Bombe mod: Israels ambass. i Buenos Aires, Argentina, 17. marts 1992

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org ud fra The Third Truth about 9/11, 19. januar 2014.

 

Bom­be mod Isra­els ambas­sa­de i Buenos Aires, Argen­ti­na – tirs­dag 17. marts 1992 kl. 14.45.

Tro ikke at “Isla­misk Jihad” vil­le skå­ne én af sine egne ambas­sa­der fra en bomb­ning.


Den Isra­el­ske Ambas­sa­de i Buenos Aires efter bomb­nin­gen i 1992.
Foto: Inter­net­tet

 

Læste du hove­d­ar­tik­len?
CIA’s og Mos­sads ter­ror-atom­bom­ber

Her er den offi­ci­el­le udlæg­ning (som den bli­ver for­mid­let af Wikipe­dia): [Fod­no­te 366, med for­be­hold for ændrin­ger siden Dimi­tri Kha­lezovs bog blev udgi­vet i juli 2013.]

… Det Isra­el­ske Ambas­sa­de-angreb i Buenos Aires (som det offi­ci­elt blev døbt) var et bom­be­an­greb mod Isra­els ambas­sa­de i Buenos Aires i Argen­ti­na den 17. marts 1992. En pick­up-last­bil ført af en selv­mord­s­bom­ber og lastet med eks­plo­si­ver smadre­de fron­talt ind i faca­den til Den Isra­el­ske Ambas­sa­de, der lig­ger på hjør­net af Arroyo og Sui­pa­cha, og deto­ne­re­de, øde­lag­de ambas­sa­den, en katolsk kir­ke og en nær­lig­gen­de sko­le­byg­ning. Adskil­li­ge isra­e­le­re blev dræbt, men de fle­ste af ofre­ne var argen­tin­ske civi­li­ster, man­ge af dem børn. Eks­plo­sio­nen dræb­te 29 og sår­e­de 242 …

Ger­nings­mænd: En grup­pe ved navn “Isla­misk Jihad” angi­ve­ligt et syno­nym for Hez­bol­lah tog ansva­ret for bomb­nin­gen. Det angiv­ne motiv skul­le være mor­det på Hez­bol­lah-lede­ren Say­ed Abbas Al-Mus­awi.

Det hele var en velkal­ku­le­ret pro­duk­tion, der skul­le for­stås i to-trin. Det før­ste: isra­el­ske heli­kop­te­re hav­de angre­bet en bil­kor­te­ge med den davæ­ren­de Hez­bol­lah-leder og dræbt ham, hans kone, hans søn og fire andre. Andet trin: som til­sy­ne­la­den­de gen­gæl­del­se for det­te mord udlø­ste “nogen” (angi­ve­ligt “Isla­misk Jihad”, syno­nym for det ind­ly­sen­de pro-iran­ske “Hez­bol­lah”) en mini­a­tom­bom­be* mod den isra­el­ske ambas­sa­de i Argen­ti­na.

Der blev ikke dræbt “adskil­li­ge” isra­e­le­re (og næp­pe nogen over­ho­ve­det – i vir­ke­lig­he­den kun­ne isra­e­ler­ne rap­por­te­re hvad som helst, for ingen uaf­hæn­gi­ge hav­de mulig­hed for at veri­fi­ce­re opgø­rel­ser­ne. Min egen opfat­tel­se: jeg er abso­lut over­be­vist om, at ingen isra­e­ler blev dræbt på ambas­sa­den, for alle jøder må have været adva­ret i for­vej­en – som de blev det op til 9/11). De fle­ste af ofre­ne fra den­ne nuk­lea­re bomb­ning var sage­s­lø­se argen­ti­ne­re, der intet hav­de med Iran, Hez­bol­lah eller andre mel­le­møst­li­ge pro­ble­mer at gøre.

Moti­ver: Det vir­ke­li­ge motiv for­stås ret let af føl­gen­de styk­ke offi­ci­el histo­rie:
[Det er i 2015 sam­me Wikipe­dia-arti­kel Fod­no­te 367 og 366 lin­ker til.]

