisk og med juri­disk kon­se­kvens nul­punk­tet som ste­det for en nuk­lear spræng­ning. Jeg håber at læse­ren for­står, at der ikke fand­tes andre betyd­nin­ger af “gro­und zero” i 1993. De men­ne­sker, der brug­te udtryk­ket i 1993, måt­te tale om en atoms­præng­ning.

Selv­føl­ge­lig for­ven­ter jeg, at mere alter­na­tivt bega­ve­de (måske betal­te bon­de­fan­ge­re, der spil­ler rol­len som “vel­me­nen­de bor­ge­re”) lar­men­de vil ankla­ge mig for at for­tol­ke orde­ne i “gro­und zero” til min per­son­li­ge “for­del”. Imid­ler­tid er den­ne bog ikke skre­vet for folk uden tæn­ke­ev­ne. Jeg håber, at det står klart, at den er for læse­re, der for­står ele­men­tær logik og evner at kon­klu­de­re selv.

Vi nær­mer os den afgø­ren­de poin­te med det­te kapi­tel. Den før­ste WTC-bomb­ning i 1993 var den aller­før­ste nuk­lea­re bomb­ning inden for De For­e­ne­de Sta­ter (til for­skel fra for­søgs­s­præng­nin­ger). For­stå­e­ligt opnå­e­de den den ønske­de effekt: det offi­ci­el­le USA begynd­te for alvor at ind­se, at de vir­ke­li­ge ter­r­o­ri­ster omsi­der hav­de kryd­set Liba­nons græn­ser og hav­de nået USA med deres nuk­lea­re pres­sions­mid­ler, og at de ikke læn­ge­re tøve­de med at bru­ge dem mod ame­ri­kan­ske civi­le midt i deres byer.

Iføl­ge min oven­for nævn­te FBI-bekend­te, tog de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der til­fæl­det sær­de­les alvor­ligt. Deres pri­mæ­re bekym­ring var den­ne: Ter­r­o­ri­ster var i stand til at føre deres atom­bom­ber ind på ame­ri­kansk ter­ri­to­ri­um, og de tøve­de ikke med at bru­ge dem. Hvor gik græn­sen? Næste gang vil­le de måske udlø­se bom­ben fra taget af en høj byg­ning? Man kan van­ske­lig fore­stil­le sig omfan­get af øde­læg­gel­ser, hvis nogen valg­te at udlø­se en mini­a­tom­bom­be instal­le­ret i top­pen af en 30-eta­gers byg­ning og måske indstil­let til fuld spræng­kraft, dvs. 1 kilo­ton i ste­det for 0,1. Man skal fore­stil­le sig, at i en radi­us af 800 meter vil­le alle, der befandt sig ude i det fri, mod­ta­ge den døde­li­ge dosis på 500 R. Mel­lem 800 og 1200 meter vil­le strå­lin­gen have en styr­ke, så halv­de­len sene­re vil­le dø. [På top­pen af det­te vil­le de fle­ste kom­mu­ni­ka­tions og hjæl­pe­sy­ste­mer, base­ret på elek­tro­nik og elek­trisk for­sy­ning, bli­ve sat ud af funk­tion.] Til­læg yder­li­ge­re de muli­ge ska­der fra den ter­mi­ske strå­ling, for­bræn­din­ger­ne, føl­ge­bran­de­ne, chok­bøl­gen og den radio­ak­ti­ve foru­re­ning, så har du det tota­le bil­le­de. 

Fore­stil dig så en mini­a­tom­bom­be på 40 kilo­ton, som i omfang og vægt ikke adskil­ler sig væsent­ligt fra den på 1 kilo­ton, idet fis­sions­ma­te­ri­a­lets kri­ti­ske mas­se er den sam­me, men at bom­ben på 40 kilo­ton er mindst 3 gan­ge kraf­ti­ge­re end Hiros­hi­ma-bom­ben og let kan trans­por­te­res i en mel­lem­stor kuf­fert. Ser du bil­le­det? Tænk selv sce­na­ri­et til ende.

Der­med er det ikke så under­ligt, at des­pe­ra­tio­nen blandt USA’s øver­ste poli­ti­ke­re og deres sik­ker­heds­rå­d­gi­ve­re var vel­ud­vik­let efter den før­ste WTC-bomb­ning. De var i rea­li­te­ten ræd­sels­slag­ne, og de fle­ste fore­stil­le­de sig, at ter­r­o­ri­ster­ne for­ven­te­ligt næste gang vil­le pla­ce­re deres atom­bom­be på udsigts­plat­for­men i et af tvil­lin­getår­ne­ne og indstil­le spræng­kraf­ten til fuld styr­ke.
Prospek­tet blev med ret­ti­dig omhu gre­bet af Hol­lywood, som pro­du­ce­re­de en film, der beskrev dilem­ma­et og afpres­nin­gen som loge­brød­re­ne ønske­de det skul­le frem­stil­les. Fil­men var under­hol­den­de, blev set af man­ge og vir­ke­de langt fra bero­li­gen­de. Nav­net føje­de yder­li­ge­re spot til ska­de: “True • Lies” (der kan læses direk­te som “San­de løg­ne” eller tol­kes som “Sand­hed ver­sus løg­ne” eller i mere dansk til­snit “Fup eller Fak­ta”. I titel­bil­le­det er vores sor­te skil­le­prik dra­ma­tisk erstat­tet med en hånd­gra­nat).

