Bombe mod: Australiens amb. i Jakarta, Indonesien,
9. september 2004

Sand Historie

O-D-I-N.org ud fra The Third Truth about 9/11, 4. februar 2015.

 

Bombe mod Australiens Ambas. i Jakarta, Indonesien – torsdag 9. sep.  2004 kl. 10.30.

Også denne bombning blev officielt tilskrevet Jemaah Islamiah, en “terrororganisation”, der blev anstiftet af redskabet Mossad i Sydøstasien før Bali-bombningen i 2002. Sandsynligvis omfatter gruppen kun døde muslimer, nemlig dem, der senere blev henrettet efter at være udpeget af de egentlige forbrydere.


Billedet af den “konventionelle” bombning af Australiens ambassade i Jakarta.
Det er fotograferet fra 42. etage i BNI City Building af en hr. Gavin Wong umiddelbart efter eksplosionen. Kilde:  http://www.smh.com.

 

Læste du hove­d­ar­tik­len?
CIA’s og Mossads terror-atombomber

Officielle udtalelser (som gengivet i Wikipedias artikel i 2012, men senere ændret). [Fodnote 391.]

… Den 9. september 2004 eksplodere en 1-ton bilbombe, pakket i en lille Daihatsu budbil, uden for den australske ambassade i Kuningan Distriktet i det sydlige Jakarta, omkring kl. 10.30 lokal tid, og dræbte 11 personer inklusive selvmordsbombemanden og sårede over 161 andre, yderligere forsvandt adskillige flere sporløst. Den raserede den græske ambassade på 12. etage af en tilstødende bygning, hvor tre diplomater blev lettere såret. Der blev også rapporteret om skade på den nærliggende kinesiske ambassade. Et stort antal kontorbygninger rundt om ambassaden blev også beskadiget af sprængningen, der knuste vinduer i bygninger 500 meter derfra. Sprængningen blev hørt og følt 15 kilometer væk

Gerningsmænd: Denne bombning blev officielt tilskrevet den såkaldte Jemaah Islamiah terrororganisation, som angiveligt skulle samarbejde med “Al-Qaeda” i Sydøstasien (og som du måske husker fra Bali-bombningen i 2002 ikke eksisterer ifølge organisationens påståede forbillede Abu Bakar Bashir, en ældre muslimsk gejstlig [og han har ret i den forstand, at “organisationen” med stor sandsynlighed er anstiftet lokalt af Mossads daværende operationelle chef i området, Mike Harari, der fik tre lokale religiøse fjolser til at udføre et tilsvarende antal mindre selvmordsbombninger iført bombeveste. Disse angreb var de “muslimske” Bali-bombninger. Mossad gemte og udløste ganske enkelt en miniatombombe i ly af ét af disse mere ydmyge men allerede kendte angreb, nemlig angrebet på Sari Nightclub]). Straks efter denne bombning i Jakarta, skulle Jemaah Islamiah angiveligt have udsendt følgende tåbelige udtalelse via “organisationens” hjemmeside www.islamic-minbar.com; siden kan ikke (længere) vises. Jeg citerer:

Vi besluttede at gøre op med Australien, en af de værste fjender af Gud og Islam, … og en mujahedinsk broder var heldig at kunne udføre denne martyr-operation med en bilbombe imod den australske ambassade i Jakarta … Det er det første i en serie af angreb … Vi råder australiere i Indonesien til at forlade dette land, ellers vil vi gøre det til en begravelsesplads for dem. Rækken af lureminerede biler vil være endeløs.

Ved at bruge “Jemaah Islamiah”, der aldrig har eksisteret som en islamisk motiveret organisation – på samme måde, som man har brugt et illusorisk “Islamisk Jihad” – bidrager den officielle historie til at skjule identiteten af de virkelige gerningsmænd.

Eftersom de officielle oplysninger om denne operation er uforklarligt sparsomme, må vi ty til andre kilder for at fastslå bombningens natur.

Umiddelbart efter denne bombning (som uden tvivl var nuklear) fløj en australsk politidirektør i den federale politistyrke Mick Keelty til Jakarta og fremsatte straks en officiel udtalelse, der havde til formål at berolige “plebejerne”. Den gik ud på, at bombningen blev udført med en “bombebil pakket med 500 lb (ca. 227 kg) kaliumklorat” [kaliumklorat sprænger ikke alene. Det er et iltningsmiddel (ligesom kunstgødning). For at skabe en eksplosiv blanding, skal det kombineres med et brændmiddel, der kan være mange forskellige]. Det var især bemærkelsesværdigt, at det var muligt for Keelty af fremsætte denne udtalelse officielt, inden retslige undersøgelser af krateret og evt. rester fra bomben havde kunnet undersøges. Han løj dermed skamløst såvel over for den indonesiske som den australske befolkning.

