Bombe mod: Australiens amb. i Jakarta, Indonesien,

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org ud fra The Third Truth about 9/11, 4. februar 2015.

 

Bom­be mod Austra­li­ens Ambas. i Jakar­ta, Indo­nesi­en – tors­dag 9. sep.  2004 kl. 10.30.

Også den­ne bomb­ning blev offi­ci­elt til­skre­vet Jemaah Isla­mi­ah, en “ter­r­or­or­ga­ni­sa­tion”, der blev anstif­tet af red­ska­bet Mos­sad i Sydøst­a­si­en før Bali-bomb­nin­gen i 2002. Sand­syn­lig­vis omfat­ter grup­pen kun døde mus­li­mer, nem­lig dem, der sene­re blev hen­ret­tet efter at være udpe­get af de egent­li­ge for­bry­de­re.


Bil­le­det af den “kon­ven­tio­nel­le” bomb­ning af Austra­li­ens ambas­sa­de i Jakar­ta.
Det er foto­gra­fe­ret fra 42. eta­ge i BNI City Buil­ding af en hr. Gavin Wong umid­del­bart efter eks­plo­sio­nen. Kil­de:  http://​www​.smh​.com.

 

Læste du hove­d­ar­tik­len?
CIA’s og Mos­sads ter­ror-atom­bom­ber

Offi­ci­el­le udta­lel­ser (som gen­gi­vet i Wikipe­di­as arti­kel i 2012, men sene­re ændret). [Fod­no­te 391.]

… Den 9. sep­tem­ber 2004 eks­plo­de­re en 1-ton bil­bom­be, pak­ket i en lil­le Dai­hatsu bud­bil, uden for den austral­ske ambas­sa­de i Kunin­gan Distrik­tet i det syd­li­ge Jakar­ta, omkring kl. 10.30 lokal tid, og dræb­te 11 per­so­ner inklu­si­ve selv­mord­s­bom­be­man­den og sår­e­de over 161 andre, yder­li­ge­re for­svandt adskil­li­ge fle­re spor­løst. Den rase­re­de den græ­ske ambas­sa­de på 12. eta­ge af en til­stø­de­n­de byg­ning, hvor tre diplo­ma­ter blev let­te­re sår­et. Der blev også rap­por­te­ret om ska­de på den nær­lig­gen­de kine­si­ske ambas­sa­de. Et stort antal kon­tor­byg­nin­ger rundt om ambas­sa­den blev også beska­di­get af spræng­nin­gen, der knu­ste vin­du­er i byg­nin­ger 500 meter der­fra. Spræng­nin­gen blev hørt og følt 15 kilo­me­ter væk

Ger­nings­mænd: Den­ne bomb­ning blev offi­ci­elt til­skre­vet den såkald­te Jemaah Isla­mi­ah ter­r­or­or­ga­ni­sa­tion, som angi­ve­ligt skul­le sam­ar­bej­de med “Al-Qae­da” i Sydøst­a­si­en (og som du måske husker fra Bali-bomb­nin­gen i 2002 ikke eksi­ste­rer iføl­ge orga­ni­sa­tio­nens påstå­e­de for­bil­le­de Abu Bakar Bas­hir, en ældre mus­lim­sk gejst­lig [og han har ret i den for­stand, at “orga­ni­sa­tio­nen” med stor sand­syn­lig­hed er anstif­tet lokalt af Mos­sads davæ­ren­de ope­ra­tio­nel­le chef i områ­det, Mike Hara­ri, der fik tre loka­le reli­gi­øse fjol­ser til at udfø­re et til­sva­ren­de antal min­dre selv­mord­s­bomb­nin­ger iført bom­be­ve­ste. Dis­se angreb var de “mus­lim­ske” Bali-bomb­nin­ger. Mos­sad gem­te og udlø­ste gan­ske enkelt en mini­a­tom­bom­be i ly af ét af dis­se mere ydmy­ge men alle­re­de kend­te angreb, nem­lig angre­bet på Sari Nigh­tclub]). Straks efter den­ne bomb­ning i Jakar­ta, skul­le Jemaah Isla­mi­ah angi­ve­ligt have udsendt føl­gen­de tåbe­li­ge udta­lel­se via “orga­ni­sa­tio­nens” hjem­mesi­de www​.isla​mic​-min​bar​.com; siden kan ikke (læn­ge­re) vises. Jeg cite­rer:

Vi beslut­te­de at gøre op med Austra­li­en, en af de vær­ste fjen­der af Gud og Islam, … og en muja­he­dinsk bro­der var hel­dig at kun­ne udfø­re den­ne mar­tyr-ope­ra­tion med en bil­bom­be imod den austral­ske ambas­sa­de i Jakar­ta … Det er det før­ste i en serie af angreb … Vi råder austra­li­e­re i Indo­nesi­en til at for­la­de det­te land, ellers vil vi gøre det til en begra­vel­ses­plads for dem. Ræk­ken af lure­mi­ne­re­de biler vil være ende­løs.

Ved at bru­ge “Jemaah Isla­mi­ah”, der aldrig har eksi­ste­ret som en isla­misk moti­ve­ret orga­ni­sa­tion – på sam­me måde, som man har brugt et illu­so­risk “Isla­misk Jihad” – bidra­ger den offi­ci­el­le histo­rie til at skju­le iden­ti­te­ten af de vir­ke­li­ge ger­nings­mænd.

Efter­som de offi­ci­el­le oplys­nin­ger om den­ne ope­ra­tion er ufor­klar­ligt spar­som­me, må vi ty til andre kil­der for at fast­slå bomb­nin­gens natur.

Umid­del­bart efter den­ne bomb­ning (som uden tvivl var nuk­lear) fløj en australsk poli­ti­di­rek­tør i den fede­ra­le poli­ti­styr­ke Mick Keelty til Jakar­ta og frem­sat­te straks en offi­ci­el udta­lel­se, der hav­de til for­mål at bero­li­ge “ple­be­jer­ne”. Den gik ud på, at bomb­nin­gen blev udført med en “bom­be­bil pak­ket med 500 lb (ca. 227 kg) kali­um­kl­orat” [kali­um­kl­orat spræn­ger ikke ale­ne. Det er et ilt­nings­mid­del (lige­som kunst­gød­ning). For at ska­be en eks­plo­siv blan­ding, skal det kom­bi­ne­res med et brænd­mid­del, der kan være man­ge for­skel­li­ge]. Det var især bemær­kel­ses­vær­digt, at det var muligt for Keelty af frem­sæt­te den­ne udta­lel­se offi­ci­elt, inden rets­li­ge under­sø­gel­ser af kra­te­ret og evt. rester fra bom­ben hav­de kun­net under­sø­ges. Han løj der­med skam­løst såvel over for den indo­ne­si­ske som den austral­ske befolk­ning.

Sene­re, efter nær­me­re under­sø­gel­ser af kra­te­ret, dets stør­rel­se og omfan­get af ska­der­ne, blev det natur­lig­vis nød­ven­digt at øge den oprin­de­ligt hæv­de­de lad­ning til 1 ton kon­ven­tio­nelt spræng­stof, en for­ø­gel­se med 5 gan­ge. I vir­ke­lig­he­den skul­le lad­nin­gen have været angi­vet som 10 tons, idet en mini­a­tom­bom­be på 0,01 kilo­ton gan­ske åben­bart var ble­vet udløst, bedømt ud fra ska­der­ne, men det vil­le ikke have været tro­vær­digt at hæv­de, at der hav­de været prop­pet 10 tons tro­tyl ind i en “Dai­hatsu vare­bil”. Selv det austral­ske poli­ti indså åben­bart, at det vil­le være prak­tisk umu­ligt og begræn­se­de sig til “1 ton”. De stak­kels indo­ne­se­re hav­de intet andet valg end at for­bli­ve tav­se. Nuk­lear afpres­ning vir­ker på den måde. Ingen vover direk­te at udpe­ge den san­de ger­nings­mand.