Jeg går ud fra, at man­ge af læser­ne end­nu husker den­ne meget tyde­li­ge film fra 1994, instru­e­ret af James Cameron og med Arnold Schwarze­neg­ger og Jamie Lee Cur­tis i hoved­rol­ler­ne. I fil­men lyk­kes det for en vis (fik­tiv) ter­r­or­or­ga­ni­sa­tion ved navn “Crim­son Jihad”, ledet af “Salim Abu Aziz” (hans udse­en­de er til­sva­ren­de ori­en­talsk), at smug­le et antal sov­je­tisk pro­du­ce­re­de nuk­lea­re spræng­ho­ve­der ind i De For­e­ne­de Sta­ter med det for­mål at udlø­se et af dem på top­pen af et højhus. Fil­mens plot er i øvrigt ikke af betyd­ning for vores research. Fil­men for­stær­ke­de yder­li­ge­re fru­stra­tio­ner­ne hos de myn­dig­he­der, der hav­de ansva­ret for sik­ker­he­den, og fryg­ten for en gen­ta­gel­se af WTC-bomb­nin­gen hav­de der­ef­ter størst mulig opmærk­som­hed. I det mind­ste var det sådan, det blev udlagt for mig af den tid­li­ge­re nævn­te kon­takt­per­son; og lige for en ordens skyld, så var opfat­tel­sen af hyste­ri­et ikke min, men per­so­nens udlæg­ning (– FBI’s).

[Bemærk, at fil­men er “tyde­lig” på mindst to gen­nem­gå­en­de punk­ter, som publi­kum har at ind­skær­pe sig: 1. ter­r­o­ri­ster­ne er ara­bi­ske (evt. iran­ske, per­se­re), under ingen omstæn­dig­he­der isra­el­ske; 2. atoms­præng­ho­ve­det er af sov­je­tisk oprin­del­se, under ingen omstæn­dig­he­der isra­elsk. I andre film fra Hol­lywood (Hol­lywood er den inter­na­tio­na­le jødi­ske sekts pro­pa­gan­da­me­die, som Wikipe­dia er dets tale­rør på Inter­net­tet) bli­ver afvik­lin­gen af Sov­je­tu­ni­o­nen frem­stil­let som en pro­ces ude af kon­trol. Men iføl­ge Dimi­tri Kha­lezov, som var offi­cer i den sov­je­ti­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste for nuk­lea­re våben og mate­ri­a­ler, og befandt sig tæt på begi­ven­he­der­ne, mang­le­de ikke én ene­ste mini­a­tom­bom­be eller noget nuk­leart spræng­ho­ved i regn­ska­bet, da USSR’s atom­la­ger i god ro og orden blev over­dra­get til det nye Ruslands myn­dig­he­der.
Først med Kursks “for­lis” i 2000 (under den nuvæ­ren­de rus­si­ske admi­ni­stra­tion), opstod der en mango i det nuk­lea­re regn­skab på 22 Gra­nit-kryd­ser­mis­si­ler, alle udru­stet med et 500 kilo­ton spræng­ho­ved, hvoraf 1 eksem­plar end­te i Pen­ta­gon (hel­dig­vis for­hin­dret i at udlø­se). Den oven­for beskrev­ne des­pe­ra­tion og para­noia i USA blev ikke min­dre udtalt efter den­ne magt­de­mon­stra­tion eller af, at Israel sta­dig lig­ger inde med 21 mis­si­ler, der fra u-både i have­ne omkring USA kan nå adskil­li­ge stør­re ame­ri­kan­ske metro­po­ler, uden at det ame­ri­kan­ske for­svar på nogen måde kan for­hin­dre det. Gra­nit-kryd­ser­mis­silet er et avan­ce­ret, pans­ret mis­sil, der er udvik­let som et defen­sivt våben over for den ame­ri­kan­ske flå­des han­garski­be (der i sin natur er et offen­sivt våben). Gra­nit-mis­silet er umu­ligt at bekæm­pe i luf­ten med den nuvæ­ren­de tek­no­lo­gi. Det bevi­ste det kom­plet uan­fæg­te­li­ge angreb på Pen­ta­gon.
Læs om det­te angreb i vores udtøm­men­de arti­kel: WTC-atten­ta­tet opkla­ret.]

Som kon­se­kvens af alt det­te (her­un­der hyste­ri­et, som fil­men var med til at for­stær­ke) blev der ned­sat en sær­lig kom­mis­sion, udpe­get af den ame­ri­kan­ske rege­ring, med den opga­ve at ana­ly­se­re et sådant muligt sce­na­ri­um og fin­de mod­for­holds­reg­ler, hvis en sådan nød­si­tu­a­tion vir­ke­lig skul­le opstå i USA.