Senere, efter nærmere undersøgelser af krateret, dets størrelse og omfanget af skaderne, blev det naturligvis nødvendigt at øge den oprindeligt hævdede ladning til 1 ton konventionelt sprængstof, en forøgelse med 5 gange. I virkeligheden skulle ladningen have været angivet som 10 tons, idet en miniatombombe på 0,01 kiloton ganske åbenbart var blevet udløst, bedømt ud fra skaderne, men det ville ikke have været troværdigt at hævde, at der havde været proppet 10 tons trotyl ind i en “Daihatsu varebil”. Selv det australske politi indså åbenbart, at det ville være praktisk umuligt og begrænsede sig til “1 ton”. De stakkels indonesere havde intet andet valg end at forblive tavse. Nuklear afpresning virker på den måde. Ingen vover direkte at udpege den sande gerningsmand.

Her er en af de mere afslørende nyhedsrapporter: “Elleve dræbt i ambassade-bombning; 9. september 2004 – (7.51PM)” [Tidspunktet i parentes er rapporteringstidspunktet, kl. 19.51 lokal tid, godt 9 timer efter bombningen.]

Læg mærke til udtryk som: “bærer alle kendetegnene” og “bombescene analytikere” (der udlægger bombeeksperternes rapporter for offentligheden), foruden naturligvis “alvorligt”, “størrelsen” og “krateret”. Jeg citerer:

… Dødstallet for bombningen mod den australske ambassade i Jakarta menes at være øget til 11, meddelte Australiens udenrigsminister Alexander Downer. Inden han forlod Adelaide i aften for at tage til Jakarta, sagde hr. Downer, at dødstallet nu mentes at være 11 dræbte indonesere efter bombningen – én var vagt på ambassaden, fire andre var politifolk og resten civile indonesere. Associated Press citerede den indonesiske sundhedsminister for at sige, at 161 personer var blevet såret. Tre af de døde var politimænd, der bevogtede bygningen, sagde politiet. Hr. Downer tog af sted med et fly fra Adelaide sammen med AFP*-chefen Mick Keelty omkring kl. 18.30 (CST)**. Hr. Downers modstander i oppositionen, Kevin Rudd, forventes også at ville rejse til Jakarta i aften. “Det er det indonesiske politis opfattelse, at denne bombning bærer alle kendetegn for en Jemaah Islamiah-operation,” sagde hr. Downer. Hr. Keelty sagde, at AFP-bombeeksperter og bombescene-analytikere også var blevet fløjet til Jakarta. “Det er klart, at vi fra Bali-bombningen og Marriott-bombningen*** kender betydningen af at sikre spor umiddelbart for at opnå de bedste beviseligheder,” sagde hr. Keelty. Premierminister John Howard udtalte, at Australien ikke vil lade sig intimidere af terrorismen med denne bilbombning …

*) [AFP: Australian Federal Police.]
 **) [Central Standard Time, GMT – 6 timer, midtamerikansk tidszone.]
 ***) [Her refereres til et angreb i august 2003 på JW Marriott Hotel i Jakarta og ikke det mod Marriott Hotel i Islamabad, som vi har formidlet i en selvstændig artikel.]

Forsøg herfra at ekstrahere den underliggende betydning skjult mellem linjerne:

… Oppositionens leder, Mark Lathan, udtalte, at “de terrorister, der har bombet den australske ambassade i Jakarta var onde og barbariske og måtte pågribes.” “Nyheden om, at ambassadens stab, den australske ambassades stab, alle er til stede og i god behold, er opmuntrende,” sagde han. “Dette tilfælde har været  alvorligt. Størrelsen af bomben og krateret er en klar bekymring, og vi er nødt til at afvente de mere detaljerede resultater, når sagen er færdigundersøgt.”

Som det fremgår, er de australske “patriciere” ikke selv så troskyldige, som “plebejerne” antages at være. Patricierne her er åbenbart klar over, at når “bilbombe” er kombineret med et krater, er sagen virkelig alvorlig. Og naturligvis, når det konstateres at ingen diplomater er sporløst fordampet, så er det virkelig “opmuntrende”, som det udtrykkes.

