Bombe mod: AMIA-bygningen i Buenos Aires, Argentina, 18. juli 1994

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org ud fra The Third Truth about 9/11, 21. januar 2015.

 

Bom­be mod AMIA-byg­nin­gen i Buenos Aires, Argen­ti­na – man­dag 18. juli 1994 kl. 09.53.

Den­ne bomb­ning kom til at afslut­te det atom­tek­no­lo­gi­ske sam­ar­bej­de mel­lem Argen­ti­na og Iran. Vi “bar­ba­rer” behø­ver ikke at gæt­te på, hvem der ensi­digt hav­de inter­es­se i det­te.

AMIA-byg­nin­gen efter bomb­nin­gen i 1994. Foto: Inter­net­tet

 

Læste du hove­d­ar­tik­len?
CIA’s og Mos­sads ter­ror-atom­bom­ber

Offi­ci­el­le oplys­nin­ger, moti­ver – det hele sam­let i  Fod­no­te 370 og Fod­no­te 371.

[Måske var det hele sam­let i 2013 … og fod­no­te 370 lin­ker sta­dig til en engelsk Wikipe­dia-tekst, men  fod­no­te 371 anno 2015 lin­ker til en ørkes­løs serie af mening­sy­t­rin­ger under over­skrif­ten “Hvad pok­ker er jøder­ne ban­ge for, når det kom­mer til styk­ket?”, et spørgs­mål, som ano­ny­me del­ta­ge­re i trå­den sva­rer på ved at opreg­ne en ræk­ke angreb på isra­el­ske insti­tu­tio­ner, som – hvis de vir­ke­lig var isla­mi­ske angreb – måt­te frem­kal­de beret­ti­get frygt. Men spørgs­må­le­ne: hvem stod bag angre­be­ne, isla­mi­ster­ne eller jøder­ne (Mos­sad) selv, og var de nuk­lea­re eller ikke? er ikke dis­kus­sio­nens ærin­de. Trå­den kon­klu­de­rer intet og er typisk for de pro­fes­sio­nel­le bon­de­fan­ge­res for­plum­ren­de snik-snak overalt på Inter­net­tet og erstat­ter åben­bart den oprin­de­li­ge tekst, der blev hen­vist til i 2013. Pr. 17/9–2015 fun­ge­rer lin­ket ikke mere og er fjer­net.]

Engelsk Wikipe­dia i 2013: … AMIA-bomb­nin­gen den 18. juli 1994 var et angreb mod den byg­ning i Buenos Aires, der huse­de orga­ni­sa­tio­nen Aso­ci­a­ción Mutu­al Isra­e­li­ta Argen­ti­na (Gen­si­digt Sam­ar­bej­de mel­lem Israel og Argen­ti­na), hvor­ved 85 blev dræbt og fle­re hund­re­de sår­et. Den blev gen­nem­ført under Car­los Menems præ­si­dent­pe­ri­o­de (1989–1999) og var den hidtil mest død­brin­gen­de bomb­ning i Argen­ti­na. En høj­eks­plo­siv bom­be base­ret på ammo­ni­um­ni­trat blev i en Renault Tra­fic kas­se­bil kørt gen­nem hoved­por­ten til AMIA-byg­nin­gen i Once-distrik­tet tæt på Buenos Aires’ cen­trum. Den 7-eta­gers byg­ning var hoved­kon­tor for Argen­ti­nas jødi­ske sam­fund.

Iføl­ge poli­ti­et udlø­ste bom­be­man­den bom­ben og jæv­ne­de der­med byg­nin­gen med jor­den idet den, sam­men med nær­lig­gen­de byg­nin­ger, faldt sam­men redu­ce­ret til smul­der. Gen­nem åre­ne er sagen ble­vet frem­hæ­vet for inkom­pe­ten­ce og beskyld­nin­ger om til­slø­ring. Alle mistænk­te i den “loka­le sam­men­hæng” (der­af man­ge med­lem­mer af Buenos Aires provin­s­po­li­ti) blev i sep­tem­ber 2004 fun­det ikke-skyl­di­ge. I august 2005 blev den fede­ra­le dom­mer Juan José Gale­a­no, der lede­de sagen, dra­get i tvivl og fjer­net fra sin post under ankla­ge for “alvor­li­ge” irre­gu­la­ri­te­ter og fejl­hånd­te­ring af efter­forsk­nin­gen.