Natur­lig­vis gik kom­mis­sio­nen kor­rekt ud fra, at ter­r­o­ri­ster­ne vil­le væl­ge en af de høje­ste byg­nin­ger (for at opnå størst mulig øde­læg­gen­de radi­us). Yder­li­ge­re gik den kor­rekt ud fra, at ved et sådant angreb, vil­le WTC-byg­nin­ger­ne være ter­r­o­ri­ster­nes før­ste valg. For det før­ste var tvil­lin­getår­ne­ne på Man­hat­tan de høje­ste byg­nin­ger i New York, for det andet repræ­sen­te­re­de de det indis­kutab­le sym­bol på ame­ri­kansk kapi­ta­lis­me (for nogen syno­nymt med ame­ri­kansk impe­ri­a­lis­me). Kom­mis­sio­nen måt­te, base­ret på det fak­tum, at der alle­re­de hav­de været ét nuk­leart angreb ret­tet mod WTC-kom­plek­sets kæl­der, se i øjne­ne, at der kun­ne føl­ge et nyt mini­a­tom­bom­be­an­greb, den­ne gang mulig­vis ikke så “mini” som det før­ste og mulig­vis ret­tet mod WTC-tår­ne­nes overjor­di­ske del. På det tids­punkt var der lyk­ke­lig­vis nogen, der “kom i tan­ker om” den eksi­ste­ren­de nuk­lea­re demo­le­rings­plan for WTC, en ind­byg­get fea­tu­re! Efter nogen tøven blev det beslut­tet at udar­bej­de kon­kre­te pla­ner, der inklu­de­re­de den ind­byg­ge­de nuk­lea­re demo­le­rings­mu­lig­hed. Nogen i kom­mis­sio­nen hav­de bemær­ket, at en sådan “ven­ligsin­det” ter­monu­k­lear, kon­trol­le­ret spræng­ning i yder­ste nødstil­fæl­de højst sand­syn­ligt vil­le eli­mi­ne­re risi­ko­en ved en fjendt­lig atom­bom­be, der for­søg­tes udløst højt over gade­ni­veau.

Den nød­ven­di­ge bered­skabs­plan blev ind­ret­tet sådan, at skul­le de offi­ci­el­le sik­ker­hed­s­eks­per­ter føle sig over­be­vi­ste om, at ter­r­o­ri­ster hav­de plan­tet en nuk­lear anord­ning, enten på en af de øver­ste eta­ger i – eller på taget af tvil­lin­getår­ne­ne, og der eksi­ste­re­de en over­hæn­gen­de risi­ko for, at den kun­ne bli­ve udløst, var sik­ker­heds­styr­ker­ne bemyn­di­get til som mod­for­holds­re­gel straks at iværk­sæt­te den oprin­de­li­ge nød-demo­le­rings­plan for WTC-kom­plek­set (den­ne ind­byg­ge­de fea­tu­re date­rer sig til­ba­ge til Wor­ld Tra­de Cen­trets opstart i 1966).
Det blev kal­ku­le­ret, at i bed­ste fald, vil­le de fjendt­li­ge anord­nin­ger bli­ve sat ud af spil­let af den pul­ve­ri­se­ren­de chok­bøl­ge fra demo­le­ring­s­lad­nin­gen i under­grun­den, og vil­le ikke kun­ne udlø­se en selv­stæn­dig nuk­lear spræng­ning i stor høj­de. Selv med min­dre held (hvis den fjendt­li­ge anord­ning ikke blev pul­ve­ri­se­ret og sta­dig kun­ne fun­ge­re), vil­le det være bed­re, at den faldt til jor­den sam­men med byg­nin­gen og udlø­stes i gade­ni­veau frem for fle­re hund­re­de meter over. Der­med vil­le destruk­tions­zo­nen bli­ve bety­de­ligt redu­ce­ret.

Hvor mær­ke­ligt det end må lyde, hav­de den­ne kom­mis­sion udfær­di­get og for­seg­let en instruk­tion til brug i en nød­si­tu­a­tion som den, der er beskre­vet oven­for. Som jeg alle­re­de har gjort opmærk­som på, er det­te ikke viden, jeg selv har gra­vet frem. Jeg modt­og dis­se oplys­nin­ger fra min kon­takt i FBI – efter, at jeg hav­de afslut­tet en tid­li­ge­re udga­ve af bogen og hav­de bedt den pågæl­den­de læse den og vur­de­re ind­hol­det. Jeg har ingen grund til at betviv­le sand­he­den af dis­se oplys­nin­ger. Det er alt sam­men ikke blot sand­syn­ligt men sær­de­les logisk og for­kla­rer mangt og meget af, hvad der var sket under 9/11.