Her er en af de mere afslø­ren­de nyheds­rap­por­ter: “Elle­ve dræbt i ambas­sa­de-bomb­ning; 9. sep­tem­ber 2004 – (7.51PM)” [Tids­punk­tet i paren­tes er rap­por­te­rings­tids­punk­tet, kl. 19.51 lokal tid, godt 9 timer efter bomb­nin­gen.]

Læg mær­ke til udtryk som: “bærer alle ken­de­teg­ne­ne” og “bom­be­sce­ne ana­ly­ti­ke­re” (der udlæg­ger bom­be­eks­per­ter­nes rap­por­ter for offent­lig­he­den), for­u­den natur­lig­vis “alvor­ligt”, “stør­rel­sen” og “kra­te­ret”. Jeg cite­rer:

… Dødstal­let for bomb­nin­gen mod den austral­ske ambas­sa­de i Jakar­ta menes at være øget til 11, med­del­te Austra­li­ens uden­rigs­mi­ni­ster Ale­xan­der Dow­ner. Inden han for­lod Ade­lai­de i aften for at tage til Jakar­ta, sag­de hr. Dow­ner, at dødstal­let nu men­tes at være 11 dræb­te indo­ne­se­re efter bomb­nin­gen – én var vagt på ambas­sa­den, fire andre var poli­ti­folk og resten civi­le indo­ne­se­re. Asso­ci­a­ted Press cite­re­de den indo­ne­si­ske sund­heds­mi­ni­ster for at sige, at 161 per­so­ner var ble­vet sår­et. Tre af de døde var poli­ti­mænd, der bevog­te­de byg­nin­gen, sag­de poli­ti­et. Hr. Dow­ner tog af sted med et fly fra Ade­lai­de sam­men med AFP*-chefen Mick Keelty omkring kl. 18.30 (CST)**. Hr. Dow­ners mod­stan­der i oppo­si­tio­nen, Kevin Rudd, for­ven­tes også at vil­le rej­se til Jakar­ta i aften. “Det er det indo­ne­si­ske poli­tis opfat­tel­se, at den­ne bomb­ning bærer alle ken­de­tegn for en Jemaah Isla­mi­ah-ope­ra­tion,” sag­de hr. Dow­ner. Hr. Keelty sag­de, at AFP-bom­be­eks­per­ter og bom­be­sce­ne-ana­ly­ti­ke­re også var ble­vet flø­jet til Jakar­ta. “Det er klart, at vi fra Bali-bomb­nin­gen og Mar­ri­ott-bomb­nin­gen*** ken­der betyd­nin­gen af at sik­re spor umid­del­bart for at opnå de bed­ste bevi­se­lig­he­der,” sag­de hr. Keelty. Pre­mi­er­mi­ni­ster John Howard udtal­te, at Austra­li­en ikke vil lade sig inti­mi­de­re af ter­r­o­ris­men med den­ne bil­bomb­ning …

*) [AFP: Austra­li­an Fede­ral Poli­ce.]
 **) [Cen­tral Stan­dard Time, GMT – 6 timer, mid­ta­me­ri­kansk tidszo­ne.]
 ***) [Her refe­re­res til et angreb i august 2003 på JW Mar­ri­ott Hotel i Jakar­ta og ikke det mod Mar­ri­ott Hotel i Isla­ma­bad, som vi har for­mid­let i en selv­stæn­dig arti­kel.]