… I maj 1998, blev Mos­hen Rab­ba­ni (kul­tu­rat­ta­che i den iran­ske ambas­sa­de i Argen­ti­na frem til decem­ber 1997) til­ba­ge­holdt i Tyskland, og den argen­tin­ske rege­ring udvi­ste syv iran­ske diplo­ma­ter fra lan­det, idet de hæv­de­de at have “tungt­ve­jen­de bevis” for, at ira­ner­ne hav­de været invol­ve­ret i bomb­nin­gen (det “tungt­ve­jen­de bevis” var gan­ske åben­bart til­flydt de god­tro­en­de argen­ti­ne­re fra Mos­sad – hvor­fra ellers?). Angre­bet ind­traf net­op som Iran og Argen­ti­na håbe­de på at gen­op­ta­ge deres atom­sam­ar­bej­de, selv­om Argen­ti­na et par måne­der før bomb­nin­gen hav­de med­delt at de hav­de indstil­let udskib­nin­gen af nuk­leart mate­ri­a­le til Iran …
[Fod­no­te 368: Argentina’s Ira­ni­an nuke con­nection, Gareth Por­ter, 15. novem­ber 2006.]

Det var for­ven­te­ligt, at den argen­tin­ske rege­ring efter en mini­a­tom­bomb­ning* midt i deres hoved­stad – efter alt at døm­me udført af de “sinds­sy­ge” ira­ne­re (efter­som ingen åben­bart kun­ne fore­stil­le sig, at Mos­sad vil­le gå så vidt som til at bom­be deres egne ambas­sa­der) – ikke var sær­ligt ivri­ge efter at fort­sæt­te sam­ar­bej­det om nuk­lear udvik­ling med ira­ner­ne. Det­te resul­tat var målet for Mos­sads aktion og moti­vet for bomb­nin­gen.

Det er begræn­set, hvor man­ge “afslø­ren­de” artik­ler, der er til­gæn­ge­li­ge om den­ne bomb­ning, til for­skel fx fra Okla­ho­ma-bomb­nin­gen i 1995. Dels er det så læn­ge siden, at Inter­net­tet ikke var sær­ligt udvik­let, dels ind­traf begi­ven­he­den i en ikke-engelsk­spro­get del af ver­den. Man kan dår­ligt for­ven­te, at der skul­le fin­des en arti­kel, hvor ordet “gro­und zero” var ble­vet brugt i beskri­vel­sen af den øde­lag­te isra­el­ske ambas­sa­de i Buenos Aires. Måske vil­le man kun­ne fin­de afslø­ren­de detal­jer ved at søge på et stort bibli­o­tek i sel­ve Buenos Aires gen­nem man­ge avis­ar­tik­ler, men alt­så – til­sy­ne­la­den­de intet afslø­ren­de på Inter­net­tet.

Imid­ler­tid fandt jeg en enkelt inter­es­sant oplys­ning rela­te­ret til den­ne bomb­ning. Desvær­re er artik­len ikke så neut­ral, som det kun­ne ønskes. Der spo­res en tyde­lig anti­is­ra­elsk hold­ning hos for­fat­te­ren, men det bety­der ikke noget her, for den inde­hol­der under alle omstæn­dig­he­der en meget vig­tig oplys­ning. 

[Efter orga­ni­sa­tio­nens opfat­tel­se er det kri­tisk nød­ven­digt at kri­ti­se­re Israel og jøde­r­ne, og det vil aldrig med nogen beret­ti­gel­se kun­ne anfæg­tes som for­kert, så læn­ge kri­tik­ken ikke er ure­de­ligt. Men ord­val­get kan helt sik­kert bli­ve far­vet og kom­me til at lig­ne jøde­r­nes egne for­døm­mel­ser af alt “anti­se­mi­tisk”, hvil­ket til gen­gæld er koor­di­ne­ret pro­pa­gan­da, der hver dag strøm­mer ud over den vest­li­ge hemis­fæ­re via jøde­pres­sen; den påvir­ker kon­stant alle, der lader sig under­hol­de af den, i ret­ning af kon­for­mi­tet.]

Så her er den vig­ti­ge detal­je:

Det islamiske spor modbevises. Maskerede angreb i Argentina: 1992 og 1994 af James Fetzer, Adrian Salbuchi. 

[Fod­no­te 369 lin­ker i 2015 til voltairenet’s “article166428” af Thier­ry Meys­san, der skri­ver om noget andet. Her er den rig­ti­ge arti­kel, som fod­no­ten skul­le hen­vi­se til, article162474; vær som sæd­van­lig opmærk­som på, at den kan være ændret her og der.]