Det­te er for­kla­rin­gen på, at læn­ge før 11. sep­tem­ber 2001 var ind­hol­det af den kyni­ske instruk­tion om at demo­le­re Wor­ld Tra­de Cen­ter, hvis nogen ter­r­o­rist skul­le pla­ce­re en atom­bom­be på et af de øver­ste niveau­er, kendt – ikke ale­ne af de offi­ci­el­le ame­ri­kan­ske sik­ker­hedsmyn­dig­he­der – men spe­ci­elt af en del skrup­pel­lø­se ele­men­ter, ikke mindst fra Mos­sad (det tur­de være over­flø­digt at næv­ne, at da Mos­sad altid hæv­der at være “ven­ska­be­lig” og “sam­ar­bejds­vil­lig” over for frem­me­de efter­ret­ning­s­tje­ne­ster, sam­ar­bej­der de sidst­nævn­te ofte i naivt omfang og giver Mos­sad udvi­det mulig­hed for at stik­ke næsen i dis­se hem­me­li­ge tje­ne­sters vir­ke­li­ge hem­me­lig­he­der [det­te er også til­fæl­det i Danmark, og Mos­sad kvit­te­rer med olym­pisk ned­la­den­hed ved at kal­de PET for “fjær­ten” … blot for at sæt­te per­spek­ti­vet på plads]).
Det vig­tig­ste i det­te var imid­ler­tid ikke, at Mos­sad kend­te til instruk­tio­nen. Det alt­af­gø­ren­de var, at der­med var den også kendt af den inter­na­tio­na­le (over­ve­jen­de jødi­ske) sekt af loge­brød­re, der anven­der Mos­sad og CIA som deres red­ska­ber. Det var det­te bro­der­skab, der hav­de inspi­re­ret til selv­sam­me instruk­tion gen­nem deres omhyg­ge­ligt plan­lag­te bom­be­ak­tion i 1993 og en lige så ret­ti­dig film i 1994 med den bril­lan­te titel “True Lies”.
[Det må være tyde­ligt for enhver, at de ste­der, hvor sek­ten udø­ver sin virk­som­hed eller træk­ker på bestem­te res­sour­cer, ser vi en over­re­præ­sen­ta­tion af jøder, lige­som sek­ten gan­ske ind­ly­sen­de har sam­men­fal­den­de inter­es­ser med den for­fej­l­e­de stats­dan­nel­se Israel.]

Såle­des vid­ste plan­læg­ger­ne af atten­ta­tet den 11. sep­tem­ber 2001 i for­vej­en, præ­cis hvor­dan pla­nen skul­le fun­ge­re. De behø­ve­de blot at ska­be en situ­a­tion, hvor de offi­ci­el­le myn­dig­he­der føl­te sig over­be­vi­ste om, at “ter­r­o­ri­ster” alle­re­de hav­de plan­tet nuk­lea­re spræng­ho­ve­der på de øver­ste eta­ger af tvil­lin­getår­ne­ne. Resten gav sig selv og vil­le bli­ve udført i over­ens­stem­mel­se med direk­ti­vet fra 1994 (der igen var frem­pro­vo­ke­ret af angre­bet i 1993). Det­te er den enk­le og san­de for­kla­ring på 9/11-kom­plot­tet. Men for at gen­nem­fø­re pla­nen, måt­te dens bag­mænd råde over et vir­ke­ligt atom­vå­ben, der på en eller anden måde skul­le fal­de i hæn­der­ne på de ame­ri­kan­ske sik­ker­heds­styr­ker og fun­ge­re som “bevis” for, at angre­bet var alvor­ligt ment, og at andre atom­vå­ben kun­ne være pla­ce­ret på de øver­ste eta­ger i Wor­ld Tra­de Cen­ter.

Nogen vil sik­kert spør­ge – fin­des der offent­ligt til­gæn­ge­lig infor­ma­tion, der kan under­byg­ge den­ne teo­ri? Det vil sik­kert over­ra­ske, at sva­ret er “ja!”

Læs kapit­let “Tech­ni­ca­li­ties of the WTC-7 col­lap­se and the rest of the WTC col­lap­se from the logi­cal point of view”, de før­ste fire sider, hvor jeg præ­sen­te­rer et af de mest betyd­nings­ful­de indi­ci­er, det er lyk­ke­des mig at fin­de:

Kort efter, at Sydtår­net (Tårn 2) var kol­lap­set, refe­re­re­de Pat Daw­son fra NBC sik­ker­heds­che­fen for New Yor­ks Brand­væ­sen, Albert Turi, som føl­ger:

… han (Albert Turi) mener, at der var kon­kre­te anord­nin­ger plan­tet i byg­nin­ger­ne. En af de sekun­dæ­re anord­nin­ger, han mener der ind­traf efter den før­ste kol­li­sion, mener han, kan have befun­det sig på fly­et, der fløj ind i et af tår­ne­ne. Den anden anord­ning, mener han, han spe­ku­le­rer, var sand­syn­lig­vis plan­tet i byg­nin­gen …

[Ord­s­trøm­men vir­ker lidt “ure­di­ge­ret”, men menin­gen er ikke til at tage fejl af.]