Artiklen fortsætter:

… Bomben, der gik af omkring kl. 1.15 PM (13.15) AEST**** cirka fire meter fra porten til ambassaden, efterlod et tre meter dybt krater. Alle vinduer i facaden blev knust af lufttrykket, der tilsyneladende udgik fra en stor bilbombe … AAP

****) [AEST: Australian Estern Standard Time, UTC + 10 timer. Jakartas forskydning er UTC + 7 timer, så tidsforskellen mellem Østaustralien og Jakarta er 3 timer.]

Naturligvis tror vi på, at der var tale om en “stor bilbombe”, især fordi vi allerede ved, hvad “bilbombe” betyder, når udtrykket oversættes fra plebejernes til barbarernes sprog [barbarerne (vi) kender sandheden].

Miniatombomben i Jakarta efterlod et krater, fordi den, som metoden foreskriver, var gemt i en kloak under kørebanen. I dette tilfælde så dybt, at ambassadens fundament tog skade, og bygningen senere måtte demoleres. Omkringboende oplevede en så kraftig jordrystelse, at de troede, det var et jordskælv. Det siger alt om, at det var en underjordisk eksplosion, ikke så underjordisk at den ikke kunne lave et krater, men dyb nok til, at hovedparten af energien blev sendt gennem jorden. Vi ved selvfølgelig også, at ordinære eksplosioner ikke udvikler en typisk “paddehattesky”, som den er vist på billedet ovenfor.

Hjemmesiden, som viser billedet med paddehatteskyen over Jakarta, indeholdt også nogle vidneudsagn. Her er et af dem: [Fodnote 393.]

“… De fleste fra vores stab er travlt beskæftiget med at kontakte familie og nære venner, som også bor eller arbejder i området. To fra vores stab er heldige at være i live; de undgik inden for en margen på 5 minutter ground zero (måske kan heldet tilskrives Jakartas trafikpropper). Mange af os må sove på hotel i nat, eftersom de ikke kan gå hjem. De bor i et lejlighedskompleks bag ambassaden, og politiet har afspærret hele området. En Hollands klient, jeg mødte i aften, fortalte, at han kun var nogle hundrede meter fra ground zero, da bomben eksploderede. Han var netop ved at stige ud af sin bil. Vinduerne i Menara Imperium, som han stod ved, vibrerede kraftigt, da chokbølgen ramte dem. Hans børn på den australske skole var blevet sendt tidligt hjem …” siger Ben Koesmoeljana …

Bemærk at udtrykket “ground zero” rutinemæssigt bruges af vidnet, to gange oven i købet i en ret kort tekst.

[Det vil være forkert at lægge særlig “nuklear” betydning i brugen af “ground zero” i dette tilfælde. Det foregik i slutningen af 2004, meget tæt på 3 årsdagen for 9/11, en begivenhed, der gav anledning til en bevidst “forplumring” af udtrykket “ground zero”, idet det herefter blev gjort flertydigt. Indtil da havde “ground zero” eksklusivt betydet: “stedet for sprængningen af en atombombe”. Kampagnen, der havde til formål at give “ground zero” flere betydninger (bl.a. Ground Zero), netop for at skjule den nukleare natur at 9/11, er med sikkerhed ikke gået virkningsløs hen over hovedet på kommunikerende mennesker som specielt ambassadefunktionærer.]

Her er en anden vidneberetning – fra den mand, der tog billedet ovenfor af paddehatteskyen. [Fodnote 394, samme som 393.]

“Omkring kl. 10.30 denne morgen lød der et højt, dumpt brag, bygningen rystede, og de lokale folk på kontoret opfattede straks, at det var en bombe og løb hen til vinduerne. En høj paddehattesky rejste sig fra de lave bygninger et par kilometer væk i fugleflugtslinje. Jeg tog billedet uden at vide, hvilken bygning, der var blevet ramt, indtil ca. 10 minutter senere, da rapporter fra de lokale Tv-stationer begyndte at dukke op på kontorets skærme med ubekræftede rapporter om, at den australske ambassade havde været målet. Der udfoldede sig et sceneri på skærmene med meget stærke og forstyrrende billeder, og nogle af de yngre kvinder på kontoret begyndte at græde ved synet af dem. En af klienterne fortalte mig, at de fleste folk på kontoret er muslimer, og ingen af dem forstår, at terroristerne ikke viger tilbage fra noget som helst, end ikke at skade mennesker af deres egen tro,” siger Gavin Wong …

Dette er en god pointe: Hvorfor skulle muslimer bruge et nukleart våben mod deres egne i deres eget land, når der findes “oplagte” mål som det ugudelige Australien og USA? [ikke at forglemme Israel] Det logiske svar på spørgsmålet peger insisterende på den sande gerningsmand!