For­søg her­fra at ekstra­he­re den under­lig­gen­de betyd­ning skjult mel­lem linjer­ne:

… Oppo­si­tio­nens leder, Mark Lat­han, udtal­te, at “de ter­r­o­ri­ster, der har bom­bet den austral­ske ambas­sa­de i Jakar­ta var onde og bar­ba­ri­ske og måt­te pågri­bes.” “Nyhe­den om, at ambas­sa­dens stab, den austral­ske ambas­sa­des stab, alle er til ste­de og i god behold, er opmun­tren­de,” sag­de han. “Det­te til­fæl­de har været  alvor­ligt. Stør­rel­sen af bom­ben og kra­te­ret er en klar bekym­ring, og vi er nødt til at afven­te de mere detal­je­re­de resul­ta­ter, når sagen er fær­di­gun­der­søgt.”

Som det frem­går, er de austral­ske “patri­ci­e­re” ikke selv så tro­skyl­di­ge, som “ple­be­jer­ne” anta­ges at være. Patri­ci­er­ne her er åben­bart klar over, at når “bil­bom­be” er kom­bi­ne­ret med et kra­ter, er sagen vir­ke­lig alvor­lig. Og natur­lig­vis, når det kon­sta­te­res at ingen diplo­ma­ter er spor­løst for­dam­pet, så er det vir­ke­lig “opmun­tren­de”, som det udtryk­kes.

Artik­len fort­sæt­ter:

… Bom­ben, der gik af omkring kl. 1.15 PM (13.15) AEST**** cir­ka fire meter fra por­ten til ambas­sa­den, efter­lod et tre meter dybt kra­ter. Alle vin­du­er i faca­den blev knust af luft­tryk­ket, der til­sy­ne­la­den­de udgik fra en stor bil­bom­be … AAP

****) [AEST: Austra­li­an Estern Stan­dard Time, UTC + 10 timer. Jakartas for­skyd­ning er UTC + 7 timer, så tids­for­skel­len mel­lem Østau­stra­li­en og Jakar­ta er 3 timer.]

Natur­lig­vis tror vi på, at der var tale om en “stor bil­bom­be”, især for­di vi alle­re­de ved, hvad “bil­bom­be” bety­der, når udtryk­ket over­sæt­tes fra ple­be­jer­nes til bar­ba­rer­nes sprog [bar­ba­rer­ne (vi) ken­der sand­he­den].

Mini­a­tom­bom­ben i Jakar­ta efter­lod et kra­ter, for­di den, som meto­den fore­skri­ver, var gemt i en klo­ak under køre­ba­nen. I det­te til­fæl­de så dybt, at ambas­sa­dens fun­da­ment tog ska­de, og byg­nin­gen sene­re måt­te demo­le­res. Omkring­bo­en­de ople­ve­de en så kraf­tig jor­drystel­se, at de tro­e­de, det var et jord­s­kælv. Det siger alt om, at det var en underjor­disk eks­plo­sion, ikke så underjor­disk at den ikke kun­ne lave et kra­ter, men dyb nok til, at hoved­par­ten af ener­gi­en blev sendt gen­nem jor­den. Vi ved selv­føl­ge­lig også, at ordi­næ­re eks­plo­sio­ner ikke udvik­ler en typisk “pad­de­hat­te­sky”, som den er vist på bil­le­det oven­for.

Hjem­mesi­den, som viser bil­le­det med pad­de­hat­te­sky­en over Jakar­ta, inde­holdt også nog­le vid­neud­sagn. Her er et af dem: [Fod­no­te 393.]

… De fle­ste fra vores stab er travlt beskæf­ti­get med at kon­tak­te fami­lie og nære ven­ner, som også bor eller arbej­der i områ­det. To fra vores stab er hel­di­ge at være i live; de und­gik inden for en mar­gen på 5 minut­ter gro­und zero (måske kan hel­det til­skri­ves Jakartas tra­fikprop­per). Man­ge af os må sove på hotel i nat, efter­som de ikke kan gå hjem. De bor i et lej­lig­heds­kom­pleks bag ambas­sa­den, og poli­ti­et har afspær­ret hele områ­det. En Hol­lands kli­ent, jeg mød­te i aften, for­tal­te, at han kun var nog­le hund­re­de meter fra gro­und zero, da bom­ben eks­plo­de­re­de. Han var net­op ved at sti­ge ud af sin bil. Vin­du­er­ne i Mena­ra Impe­ri­um, som han stod ved, vibre­re­de kraf­tigt, da chok­bøl­gen ram­te dem. Hans børn på den austral­ske sko­le var ble­vet sendt tid­ligt hjem …” siger Ben Koes­mo­el­ja­na …