Her er video­en på YouTu­be. Skul­le den bli­ve slet­tet, kan du søge på Inter­net­tet efter den­ne fil:

911_NBC_Albert_Turi_on_’secondary-devices’_planted_in_the_buildings_and_on_the_planes

med føl­gen­de muli­ge eksten­sio­ner: .avi, .flv, .mov, .wmw, .mpeg, .mp4, .mp3, .3gp.

Filen skul­le også kun­ne hen­tes på mit eget site “http://​www​.911​-truth​.net” (og på andre), da jeg har opfor­dret til at gem­me kopi­er alle muli­ge ste­der.

Det­te klip blev også vist i min video-præ­sen­ta­tion (søg nederst i artik­len WTC-atten­ta­tet opkla­ret). Det udgør en vig­tig brik i 9/11-pus­le­spil­let.

Læse­ren for­står sik­kert nu, at det “ufor­klar­li­ge” angreb på Pen­ta­gon (til­slø­ret som et mus­lim­sk selv­mord­s­an­greb med et pas­sa­ger­fly!) ikke mindst var vel­eg­net til at over­be­vi­se de nød­ven­di­ge beslut­nings­ta­ge­re om, at der kun­ne være plan­tet nuk­lea­re lad­nin­ger højt oppe i WTC-tår­ne­ne.

Det lyk­ke­des for ger­nings­mæn­de­ne at skaf­fe et tro­vær­digt atom­vå­ben. Et af fle­re sov­je­tisk pro­du­ce­re­de Gra­nit-kryd­ser­mis­si­ler blev stjå­let fra ubå­den Kursk i 2000. Deto­na­tor-enhe­den blev sat ud af spil­let på ét af dem, så det nuk­lea­re spræng­ho­ved på 500 kilo­ton ikke udlø­stes, da det den 11. sep­tem­ber 2001 kl. 09:37:46 bore­de sig ind USA’s krigs­hel­lig­dom, Pen­ta­gon. Der­med leve­re­de ger­nings­mæn­de­ne det nød­ven­di­ge inci­ta­ment hos leden­de ame­ri­kan­ske sik­ker­heds­folk. (Pen­ta­gon var som pri­mært mål for et gen­gæl­del­ses­an­greb mod USA i for­vej­en ind­ko­det i mis­silets data­ba­se, så efter affy­rin­gen vil­le det auto­ma­tisk fin­de målet, i øvrigt under udfol­del­se af et avan­ce­ret møn­ster af afled­ning og und­vi­gel­se.)
 
På det tids­punkt for­stær­ke­de de såkald­te good-guys panik­ken ved at spre­de “påli­de­lig infor­ma­tion” (måske under­byg­get af “auten­ti­ske” doku­men­ter, ops­nap­pet af Mos­sad fra den­ne eller hin ter­r­or­or­ga­ni­sa­tion) om, at de to hul­ler i tvil­lin­getår­ne­ne (hvad enten de var for­år­sa­get af arran­ge­re­de spræng­stof­fer, alu­mi­ni­ums­fly, mis­si­ler eller andet), dæk­ke­de over implan­te­rin­gen af to til­sva­ren­de spræng­ho­ve­der på hver en halv mega­ton. Og natur­lig­vis eksi­ste­re­de der en over­hæn­gen­de risi­ko for, at de to lad­nin­ger kun­ne bli­ve udløst når som helst. Det­te vil­le på et øje­blik omdan­ne New York City og dens ind­byg­ge­re til en rygen­de ruin­dyn­ge, og hvem måt­te gøres ansvar­lig? Den afgø­ren­de bekræf­tel­se af dis­se for­ly­den­der blev leve­ret af Gra­nit-mis­silet, der næsten træng­te ind til det geo­me­tri­ske cen­trum af Pen­ta­gon, hvor det net­op ved ikke at bli­ve udløst demon­stre­re­de poten­ti­a­let af det over­hæn­gen­de angreb på New York. Plan­læg­nin­gen af 9/11 var lige så bril­lant, som den var kri­mi­nel.

Bon­de­fan­ger­ne vil afbry­de min frem­stil­ling på nuvæ­ren­de tids­punkt med en ankla­ge om, at jeg mod­si­ger mig selv. Noget i ret­ning af: Hal­lo! Læg mær­ke til den­ne rus­si­ske løg­ner, den­ne spre­der af des­in­for­ma­tion! Først påstod han, at alu­mi­ni­um ikke kan gen­nem­træn­ge stål, men nu ændrer han sin for­kla­ring til, at det offi­ci­el­le USA blev for­ledt til at tro, at de fryg­te­de ter­monu­k­lea­re spræng­ho­ve­der var lastet i de selv­sam­me alu­mi­ni­ums­fly, som iføl­ge løg­ne­ren Dimi­tri Kha­lezov ikke kan gen­nem­træn­ge stål. Han mod­si­ger tyde­lig­vis sin egen histo­rie. Kha­lezovs løg­ne har til for­mål at fri­ken­de den onde ame­ri­kan­ske rege­ring, der plan­lag­te at demo­le­re WTC ved hjælp af nano­ter­mit, en frem­gangs­må­de, der er beskre­vet i stri­be­vis af viden­ska­be­li­ge publi­ka­tio­ner af lige så man­ge tro­vær­di­ge lær­de.