Her er endnu en beretning fra samme artikel, ret interessant for flere detaljers vedkommende: [Fodnote 395, brug 393.]

“Jeg sad ved mit skrivebord på kontoret i Kebayoran Baru (omkring 7 km fra ambassaden), da der lød et enkelt tordenskrald, og vores bygning rystede. Et øjeblik bød jeg lyden velkommen og tænkte at det var optakten til den længe behøvede regn. Men i næste øjeblik blev jeg klar over, at lyden måtte komme fra en bombe.

Himlen var uden skyer. Ydermere var lyden identisk med den, der afbrød et møde på den canadiske ambassade for to år siden: eksplosionen på Marriott  (faktisk blev Marriott-bombningen i Jakarta mistænkt for at være nuklear også, men jeg har ikke undersøgt den dybere, og jeg kan ikke bekræfte det med sikkerhed – men der er indikationer, der tyder på, at den også var nuklear). Jeg gik ind på min kollegas kontor og sagde: “Det var en bombe”. Inden for få minutter strømmede forvirrede tekstmeddelelser ind; var det Wendy’s? en hamburgerkæde? den russiske ambassade? Nej.

Efter 20 minutter oplyste alle kilder, at eksplosionen var sket foran den australske ambassade. Jeg har flere venner på ambassaden, der hurtigt bekræftede, at de var uskadte. Som sædvanligt var ofrene blandt “småkårsfolk”, som indoneserne kalder dem, vagter, gadehandlere og folk på gaden. De indonesiske nyhedsstationer var gennemgående længe om at indhente nyhederne, men leverede grusomme billedmontager ca. en time efter bombningen. Blodige vagter, der humpede ad sted mod et nærliggende hospital (det er barmhjertigt, at MMC-hospitalet kun ligger 100–200 meter fra ambassaden). Journalister havde fået adgang til akutmodtagelsen og interviewede de kvæstede menneskevrag på bårerne. Et mindre antal tildækkede kroppe lå på jorden. Det mest hjertegribende syn var et mindre barn, kun iført ble, ligge ubevægelig med lukkede øjne på gangen. Intet blod, ingen synlige skader, men tydeligvis i kritisk tilstand.

En ting slog mig: den fysiske skade på omkringliggende bygninger var dramatisk. Så hvordan kan det være, at vagter og politifolk så tæt på sprængningen ikke blev dræbt øjeblikkeligt? I betragtning af de fysiske skaders omfang, synes dødstallet lavt. Bombeeksperterne må fortælle os, om det skyldes held eller amatøragtig bombeteknik. Et af de mærkelige, fornuftsstridige syn var tæppet af grønne blade, der var faldet ned på Jl. Rasuna Said [boulevard], efter at være blæst af grenene på de store træer, der vokser på midterfeltet,” fortalte Roderick Brazier …

Her beskrives en interessant effekt – “afbladning”, der er typisk for eksplosioner fra atombomber af mindre kaliber. Den termiske stråling varer ikke længe nok til at brænde træerne eller svide bladene, men trykbølgens lufttryk er kraftigt nok til at afblade grenene helt. Den sidste fortæller undrer sig over, om bombeteknikken i dette særlige tilfælde kan have været “amatøragtig”, om ofrenes held skyldtes bombemændenes uheld, når antallet af dødsfald ikke syntes at svare til de fysiske skader rundt om.

Hvad kan vi svare ham – “kun” 11 dræbte og 161 andre sårede. Er det et lavt dødstal? Vi må ikke glemme, at adskillige mennesker forsvandt sporløst; det kunne let være yderligere 20 ofre. Men man kan forestille sig, hvor kraftige skader, der må have været på omgivelserne, når denne mand kunne mene, at 11 dræbte og 161 sårede repræsenterede en åbenbar modsigelse til de øvrige effekter af sprængningen.