Jeg cite­rer (fede frem­hæ­vel­ser er som sæd­van­ligt mine):

… Imid­ler­tid for­duf­te­de grund­la­get for en bil­bom­be, da statsankla­ge­ren og den rets­li­ge høring i anled­ning af den­ne sag invi­te­re­de inspek­tø­rer (tek­ni­ske spe­ci­a­li­ster), fra Argen­ti­nas natio­na­le inge­ni­øra­ka­de­mi til at afgø­re, hvad der hav­de for­år­sa­get den isra­el­ske ambas­sa­de­byg­nings kol­laps. Deres kon­klu­sion var, at eks­plo­sio­nen hav­de sit udspring fra inder­si­den af byg­nin­gen og blev ikke som påstå­et for­år­sa­get af en bil­bom­be. For at gøre omstæn­dig­he­der­ne end­nu vær­re for de zio­ni­sti­ske pres­sions­grup­per hav­de en for­bi­pas­se­ren­de fra en afstand på fle­re hus­blok­ke foto­gra­fe­ret pad­de­hat­te­sky­en, der rej­ste sig fra eks­plo­sio­nen, en karak­te­ri­stisk effekt, der også pege­de på en ([sic]) intern eks­plo­sion.

Ambas­sa­de­byg­nin­gen lå i en meget tæt befol­ket del af Buenos Aires, og skønt chok­bøl­gen knu­ste vin­du­er­ne i- og rev puds af prak­tisk taget alle byg­nin­ger på den mod­sat­te side af vej­en i for­hold til ambas­sa­den – og oven i købet blæ­ste en kera­misk udsmyk­ning af en kir­ke på den mod­sat­te side af gaden, bekla­ge­lig­vis så uhel­digt, at den ram­te en præst og dræb­te ham – var den ene­ste byg­ning, der blev påvir­ket struk­tu­relt, sel­ve ambas­sa­den. Så det er ind­ly­sen­de, at enten hav­de vi at gøre med en bil­bom­be med en ure­a­li­stisk selek­tiv chok­bøl­ge eller en eks­plo­sion, der fandt sted inde i byg­nin­gen uden hjælp fra en bil.

[Teo­re­tisk kun­ne en stor pick­up fyldt med spræng­stof godt gen­nem­bry­de en muret eller ele­ment­byg­get faca­de og dens last deto­ne­re inde i byg­nin­gen. Chauf­før­en behø­ve­de ikke at over­le­ve påkørs­len, bom­ben kun­ne sel­v­ud­lø­se efter en indstil­let for­sin­kel­se, hvis bom­ben ellers var intakt efter påkørs­len. Der fore­lig­ger intet i Dimi­tri Kha­lezovs bog om spor efter det­te køre­tøj. Det­te sce­na­ri­um er imid­ler­tid højst usand­syn­ligt i prak­sis, efter­som de fle­ste ambas­sa­de­byg­nin­ger for natio­ner, der kal­ku­le­rer med hæv­nen­de angreb, er mas­sivt for­stær­ket med jer­n­be­ton.
Imid­ler­tid fin­des den­ne arti­kel i dag på Inter­net­tet, og for­fat­te­ren hæv­der, at bilen ikke kør­te fron­talt ind i faca­den, men blev par­ke­ret op ad ambas­sa­den, hvor­ef­ter føre­ren udlø­se bom­ben. Det­te har­mone­rer under alle omstæn­dig­he­der dår­ligt med de omtal­te tek­ni­ske bevi­ser, der pege­de på en deto­na­tion inden for ambas­sa­dens grund­plan.]

Der er man­ge andre tegn, der peger på den kon­klu­sion. Det er for­modent­lig af sam­me grund, at ambas­sa­de-sagen blev nævnt min­dre hyp­pigt i medi­er­ne, især efter at der opstod ved­hol­den­de ryg­ter om, at det, der egent­lig sprang i luf­ten, var et arse­nal, som isra­e­ler­ne måt­te hav­de haft i byg­nin­gens kæl­der. Omkring tids­punk­tet for eks­plo­sio­nen mød­tes en grup­pe af isra­el­ske arbej­der­re­ge­rings­an­sat­te til en dis­kus­sion angå­en­de den for nyligt igang­s­at­te Madrid-freds­kon­fe­ren­ces for­løb, men de for­lod “til alt held” byg­nin­gen lige inden eks­plo­sio­nen. Det sam­me var til­fæl­det for ambas­sa­dø­ren selv, der ved for­sy­nets gun­st for­lod områ­det, inden eks­plo­sio­nen ind­traf.