Lad dig ikke blæ­se omkuld af den slags argu­men­ta­tion. Når bon­de­fan­ge­ren råber op om nano­ter­mit og en per­fid rege­ring, for­sø­ger han i vir­ke­lig­he­den at beskyt­te den selv­sam­me rege­ring, der ellers vil­le bli­ve ankla­get for at have sendt omkring hund­re­de tusin­de god­tro­en­de og ube­skyt­te­de red­nings- og opryd­nings­ar­bej­de­re ud i den vis­se død i pro­ces­sen med at red­de over­le­ven­de og fjer­ne de nuk­lea­re spor fra gro­und zero. Uden at være iklædt kata­stro­fed­rag­ter og udru­stet med den nød­ven­di­ge viden og udstyr var de død­sens (eller dømt til alvor­li­ge kro­ni­ske lidel­ser), og hvis det blev kendt, kun­ne rege­ring og myn­dig­he­der imø­de­se århund­re­dets rets­sag for over­lagt mas­se­mord og alvor­lig legems­be­ska­di­gel­se. Bon­de­fan­ger­ne beskyt­te­de såle­des rege­rin­gen ved kun at “ankla­ge” den for at dæk­ke over nano­ter­mit-ver­sio­nen – der spe­ci­elt ikke er radio­ak­tiv! Jeg håber, at læse­ren for­står og husker på den­ne for­sæt­li­ge mani­pu­la­tion af den offent­li­ge vir­ke­lig­heds­op­fat­tel­se.

Med hen­syn til, om jeg mod­si­ger mig selv. Nej, jeg mod­si­ger ikke mig selv. Den, der fast­hol­der, at alu­mi­ni­um ikke kan gen­nem­træn­ge stål er mig, Dimi­tri Kha­lezov, mens den, der blev over­be­vist om, at alu­mi­ni­ums­fly angi­ve­ligt for­må­e­de at gen­nem­bo­re to stå­lar­me­re­de tår­ne og yder­li­ge­re med­brin­ge og “plan­te” to 500 kilo­ton ter­monu­k­lea­re spræng­ho­ve­der, ikke var mig. Det var nem­lig USA’s kon­tra­ter­ror koor­di­na­tor hr. Richard Clar­ke. Hvor er mod­si­gel­sen? Jeg hæv­der, at alu­mi­ni­um ikke kan gen­nem­bo­re stål, og mon ikke hr. Clar­ke i dag tror det sam­me. Men under 9/11-panik­ken hav­de han ikke tid til at over­ve­je alu­mi­ni­ums pene­tre­rings­ev­ne over for stål.

Jeg håber at læse­ren kan brin­ge sig i hr. Clar­kes sted og for­stå, at når det både fra ens egne – og fra for­mode­de ven­ligtsin­de­de efter­ret­ning­s­tje­ne­ster – blev rap­por­te­ret, at ter­r­o­ri­ster syn­tes at have iværk­sat et nuk­leart ter­r­or­an­greb mod De For­e­ne­de Sta­ter, og rap­por­ter­ne fulg­tes op med, at et ægte fjendt­ligt, nuk­leart mis­sil hav­de banet sig vej gen­nem for­svarskæ­den langs Atlan­ten og var endt i Krigs­mi­ni­ste­ri­et, var over­vej­el­ser af karak­te­ren “kan alu­mi­ni­um gen­nem­bo­re stål” ikke de før­ste, der træng­te sig på. Der er næp­pe tvivl om, at hr. Clar­ke for­stod, at med hen­syn til “fly­e­ne” blev han ført bag lyset af Mos­sad – jeg vil tro, at det gik op for ham den føl­gen­de mor­gen, da fly­ve­pla­ner og pas­sa­ger­li­ster blev leve­ret til ham. Men på det tids­punkt var det for sent – WTC var alle­re­de redu­ce­ret til støv og en hob radio­ak­tivt affald, og den ene­ste mulig­hed for at und­gå, at sand­he­den nåe­de ud til befolk­nin­gen var at begyn­de at skri­ve Gro­und Zero med sto­re begyn­del­ses­bog­sta­ver. På det tids­punkt, hvor han beslut­te­de at demo­le­re tvil­lin­getår­ne­ne [vha. de ind­byg­ge­de demo­le­ring­s­lad­nin­ger, læs artik­len WTC-atten­ta­tet opkla­ret] tro­e­de han måske, at alu­mi­ni­um kan gen­nem­træn­ge stål, men mere sand­syn­ligt er det, at han over­ho­ve­det ikke skæn­ke­de pro­blem­stil­lin­gen en tan­ke. Han var kun opta­get af rap­por­ter om et fjendt­ligt nuk­leart spræng­ho­ved i Pen­ta­gon – en til­sy­ne­la­den­de fuser – og en påtræn­gen­de mulig­hed for, at to til­sva­ren­de spræng­ho­ve­der kun­ne befin­de sig højt oppe i tvil­lin­getår­ne­ne – uden at være fuse­re.