Husk på at i den nukleare bombning af USA’s ambassade i Dar es Salaam i Tanzania i 1998 blev “kun” 11 dræbt og andre 85 såret, mens der i det samtidige nukleare angreb på USA’s ambassade i Nairobi i Kenya, dræbtes 263, og flere end 5.000 blev såret. Pointen er, at ved de to tilfælde af bombninger i Afrika i 1998 var skaden på omgivelserne den samme.

Derfor er det sikkert, at antallet af tilskadekomne absolut intet har at gøre med “uprofessionel” bombeteknik eller “uheld” for bombemændenes vedkommende, ikke når vi taler om nukleare bomber. Nukleare bomber fungerer fejlfrit og har en dræbende zone af en bestemt uforanderlig størrelse [ved sprængning på overfladen], så “heldet” skyldes andre omstændigheder, primært tilstedeværelse og afstand, som igen afhænger af vagtskifter, arbejdstider, helligdage m.v. Den ene ambassadebygning kan være lokaliseret i et tæt befolket område, en anden i en afsides fredelig bydel, hvor kun få fodgængere passerer hver time.

I tilfældet med den australske ambassade var der en anden faktor, som umiddelbart kan have sparet enkelte vagters liv, endog inden for den dræbende zone. Denne miniatombombe var installeret meget dybt i kloakken under kørebanen, og da den udløstes blev dens chokbølge og andre skadelige effekter rettet mere ud i det omgivende jordlag og mindre op i atmosfæren, end det var sædvanligt [i en bestemt dybde, som ikke er opnået her, vil der blive tale om en “indslagssprængning”, hvor der end ikke dannes et synligt krater på overfladen], så vagter, der befandt sig i “skyggen” i forhold til de primære effekter: varmestrålingen, den radioaktive stråling og trykbølgen gennem luften, kan have overlevet umiddelbart [dette kan også forklare, at der ikke rapporteredes om særligt forbrændte ofre]. Der findes ingen oplysninger om, hvor mange, der senere døde af akut strålingssyge og endnu senere af kroniske strålingsrelaterede lidelser. Det glemmer patricierne ofte at omtale for plebejerne.

Motiv(er): Det var tæt på parlamentsvalget i Australien. Den siddende premierminister, John Howard, en af de mest larmende fortalere for “krigen mod terror” [sammen med George W. Bush og Tony Blair], var ved at tabe valget. Howards upopularitet havde været kritisk voksende, og han havde ingen chance for at vinde valget. Den person, der stod til at vinde, havde lovet at trække australske tropper ud af Irak. Som et resultat af bombningen af den australske ambassade i Jakarta fulgte et uventet antimuslimsk hysteri i Australien, og det blev understøttet af Howards lige så hysteriske løfter om at “forsvare nationen” mod disse “onde muslimer”. Howard blev genvalgt, og de australske soldater blev i Irak.

Valget var også forestående i USA, og det blev massivt påvirket af “bilbombningen” i Jakarta. Ydermere var der valg i selve Indonesien, og også disse valg blev påvirket af denne bombning. En tidligere indonesisk sikkerhedschef blev valgt som landets præsident.
 Var disse motiver stærke nok, synes du?

Hvem bombede den australske ambassade i Jakarta?
Den blev bombet af det samme slæng, som bombede Sari Nightclub på Bali [Mossad], de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania [Mossad], Khobar Towers i Saudi-Arabien [Mossad] og amerikanske marinesoldater og franske faldskærmstropper på deres kaserner i Beirut [Mossad]. Dette er holdet af miniatombombere i verden, og kun de er ansvarlige for samtlige miniatombombninger.

[Med “holdet” henviser Dimitri Khalezov til “the good guys” som en loge af frimurere, der råder over miniatombomber. I øjeblikket kan miniatombomber kun fremstilles i Israel, USA, Rusland eller Frankrig. Vi må gå ud fra, at når redskabet er Mossad, kommer bomberne fra Israel. Denne bombning af den australske ambassade i Jakarta kunne også have været udført af redskabet CIA, udrustet med en amerikansk fremstillet miniatombombe. Under alle omstændigheder er denne atombombende organisation af “globalister” i synligt omfang domineret af jøder eller jødiske personer med en grundliggende interesse i at destabilisere verden til fordel for Israel, men tæller desværre også medløbere, der ofte er mere ideologiske end gængse jøder, hvilket gør det besværligt at identificere dem. Alle personligheder, der deltager i dette overordnede forræderi mod menneskeheden, kan heldigvis identificeres og vil blive husket på basis af deres sindelag og handlinger.]