Bemærk at udtryk­ket “gro­und zero” ruti­ne­mæs­sigt bru­ges af vid­net, to gan­ge oven i købet i en ret kort tekst.

[Det vil være for­kert at læg­ge sær­lig “nuk­lear” betyd­ning i bru­gen af “gro­und zero” i det­te til­fæl­de. Det fore­gik i slut­nin­gen af 2004, meget tæt på 3 års­da­gen for 9/11, en begi­ven­hed, der gav anled­ning til en bevidst “for­plum­ring” af udtryk­ket “gro­und zero”, idet det her­ef­ter blev gjort fler­ty­digt. Ind­til da hav­de “gro­und zero” eks­klu­sivt bety­det: “ste­det for spræng­nin­gen af en atom­bom­be”. Kampag­nen, der hav­de til for­mål at give “gro­und zero” fle­re betyd­nin­ger (bl.a. Gro­und Zero), net­op for at skju­le den nuk­lea­re natur at 9/11, er med sik­ker­hed ikke gået virk­nings­løs hen over hove­d­et på kom­mu­ni­ke­ren­de men­ne­sker som spe­ci­elt ambas­sa­de­funk­tio­næ­rer.]

Her er en anden vid­ne­be­ret­ning – fra den mand, der tog bil­le­det oven­for af pad­de­hat­te­sky­en. [Fod­no­te 394, sam­me som 393.]

Omkring kl. 10.30 den­ne mor­gen lød der et højt, dumpt brag, byg­nin­gen ryste­de, og de loka­le folk på kon­to­ret opfat­te­de straks, at det var en bom­be og løb hen til vin­du­er­ne. En høj pad­de­hat­te­sky rej­ste sig fra de lave byg­nin­ger et par kilo­me­ter væk i fug­le­flugts­linje. Jeg tog bil­le­det uden at vide, hvil­ken byg­ning, der var ble­vet ramt, ind­til ca. 10 minut­ter sene­re, da rap­por­ter fra de loka­le Tv-sta­tio­ner begynd­te at duk­ke op på kon­to­rets skær­me med ube­kræf­te­de rap­por­ter om, at den austral­ske ambas­sa­de hav­de været målet. Der udfol­de­de sig et sce­ne­ri på skær­me­ne med meget stær­ke og for­styr­ren­de bil­le­der, og nog­le af de yngre kvin­der på kon­to­ret begynd­te at græ­de ved synet af dem. En af kli­en­ter­ne for­tal­te mig, at de fle­ste folk på kon­to­ret er mus­li­mer, og ingen af dem for­står, at ter­r­o­ri­ster­ne ikke viger til­ba­ge fra noget som helst, end ikke at ska­de men­ne­sker af deres egen tro,” siger Gavin Wong …

Det­te er en god poin­te: Hvor­for skul­le mus­li­mer bru­ge et nuk­leart våben mod deres egne i deres eget land, når der fin­des “oplag­te” mål som det ugu­de­li­ge Austra­li­en og USA? [ikke at forg­lem­me Israel] Det logi­ske svar på spørgs­må­let peger insi­ste­ren­de på den san­de ger­nings­mand!

Her er end­nu en beret­ning fra sam­me arti­kel, ret inter­es­sant for fle­re detal­jers ved­kom­men­de: [Fod­no­te 395, brug 393.]