Den 25. okto­ber 2006 ankla­ge­de de offent­li­ge ankla­ge­re Alber­to Nis­man [jøde*] og Mar­ce­lo Mar­ti­nez Bur­gos for­melt den iran­ske rege­ring for at have fjernsty­ret angre­bet og Hez­bol­lah-milit­sen for at have udført det og anbe­fa­le­de, at den tid­li­ge­re iran­ske præ­si­dent Raf­sanja­ni og syv andre, inklu­si­ve en del, der end­nu befandt sig i offi­ci­el­le stil­lin­ger i Iran, skul­le anhol­des. Over den stats­li­ge radio beskrev Irans tals­mand fra deres uden­rigs­mi­ni­ste­ri­um, Moham­mad Ali Hosey­ni, ankla­ger­ne mod hans land som et “zio­ni­stisk kom­plot”. Såvel Hez­bol­lah som Iran afvi­ste enhver for­bin­del­se til bomb­nin­gen.

Påstan­den bag ankla­ge­myn­dig­he­dens krav i 2006 var, at Argen­ti­na var ble­vet angre­bet af Iran, efter Buenos Aires’ beslut­ning om at annul­le­re en kon­trakt om over­før­sel af atom­tek­no­lo­gi til Tehe­ran. Det­te har imid­ler­tid været betviv­let, da den­ne kon­trakt aldrig blev afslut­tet, og Iran og Argen­ti­na net­op lag­de op til ube­græn­set sam­ar­bej­de efter alle afta­ler fra 1992 til 1994, da bomb­nin­gen ind­traf

Jeg vil ikke kom­men­te­re yder­li­ge­re, da det meget tyde­ligt frem­går af beskri­vel­sen, hvem der var ger­nings­man­den, og hvad de san­de moti­ver var.

Man bør bemær­ke, at den­ne spe­ci­el­le nuk­lea­re bomb­ning kom til at bidra­ge til den såkald­te inter­na­tio­na­le nuk­lea­re bevidst­hed om Argen­ti­nas andel og diri­ge­re­de en del af den inter­na­tio­na­le opmærk­som­hed mod Argen­ti­nas selv­stæn­di­ge atom­vå­ben­pro­gram. Som kon­se­kvens blev Argen­ti­na tvun­get til kom­plet at skrin­læg­ge alle pla­ner i den ret­ning og under­skri­ve en ikke-spred­nings­af­ta­le (Non-Pro­li­fe­ra­tion Tre­aty, NPT) i 1995.

[Her er det på sin plads at ind­sæt­te afslut­nin­gen fra artik­len om bom­ben mod Israel-ambas­sa­den i Buenos Aires, da sam­me afslut­ning ude­luk­ken­de ved­rø­rer AMIA-bomb­nin­gen. Dimi­tri Kha­lezov cite­rer fra den­ne arti­kel af James Fetzer og Adri­an Sal­bu­chi:]

(…)

En meget ander­le­des situ­a­tion, alt taget i betragt­ning, er opstå­et omkring omstæn­dig­he­der­ne ved det andet og mere død­brin­gen­de angreb, det på AMIA-byg­nin­gen, der op til den­ne dag er ble­vet detal­je­ret dæk­ket i loka­le og endog vis­se inter­na­tio­na­le medi­er. I mod­sæt­ning til den isra­el­ske ambas­sa­de huse­de den­ne byg­ning en pri­vat argen­tinsk orga­ni­sa­tion AMIA og dens poli­ti­ske søste­r­or­ga­ni­sa­tion, DAIA. De dræb­te var alle argen­tin­ske stats­bor­ge­re, og hele tra­ge­di­en faldt ind under argen­tinsk juris­dik­tion. Og alli­ge­vel, selv sam­me dag, som eks­plo­sio­nen fandt sted, blev offi­ci­el assi­stan­ce fra De For­e­ne­de Sta­ters FBI og CIA og den isra­el­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste Mos­sad samt Isra­els væb­ne­de styr­ker rekvi­re­ret af præ­si­dent Car­los Menem.