For­hå­bent­lig har jeg nu haft held til at til­ba­ge­vi­se bon­de­fan­ger­nes ankla­ge. Så lad os ven­de til­ba­ge til plan­læg­nin­gen af 9/11.

For plan­læg­ger­ne af 9/11 var det abso­lut nød­ven­digt at neut­ra­li­se­re de sag­kyn­di­ge i den spe­ci­a­li­se­re­de anti-atom­ter­ror-ind­sats­styr­ke under nav­net “Nuclear Emer­gen­cy Search Team” (NEST). Dis­se spe­ci­a­li­ster kun­ne tæn­kes at vil­le stil­le sig kri­tisk til bag­grunds­hi­sto­ri­en om, at atoms­præng­ho­ve­der kun­ne være plan­tet i tvil­lin­getår­ne­ne ved hjælp af pene­tre­ren­de alu­mi­ni­ums­fly. En sådan skep­sis kun­ne få hele 9/11-eks­pres­sen til at køre af spo­ret, og en sådan risi­ko måt­te eli­mi­ne­res. (Nej, ikke på den hår­de måde.) Det blev gjort ved at sen­de grup­pen ud af USA under et plau­si­belt påskud, så de ikke kun­ne kon­sul­te­res under de plan­lag­te begi­ven­he­der.

For den fri­mu­rer­ag­ti­ge sekt, der bru­ger Mos­sad og CIA som red­ska­ber var det muligt at mani­p­u­le­re de for­skel­li­ge for­ud­sæt­nin­ger på plads, så NEST ikke vil­le være til ste­de i USA på en bestemt dag. Jeg gen­gi­ver her en af de vig­tig­ste pas­sa­ger fra den offi­ci­el­le 9/11-tids­linje:

… Ener­gi­mi­ni­ste­ri­ets nuk­lea­re bom­be­team, kendt som Nuclear Emer­gen­cy Search Team (NEST), er i Euro­pa for at del­ta­ge i øvel­sen Jack­al Cave*. “Øvel­sen” er ske­ma­lagt til at vare mindst til 15. sep­tem­ber 2001. Enhe­den blev skabt i 1975 efter en afpres­sers trus­sel om at udø­se en nuk­lear anord­ning i Boston, hvis han ikke fik udbe­talt en løsesum. Siden da har grup­pen haft ansva­ret for at vur­de­re nuk­lea­re trus­ler, og hvis trus­len skøn­nes begrun­det, at efter­sø­ge og neut­ra­li­se­re den nuk­lea­re anord­ning …

*) Richel­son, 2009, pp. 178; Natio­nal Securi­ty Archi­ve, 1/23/2009.

Der­med, hvis nogen efter det nuk­lea­re angreb på Pen­ta­gon vil­le hæv­de, at det hang sam­men med et til­sva­ren­de angreb på tvil­lin­getår­ne­ne, og at der angi­ve­ligt kun­ne befin­de sig to 500 kilo­ton nuk­lea­re spræng­ho­ve­der øverst i tår­ne­ne med risi­ko for at uds­let­te New York City, vil­le de rig­ti­ge pro­fes­sio­nel­le ikke være til ste­de i New York til at vur­de­re den­ne spe­ci­el­le påstand om en atom­trus­sel.

De beslut­ten­de ånder hav­de intet andet valg end at tro på påstan­den (og hvis du hav­de været i deres sko, vil­le du så have haft styr­ke til at dra­ge “ven­ligtsin­de­de” kol­le­ga­er fra Mos­sad i tvivl – efter lige at have mod­ta­get en rap­port fra dit eget for­svar om, at det mis­sil, der lå i hjer­tet af Pen­ta­gon, abso­lut var nuk­leart? – næp­pe). De udfor­dre­de beslut­nings­ta­ge­re fulg­te sim­pelt­hen de fore­lig­gen­de instruk­tio­ner om at demo­le­re Wor­ld Tra­de Cen­ter, hvis en situ­a­tion som den fore­lig­gen­de skul­le opstå. De tryk­ke­de på alle de “røde knap­per” – ikke for­di de var onde, og ikke for­di de var dum­me, ikke engang for­di de var god­tro­en­de (for mis­silet med sit nuk­lea­re spræng­ho­ved midt i hjer­tet af det ame­ri­kan­ske for­svar var til­stræk­ke­ligt til at over­be­vi­se selv den mest hård­hu­de­de skep­ti­ker). De tryk­ke­de på de røde knap­per, for­di de var for­plig­tet til det efter de fore­lig­gen­de hand­lings­pla­ner. Dis­se pla­ner var for­be­redt i god tid i for­vej­en.

Poin­ten i det­te afsnit er, at eksi­sten­sen af de fore­lig­gen­de hand­lings­pla­ner i 2001 ale­ne skyld­tes 1993-“bilbombningen” (der knyt­te­de gro­und-zero beteg­nel­sen til WTC før­ste gang), men hjul­pet godt på vej af den ret­ti­di­ge film fra 1994, “True Lies”. Den­ne sam­men­hæng mel­lem de to angreb på WTC hav­de jeg ikke set, før den blev nævnt af min for­bin­del­se i FBI.