Jeg sad ved mit skri­ve­bord på kon­to­ret i Kebay­or­an Baru (omkring 7 km fra ambas­sa­den), da der lød et enkelt tor­dens­krald, og vores byg­ning ryste­de. Et øje­blik bød jeg lyden vel­kom­men og tænk­te at det var optak­ten til den læn­ge behø­ve­de regn. Men i næste øje­blik blev jeg klar over, at lyden måt­te kom­me fra en bom­be.

Him­len var uden sky­er. Yder­me­re var lyden iden­tisk med den, der afbrød et møde på den cana­di­ske ambas­sa­de for to år siden: eks­plo­sio­nen på Mar­ri­ott  (fak­tisk blev Mar­ri­ott-bomb­nin­gen i Jakar­ta mistænkt for at være nuk­lear også, men jeg har ikke under­søgt den dybe­re, og jeg kan ikke bekræf­te det med sik­ker­hed – men der er indi­ka­tio­ner, der tyder på, at den også var nuk­lear). Jeg gik ind på min kol­le­gas kon­tor og sag­de: “Det var en bom­be”. Inden for få minut­ter strøm­me­de for­vir­re­de tekst­med­del­el­ser ind; var det Wendy’s? en ham­bur­ger­kæ­de? den rus­si­ske ambas­sa­de? Nej.

Efter 20 minut­ter oply­ste alle kil­der, at eks­plo­sio­nen var sket for­an den austral­ske ambas­sa­de. Jeg har fle­re ven­ner på ambas­sa­den, der hur­tigt bekræf­te­de, at de var uskad­te. Som sæd­van­ligt var ofre­ne blandt “små­kårs­folk”, som indo­ne­ser­ne kal­der dem, vag­ter, gade­hand­le­re og folk på gaden. De indo­ne­si­ske nyheds­sta­tio­ner var gen­nem­gå­en­de læn­ge om at ind­hen­te nyhe­der­ne, men leve­re­de gru­som­me bil­led­mon­ta­ger ca. en time efter bomb­nin­gen. Blo­di­ge vag­ter, der hum­pe­de ad sted mod et nær­lig­gen­de hospi­tal (det er barm­hjer­tigt, at MMC-hospi­ta­let kun lig­ger 100–200 meter fra ambas­sa­den). Jour­na­li­ster hav­de fået adgang til aku­t­mod­ta­gel­sen og inter­viewe­de de kvæ­ste­de men­ne­skevrag på bårer­ne. Et min­dre antal til­dæk­ke­de krop­pe lå på jor­den. Det mest hjer­te­gri­ben­de syn var et min­dre barn, kun iført ble, lig­ge ube­væ­ge­lig med luk­ke­de øjne på gan­gen. Intet blod, ingen syn­li­ge ska­der, men tyde­lig­vis i kri­tisk til­stand.

En ting slog mig: den fysi­ske ska­de på omkring­lig­gen­de byg­nin­ger var dra­ma­tisk. Så hvor­dan kan det være, at vag­ter og poli­ti­folk så tæt på spræng­nin­gen ikke blev dræbt øje­blik­ke­ligt? I betragt­ning af de fysi­ske ska­ders omfang, synes dødstal­let lavt. Bom­be­eks­per­ter­ne må for­tæl­le os, om det skyl­des held eller ama­tør­ag­tig bom­be­tek­nik. Et af de mær­ke­li­ge, for­nufts­stri­di­ge syn var tæp­pet af grøn­ne bla­de, der var fal­det ned på Jl. Ras­u­na Said [bou­le­vard], efter at være blæst af gre­ne­ne på de sto­re træ­er, der vok­ser på mid­ter­fel­tet,” for­tal­te Rode­ri­ck Bra­zi­er …

Her beskri­ves en inter­es­sant effekt – “afblad­ning”, der er typisk for eks­plo­sio­ner fra atom­bom­ber af min­dre kali­ber. Den ter­mi­ske strå­ling varer ikke læn­ge nok til at bræn­de træ­er­ne eller svi­de bla­de­ne, men tryk­bøl­gens luft­tryk er kraf­tigt nok til at afbla­de gre­ne­ne helt. Den sid­ste for­tæl­ler undrer sig over, om bom­be­tek­nik­ken i det­te sær­li­ge til­fæl­de kan have været “ama­tør­ag­tig”, om ofre­nes held skyld­tes bom­be­mæn­de­nes uheld, når antal­let af døds­fald ikke syn­tes at sva­re til de fysi­ske ska­der rundt om.