(Her er det nød­ven­digt at læse mel­lem linjer­ne – et sådant bud efter “assi­stan­ce” peger på en usæd­van­lig fysisk natur for den aktu­el­le eks­plo­sion, for hav­de det hand­let om TNT eller beri­get kunst­gød­ning, vil­le det argen­tin­ske poli­ti og spræng­sto­f­eks­per­ter­ne i de væb­ne­de styr­ker selv have kun­net kla­re under­sø­gel­sen, uden assi­stan­ce fra “nuk­lea­re” sta­ter.)

I det efter­føl­gen­de kaos mel­lem mur­brok­ker­ne, fik tem­pe­ra­men­ter­ne hos det loka­le poli­ti frit løb, da isra­el­ske mili­tæ­re efter­ret­nings­of­fi­ce­rer plan­te­de et isra­elsk flag på ruin­dyn­gen. Næsten umid­del­bart efter fandt de sam­me isra­e­le­re ved et forun­der­ligt til­fæl­de en del af den for­mode­de bom­be-bil, en hvid Renault “Tra­fic” kas­se­vogn, der ved et sandt lyk­ke­træf inde­holdt fabri­kan­tens seri­e­num­mer. Det­te brin­ger min­der frem om andre højst usand­syn­li­ge men utro­ligt hel­di­ge fund, fx da FBI fandt den udråb­te selv­mord­s­bom­ber Moham­med Attas intak­te pas i rui­ner­ne af Wor­ld Tra­de Cen­ter lige efter 9/11 …

[Selv om der ikke næv­nes typi­ske spor efter en mini­a­tom­bom­be i den­ne beskri­vel­se, og de hel­ler ikke frem­går af bil­le­det, hæl­der vi til at bekræf­te Dimi­tri Kha­lezovs opfat­tel­se af, at det var en mini­a­tom­bom­be; i så fald indstil­let på mind­ste styr­ke. Det væg­tig­ste argu­ment er til­kal­del­sen af sær­lig assi­stan­ce fra USA og Israel. Knus­nin­gen af byg­nin­gen kan i høj grad skyl­des gam­melt byg­ge­ri med uar­me­ret bæren­de struk­tur. Vi mang­ler en opgø­rel­se over, hvor man­ge af de ram­te argen­tin­ske stats­bor­ge­re, der var af argen­tinsk-jødisk her­komst – om nogen. Desvær­re er bil­led­ma­te­ri­a­let på Inter­net­tet også i det­te til­fæl­de meget begræn­set, og vi har ikke kun­net fin­de oprin­de­li­ge vid­ne­for­kla­rin­ger.]

*) [Den­ne Alber­to Nis­man skul­le efter­føl­gen­de lide “døden i bade­kar­ret” for et hånd­vå­ben (selv­mord eller drab lod sig åben­bart ikke afgø­re). I medi­er­ne blev det mere end anty­det, at hans død var kon­se­kven­sen af at hav­de kri­ti­se­ret den argen­tin­ske præ­si­dent og ankla­get ham for at “dæk­ke over” sam­ar­bej­det med Iran (som om det skul­le være kri­mi­nelt fra andre syns­vink­ler end Isra­els).
Efter vores opfat­tel­se er Alber­to Nis­man efter vel fuld­ført job med at øde­læg­ge atom­sam­ar­bej­det mel­lem Argen­ti­na og Iran ble­vet opta­get i et vid­ne­be­skyt­tel­ses­pro­gram og nyder i skri­ven­de stund frug­ter­ne af sin under­gra­ven­de virk­som­hed som agent for Mos­sad og ver­dens slyn­gel­stat nr. 1 på en sol­be­skin­net strand i Cali­for­ni­en.]