*) [Resten af den­ne del­ar­ti­kels cita­ter fra James Fetzers og Adri­an Sal­bu­chis arti­kel ved­rø­rer en anden bomb­ning mod orga­ni­sa­tio­nen AMIA i Buenos Aires i Argen­ti­na i 1994, alt­så 2 år sene­re. Den beskri­ves mere ind­gå­en­de i en sepa­rat del­ar­ti­kel. De indi­ci­er, der kan udle­des af resten af den­ne del­ar­ti­kel har alt­så min­dre betyd­ning for bom­ben mod ambas­sa­den, og der fin­des efter vores opfat­tel­se ikke afgø­ren­de indi­ka­tio­ner for en mini­a­tom­bom­be i det tid­li­ge­re, så med­min­dre Dimi­tri Kha­lezov har glemt at næv­ne spor, der mere sik­kert peger på en pad­de­hat­te­sky (fx et offi­ci­elt bil­le­de) eller hid­rø­rer fra ter­misk strå­ling, radio­ak­tiv strå­ling, mag­ne­tisk impuls, akut strå­lings­sy­ge eller beret­nin­ger om efter­føl­gen­de døds­fald, der kan til­skri­ves strå­ling fra ambas­sa­den, mener vi, at den­ne bomb­ning lige så godt kun­ne være kon­ven­tio­nel – meget sand­syn­ligt i form af en “ind­byg­get” lad­ning i kæl­de­ren på ambas­sa­den. Bil­le­det oven­for viser gene­relt ingen tegn på ild eller afsvid­ning. Den poli­ti­ske effekt vil­le være den sam­me, og jøde­r­ne vil­le alli­ge­vel til enhver tid kun­ne pro­du­ce­re “nuk­lea­re” bevi­ser mod Iran. Sam­ti­dig vil­le de und­gå at skul­le tage høj­de for radio­ak­ti­vi­tet i den tid, deres til­ste­de­væ­rel­se på ger­nings­ste­det var påkræ­vet.]

Dimi­tri Kha­lezov fort­sæt­ter cita­ter­ne om AMIA-bomb­nin­gen.

En meget ander­le­des situ­a­tion, alt taget i betragt­ning, er opstå­et omkring omstæn­dig­he­der­ne ved det andet og mere død­brin­gen­de angreb, det på AMIA-byg­nin­gen, der op til den­ne dag er ble­vet detal­je­ret dæk­ket i loka­le og endog vis­se inter­na­tio­na­le medi­er. I mod­sæt­ning til den isra­el­ske ambas­sa­de huse­de den­ne byg­ning en pri­vat argen­tinsk orga­ni­sa­tion AMIA og dens poli­ti­ske søste­r­or­ga­ni­sa­tion, DAIA. De dræb­te var alle argen­tin­ske stats­bor­ge­re, og hele tra­ge­di­en faldt ind under argen­tinsk juris­dik­tion. Og alli­ge­vel, selv sam­me dag, som eks­plo­sio­nen fandt sted, blev offi­ci­el assi­stan­ce fra De For­e­ne­de Sta­ters FBI og CIA og den isra­el­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste Mos­sad samt Isra­els væb­ne­de styr­ker rekvi­re­ret af præ­si­dent Car­los Menem.

(Her er det nød­ven­digt at læse mel­lem linjer­ne – et sådant bud efter “assi­stan­ce” peger på en usæd­van­lig fysisk natur for den aktu­el­le eks­plo­sion, for hav­de det hand­let om TNT eller beri­get kunst­gød­ning, vil­le det argen­tin­ske poli­ti og spræng­sto­f­eks­per­ter­ne i de væb­ne­de styr­ker selv have kun­net kla­re under­sø­gel­sen, uden assi­stan­ce fra “nuk­lea­re” sta­ter.)

I det efter­føl­gen­de kaos mel­lem mur­brok­ker­ne, fik tem­pe­ra­men­ter­ne hos det loka­le poli­ti frit løb, da isra­el­ske mili­tæ­re efter­ret­nings­of­fi­ce­rer plan­te­de et isra­elsk flag på ruin­dyn­gen. Næsten umid­del­bart efter fandt de sam­me isra­e­le­re ved et forun­der­ligt lyk­ke­træf en del af den for­mode­de bom­be-bil, en hvid Renault “Tra­fic” kas­se­vogn, der ved et andet lyk­ke­træf inde­holdt fabri­kan­tens seri­e­num­mer. Det­te brin­ger min­der frem om andre højst usand­syn­li­ge men utro­ligt hel­di­ge fund, fx da FBI fandt den udråb­te selv­mord­s­bom­ber Moham­med Attas intak­te pas i rui­ner­ne af Wor­ld Tra­de Cen­ter lige efter 9/11 …