Hvad kan vi sva­re ham – “kun” 11 dræb­te og 161 andre sår­e­de. Er det et lavt dødstal? Vi må ikke glem­me, at adskil­li­ge men­ne­sker for­svandt spor­løst; det kun­ne let være yder­li­ge­re 20 ofre. Men man kan fore­stil­le sig, hvor kraf­ti­ge ska­der, der må have været på omgi­vel­ser­ne, når den­ne mand kun­ne mene, at 11 dræb­te og 161 sår­e­de repræ­sen­te­re­de en åben­bar mod­si­gel­se til de øvri­ge effek­ter af spræng­nin­gen.

Husk på at i den nuk­lea­re bomb­ning af USA’s ambas­sa­de i Dar es Salaam i Tan­za­nia i 1998 blev “kun” 11 dræbt og andre 85 sår­et, mens der i det sam­ti­di­ge nuk­lea­re angreb på USA’s ambas­sa­de i Nairo­bi i Kenya, dræb­tes 263, og fle­re end 5.000 blev sår­et. Poin­ten er, at ved de to til­fæl­de af bomb­nin­ger i Afri­ka i 1998 var ska­den på omgi­vel­ser­ne den sam­me.

Der­for er det sik­kert, at antal­let af til­ska­de­kom­ne abso­lut intet har at gøre med “upro­fes­sio­nel” bom­be­tek­nik eller “uheld” for bom­be­mæn­de­nes ved­kom­men­de, ikke når vi taler om nuk­lea­re bom­ber. Nuk­lea­re bom­ber fun­ge­rer fejl­frit og har en dræ­ben­de zone af en bestemt ufor­an­der­lig stør­rel­se [ved spræng­ning på over­fla­den], så “hel­det” skyl­des andre omstæn­dig­he­der, pri­mært til­ste­de­væ­rel­se og afstand, som igen afhæn­ger af vagtskif­ter, arbejds­ti­der, hel­lig­da­ge m.v. Den ene ambas­sa­de­byg­ning kan være loka­li­se­ret i et tæt befol­ket områ­de, en anden i en afsi­des fre­de­lig bydel, hvor kun få fod­gæn­ge­re pas­se­rer hver time.

I til­fæl­det med den austral­ske ambas­sa­de var der en anden fak­tor, som umid­del­bart kan have spa­ret enkel­te vag­ters liv, endog inden for den dræ­ben­de zone. Den­ne mini­a­tom­bom­be var instal­le­ret meget dybt i klo­ak­ken under køre­ba­nen, og da den udlø­stes blev dens chok­bøl­ge og andre ska­de­li­ge effek­ter ret­tet mere ud i det omgi­ven­de jord­lag og min­dre op i atmos­fæ­ren, end det var sæd­van­ligt [i en bestemt dyb­de, som ikke er opnå­et her, vil der bli­ve tale om en “indslags­s­præng­ning”, hvor der end ikke dan­nes et syn­ligt kra­ter på over­fla­den], så vag­ter, der befandt sig i “skyg­gen” i for­hold til de pri­mæ­re effek­ter: var­me­strå­lin­gen, den radio­ak­ti­ve strå­ling og tryk­bøl­gen gen­nem luf­ten, kan have over­le­vet umid­del­bart [det­te kan også for­kla­re, at der ikke rap­por­te­re­des om sær­ligt for­brænd­te ofre]. Der fin­des ingen oplys­nin­ger om, hvor man­ge, der sene­re døde af akut strå­lings­sy­ge og end­nu sene­re af kro­ni­ske strå­lings­re­la­te­re­de lidel­ser. Det glem­mer patri­ci­er­ne ofte at omta­le for ple­be­jer­ne.