Man kan sige, at pro­ble­met nu efter 9/11 har været, at ingen ansvar­lig kun­ne klan­dres for at hav­de hand­let for­kert; ingen myn­dig­hed og ingen øvrig­heds­per­son kun­ne kri­ti­se­res for at have demo­le­ret WTC på et for­kert grund­lag. For til­sy­ne­la­den­de hav­de alle hand­let i god tro og inden for ram­mer­ne af sit ansvars­om­rå­de, alt efter de giv­ne for­skrif­ter. 

Nogen kun­ne stil­le spørgs­må­let: Var det vir­ke­lig nød­ven­digt at demo­le­re WTC-byg­ning 7 også? (selv om den var for­be­redt for demo­le­ring på sam­me måde som tvil­lin­getår­ne­ne). Kun­ne der også eksi­ste­re en over­hæn­gen­de risi­ko fra den byg­ning? Den var jo hver­ken ble­vet ramt af eks­plo­sio­ner eller “fly” og var rela­tivt intakt, sted­vis i brand, men ikke alvor­ligt. Hvis der fand­tes et nuk­leart spræng­ho­ved i top­pen af den, måt­te det være bragt op nede­fra, og så var mulig­he­der­ne legio. Der var mas­ser af højhu­se i New York at væl­ge imel­lem.

Jeg ved det ikke, for min hjæl­per fra FBI oply­ste intet om Byg­ning 7. Men efter min vur­de­ring har for­må­let med at demo­le­re Byg­ning 7 pri­mært været at skju­le bevi­ser­ne for eksi­sten­sen af det nuk­lea­re demo­le­rings­kon­cept; det var langt det vig­tig­ste hen­syn. Andre har gæt­tet på mere skum­le moti­ver, har insi­nu­e­ret, at Byg­ning 7 rum­me­de bela­sten­de efter­forsk­nings­ma­te­ri­a­le, over­vå­get af de kri­mi­na­li­tets­fore­byg­gen­de tje­ne­ster, der hav­de kon­to­rer og arki­ver i byg­nin­gen. Jeg ved ikke, om mistan­ken har noget på sig. Måske. Hvis der fand­tes bela­sten­de mate­ri­a­le, som det var bekvemt at eks­pe­de­re af vej­en, nu hvor nabo­la­get alli­ge­vel styr­te­de sam­men, så har inter­es­sen­ter­ne nok ikke været de tje­ne­ster, der i for­vej­en hav­de sam­let mate­ri­a­let. Demo­le­rin­gen af Byg­ning 7 blev fak­tisk udført af de selv­sam­me tje­ne­ster, bl.a. af Secret Ser­vi­ce, og det har kostet enor­me res­sour­cer, her­un­der spildt arbejds­ind­sats. Vær­di­en af at uds­let­te “bestemt inkri­mi­ne­ren­de mate­ri­a­le” skul­le i givet fald have ret­fær­dig­gjort tabet af alt andet i byg­nin­gen [inklu­si­ve sel­ve byg­nin­gen natur­lig­vis, der var lige så sund som de nu for­hen­væ­ren­de tvil­lin­getår­ne og kun­ne have fun­ge­ret det næste tre­kvar­te århund­re­de].

Jeg føler mig over­be­vist om, at Byg­ning 7 blev “bragt ned”, for­di de men­ne­sker, der stod for demo­le­rin­gen af tvil­lin­getår­ne­ne, føl­te, at de hav­de udført en så for­fær­de­lig og defi­ni­tiv hand­ling, at alt bevis­ma­te­ri­a­le, der kun­ne afslø­re det nuk­lea­re kon­cept måt­te destru­e­res, for enhver pris – selv vær­di­en af lang tids efter­forsk­ning og de fysi­ske ram­mer for deres dag­li­ge arbej­de. 

Under alle omstæn­dig­he­der er jeg ikke dom­mer men efter­for­sker. Så jeg nøjes med at rap­por­te­re og pege på det oplag­te.

[Vi er nødt til at til­fø­je, at de myn­dig­he­der, der alle­re­de på det tids­punkt var indstil­let på at lade yder­li­ge­re tusin­der dø eller lide alvor­lig ska­de, for­di man lod dem udfø­re ube­skyt­tet nød­hjælp og opryd­nings­ar­bej­de på en død­sens­far­lig ruin­dyn­ge, har været en stærkt moti­ve­ren­de grup­pe i spørgs­må­let om at fjer­ne alle spor efter demo­le­rings­an­læg­get. Det er kval­men­de at tæn­ke på, at hjælp­som­me men­ne­sker, ofte fri­vil­li­ge, og andre arbejd­s­om­me, der hav­de gre­bet chan­cen til at tje­ne lidt ekstra, blev ofret af “deres lands­mænd” på det alter, der hed­der poli­tisk kynis­me.]*)