Bombe mod: Bagdad Hotel i Bagdad, Irak,
12. oktober 2003

Sand Historie

O-D-I-N.org ud fra The Third Truth about 9/11, 30. januar 2015.

 

Bombe mod Bagdad Hotel i Bagdad, Irak – søndag 12. oktober 2003 kl. 12.50.

Næsten intet blev rapporteret om denne mærkelige bombning – måske er det den mindst beskrevne af dem alle.


Krateret efter “bilbombningen” nær Bagdad Hotel den 12. oktober 2003. Billeder og information om denne bombning er yderst sparsomt til stede på Internettet. Dette diffuse billede af et krater er det eneste, vi har kunnet opdrive, med direkte henvisning til sagen. Foto: Internettet

 

Læste du hove­d­ar­tik­len?
CIA’s og Mossads terror-atombomber

Sparsomme officielle nyheder: [Fodnote 387]

Mandag den 13. oktober 2003, Bagdad, Irak (CNN) — Seks irakere døde og 32 andre mennesker, deriblandt tre amerikanske soldater, blev såret i søndags i en selvmords bilbombning nær Bagdad Hotel, der huser amerikanere og medlemmer af det irakiske regeringsråd, meddelte amerikanske og irakiske embedsmænd … Mindst én bil eksploderede omkring 100 meter fra Bagdad Hotel omkring kl. 12.50 (5.50 EDT). En talsmand fra Pentagon i Washington oplyste, at to biler var impliceret og begge eksploderede. To selvmordsbombemænd – hvis nationaliteter endnu er ukendte – døde, sagde en talsmand for den provisoriske koalitionsledelse, men tidligt mandag var det stadig uklart, hvor mange køretøjer, der havde været involveret i angrebet. Hvorvidt begge køretøjer eksploderede kan endnu ikke afgøres. “Det må afvente de retsmedicinske undersøgelser,” sagde oberstløjtnant George Krivo, en talsmand for den USA-ledede koalition, der besætter Irak. Hotellet huser medlemmer af den provisoriske koalitionsledelse, den USA-ledede administration i Irak, sagde talsmand Charles Heatley. Det huser også medlemmer af det USA-udpegede regeringsråd, som kærnen af Bush-administrationen håber har en fremtid som irakisk regering. Angrebet reducerede nærliggende konstruktioner til smulder og knuste vinduerne flere blokke væk, men selve hotellet var ikke beskadiget … I Washington fordømte statsministeriet angrebet “i de stærkest mulige vendinger …”

Det afgørende i vores analyse er igen, at: bilbomber frembringer ikke kratere. Desuden, når biler med konventionelle ladninger eksploderer, er det muligt at identificere dem, så i det tilfælde behøvede talsmanden ikke at gætte på, hvor mange biler, der havde været bombebiler. Konventionelle bilbomber reducerer heller ikke nærliggende konstruktioner til ral; men vigtigst, konventionelle eksplosiver efterlader ikke rester af uran-238.

Denne nukleare bombning var unik. Denne miniatombombe var en afvigende type (rester fra sprængningsstedet afslørede senere uran-238 fra dens reflektor). De opmærksomme interessenter må have opfattet forskellen mellem denne og de øvrige bilbomber, og har sørget for, at tilfælde blev dysset ned. Tilsyneladende blev ikke engang patricierne besværet med denne miniatombombning, så usædvanligt var tilfældet. [Fodnote 388 fører nu pr. 2015 ikke til noget relevant.]

Tilfældet var unikt på mere end én måde. For det første faldt det på mystisk vis sammen med årsdagen for til Bali-bombningen. Konkret var bomben gemt i en kloak 100 meter fra Bagdad Hotel og blev udløst netop som den australske premierminister John Howard var i gang med sin mindetale over massemordet i Sari Nightclub. For det andet var selve bomben altså af en anden type. For det tredje gik gerningsmændene ikke uden om det hotel, der blev brugt af CIA (alle tidligere bombninger havde haft til formål at skræmme patricierne, uden at ramme CIA’s agenter). Disse usædvanlige omstændigheder må have været årsagen til, at medierne blev pålagt at ignorere begivenheden. 

Gerningsmænd: I dette tilfælde var gerningsmændene forskellige fra de sædvanlige – noget tyder på, at det kunne have været en russisk hemmelig tjeneste.

Motiv(er): At markere årsdagen for den nukleare bombning på Bali (folk i den russiske efterretningstjeneste er ikke ubegavede, og de vidste præcis, hvem der bombede Sari Nightclub og hvorfor). Yderligere var det en standsmæssig “tak for sidst” for det overlagte amerikanske flyangreb på den russiske ambassadørs konvoj på vej til Irak i april 2003. Nogle af ambassadørens medarbejdere blev dræbt, og han var tæt på at miste livet selv. Måske var det også gengældelse for den nukleare bombning af beboelseskomplekset i Volgodonsk i Rusland i 1999. Under alle omstændigheder lod det til, at vinket med en vognstang blev forstået – i det mindste slugte “the good guys” tilsyneladende kamelen.

P.S.
På grund af massemediernes manglende omtale af denne nukleare bombning ville jeg aldrig have bemærket den, hvis det ikke havde været for nu afdøde Joe Vialls, en fremtrædende efterforsker af nukleare bombninger. Der findes mere om den på Joe Vialls’ hjemmeside … [Nej ikke mere; desværre ser alle Joe Vialls’ tidligere hjemmesider ud til at være nedlagt].

[Dimitri Khalezov afslutter denne beskrivelse med en politisk tilkendegivelse, hvori han bl.a. delvist friholder zionismen. Den tager vi fuldstændigt afstand fra. Vi mener, at illuminatismen og zionismen er opstået af samme ursuppe, et djævelsk og voldsforherligende verdenssyn, som menneskeheden har lidt under, siden jøderne først gang trådte ud i omverdenen fra Judæa.]