Motiv(er): Det var tæt på par­la­mentsval­get i Austra­li­en. Den sid­den­de pre­mi­er­mi­ni­ster, John Howard, en af de mest lar­men­de for­ta­le­re for “kri­gen mod ter­ror” [sam­men med George W. Bush og Tony Blair], var ved at tabe val­get. Howards upo­pu­la­ri­tet hav­de været kri­tisk vok­sen­de, og han hav­de ingen chan­ce for at vin­de val­get. Den per­son, der stod til at vin­de, hav­de lovet at træk­ke austral­ske trop­per ud af Irak. Som et resul­tat af bomb­nin­gen af den austral­ske ambas­sa­de i Jakar­ta fulg­te et uven­tet anti­mus­lim­sk hyste­ri i Austra­li­en, og det blev under­støt­tet af Howards lige så hyste­ri­ske løf­ter om at “for­sva­re natio­nen” mod dis­se “onde mus­li­mer”. Howard blev gen­valgt, og de austral­ske sol­da­ter blev i Irak.

Val­get var også fore­stå­en­de i USA, og det blev mas­sivt påvir­ket af “bil­bomb­nin­gen” i Jakar­ta. Yder­me­re var der valg i sel­ve Indo­nesi­en, og også dis­se valg blev påvir­ket af den­ne bomb­ning. En tid­li­ge­re indo­ne­sisk sik­ker­heds­chef blev valgt som lan­dets præ­si­dent.
 Var dis­se moti­ver stær­ke nok, synes du?

Hvem bom­be­de den austral­ske ambas­sa­de i Jakar­ta?
Den blev bom­bet af det sam­me slæng, som bom­be­de Sari Nigh­tclub på Bali [Mos­sad], de ame­ri­kan­ske ambas­sa­der i Kenya og Tan­za­nia [Mos­sad], Kho­bar Towers i Sau­di-Ara­bi­en [Mos­sad] og ame­ri­kan­ske mari­ne­sol­da­ter og fran­ske faldskærm­strop­per på deres kaser­ner i Bei­rut [Mos­sad]. Det­te er hol­det af mini­a­tom­bom­be­re i ver­den, og kun de er ansvar­li­ge for samt­li­ge mini­a­tom­bomb­nin­ger.

[Med “hol­det” hen­vi­ser Dimi­tri Kha­lezov til “the good guys” som en loge af fri­mu­re­re, der råder over mini­a­tom­bom­ber. I øje­blik­ket kan mini­a­tom­bom­ber kun frem­stil­les i Israel, USA, Rusland eller Frankrig. Vi må gå ud fra, at når red­ska­bet er Mos­sad, kom­mer bom­ber­ne fra Israel. Den­ne bomb­ning af den austral­ske ambas­sa­de i Jakar­ta kun­ne også have været udført af red­ska­bet CIA, udru­stet med en ame­ri­kansk frem­stil­let mini­a­tom­bom­be. Under alle omstæn­dig­he­der er den­ne atom­bom­ben­de orga­ni­sa­tion af “glo­ba­li­ster” i syn­ligt omfang domi­ne­ret af jøder eller jødi­ske per­so­ner med en grund­lig­gen­de inter­es­se i at desta­bi­li­se­re ver­den til for­del for Israel, men tæl­ler desvær­re også med­lø­be­re, der ofte er mere ide­o­lo­gi­ske end gængse jøder, hvil­ket gør det besvær­ligt at iden­ti­fi­ce­re dem. Alle per­son­lig­he­der, der del­ta­ger i det­te over­ord­ne­de for­ræ­de­ri mod men­ne­ske­he­den, kan hel­dig­vis iden­ti­fi­ce­res og vil bli­ve husket på basis af deres sin­delag og hand­lin­ger.]